Hvad har syv mil at gøre med evangeliet? Matt Chandler har svaret her:
Categories
Category: Bibelen
Jeg fik for nylig lov til at prædike en lille undervisningsserie to søndage i træk, i den kirke jeg tilhører. Serien har jeg valgt at kalde “To konger”. Den første handlede om den ondeste konge i Israels historie, og den anden om den bedste konge i Israels historie. Jeg har genindspillet den første del her. Det er en gennemgang af en krigshistorie fra Første kongebog kapitel 20, som omhandler Kong Akab, den ondeste konge i Israels historie.
I dette podcast vil du bl.a. høre hvordan det gamle testamente skal bruges til at hjælpe, advare, og vejlede os i dag. Hvad en kristen leders prioritet burde være, men ikke altid er. Hvordan fjenden forsøger at overtage kirken. Hvor stor Guds nåde er, og hvorfor Han åbenbarer sin vilje for folk der alligevel ikke vil høre på Ham. Prædikenen her har et opmuntrende budskab til slut, på trods af at det er den ondeste konge i Israel det handler om.
Podcastet vil starte med en introduktion til kong Akab, og derefter vil hele kapitel 20 fra første kongebog blive oplæst, efterfulgt af undervisning/prædiken.
Categories
Forkyndelsen er afgørende
Jeg har fundet ud af at folk som Rick Warren, Bill Hybels, Robert Schuller og sandsynligvis også mange lignende folk fra de søgervenlige kirker, faktisk kender evangeliet. De er ikke ulæste folk som ikke har nogen indsigt i hvad evangeliet virkelig er. Rick Warren har eksempelvis inviteret nogen af hans kritikere til samtale og dialog med ham. Det har jeg isoleret set respekt for at han tage den dialog med hans modstandere. Det er faktisk noget flere af de andre søgervenlige kirkeledere burde tage ved lære af.
Men det som er stærkt bekymrende ved flere af disse samtaler som jeg har læst resumeer af, er at det her viser sig at Rick Warren udemærket ved hvad evangeliet er. For ved disse samtaler har folk spurgt ham om teologiske spørgsmål som han kunne svare ret godt på. Og har også fortalt at han godt vidste at uden omvendelse fra sine synder, vil det ikke kunne lade sig gøre at komme ind i Guds rige, fordi han godt vidste hvad det er at blive født på ny (i teologiske termer ihvertfald). Umiddelbart kunne man tro at dette var godt for Rick Warren. Men det er det langtfra. For det at han kender evangeliet, men ikke prædiker det, gør ham dobbelt så skyldig.
En mand som Christian Hedegaard som også prædiker et andet budskab end evangeliet, er ikke nær så skyldig som Rick Warren. For Hedegaard har vist at han ikke har nogen teologisk forståelse. Han kan jo ikke svare på simple bibelske spørgsmål, og jeg har faktisk stillet ham nogen på hans chat-side. Jeg var ganske enkelt chokeret over de svar jeg fik her. For de viste at den mand som mange anser for at være en troshelt, har et særdeles ringe kendskab til bibelske sandheder. Hedegaard er skyldig i at prædike et andet evangelium, men ikke nær så meget som Rick Warren. For Rick Warren viser at han er vidende, men skjuler sin værdifulde viden for andre. Det ser ud til at han mener at hans “purpose-driven” eller målrettede liv er mere værdifuld end Guds evangelium.
Dem der kender evangeliet, men vælger at prædike et andet har et meget stort problem. For vi skal ikke glemme at det ikke drejer sig om vores egen kundskab, men hvorvidt vi prædiker det rette budskab. Som Paulus skriver til Galaterne:
“Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.” Galaterne 1.8-9
Der står ikke noget om at hvis blot man selv kender det rette budskab, så er det i orden at prædike et andet. Tværtimod står der at det er forkyndelsen som det skal afgøres på. Er forkyndelsen i overenstemmelse med Guds ord, eller lægger den noget til, eller trækker den noget fra? Det er hvad der betyder noget. Frugterne er bestemt også noget en falsk profet kan bedømmes på, men selve den lære som der bliver forkyndt, siger Paulus her er så afgørende, at om så han selv forkyndte et andet evangelium, så ville han være forbandet.
Jeg så for nylig denne video på youtube, som er produceret af en ateist. Han laver her en satire på kristne der forsøger at komme med gudsbeviser, og det må jeg sige at han faktisk gør rigtig godt. Han har været god til at fange hvad det er for fejl kristne kan komme til at lave, når de kommer med cirkelslutninger og hvad man kan kalde “pretty lame” argumenter for Guds eksistens. Nogen af dem er dog ikke så “lame” igen, men burde kunne udtrykkes på andre måder. Men for en gangs skyld vil jeg anbefale at høre en ateist med en satirisk vinkel, vise hvor dumt det nogen gange kan lyde i andre folks øre, når vi ikke har undersøgt emnerne på tilfredsstillende vis. Eller sagt med andre ord når vi ikke lever op til det Peter skriver i hans første brev kapitel 3 og vers 15:
“men I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har”
Og hvis man ikke tror det er nødvendigt, så burde man se nødvendigheden af det efter denne video.
Det betyder selvfølgelig ikke at vi skal undlade at give evangeliet til andre, fordi vi ikke synes vi er i stand til det på tilfredsstillende vis. For det er vi jo alligevel aldrig. Men at vi i vores evangelisation forsøger at blive bedre, og skarpere ved at undersøge ordet, og lære det at kende, og begynde at tænke over de spørgsmål vi hører fra folk, istedetfor bare at give dem et færdiglært universal-svar.
For et par uger siden holdt jeg min seneste prædiken. Det er en udlægning af Mattæus 22.1-14. Den er også kendt som lignelsen om kongesønnens bryllup. I slutningen af den lignelse siger Jesus de berømte ord:
“Thi mange er kaldet, men få er udvalgt”
Hvordan man skal forstå dette, har været et diskussionsemne for mange kristne. Men vi har ofte glemt at kigge på det i den kontekst det er skrevet i. Hvad den kontekst er, og hvad den viser os, kommer jeg bl.a. ind på i denne prædiken. Hvad jeg ellers kommer ind på må du selv høre.
Videoen som blev optaget under prædiken, blev ikke så god på billed- og lydkvaliteten, så en af mine venner var nødt til at forbedre lyden lidt for mig. Men jeg har også indtalt prædikenen på mp3 så den kan høres i en lidt bedre kvalitet, og kan downloades til din afspiller.
Her er mp3-optagelsen: [display_podcast]
Categories
Hvilken autoritet har jeg fået givet?
Lad os være meget forsigtige, så vi aldrig sætter nogen pastor, prædikant eller bog eller ven over Guds ord. Forbandet være den bog, eller det menneske, der forsøger at krybe i mellem os og Bibelen, og skjuler Bibelen fra vores øjne!
Frit oversat fra J. C. Ryle
Som en mulig afslutning på de to foregående indlæg om at dømme, har jeg valgt at sætte dette lille videoklip fra en kristen video, om moderne musik. Her vil man kunne se at mange som lever et tydeligt syndigt liv, åbenbart har lært dette ene vers i bibelen, som åbenbart er det eneste de kan udenad:
“Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes.”
Men de viser samtidig at deres brug af Guds ord, er misbrug, og hykleri. Ikke nok med det, de prædiker også sig selv en dom til. Hvis du ikke har set denne video før, så vil du blive chokeret over at se hvordan ikkekristne bruger den samme argumentation som mange kristne benytter sig af, når der kommer kritiske røster der sætter spørgsmål ved den måde kirken er kirke på i dag. Men “døm” selv.
David Jakobsen fra apologetik.dk har kommet med en kommentar på det jeg skrev her: Må vi dømme eller ikke dømme?. Den havde nogle vinkler som jeg ikke kom tilstrækkeligt ind på. Derfor har jeg valgt her at lægge kommentaren på som et indlæg i sig selv. Jeg tror nu ikke at David og jeg er så uenige, da jeg ikke forsøgte at være udtømmende i mit oprindelige indlæg. Der er jo grænser for hvor meget man skal skrive på en gang.
Hej Rene
God pointe med at folk der siger sådan typisk ikke har forstået skriftstedet om ikke at dømme rigtigt. Jeg er dog ikke helt enig med dig. Problemet som Paulus anvender det i Rom 2 er at jøderne (de der dømte hedninger) selv overtrådte den standard som de dømte andre mennesker (hedningerne) med. Og at loven ikke kun kræver vores retfærdighed på de områder som hedningerne levede i modsætning mod, men den kræver fuldstændig i hjertet lydighed.
Således dømte jøderne sig selv en dom til, når de dømte hedningerne. For de mente sig i stand til at fælde sådan en dom, med en lov der dog også dømte jøderne. Pointen der følger af dette er ikke at jøden ikke skulle dømme hedningen, eller andre jøder – men at han når han var færdig med dette også skulle dømme sig selv og så konkludere – der er slet ingen fundamental forskel på mig og andre – vi mangler begge Guds herlighed og er ugudelige. Hykleri er selvfølgelig forkert og skal undgås, men pointen som Jesus kommer med er langt dybere – han ØNSKER at vi skal se os og vores liv i lyset af Guds lov, og komme til erkendelsen af vores behov for Guds Retfærdighed – så vi kan flygte til Kristus.
Det er således forkert at dømme – hvis jeg kun anvender denne dom på andre end mig selv. Hvis jeg når jeg har dømt ikke også ser at jeg, i mit øje, har bjælken, fra hvilken min bror har en splint i øjet; hvis jeg mener at jeg har en “egen retfærdighed” der kan overleve en dom en dag. Det har jeg ikke – jeg har “kun” en andens retfærdighed, som er tilregnet mig ved Guds Nåde.
Det er altid rigtigt at dømme som Guds lov dømmer – for at bringe folk til Guds Retfærdighed som ingen lov dog har noget at gøre med. Så jeg ville ikke sige som dig:
“Vi skal ikke dømme hyklerisk, men dømme udfra det vi selv lever i. Der er visse ting som vi skal passe på med at dømme i, såsom faste, cølibat, alkoholbrug, (ikke misbrug), men synd og vranglære må vi godt sætte fingeren på, hvis det er tydeligt for os at der er noget galt.”
Jeg kan KUN dømme ud fra en standard jeg ikke selv opfylderm men det skal jeg ALLIGEVEL gøre. Jeg gør det dog som en mand der ikke selv længere er under den standard. Hvorfor ikke – jo fordi jeg en gang for alle, ved den standard, er død for standarden, for ved Kristus at leve for Gud. Jeg som ikke i mig selv, altså i mit kød, opfylder eller har opfyldt Guds lov, skal alligevel dømme synd som det det er, velvidende at der hver gang jeg peger på andre har 3 fingre der peger på mig. Jeg er enig med dig i at vi skal passe på med at dømme i de andre forhold, men det er kun fordi de er svære af blive helt endeligt kloge på.
Et eksempel kunne være folk der sagde om din hjemmeside:
“Rene du går rundt og dømmer menigheder for dit og dat, og det må du ikke, fordi Jesus siger at vi ikke skal dømme, for ikke selv at blive dømt af den samme dom.”
Hvortil du kan svare:
“Jeg dømmer ikke – jeg dømmer ingen. Jeg siger blot det som Guds ord siger om disse menigheder, eller det som strider imod Guds ord om disse menigheder.” Om disse mennesker er under dom, afhænger af om det jeg hermed har sagt (om det er sandt) er alt hvad der er at sige om disse mennesker, for som Jesus siger, enhver som tror på Kristus har evigt liv og kommer ikke for dommen. (Joh 5:24)”
Jeg tror det er svært – om ikke umuligt – og det er nok også intentionen med det Jesus siger – at først fjerne bjælken fra sit eget øje, for derefter så at være berettiget i at dømme.
Meningen med et så humoristisk ordvalg er netop at understrege at dette bliver vi aldrig i stand til. Vi vil aldrig blive i stand til at have en retfærdighed der er vores egen, og derefter aldrig i stand til at kunne pege på en standard der kun fælder den anden og ikke mig. Deraf følger dog slet slet ikke at vi ikke skal anvende Guds lov på syndere – tværtimod, det er den eneste måde hvorpå de kan få lukket munden og blive stillet strafskyldige foran Gud så Han kan gøre dem Retfærdige ved evangeliet.
Så, lad mig opmuntre dig: fortsæt dit gode arbejde Rene med at kaste Guds ords lys ind over vores tids menigheder og vore liv, det hjælper os til at flygte til Ham som ER vores retfærdighed.
En ting som mange kristne har misforstået er det Jesus siger i Mattæus 7.1:
“Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes.”
De samme mennesker som kommer med den udtalelse, glemmer ofte at de selv dømmer den de siger det til, og begår dermed den fejl som de selv lægger i dette bibelvers. Det viser os to ting. For det første viser dem der bruger verset sådan, at de ikke selv forstår verset. Det er ovenikøbet tydeligt at de ikke gør det, når de overtræder den “lov” som den anklager den anden for at bryde. For det andet viser det, at dette bibelvers må have en anden betydning, end den man får ud af den, hvis man læser den isoleret. For den skal ikke forstås isoleret. Men læses i kontekst som det er skrevet i. Så lad os læse hvad der ellers står.
“For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.” Mattæus 7.2-5
Så når du har taget bjælken ud må du altså godt hjælpe din broder med splinten. Men hvis du ikke har taget bjælken ud af dit eget øje, må du ikke tage splinten ud af din broders. Det her handler tydeligvis om at vi ikke skal være hyklere, og det giver “døm ikke for at du ikke skal dømmes” meget mere mening. For at skære tingene lidt ud i pap, vil jeg komme med et ekstremt eksempel her.
En hyklerisk prædikant
I USA var der for nogle år siden en velkendt prædikant, som i medierne havde en fremtrædende rolle imod homoseksuelle og homoseksualitet. På det område var han det man kalder en tordenprædikant. Mange fulgte ham fordi han havde nogen ekstreme holdninger på dette område, som passede fint med deres billede af homoseksuelle. Men bag kulisserne viste det sig senere, at den samme prædikant købte sex af mandlige prostituerede. Og det var ikke noget der bare var sket engang. Det var jævnlige begivenheder. En af dem han købte sex hos, brød sig ikke om det hykleri han så hos prædikanten, og valgte så at gå til medierne med det. Det var noget af det mest pinlige som denne prædikant blev afsløret i. For det han selv havde dømt andre for, blev han nu selv dømt af verden for. Men endnu værre, hvis han ikke omvendte sig fra sin synd, ville han stå foran Gud som en hykler en dag. Som en der kun har set det forfærdelige hos andre mennesker, men ikke erkendt at han selv havde store problemer, som han burde have taget fat om, inden han begyndte at dømme andre.
En anden ting som viser os at dette vers ikke skal forstås isoleret, er at bibelen er fyldt med folk som er sendt af Gud, som dømmer andre. Se eksempelvis hvad Johannes Døberen sagde til farisæerne der var gået ud i ørkenen for at blive døbt af ham:
“Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da de frugter, som omvendelsen kræver, og kom ikke og sig ved jer selv: Vi har Abraham til fader.” Luk. 3.7-8
Og Paulus siger i første korinterbrev 6.3
”Ved I ikke at vi skal dømme engle, hvor meget mere da i ting som hører dette liv til?” (norsk oversættelse)
Så der er altså ting som vi kristne skal dømme i, men andre som vi ikke skal. Vi skal ikke dømme hyklerisk, men dømme udfra det vi selv lever i. Der er visse ting som vi skal passe på med at dømme i, såsom faste, cølibat, alkoholbrug, (ikke misbrug), men synd og vranglære må vi godt sætte fingeren på, hvis det er tydeligt for os at der er noget galt.
En af de ting jeg glæder mig over når jeg hører bibellærere som John MacArthur, Steve lawson, Mark Kielar m.fl. er deres enkle og tydelige udlægning af Guds ord. Deres tilgang til ordet viser at ordets betydning er ordet, og det gør de på en måde, så det står soleklart for dem der hører dem prædike. Ordet bliver ikke indviklet ved at høre på dem, tværtimod bliver det mere klart. (Jeg har da eksempler på det modsatte, men det hører til sjældenhederne hos disse bibellærere i forhold til det jeg har hørt).
Er det så vigtigt?
Hvorfor glæder jeg mig sådan over det? Jo, jeg har mange gange hørt store og anerkendte forkyndere, nogle af dem med selvudnævnt profetisk åbenbaring, udlægge ting i Guds ord, som jeg slet ikke kunne se havde noget med sagen at gøre. I min naivitet har jeg flere gange taget deres forkyndelse til mig (for de havde angiveligvis profetisk åbenbaring). Men de næste gange jeg er kommet forbi de skriftsteder jeg hørte dem tale om, kunne jeg stadig ikke se at det de påstod det betød, kunne få nogen mening. Det er nu ikke kun hos folk med såkaldt profetisk åbenbaring man kan høre den slags, vi finder det samme hos tonsvis af liberalteologerne. De udlægger Guds ord efter egen lyst, og får det til at betyde det de vil høre.
Men Guds ord skal ikke gøres indviklet! Det skal gerne være sådan, at når man forkynder Guds ord, så vil det stå meget tydeligere end før, og tydeligt på en måde, så dem der hører det kan se at ordets betydning er ordet. For hvis vi begynder at få det til at betyde noget andet, hvem har så lige retten til at bestemme hvad det skal betyde? Skal det være en bestemt kirke? Skal det være en bestemt type kristne, med “profetisk evne”? Skal det være dem som har den største kirke? Eller skal det være dem der siger at Gud har kaldet dem på en særlig måde?
Problemet når vi begynder at sætte tvivl om hvordan vi skal forstå ordet, og hvilket filter vi skal forstå det igennem, er at det lukker op for en mængde spørgsmål som betyder at vi er nødt til at lukke op for nye muligheder for hvad Guds ord betyder. Men Guds ord betyder ikke noget nyt. Guds ord skal ikke ændres til at forståes på en ny måde. Guds ord har den samme betydning i dag, som det havde da det blev skrevet. Enhver der påstår noget andet, er i fare for at komme til at prædike et andet evangelium. Og som Paulus skriver til galaterne:
“Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.” Galaterne 1.8-9