Categories
Bibelen

Kan man læse bibelen på forskellige måder?

En af mine gode venner, talte for nylig med en af de mest indflydelsesrige personer indenfor den emergente kirke i Danmark. En mand som jeg også har debatteret med flere gange. Samtalen gik på at denne mand mente, at bibelen kunne læses på mange forskellige måder. Det begrundede han med at forskellige kulturer, læser bibelen i det lys deres kultur har. Derfor var det helt i orden at læse bibelen forskelligt. Det lyder umiddelbart dejligt og i orden. Men det er en argumentation der ikke er tænkt igennem.

For hvis vi nu siger at det er i orden at forstå skriften udfra ens egen kultur, hvad kan der så ske? Hvad hvis man tilhører en kultur som anser slangen for et godt væsen. Således at forstå, at slangen står for det gode. Hvad sker der når en person fra den kultur læser om syndefaldet i første mosebog kapitel 3, hvor slangen frister Eva. Det sted i bibelen vil jo blive fuldstændig misforstået, når det bliver læst i lyset fra en slangeelskende kultur. For det vil medføre at slangen nu vil blive helten, og Gud den onde som prøver at holde menneskeheden indespærret. Slangen kom og skabte frihed fra Gud, og pludselig hænger bibelen ikke sammen mere. Man har fået en lære som man kan finde i gnosticismen istedet, og bibelen taler stærkt imod gnosticisme. Særligt de dele der er skrevet af Johannes.

Jeg kan godt finde andre eksempler som viser det samme. Men konklusionen er den samme. Vi må læse bibelen i det rigtige lys. Og det er bibelens eget. Vi må forstå bibelen udfra den kultur den var skrevet til dengang, for ellers vil vi få en forkert forståelse. Så svaret til overskriftens spørgsmål er JA, man kan godt læse bibelen på forskellige måder. Men det handler om at læse den rigtigt. For en forkert måde at læse den på, vil medføre fortabelse.

Her handler det om mere end bare at misforstå nogle vers. Det handler om at vi ikke må have et forkert billede af Gud. Vi må vide hvem skriftens Gud er. Her nytter det ikke noget at læse bibelen på en måde i Kina, og en anden måde i Danmark. For så får man to forskellige billeder af Gud. Begge to kan jo ikke være rigtige. Der må være en fælles tilgang til bibelen, for at både kineseren og danskeren kan få et ret billede af Gud.

Det er da også det man oplever i virkeligheden. Os der kender Gud og som møder kristne fra andre lande. Når vi møder dem, er det så ikke som at mødes med en kær broder eller søster, selvom man måske aldrig har mødtes før? Er der ikke noget vi har til fælles, som vi bare ved er vor kristne tro? Har det ikke også noget at gøre med at vi har den samme forståelse af Bibelen, og læser den i bibelens lys?

Går vi fortabt fordi vi misforstår nogle vers hist og her? Nej overhovedet ikke. Det er ikke det jeg taler om her. Men en overordnet god tilgang til bibelen har betydning på sigt, for hvordan vi vandrer med Gud. Så derfor er rådet, læs din bibel, og læs den som det den er, nemlig Guds ord til dig.

Categories
Bibelen

Bibelspillet og “Den nye aftale”

Mine børn spurgte mig om jeg ville spille bibelspillet med dem (se ovenstående billede). Det er et rigtig godt spil, som har en god undervisende effekt, og bl.a. viser hvad det var for en kultur Jesus levede i. Vi gik igennem en af de såkaldte ekspeditioner, og skulle så afslutte med at besvare 25 spørgsmål. Hvis man svarer rigtigt på dem alle, får man en guldpokal. Hvis man ikke svarer rigtigt, får man en blå pokal. Et af spørgsmålene lød sådan her:

Hvad betyder salig?

Svarmulighederne var følgende:

  1. Smart
  2. Lykkelig
  3. Heldig

Kun et af svarene var sandt. Hvis vi svarede forkert ville vi ikke få guldpokalen, men ville få en blå istedet. Og hvem vil dog have en blå pokal, når man kan få en af guld. Nu er det så heldigt at jeg faktisk godt ved at salig er en slags udvidelse af ordet lykkelig. Så derfor trykkede vi på den, og fik et point. Men hvis vi nu havde slået op i bibeloversættelsen “Den nye aftale” som ovenikøbet er udarbejdet af det samme bibelselskab som har produceret bibelspillet, så havde vi fået en blå pokal. For i den er saligprisningerne blevet til heldigprisningerne. Der står eksempelvis:

“I er heldige hvis I er fattige og har fået Helligånden. Guds rige tilhører jer. I er heldige hvis I sørger, for I vil blive trøstet” Mattæus 5.3-4

Det er da lidt underligt at et bibelspil som er henvendt til unge teenagere, er mere korrekt end en den samme producents bibeloversættelse. Anyway, så kan jeg bestemt godt anbefale bibelspillet, men bestemt ikke “Den nye aftale”. Der er så mange alvorlige fejl i den, at den ikke burde være udsendt. David Jakobsen fra www.apologetik.dk og jeg, talte engang om det, hvilket kan høres her, hvis man ønsker at høre mere. Jeg er desværre ikke længer en tilhænger af den konkurerende udgave “Bibelen på hverdagsdansk” som vi ellers afslutter med at anbefale. Den anbefalede jeg fordi jeg gik udfra at den man solgte i dag var lig den udgave man solgte i starten af halvfemserne. Men der er sket ændringer i den som jeg ikke kan støtte, og som jeg vil vende tilbage til en anden gang. Men hvis du skulle finde en første eller andenudgave engang, så bare køb den. Den er på mange måder en rigtig god oversættelse.

Categories
Bibelen Musik

Lovsang 1

Lovsang afviger så vidt jeg kan se fra salmer, ved at de er mere lovprisende end de er forkyndende. En salme har en forkyndelse over sig som handler om hvem Gud er. En salme kan have et dybt teologisk indhold og være en form for beskrivelse af Guds storhed, Guds kærlighed, Guds nåde o.l. En lovsang er en slags pris til Gud (hvilket en salme også kan være). Hvis man skal se den første lovsang der var i bibelen, så sker det i anden mosebog 15. Der har Moses og Jøderne lige gået igennem Sivhavet (eller det røde hav, som der stod før) og er blevet reddet fra ægypternes krigsvogne som Gud har dræbt i bølgerne. Da de ser at de er reddet, bryder de ud i lovsang.

“Jeg vil synge for Herren,
      for han er højt ophøjet,
      heste og ryttere
      styrtede han i havet.

      Herren er min styrke og lovsang,
      han blev min frelse.
      Han er min Gud, ham vil jeg prise,
      min faders Gud, ham vil jeg hylde.”

Lovsangen her blev sunget fordi Jøderne kunne se at Gud havde udfriet dem. Han havde frelst dem fra døden. Den onde overmagt som havde haft herredømmet over dem i så mange år, var tilintetgjort. Der var med andre ord grund til sang og dans. Der var noget at fejre.

Så set udfra den første nedskrevne lovsang, så handler lovsang om at takke og prise Gud for at Han har reddet os. Vi er ikke reddet pga vores godhed. Men på trods af vores ondskab har Gud reddet os, og hvis Han ikke havde reddet os, så var det evig ild der ville være vores fremtid istedet. Vi har altså virkelig noget at takke Gud for. Denne taknemmelighed eller taksigelse, er basis for vores lovsang.
En anden ting vi ser ved den lovsang Israelitterne sang her, var at den var stærkt rettet mod Gud. Den handler ikke ret meget om Israelitterne. De takker Gud af hele deres hjerte, og giver Ham det fulde fokus.

Så hvis vi ser på denne lovsang og sammenligner den med meget af den lovsang vi har i dag. Er vi så i overenstemmelse med ur-lovsangen eller har vi rykket os for meget. Det kan vi måske se på næste gang.

Categories
Bibelen Kirke

Hvordan læser jeg min bibel?

Lige nu er der en debat igang på denne side og hos andre om evig straf og universalisme. Det er meget spændende at være med i. Men der er en ting som jeg kommer til at tænke på, når jeg læser dette og ser hvordan vi nogen gange tolker bibelen. Der er flere der vælger at tolke bibelen i deres kirkes lys, og dermed har en form for forudforståelse for hvordan den skal forstås. Det har jeg forståelse for at man kan gøre. For det har jeg selv gjort rigtig meget. Det er også muligt at jeg stadigvæk gør det på nogle områder. Derom skal jeg desværre ikke kunne sige mig fuldstændig fri. Et eksempel på hvordan jeg har tolket bibelen i min kirkes lys og formidlet den til andre, vil jeg gerne vise her.

I Hebræerne 9.27 står der følgende:

“ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes”

Det vers har jeg brugt rigtig meget når jeg talte med folk der troede på reinkarnation. Og dertil er det også et ganske godt vers. Men der var noget i verset jeg ikke brød mig om. Jeg kunne ikke lide at man skulle dømmes. Derfor gjorde jeg nogen gange det, at jeg bortforklarede det med at vi skal dømmes,fordi det ikke var noget min kirke gjorde så meget ud af. Den gjorde til gengæld rigtig meget ud af at Gud ikke vil dømme nogen., selvom samme kirke både tror på Himmel og Helvede. Den syntes bare det der med at dømme lød så negativt.
Man kan faktisk godt forsvare begge vinkler, hvis man samtidig har en fragmentarisk tilgang til bibelen. Dvs pick and choose what you like. Men set i en helhed duer ingen af dem, for der står stadig “og derefter dømmes”. Men hvorfor sagde jeg så, som jeg gjorde?

Jo, jeg var jo vant til at høre at vi er dømt på forhånd og at Gud ikke vil dømme nogen. Så derfor følte jeg at jeg var nødt til at få bibelverset til at passe ind i min kirkes teologi, istedetfor at få det til at passe med resten af bibelen. Men det er ikke i orden. Vi kan ikke nøjes med at forstå bibelvers udfra en bestemt kirkes tilgang. For hvis vi gør det, så vil det også ende med at det bliver kirken der bliver autoriteten, og ikke skriften. Her kan vi godt huske tilbage på Luther, der så at kirken ikke var i overensstemmelse med skriften. Det blev der ikke set venligt på, for der var flere der mente at kirkens autoritet var af så stor betydning, at man ikke på tilfredsstillende vis, behøvede at forholde sig til skriften. Luther var en modig mand der turde stå fast på det Guds ord han havde læst, og ikke lade sig rokke af at andre mente at han var en oprører og forræder. For Luther var skriftens autoritet over kirken.

Så når vi læser vores bibel. Sø lad os gøre det i bibelens eget lys. Lad os høre efter hvad der bliver sagt i vore kirker. Men lad os samtidig bedømme det i forhold til skriften. Og lad os bygge på ordet og ikke på traditionelle overleveringer.

Categories
Bibelen Livet som kristen

Da Moses mødte Gud

Jeg har i denne weekend haft et lille studie om Moses med mine børn. Det startede med at vi gik igang med bibelselskabets “På ekspedition i bibelen” cd-rom spil. Det var rigtig spændende og kan godt anbefales, til både små og større børn (jeg synes selv det var ret godt da jeg var 35 år, men jeg er stadig et lille barn). Da vi havde gennemgået noget af Moses-ekspeditionen, kom jeg i tanke om at vi da også kunne se Cecil B DeMilles “De ti bud”. Så som sagt så gjort. Nu er det jo en helaftensfilm, så vi har kun fået set den i bidder. Men da vi nåede til det sted hvor Moses møder Gud igennem den brændende tornebusk så jeg, at her havde Hollywood fat i noget som mange kristne desværre ikke har.

Da Moses møder Gud ved den brændende tornebusk på bjerget oplever han ærefrygt. Han begynder ikke at klage over at han skal tage sine sko af, han tager dem af fordi han ved det er Gud der taler til ham. Men mest interessant er det at se hvordan Moses ser ud, da han kommer ned fra bjerget igen. Hans kone lægger mærke til det med det samme, og udbryder; Moses har mødt Gud. Hun kan se der er sket noget. Det kan vi også, for Moses er blevet forvandlet. Og lige netop her har Hollywood en større forståelse af hvad der sker når man møder Gud, end mange kirkegængere. For vi opfører os som om at det med Gud det er bare sådan noget vi oplever indimellem. Vi fik lige et møde med Gud sidste søndag, eller vi fik lige en profeti til bibelcamping og syntes det var fedt at Gud talte til os. Men ikke noget med at vi blev forvandlede. Ikke noget med at det fik afgørende betydning for vore liv, at vi mødte Gud. Det var bare en fed oplevelse. Men spørgsmålet er om dem der siger de mødte Gud, men ikke viser nogen ændringer, om de overhovedet har mødt Gud? For et møde med Gud, vil medføre ændringer i vore liv. Et møde med Gud vil betyde at vi ikke længere er de samme som vi var før.

Så hvis vi siger at vi har mødt Gud. Viser vore liv så også at vi har mødt Ham?

Categories
Bibelen Evig dom

Håb i Helvede

Er der håb i Helvede, og hvis der er hvad er det så der bliver håbet på? Dette spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i dette indlæg. For at finde ud af det, har jeg valgt at gå til den fortælling Jesus har om en mand som ender i Helvede. Den er godt nok kendt som “Lignelsen om den rige mand og Lazarus”, men der er flere bibellærere der er overbevist om, at dette ikke er en lignelse, men en sand historie. En af årsagerne til det, er at Jesus sætter navn på en af personerne. Det gør han allers aldrig i lignelserne. Men lad os se hvad der står:

Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde”. Lukas 16.19-31

Da den rige mand slår øjnene op, er han i dødsriget hvor han pines. Han spørger ikke om han kan få lov at komme væk derfra. Det ved han ganske udemærket ikke kan lade sig gøre. For ellers ville det være dette, han spurgte om. Han beder istedet om en dråbe vand, fordi han er så tørstig at bare en dråbe kan lindre hans smerte. Til det svarer Abraham at det ikke kan lade sig gøre pga den kløft der er imellem dem. En kløft som ingen kan komme over. Da det går op for den rige mand, spørger han istedet til om Lazarus kan tage og aflægge besøg hos sine elskede. Sin familie, for det sted hvor han er, ønsker han ikke at hans egen familie skal ende. Han ønsker at de må blive advaret.

Dette er det eneste håb en der er endt i Helvede har. Et håb om at der må være nogen der advarer deres elskede om den kommende dom, så de må undgå den. For de har det selv så forfærdeligt, at de ikke ønsker det samme skal ske for andre. Men er det sådan vi tænker, når vi giver andre evangeliet?

Jeg har selv haft en tendens til at undgå at tale om Helvede til folk som jeg ved har mistet deres kære. Kvinder der har mistet deres mænd. Folk der har mistet deres voksne børn. Folk der har mistet deres forældre eller bedsteforældre. Vi kan nemt komme til at synes, at det må være så hårdt for folk at få at vide at deres kære meget muligt er det forkerte sted i evigheden, og at de pines der. For at undgå de skal blive kede af det, forsøger vi nogen gange at undgå at komme ind på dette emne. Men hvis vi gør det, så glemmer vi fuldstændig den rige mands håb. Hans største ønske var at der kom nogen og advarede hans kære. Han ville hellere have at de forstod hvor forfærdeligt han led, så de havde grund til at omvende sig og få deres synder forladt.

Det er et stort ansvar at forkynde evangeliet klart og tydeligt, så mennesker må se at de har brug for at omvende sig til Jesus. Det er vi nødt til at være bevidst om. Jeg skriver ikke dette for at lægge fordømmelse ned over dem som kun vidner lidt, eller måske aldrig deler deres tro med andre. Det kan nemlig være en overvindelse for os, og det kan sagtens være en overvindelse som vi må igennem igen og igen. Selv open air evangelisten Ray Comfort siger at det er en overvindelse for ham hver eneste gang. Men hvis vi kan se at vi har brug for at give evangeliet videre til andre, så bed Gud om at hjælpe dig. Bed Ham om at give dig muligheder, og tag så imod mulighederne når de åbner sig. Kommer du til at fejle, så glæd dig over at Gud er en nådefuld Gud, som også er tålmodig med os. For vi vil lave fejl her. Tro mig det har jeg gjort mange gange. Men mit ønske er at jeg i min formidling af evangeliet kan gøre det klart og tydeligt, så at folk kan  se at uden Jesus, og uden omvendelse, så er de fortabt, og kommer det samme sted hen, som den rige mand. Det er vigtigt at advare imod.

Categories
Bibelen Livet som kristen

Hvorfor kunne Peter gå på vandet?

I går skrev jeg lidt satirisk at Rob Bell kunne gå på vandet fordi han tror så meget på sig selv, ifølge hans udlægning af Mattæus 14.26-33. Men lad os lige se hvad der står i bibelen om den begivenhed, og hvorfor Jesus skældte Peter ud. Her er skriftstedet: 

“Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.” Mattæus 14.26-33

Peter er på mange måder et forbillede for kristne. Han er ikke bange for at sige; Tal til mig Jesus og jeg vil adlyde. Han viste sig igen og igen at fejle, efter han havde sagt noget lignende. Men han var dog en aktiv, og igangsættende person. Han er samtidig en ret bombastisk type kan vi se, når vi læser evangelierne. Det er dog ikke noget Jesus skælder ham ud for. Da han ser og forstår, at det er Jesus der går på vandet, tænker han; det vil jeg også gøre”. Igen ser vi at Peter ikke er en bænkevarmer, han ønsker at være i aktion. Istedet for at tænke; Hmm det ser da lidt spændende ud det der. Så vælger han at gøre det samme som sin Mester.

Da han så får at vide af Jesus at han skal komme ud til Ham, adlyder Peter. Han har dog vel at mærke også selv bedt Jesus om at invitere ham ud at gå på vandet. Jesus siger til Peter; KOM. Det var ikke Peter der startede med at sige; nu kommer jeg ud til dig Jesus. Hvis han havde gjort det kunne man muligvis godt have fortolket det til, at Peter troede så meget på sig selv at han kunne gå på vandet, hvis man vel at mærke læste skriftstedet isoleret og fragmenteret. Men det var, Jesus der sagde KOM.

Peter går ud på vandet i tro på at når Jesus siger Kom, så mener Han det. Peter kan altså fuldt ud stole på at Jesu befaling om at komme, betyder at han kan gå på vandet uden problemer. Det kan han også, og starter godt ud. Men læs så hvad der sker “Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig! (vers 30)”. Peter begyndte at se på omstændighederne, som så farlige ud. Han glemte Jesus, og han glemte hvad Jesus havde sagt. Han begyndte at tro mere på omstændighederne end på det Jesus havde befalet ham, nemlig at komme ud til Ham. Der begynder han at synke, ikke før. Da han mister sit faste syn på Jesus falder hans tro på Jesus, og omstændighederne begynder at opsluge ham, ved at han synker.

Heldigvis ved han godt hvad man gør som kristen i en sådan situation. Man råber om Hjælp til Jesus. Han får hjælp, men også en formaning af format. En formaning som kan misforstås. For Jesus skældte ikke Peter ud fordi hans tro ikke var god nok til at gå på vandet. Han skældte ham ud fordi han ikke holdt fast i det som Jesus havde befalet ham. Han var blevet bedt om at komme ud til Jesus, men han klarede kun lidt af vejen. Selvom Jesus havde sagt KOM. Det er der grund til at skælde ud over. For Jesus vil have at vi har en stærk tro på Ham, som ikke er til at rokke. En tro der ikke er afhængig af omstændighederne, eller vores egne følelser. Ikke dermed sagt at vi ikke må have følelser. Men vi er nødt til at stole på Hans ord, på trods af hvad andre mener er, og hvor meget modstand vi får. Guds ord står fast.

Categories
Bibelen Endetiden

Der kommer en tid hvor de ikke vil finde sig i sunde doktriner

Jeg er i gang med at læse King James Version (KJV), den kendteste af de internationale bibeloversættelser. Bestemt også en af de bedste oversættelser. Jeg tilhører dog ikke den gruppe som mener at den er fejlfri, men blot mener at den er oversat rigtig godt. Men i den læste jeg i anden Timoteus 4.3 at der står følgende:

“For the time will come when they will not endure sound doctrine, but after their own lusts shall they heap to themselves, teachers having itshing ears.”

I den danske oversættelse står der

“For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører.”

Jeg synes den danske oversættelse er ganske udemærket, men den opmærksomme læser her på www.omvendelse.dk ved nok godt hvor jeg vil hen. DOKTRINERNE bliver der nemlig sagt i KJV. Der kommer en tid hvor folk ikke vil høre på det som man udfra grundteksten kan oversætte til sunde doktriner. Ordet for sund i grundteksten er hugiano, som kommer af at have et godt helbred, være ukorrumperet, være hel ifølge bibelordbogen Strongs. Mens ordet lære kommer af ordet didaskalia, som betyder instruktion, doktriner, lære. Så de to ord tilsammen, kan vi se er ganske godt oversat i den danske version. Men hvis vi ser på grundteksten og forsøge at få den fulde forståelse, ser vi også en større sammenhæng. Det handler om at der vil være nogen som ikke vil have sunde ukorromperede instruktioner der hviler på doktriner. De vil hellere høre det der kildrer dem i ørerne. Når man ser det, så kan man godt forstå at der er mange kristne der mener at vi lever i de sidste tider. For der er godt nok mange i kirkerne der har forladt de sunde doktriner. De har i valgt at tage imod det der tiltaler dem og lyder lækkert istedet. Lysten og sulten efter Guds uforfalskede rene lære, er ikke tilstede hos mange mere. Men ikke desto mindre er det stadigvæk vigtigt at der er nogle der holder fast i den sunde lære. Og tør stå fast på den, selvom det betyder at man vil blive kaldt en fanatiker.

Har du spurgt Gud om Han vil kalde dig til at holde fast i de sunde doktriner i dag? Hvis ikke så tænk dig godt om før du beder til Ham, for det kan bestemt være en farlig bøn at bede. Men hvis du beder den, så forvent at Gud vil bruge dig i Hans tjeneste. Ikke på grund af hvor god du er. For du er ligeså elendig som jeg er. Men på grund af at Han vil bruge dig til Hans ære, og fordi Han ønsker at bruge folk der er villige til at stå fast på de sunde sande doktriner. Folk der ikke lader sig rokke af vinden, fordi de ved hvad de bygger deres tro på. En tro som overvinder denne verden.

Categories
Bibelen Evangelisation podcast Prædikener

Guds kærlighedsbrev nu med download

Den sidste podcast som jeg lagde på “Guds kærlighedsbev” var ikke mulig at downloade sidste gang, men kun at høre. Jeg har dog rettet fejlen. Da jeg har fundet ud af at det er en rigtig god forkyndelse at give til ikke-kristne, vil jeg stærkt anbefale dig at give den videre til en der ikke er kristen. Forklar dem, at den kan vise dem hvorfor bibelen er troværdig, hvorfor bibelen er skrevet, og hvordan vi kan forstå bibelen. Det er spørgsmål som mange faktisk gerne vil have svar på. Jeg tror at denne podcast kan være en stor hjælp til dette, og til at forstå hvem Gud er. Men hør den selvfølgelig først selv, før du giver den videre. Ellers kan du jo ikke anbefale den. Men her er den så igen, men denne gang med mulighed for download. 

Categories
Bibelen

Bibelen vers for vers

Flere af mine gode venner siger at det den danske kirke har brug for, er at få expositary teaching. Dvs undervisning i Guds ord vers for vers. Ikke sådan at forstå at vi bare skal læse bibelen op. Men en gennemgang af Guds ord i den sammenhæng det står i. Istedet for bare at tage et vers ud af den sammenhæng det står i. Ved en vers for vers tilgang vil man starte med en bog i bibelen. Eksempelvis Johannesevangeliet, og starte med kapitel 1. Derefter gennemgå hele bogen vers for vers,, kapitel for kapitel. Det kan måske godt tage rigtig lang tid, hvis man mødes en gang om ugen og gør det her. Men forestil dig hvor meget bedre du vil kunne forstå bibelen ved at gennemgå den sådan.

En af fordelene er at det vil være meget svært at prædike vranglære på den måde. Det kan dog lade sig gøre, hvis man i forvejen lægger et bestemt fortolkningsmønster ned over ens gennemgang. Men det er svært. En som Rick Warren ville aldrig kunne få sine underlige bibelfortolkninger accepteret i den grad det gør, hvis han havde gjort det ved en vers for vers gennemgang. Man vil forstå bibelen i det lys bibelen er skrevet i.

Efter at jeg har fået øjnene op for denne metode, må jeg bare sige at mit kendskab til Guds ord er blevet så meget klarere, at ting som jeg før havde svært ved at forstå, åbner sig op for mig i dag. Ikke sådan at forstå at jeg nu forstår hele bibelen. Det være langtfra.

Jeg har det som mine venner, gid flere fok øjnene op for dette. Gid flere begyndte at studere bibelen på den måde her i landet. Gid flere begyndte at mødes og studere bibelen vers for vers, og lærte Guds ord ordentlig at kende. For hvis vi vil lære Gud at kende, så har vi brug for at lære Hans ord at kende.

Nogen der normalt samles et andet sted i landet og studerer bibelen sådan, samt nogle fra andre steder,  var hos mig for et par dage siden, hvor vi gennemgik Johannes 3.16-21 (ja det var ikke meget). Det vi sagde til hinanden bagefter var; hvor var det bare godt at studere Guds ord sådan. Vi blev alle tørstige efter mere. Så jeg kunne godt forestille mig at der var flere af os der var samlede der, som kunne finde på at gøre det samme lokalt hvor de bor. Jeg ved at det har været en metode man har brugt mange steder før, men som man efterhånden er kommet ret langt væk fra. Men vi har virkelig brug for at komme tilbage til at læse bibelen i den i den kontekst den er skrevet i. For hvis vi ønsker at være kristne der bygger vores liv på Hans ord, så er det også vigtigt at kende Hans ord.