Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen

Hvad er kirkedisciplin? Af Charles Leiter

På lejren Tilbage til Bibelen holdt i juli, havde vi besøg af både Paul Washer og Charles Leiter. Charles var en ældre herre, som faktisk havde lidt mere bredde og tyngde i sin undervisning end Paul Washer. Ikke dermed sagt at Paul Washer var dårligt, men man kunne godt mærke at Charles havde vandret i længere tid med Herren, og sådan er det jo. Når jeg kigger på mig selv og ser hvordan jeg var for 10, 15 og tyve år siden, så kan jeg da se at der er sket meget, og jeg vil forhåbentlig sige det samme om 10, 15 og tyve år i fremtiden, om den jeg er nu. Livet som kristen er ikke et status qou, men en vandring hvor ens liv med Jesus gør at vi stykkevis vil forstå og fatte hvad livet med Ham egentlig er, og betyder. En vandring der gør at vi med tiden vil kunne tage os til hovedet når vi ser tilbage på hvad vi har sagt og gjort.

Charles Leiter taler i denne undervisning om bibelsk kirkedisciplin, og hvordan det udføres praktisk. Han viser både hvad det ikke er, og hvad vi tit har misforstået at det skulle være. Det var derfor meget frigørende at få denne undervisning. Samtidig med at vi fik at vide, at det bestemt ikke er den del af jobbet man synes allerbedst om som pastor. Alligevel er det en nødvendig del af kirkens opgave, og derfor bør enhver kristen få denne type undervisning. For så kan man til dels forstå hvorfor ens pastor, eller kirkeledelse udøver kirkedisciplin. Eller finde ud af hvad man skal sige til sin pastor, hvis han ikke udøver kirkedisciplin. For det er desværre også et problem. Jeg ved at kirkedisciplin nogen gange har været alt for hård. Der er mange sørgelige historier her. Men det er ikke nogen undskyldning for at se bort fra det. For det står stadig i bibelen, og er nødvendig for at holde menighederne på det rette spor.

Categories
Bibelen Falsk Lære Kirke

Er der forskel på kirkevækstbevægelsen og bibelens syn på kirken?

Lis Jensen og Poul Erik Haahr fra Nyt i natten har lavet en skitse, som viser de overordnede forskelle mellem de tanker vi ser hos kirkevækstbevægelsens folk, og det der står i bibelen. Jeg har set den igennem og synes de rammer rigtig godt plet i de problemstillinger der er her. Her er et par eksempler:

Kirkevækstbevægelsen ser menigheden som verdens håb, mens bibelen viser at Kristus er verdens håb.

Kirkevækstbevægelsen har en pragmatisk tilgang. (Der ses på, hvad der virker – markedsanalyser, strategier og visioner). Bibelen viser at det er troskab mod Ordet der er hovedsagen. (Gud lægger mere vægt på lydighed end på gerninger.)

Kirkevækstbevægelsen vil hellere tale om livet her på jorden end om det evige liv. Mens sande kristne vil høre om Jesu genkomst og det evige liv.

Et punkt som jeg så som meget alvorligt, og som jeg har set konsekvenserne af så mange steder var følgende: Kirkevækstbevægelsen har medført at man har mistet ærefrygten for Gud. Man vil hellere tale om at Gud er til for vores skyld. Men bibelen viser at vi skal frygte Gud, og bøje os ind under det, som Han sender på vor vej.

Se resten af skitsen på dette link: Kirkevæksttanker og De gamle stier

Categories
Bibelen Falsk Lære Kirke

Skal kristendom forandres for at undgå døden?

Spørgsmålet i overskriften burde ikke være nødvendig at stille. Men kirken af i dag er blevet så influeret af denne verden, at mange kirkelige ledere mener at det er et godt spørgsmål. Fordi de er bange for at blive overset i denne verden kunne jeg forestille mig. I denne video kan man se en ret interessant debat mellem Biskop John Shelby Spong, og Albert Mohler. Spong er kendt som en ekstrem liberalteolog, mens Mohler er kendt som en bibelkonservativ forkynder. Dette er en debat mellem to yderpunkter som ikke kan forenes. Mohler viser i debatten hvor vigtigt det er at kende Guds ord, så det kan bruges i en debat som dette. Hans måde at debattere på og vise at Guds ord enten er troværdigt eller ubrugeligt, er forbilledlig. Noget som jeg tror mange kunne lære noget af.

Categories
Bibelen Forvirret lære

14 årig dreng fra bondegård får en åbenbaring fra Gud

Nogenlunde sådan lyder overskriften på et ret interessant indlæg på bloggen I love mormons. Det er et scenarie hvor man forestiller sig en 14 årig dreng fra en bondegård i Missisippi, som har fået en åbenbaring der viser at mormonismen er vranglære. Drengen taler offentligt ud om at Gud har vist ham at vi ikke kan stole på Mormons bog, på den lære som mormonerne står for, og de ledere som har varetaget arven efter Joseph Smith, som er mormonernes grundlægger.

At mormonismen er ligeså forkert som Jehovas vidner, skal der ikke være nogen tvivl om her. Men det der gjorde dette indlæg interessant, er de tanker som er opstået i folks hoveder efter at have læst den (som man kan læse af de mange kommentarer). For det viser sig at folk har meget svært ved at finde ud af hvordan de skal vurdere sådan en åbenbaring. Det er for en stor del af kommentarerne relativismen som bliver afgørende for om vi kan vurdere om man tror på drengens åbenbaring eller ej. Med andre ord, “føler jeg det samme, eller føler jeg noget andet?”. Andre igen siger at de er glade for at der er folk der profeterer og at man ikke skal se ned på profetisk tale. De begrunder det med at det er irriterende når kristne ikke kan anerkende at Gud kan tale til os i dag personligt.

Det er ret nedslående at læse en stor del af kommentarerne, fordi der er en slående mangel på henvisning til hvad der står i Guds ord. For sagen er den at en åbenbaring fra Gud behøver der ikke være noget galt med. Gud taler til os i dag, for hvis Han ikke gjorde var der ikke nogen der blev frelst. Det er jo Gud der drager på os, for ingen kan komme til Jesus uden at Faderen drager på en. Men og her er et stort men. Det er ikke sådan at Gud vil åbenbare noget nyt, noget som Han ikke har vist i forvejen. Mormonerne skal ikke have deres lære vurderet på basis af en åbenbaring, hvad enten det sker igennem en 14 årig dreng fra en bondegård, eller en 70 årig profet som er blevet brugt i fyrre år i kirkerne. Hvis en af de to skulle få en åbenbaring, skal det de har fået åbenbaret vurderes ved Guds ord! Hvis det ikke er i overenstemmelse med ordet, så kan det ikke bruges til noget som helst! Heller ikke selvom der kan være folk som siger at “de personligt har fået noget ud af det”.

Hvad enten man er karismatiker eller ej, så skal det stadigvæk være Guds ord der står først. Hvad enten vi føler, ønsker eller mærker noget andet, så er det stadig Guds ord vi må basere vor tro på. Ikke vore følelser, og ønsker. Når vi går ind på den relativistiske vej, er det at vi ender med at godkende bøger som
“Hytten” og lignende ting. En vej som gør at vi ikke kan skelne sandhed fra løgn. For her bliver sandheden hvad jeg føler, og ikke hvad Gud har åbenbaret igennem sit ord.

Categories
Bibelen

Bibelen er ikke søgervenlig

I dag er det min fødselsdag og jeg fik særlig eén fantastisk gave. Det nye testamente på CD. Så nu kan jeg høre det nye testamente på dansk når jeg kører i bilen. Det er ellers der jeg hører de fleste prædikener og bibelundervisning. Det vil det nok også være fremover. Men det bedste må da være at høre Guds ord læst op. Da jeg så kørte afsted i dag satte jeg den første CD på.

Det var selvfølgelig Mattæus-evangeliet, da man jo skal starte ved starten. Mattæus-evangeliet begynder som bekendt med Jesu slægtsbog. Det ved jeg mange andre har beklaget sig over, første gang de valgte at læse i bibelen. Hvorfor skal den starte med en slægsbog? Det er nærmest det mindst fængende man kunne starte med at læse. Det slog mig at bibelen ikke er søgervenlig. Den er ikke skrevet i et tiltrækkende sprog. Den er ikke skrevet på en smart og lækker måde. Den er bare som den er, og alligevel virker den.  Alligevel er den brugbar i dag.

Så hvis bibelen ikke er søgervenlig, hvordan i alverden kan vi så finde på at tillade os at gøre evangeliet søgervenligt? Der er ikke nogen steder i bibelen der viser vi har ret til at ændre på budskabet for at gøre det mere interessant. Der er ikke noget der viser at det har været til gavn førhen i kirkens historie (tværtimod). Og når det er tydeligt at se at Guds ord ikke er søgervenligt, hvorfor skulle vi så gøre det søgervenligt? Skulle vi ikke bare tage at prædike det klart og tydeligt og vise at ordets betydning er ordet?

Gratis
Til dem også godt vil høre bibelen oplæst, men  ikke vil betale (en ret dyr pris) for det nye testamente på CD, er der andre muligheder. Der er flere indtalinger af bibelen på engelsk som er gratis. Den berømte King James Version Bibel kan fåes på MP3 på dette link.

Categories
Bibelen Evangelisation Evig dom Hvem er Gud? Livet som kristen Omvendelse Overfladisk kristendom Uncategorized

Gud holder fest 6 Er du kaldet eller udvalgt?

”Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.” Mattæus 22.13

Vi skal ikke glemme at den samme konge som her lader manden blive bundet og kastet ud i mørket, var den samme konge som havde inviteret folk. Han ønskede virkelig at få folk med til festen. Dette inkluderer den samme mand som han nu lader smide ud. Men manden er en forbryder. Han er kommet ind på de forkerte vilkår, og han har ikke noget at sige til sit forsvar. Nogen mener (bl.a. Spurgeon) at manden var der kun for at få del i festens velsignelser, som mad drikke og underholdning, men han var ikke parat til at betale den pris som det kostede at komme med. En pris som betød at man ikke kunne komme i sit eget tøj. Eller i sin egen retfærdighed som flere har tolket det til. Men nu kommer så det berømte vers, som mange har undret sig over:

” Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.” Mattæus 22.14

Der er nu ikke så meget at undre sig over, for vi skal forstå denne sætning i lyset af lignelsen. Mange er kaldet, står der, og det var også det der skete i lignelsen. Alle blev kaldet til at komme med til bryllupsfesten. Der var ikke nogen iblandt folket som kongen ønskede ikke skulle med. Dette er i fuld overenstemmelse med Joels bog 3.1.

” Det skal ske derefter:Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker.”

Hvilket vi også skal læse sammen med det Jesus siger i Johannes 6.44:

”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.”

INGEN
Det er altså tydeligt at ingen kan komme til Jesus hvis ikke man er inviteret af Gud, men samtidig også tydeligt at Gud vil invitere alle. De ting hænger nøje sammen. Gud vil invitere alle, samtidig med at det kun er muligt at komme når man bliver inviteret. Man kan ikke komme i egen kraft, eller efter egen beslutning. Men det er til gengæld op til folk selv hvordan de vil behandle invitationen. Vi bestemmer selv om man vil komme sådan som Gud inviterer os, eller om man vil forsøge at komme til Gud på sin egen måde, eller bare ikke komme. For det var de tre muligheder vi så i lignelsen. Der var nogen som ikke ville komme, og der var en som forsøgte at komme ind på egen hånd. Men vi så også at der var mange som var kommet til festen på de rigtige præmisser. Folk som kongen gik rundt og hilste på. Dem der var kommet ind af den rigtige dør, og som havde taget det udvalgte festtøj på.

Hvem er kaldet, og hvem er udvalgt?
Så dem der var kaldet, var alle dem som kongen inviterede. Dvs i vores verden er det alle mennesker der er kaldet, for Gud vil på et tidspunkt drage på dem, og invitere dem ind til Ham. Men det er ikke alle der vil tage imod det kald, eller tage imod kaldet sådan som Gud har kaldet en. Dem der handler sådan, er kun kaldet. De udvalgte derimod er dem der tager imod kaldet. Dem som siger; ”Ja jeg vil gerne komme til festen, ja jeg vil gerne tage det festtøj på som kræves for at være med til festen”. Det er dem som erkender deres behov for at omvende sig og iklæde sig Jesu retfærdighed. Dem som vil leve deres liv i Kristus, og ikke forlade sig på dem selv, eller deres egen retfærdighed (eller mangel på samme). Hvem der er udvalgt er altså op til os. Det er os der skal finde ud af om vi vil være Guds udvalgte, eller om vi blot vil nøjes med at være kaldet. Vil vi tage imod kaldet når det kommer, eller vil vi afvise det? At være en kristen handler ikke kun om at opleve at Gud taler til en. Det handler om at man har valgt at gøre hvad Han beder os om, og Han har bedt os om at omvende os og give vore liv til Hans søn som led vores straf, da han døde på Golgatas kors.

Se de foregående afsnit på disse links:
Første del

Anden del

Tredie del

Fjerde del

Femte del

Categories
Bibelen Evig dom Falsk Lære Hvem er Gud? Omvendelse

Gud holder fest 5 Hvordan kom du ind?

Som jeg skrev i sidste afsnit om Jesu lignelse om bryllupsfesten, så spurgte kongen gæsten i det forkerte tøj, hvordan han dog var kommet ind til festen. For det var ikke meningen at man skulle kunne komme ind til festen, hvis man ikke havde modtaget bryllupsklædning ved indgangen. Men gæsten tav står der. Han var altså kommet ind til festen under de forkerte vilkår. Vi ved ikke præcist hvordan han var kommet ind, og det er heller ikke meningen vi skal vide hvordan det skete. For vores fokus skal ikke være på en bestemt forkert måde at komme ind til festen på. Det som Jesus vil have vi finder ud af her, er at der kun er eén måde at komme ind til festen på. Alle andre måder er forkerte, ligegyldig hvad vi siger, og hvad vore traditioner siger. Derfor er det af kollosal stor vigtighed at finde ud af hvad den rigtige måde er at komme i Himmelen på. Og det har vi fået at vide af Jesus selv, i Hans første ord i Markus-evangeliet 1.15:

“Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!”

Uden omvendelse kan man ikke komme ind i himmelen, for Gud tager ikke imod en der kommer i egen kraft, men kun dem som kommer i erkendelse af deres egen elendighed og magtesløshed. Et sønderbrudt hjerte tager Gud imod. Dette ville jeg godt uddybe, men det må vente til en anden gang. Men det betyder også at mange af dem som kalder sig kristne i dag, men ikke er omvendte, ifølge bibelen og Jesus, ikke tilhører Gud. Det kan godt være at kirken vil kalde dem kristne. Det kan godt være at præsten også vil kalde dem kristne. Men hvis ikke at man har omvendt sig fra sig selv, og har givet sit liv til Jesus og Han er Herre i ens liv, så er man ikke en kristen.

Der er folk i kirkerne som i dag siger at det der med omvendelse, det er sådan noget gammeldags noget. De tror det er nok at bede Jesus om at komme ind i sit hjerte. De tror at det er nok at tilhøre en kirke. De tror det er nok at de er blevet døbt engang, hvad enten det var som barn, teenager eller voksen. De tror det er nok at komme i kirken jævnligt og betale sin tiende, eller kirkeskat. De tror det er nok at de forsøger at være gode mennesker. Men de tager frygtelig fejl, fordi bibelen klart og tydeligt viser os at uden omvendelse, uden at være blevet født på ny, er det slet ikke muligt at komme ind i Guds rige. Det var sådan en person kongen havde at gøre med til festen, som Jesus omtaler i lignelsen. Gæsten havde sin egen mening om hvordan han kunne komme med til festen. Ja det kan endda være at han fulgte andres råd om hvordan han kunne komme med til festen. Men det var og er kongen der bestemmer hvordan man kan komme med til denne fest. For det er kongen der er autoriteten.

Hvis du vil med til Guds fest, så kan det kun lade sig gøre hvis du har omvendt dig, og lever dit liv i Kristus Jesus. Hvis dit liv ikke længere tilhører dig selv, men tilhører Ham der tog din synd og straf på korset, så tilhører du Gud. Dem som tilhører Ham er også dem som Jesus vil pege på og sige MIN til, når Han kommer igen. Men dem som ikke tilhører Ham, for dem vil der kun være evig straf i Helvede. Ikke fordi Han ønsker at sende dem derned. Men fordi de ikke tog imod nåden på den måde som Han havde bestemt, at man skulle tage imod nåden. De anså dem selv og deres egen forståelse af hvordan man blev frelst for at være en autoritet, istedetfor at erkende at Guds åbenbarede ord er en større autoritet end dem selv.

Se de foregående afsnit på disse links:
Første del

Anden del

Tredie del

Fjerde del

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Livet som kristen Omvendelse

Gud holder fest 4 Bryllupstøj

Da kongen kommer hen til manden som ikke havde bryllupstøj på sagde kongen til ham:

“Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder?” Mattæus 22.12

Det er interessant at manden som vi ved bagefter bliver smidt ud af festen, og ud i mørket hvor der er gråd og tænderskæren, bliver tiltalt som “min ven”. Kongen har ikke noget had til gæsten, han har ikke noget ønske om at gæsten ikke kan være med, for hvis det var tilfældet, så ville han ikke tiltale denne gæst som ven. Alligevel kan denne gæst ikke være med til festen, og svaret på dette ligger også i dette vers. For kongen spørger hvordan han dog er kommet ind uden bryllupsklæder. Som jeg skrev sidste gang, så var det kongen selv som sørgede for at de indbudte fik bryllupsklæder på. Når det skete så fik man sine klæder udleveret et bestemt sted. Mange bibellærere mener at det sted hvor man fik bryllupsklæderne, også var der hvor man kom ind til festen. Indgangen og udleveringen af bryllupsklæderne hang altså sammen.

Det er derfor kongen undrer sig over at denne mand er kommet ind. For hvordan skulle han dog kunne det, når han ikke havde bryllupsklædning på? Han må være kommet ind på en anden måde, for indgangen kom man kun ind af, ved at tage de nye klæder på. Vi har altså at gøre med en der er kommet uretmæssigt ind. Jesus siger om dem der gør sådan i Johannes 10.1:

“Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver.”

Så selv om kongen kaldte gæsten “min ven” så var han reelt set en tyv og en røver, for han var kommet ind på falske præmisser. Derfor kaster kongen ham ud i mørket, fordi det er en retfærdig konge. Han kan ikke have tyve og røvere til sin fest. Han ville gerne have denne mand med til festen (eftersom han sagde “min ven” til ham. Men kom man på andre måder end den som kongen havde gjort mulig, så blev man anset for en tyv og røver, og her er kongen konsekvent. Men hvad var det så for klæder man skulle have på? For at kunne forstå dette, må vi se om vi kan finde andre steder i bibelen som ligner det vi ser her. Det kan vi heldigvis finde rigtig mange steder. Særlig i Johannes åbenbaringen, kan jeg fortælle interesserede. Men et sted som viser det meget klart er i Mattæus 3.8-10, hvor Johannes Døberen siger til farisæerne og saddukæerne der kom for at blive døbt:

“Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver,  og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.”

Johannes Døberen taler om konsekvens ved ikke at bære frugt. Den samme konsekvens som vi ser i lignelsen. Dertil taler han også om at det at følge Gud, har en konsekvens i vore nuværende liv. Nemlig at vi har omvendt os og bærer frugt. Og her er vi ved pointen. Den klædning som Gud vil have at Hans børn har på er den omvendelsesklædning som Han giver til dem der vil modtage Ham. For omvendelsen er ikke noget vi kan påføre os i egen kraft. Det er Guds værk. Det er Ham der giver den, og os der får mulighed for at tage imod den. Men dem som ikke tager imod den, vil opleve konsekvensen af ikke at have taget imod omvendelsens nådegave. Det er dem som bare vil have del i festens indhold. De vil have maden, de vil have vinen, de vil feste og have det sjovt. Men de vil ikke vise kongen ære ved at tage den festklædning på som han forlangte at folk skulle have på.  Hvem er disse mennesker, og hvordan kan vi kende dem i vores tid, vil jeg bl.a. komme ind på næste gang.

Se de foregående afsnit på disse links:

Første del

Anden del

Tredie del

Categories
Bibelen Falsk Lære Hvem er Gud? Kirke

Mange steder er der ikke plads til evangeliet mere

Der har været en del henvendelser ang. mine skriverier om en bestemt kirkeretnings sommercamp. Det kan jeg nu godt forstå, men der er dog flere der misforstår hvad jeg har skrevet. Men jeg har langtfra været ude på at gøre alle i den kirkeretning til frafaldne, eller dårlige kristne. Når andre kommentatorer har skåret alle i et bestemt kirkesamfund over en kam, så har jeg gentagne gange meldt ud overfor dem at det ikke er noget jeg kan tilslutte mig. Jeg ønsker ikke at stereotypificere folk til det ekstreme, selvom min lidt firkantede måde at skrive på nogen gange kan blive set sådan. Men tendenser i kirkeretninger har jeg ikke noget imod at gøre opmærksom på.

Det jeg skriver om her nedenunder er ikke noget der kun er gældende for et bestemt kirkesamfund. Det er noget som jeg ved sker mange steder, på forskellige niveauer. Noget som har undret mig ved nogle af de henvendelser jeg får, er at man påstår at der er masser af sund forkyndelse til deres møder.Men mange af de selvsamme steder ved jeg om folk som der har mistet deres prædikestol. Som er blevet frataget deres tjeneste, eller har fået at vide at de emner de forkynder om, ikke længere må forkyndes der. Hvis det var vranglære man forbød, så ville det være fint nok. Men det viser sig meget ofte at det er historisk ortodoks kristendom man forbyder. Den form for forkyndelse som viser at Gud er Hellig, kærlig og retfærdig, og at vi er syndere der har brudt Guds lov, som kun har et håb og det er i Kristus og ikke i os selv.

Her er hvad man burde lægge rigtig meget mærke til. Hvordan kan det være at man i mange af de moderne kirker (dvs dem der forkynder “moderne kristendom), ikke vil have plads til klar og tydelig kristendomsforkyndelse? Hvorfor fjerner man dem der forkynder historisk kristendom, og beholder den moderne tilgang? Måske er svaret det ganske enkle, at det ikke er det samme evangelium. Og hvis det passer, så er der nogen der har et rigtigt stort problem. Hvis det er dem som prædiker historisk kristendom som er forkert på den. Så ve dem, for det bliver ikke rart at skulle stå til ansvar overfor Gud, hvis man har prædiket noget der er forkert og fører folk vild. Men hvis det er dem der står for moderne kristendom, så ve dem, for de skal også stå til ansvar overfor Gud en dag.

Hvis jeg kigger lidt fornuftigt på det, så kan jeg ikke se at det skulle være den historisk ortodokse kristendom der er forkert. For det er den man har holdt fast i siden apostlenes gerninger. Men hvis det er moderne kristendom der skulle være sand, så er der noget i mig der siger fra. For hvis man siger at den moderne udgave er den sande, så siger man jo i samme åndedrag at den gamle ikke duer mere. At den gamle var forkert, og at vi ikke har brug for den. Det er faktisk en ret arrogant holdning at have til kirkefædrene. Det er en ret arrogant holdning at have til de gamle vækkelser hvor Gud brugte mænd som John Wesley, Martin Luther, John Hus, Jonathan Edwards m.fl. Det er samtidig også en arrogant holdning at have til de 100.000 vis af kristne som i vore dage bliver dræbt pga deres tro.

Men tilbage til emnet. Der findes stadig steder hvor der er plads til evangeliets forkyndelse. Der findes også steder stadigvæk, hvor det er flere udgaver af evangeliet der bliver forkyndt. For det kan godt lade sig gøre en stund. Men jeg kan ikke forestille mig at det kan fungere på sigt. To forskellige evangelier kan ikke på sigt være i stue sammen. Man må skille det ene fra. Her er der stadigvæk mulighed for at nogen kirker, nogen kirkelige organisationer, kan sige fra overfor det moderne, og sige ja til det gode gamle. TIl jer der står der, har jeg et budskab. Lad være med at gå på menneskers vej, men gå istedet på Guds vej. Det kan godt være at andre kirker vil synes I er gammeldags, og håbløse. Men det handler ikke om hvad andre mennesker synes. Det handler om at gå på den vej som Gud har vist os. Og det kan lade sig gøre at have en kirke som Gud er tilfreds med. Der er jo to ud af syv kirker som Jesus taler til i Johannes Åbenbaringens kapitel 2 og 3 som Han roser. Som Han ikke har noget at udsætte på. De andre fem skælder Han ud, og til en af dem siger Han endda at Han står udenfor døren. Han er altså slet ikke i den kirke, selvom de selv synes de har det rigtig godt.

Så det evangelium der bliver prædiket i din kirke, er det et evangelium fra Gud, eller er det et evangelium som er så langt fra bibelens, at Jesus er sat udenfor døren. Og hvis I vil have Ham ind igen, så vid at det koster at man smider det moderne evangelium ud. For de to kan ikke fungere sammen. Der er kun plads til en af dem.

Categories
Bibelen Evig dom Hvem er Gud?

Gud holder fest 3 Skal jeg have særligt tøj på?

I første del af denne serie, kunne vi se at Gud er den der søger os, på trods af vores modstand mod Ham. Men Han er også den der bliver vred, når vi afviser Ham (se første afsnit her: Gud holder fest 1.). Vi så i andet afsnit at Gud ikke søger folk pga deres evner, gode hensigter, eller mangel på samme. Han søger alle mennesker. Der er ikke nogen som Han ikke ønsker at søge efter (se andet afsnit her: Gud holder fest 2). Men lad os se hvad der nu står resten af lignelsen om kongesønnens bryllup.

“Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.«” Mattæus 22.11-14.

Her sker der noget uventet, i forhold til historiens foreløbige udvikling. For nu er der endelig fest, folk er ankommet og kongen går ind for at hilse på sine gæster. Han ønsker altså stadig at være sammen med dem som Han har inviteret. Men ser så en der ikke har bryllupsklæder på. Her er der ikke tale om at gæsten ikke har haft råd til at tage et pænt sæt tøj på. For vi skal huske hvem der blev inviteret. Det var alle typer, rige som fattige. Så teksten indikerer her, at det er kongen der har sørget for bryllupstøj til sine gæster. Hvilket også er noget flere bibellærere er enige om. Det var altså ikke fordi gæsten ikke havde mulighed for at tage bryllupstøj på. Den mulighed havde kongen sørget for.

Vi har ikke nogen tydelig forklaring på hvorfor gæsten ikke havde bryllupstøj på. For gæsten tav jo da der blev spurgt ind til det. Måske skyldes den manglende forklaring her, at det var ligegyldigt hvad man brugte som undskyldning her. For det handler ikke om ens egen forklaring, ens egen begrundelse for ikke at tage det rigtige tøj på. Det handler om at gæsten ikke havde det rigtige tøj på. Så hvad enten det skyldes at gæsten syntes at hans eget tøj var godt nok i forvejen, eller at han havde overset bryllupstøjet, eller bare ikke hørt om det, eller set bryllupstøjet og konkluderet at det ikke lige var hans stil, eller han måske syntes at det var da lige lovlig fint, så duede ingen af disse som undskyldninger overfor kongen.

Han tav
Hvorfor tav gæsten? Mange siger at når de engang skal stå overfor Gud, så vil de sige at han da bare skal lukke dem ind. For de har haft et hårdt liv, eller de har været gode mennesker, eller det kan da vel ikke være meningen at Gud vil sende dem til evig straf. Nogen siger at de nok skal få overtalt Gud til at lukke dem ind på dommens dag, det skal de nok finde ud af. Men der står stadig at gæsten tav, da kongen spurgte ham. Lige netop dette og lignende vers, viser os at overfor Gud har vi ikke noget forsvar. Vi har ikke nogen undskyldninger overfor Ham som er brugbare. Selvom folk i deres nuværende liv påstår at de kan overtale Gud, så vil det ikke blive tilfældet når de en dag skal stå overfor Ham. De vil stå uden undskyldning, uden forsvar, uden håb, medmindre de er i Kristus, og har givet deres liv til Ham.

Hvad var der så for noget tøj, som man skulle have på den denne bryllupsfest? Det vil jeg komme ind på næste gang.