Men du skal sige det, der stemmer med den sunde lære. Titus 2.1
Author:René Vester
Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.
Hvis du fik lov at komme i medierne, og svare på kritik af kristne holdninger. Ville du så bare forsvare det kristne står for, eller ville du bruge det til at prædike evangeliet? Jeg har efterhånden set mange kirkeledere komme i fjernsynet hvor de kun har siddet og forsvaret en eller anden holdning og pege på hvor normale de er i forsøget på at undgå at “skubbe nogen væk”. Jeg ved godt det kan være nemt at falde i den faldgrube, men her er et eksempel på en, der har vist at næsten ligemeget hvad emnet er, så bliver evangeliet også forkyndt. Her er nogle klip med Pastor Jahn MacArthur på besøg hos Larry King. Disse klip kender jeg flere kirkeledere der har brug for at se og blive inspireret af.
Og her er en lidt længere video som omhandler ægteskab mellem homoseksuelle. Læg mærke til at MacArthur ikke er en der går kraftigt ud imod homoseksuelle. Men viser at det er en synd som så mange andre, som man har brug for at omvende sig fra. Samtidig med at han igen og igen henviser til bibelen som sandheden.
Der findes masser af folk i kirkerne som er villige til at tjene. Men det er ikke alle der er villige til at tjene Gud, en stor del har valgt at tjene mennesker istedet. Dem som kender evangeliet, spærrer det ofte inde istedet når de får mulighed for at prædike det. En der har gjort dette for nylig er den såkaldte “cursing pastor” Mark Driscoll. Til den nye læser kan jeg fortælle at Driscoll er kendt for at bruge et sprog, der ikke er helt i orden fra prædikestolen og har nogle mærkværdige ytringer om sex som er langtfra det en pastor burde sige, deraf har han fået navnet “the cursing pastor”. Men han har også flere gange vist at han har en god teologisk forståelse, og dermed at han kender evangeliet. Men…..
Mark Driscoll har for nylig været forbi og prædike hos Robert Schuller (den søgervenlige kirkes bedstefar ifølge nogen). Det er i en ret stor kirke i LA der hedder “The Chrystal Cathedral”. Det er en stor glasbygning, som er en af de allermest søgervenlige kirker. En søgervenlighed der er gået så meget i ekstremer at man ikke prædiker evangeliet der. Det er ganske enkelt et andet evangelium som handler om at få selvværd og et godt liv, istedet for omvendelse til Kristus.
Hvad ville du sige?
Hvis du fik mulighed for at prædike evangeliet i en kirke hvor evangeliet ikke bliver forkyndt, hvad ville du så gøre? Personlig ville jeg (og jeg ved flere andre) give dem evangeliet klart og tydeligt, så dem der ikke har hørt det før, kan fatte hvad det handler om. Jeg ville tale om synd, og definere hvad det er. Jeg ville tale om retfærdighed, og vise hvorfor det er vigtigt at Gud er retfærdig. Jeg ville advare imod den kommende dom, og slutte af med at pege på korset som det eneste sted hvor der er håb for os mennesker. Fordi vi er uden håb hvis det ikke var for Jesu Kristi stedfortrædende død på korset. Årsagen til at jeg ville tale om dette, er at bibelen siger at når Helligånden kommer, vil Han overbevise om synd, dom og retfærdighed. Og Helligånden virker igennem det ord der bliver prædiket.
Den mulighed fik Mark Driscoll for nylig. Men istedet for at prædike ordet, så prædikede han en ganske banal prædiken med nogle selvfølgeligheder som man har hørt så mange gange før. Dertil havde han muligheden for at give evangeliet da Schuller spurgte ham om hvordan han blev kristen, og hvordan han var som pastor. Men Driscoll svarede istedet hvornår han blev frelst, uden at fortælle om omvendelsen, og sagde om hans job som pastor at “han prædikede lang tid og råbte en masse”. Dertil havde Driscoll for engang skyld tage et jakkesæt på, istedet for hans normale ungdommelige outfit.
Driscol prædikede for mennesker Det irriterende ved Driscolls prædiken var, at den virkede til at være skåret til, så han kunne få lov at komme og prædike igen. Dette er jo en velkendt kirke, og Driscoll kunne af naturlige årsager have tænkt, at det nok var bedst at prædike så folk ikke blev stødt, men følte sig godt tilpas. Men desværre er det ikke det vi er blevet bedt om af Jesus. Driscoll havde muligheden for at give nogen der ellers næsten aldrig hører evangeliet et klart Guds ord, men han fejlede. Han har vist at han er en mand af den forkerte støbning.
Jeg vil i nogle kommende indlæg vise forskel på mænd af den rette støbning og af den forkerte støbning. Desværre for Driscoll endte han ikke i den gode kategori. Men måske bliver den næste jeg tager frem en som man kan sige er af den “rette støbning”?
Tillæg til ovenstående:
Efter at have skrevet dette, tænkte jeg at der kan være folk som har svært ved at se der var noget forkert ved det Driscoll gjorde, eller nærmere sagt ikke gjorde. Det kan jeg godt sætte mig ind i, da jeg selv i mange år har været vant til et udvandet evangelium, som gjorde at jeg måtte nøjes med de små krummer man kunne få fat i her og der i forkyndelsen. Så derfor var det nok på sin plads at have noget at sammenligne med. En som jeg synes gør det rigtig godt her er Paul Washer. I denne berømte video taler han for 5000 unge baptister, som er på en konference hvor næsten alt det andet var udvandet kristendom. Han ved godt at han nok ikke bliver inviteret igen til denne konference, alligevel valgte han at give dem det fulde evangelium. For det handlede ikke om at han måtte få en platform til en anden gang. Men om at disse unge måtte høre det klare og enkle evangelium forkyndt så det også gav mening. Men sammenlign selv Mark Driscolls prædiken med den her. For der er bestemt forskel. Den ene er af en mand af den forkerte støbning, den anden af en mand af den rette støbning.
Det her skulle være en kristen video, som er beregnet til at vise til ungdomsmøder og lignende. Hvorfor den skulle være kristen kan jeg ikke se. Den er bare tåbelig og fuldstændig idiotisk. Men nu er der sikkert nogen der vil sige at den slags kun vil forekomme i USA. Men der bliver også vist ting som det her i danske kirkelige organisationer i jagten på at være “relevant”. Men jeg har valgt at undlade at vise en af dem denne gang. For folk bliver simpelthen så sure på mig, når jeg begynder at vise hvad der sker i Danmark af tåbeligheder. Sagen er nok den at vi godt kan tåle at se at amerikanere begår tåbeligheder. Men vi kan ikke tåle at se når det samme sker i Danmark. Det er egentlig lidt farisæerisk, er det ikk?
Da vi fra www.tilbagetilbibelen.dk arrangerede lejren med Paul Washer og Charles Leiter i sommers optog vi det hele på video og mp3. Nogen gange kan man tænke om det er besværet værd at optage alle de møder. Men når man kigger på hvor mange gange de er blevet set i dag, må jeg bare erkende at det bestemt var det værd. (Nej det var ikke mig der stod med den opgave, men nogle andre, og det gjorde de godt). Videoerne bliver særligt set på Youtubes kanaler.
Da de blev uploadet til sermonaudio, lå de i lang tid på top 10 listen over de mest downloadede prædikener (dvs de er blevet set tusindvis af gange. Og da de kom på youtube senere blev de også set tusindvis af gange der. Så selvom vi kun var en lille lejr med små 50 stykker, så er indholdet fra lejren blevet distribueret til mange flere. Faktisk kan jeg regne ud at hvis Paul Washer blot var kommet på Pinsevækkelsens sommercamp (som deres arbejdsgruppe var med til at få aflyst) så ville det kun være nogle hundrede stykker der ville have set møderne. For til de møder han var sat på der, var der så vidt jeg ved ikke videooptagelse. Trist alligevel for pinsevækkelsen at de gik glip af den undervisning vi fik, men jeg kan dog glæde mig over at der var flere fra den sommercamp som besøgte os, og også en del som var med til det offentlige møde i Randers.
Den vistnok mest sete af videoerne skulle være den her, som jeg ved at folk også talte rigtig meget om på lejren. Den kan man høre her, eller downloade til sin mp3-afspiller nedenunder videoen:
Sådan var der en der spurgte mig for nylig, som jeg faktisk ikke bryder mig om at svare på. For jeg synes det nenmt kommer til at blive en anbefaling af mig selv, og det synes jeg man skal passe på med. Det var på sin vis et udmærket spørgsmål, selvom baggrunden reelt set var en kritik af mig. Men jeg synes nu det er i orden at blive kritiseret, ellers ville jeg jo være en hykler. Men ja min lærerrolle er bekræftet flere gange. Men selvom den er bekræftet, så er det bestemt ikke noget man kan bruge til hverken at godkende mig, eller underkende mig. Jeg ønsker at blive vurderet på Guds ord, og ikke på om jeg har en titel i kirken eller ej!
Men en af de bekræftelser jeg har fået, som jeg anser for mest ubetydelig, er dem jeg har fået i adskillige ”nådegavetest” som ledere i kirkerne og på bibelskoler syntes var ”riiiigtig” gode. Årsagen til at jeg ikke anerkender den form for test, er at det er folk der skal opdage på mit liv, og ved det jeg lærer andre, at jeg har en lærerrolle. Jeg har ikke brug for en bog som skal vise mig det igennem nogle spørgsmål.
Heldigvis er der flere i de kirker jeg har været i, der har kunne se at jeg havde en lærerrolle. Derfor er jeg ofte blevet sat til at undervise. Jeg har undervist i temaer til forskellige måde, stået for undervisning af nye i troen, og undervisning til tværkirkelige arrangementer. I kirken hvor jeg kommer nu, underviser jeg også indimellem.
Men om jeg er anerkendt af andre eller ej, er ikke nødvendigvis det samme som at være anerkendt af Gud. Tag for eksempel de to velkendte liberalteologer Johannes Møllehave og Jan Lindhardt. Deres brug og misbrug af Guds ord, gør at jeg ikke kan bruge andres anerkendelse af dem, på trods af at andre har ”bekræftet” deres lærerroller, og at de har fine titler o.l, og kan have specielt “helligt tøj” på når de prædiker. Det er langt vigtigere at være bekræftet af Gud, end af mennesker. Hvis ikke det var tilfældet, ville vi ikke kunne bruge beretningerne om Elias, Elisa, Jeremias og Amos, bare for at tage nogle. Om jeg så er bekræftet af Gud, kan være svært at vide for andre end Gud og jeg. Men en ting som kan være med til at bedømme mig i dette, er om det jeg skriver og siger, er i overenstemmelse med Guds ord eller ej. Guds ord vil jeg forresten gerne bedømmes på, for det anser jeg for at være fuldt ud troværdigt og fuldt ud tilstrækkeligt.
I Politiken kan man i dag læse en særdeles spændende artikel om en bog der analyserer nyateismen. Dvs folk som Richard Dawkins og Christopher Hitchens. Analyserne af disse og lignende er særdeles rammende, som enhver ateist med respekt for sig selv burde læse. For den viser at det som de to “superateister” gør, er at skabe en tilbagevenden til fundamentalisme, som bare i dette tilfælde bliver ateistisk fundamentalisme. En fundamentalisme som kun skaber rum for ateismen, men spærrer religion inde, og giver troende mennesker mundkurv på. Bøgerne som de to herrer har skrevet fordummer siger de:
“Det er meget få bøger, der har fået lige så stor gennemslagskraft i debatten i de senere år som netop ’Illusionen om Gud’ af Dawkins, ’Troens Fallit’ af Harris og ’Gud er ikke stor’ af Hitchens. Bøgerne fordummer: Forfatterne udstiller side efter side, at de ikke forstår teologi og religion. Alligevel ophøjes de til superstjerner”
Den dobbeltmoralske holdning som kommer frem fra nyateismen, bliver også til at tage og føle på i dette citat fra artiklen:
“Hvis religiøse mennesker siger, at alle vantro skal slås ihjel, så har vi brug for religionskritik. Og hvis ateister siger, at troende mennesker er intolerante, lavintelligente og inficerede og derfor skal skubbes væk, ja, så er der brug for ateismekritik”
Der kommer også en henvisning til Lone Frank i artiklen hvor hendes tanker bliver sammenlignet med nazisme. Noget som svarer fint til den analyse David Jakobsen og jeg havde i februar. Det gav også dengang anledning til en lang debat på kommentarlisten. Analysen af Lone Franks udtalelser kan man kan høre på dette link , hvor kommentarerne også kan ses.
Bogen hedder “Gudløse hjerner” og er skrevet af Lars Christiansen og Lars Sandbeck.
På onlineavisen 180grader.dk. kan man i dag læse at forældre har problemer med deres børn, fordi de ikke magter at sætte grænser for dem. En grænse som bliver sværere og sværere for dem at sætte, da børnene begynder at bestemme og styre mere og mere, netop fordi der ikke er nogen voksne der tør sætte dem på plads. Børnene bliver konger i egne hjem, og der er ikke nogen der formår at sætte dem på plads.
Den slags børn vil samfundet komme til at døje rigtig meget med, hvis der ikke bliver gjort noget fra samfundets, og forældrenes tide som kan rette op på børnenes forståelse af autoriteter. For det er autoriteten der står på spil her. Et barn som ikke respekterer sine forældre, er og vil blive et barn/voksen der heller ikke har respekt for samfundets autoriteter. Resultaterne af det ser vi mange steder i samfundet.
Engang var det sådan at hvis en politimand tiltalte folk, så ville man høre efter, og høre på dem med respekt. For man vidste at politimanden havde autoritet i form af hans stilling. Og at det kunne få konsekvenser ikke at tage ham alvorligt. Det finder man stadigvæk, men det er en respekt der er på vej væk. For i dag kan politiet blive udsat for dumme spørgsmål som “hvorfor skal jeg det?”, eller “hvad bilder du dig ind at blande dig i mit liv for?” eller “har du ikke andet at lave, som at fange nogle der er værre end mig?”.
Engang var det sådan, at hvis en lærer sagde nu skal I lave det og det, så gjorde man det, også selvom man ikke nødvendigvis syntes det var spændende. I dag får lærerne følgende sætninger fra eleverne “det gider jeg ikke”, “hvorfor skal jeg lave det, det skal jeg jo alligevel ikke bruge til noget?” eller “du bestemmer ikke over mig”. Spørgsmål som ville være uhørte for 50 år siden. Hvis de blev sagt, medførte det konsekvenser, som eleven ikke brød sig om (nej jeg ønsker ikke spanskrøret tilbage i skolen).
Respekten for autoriteterne forsvinder, og det i sådan en grad at man også i verden kan se der er et problem. Bibelen viser os at der hvor det starter er i familien. Der hvor børnene lærer at respektere deres far og mor, er også der hvor de får respekten for myndighederne. Når folk har respekt for myndighederne kan man også have et samfund som er bygget på tillid (sammen med andre forhold vel at mærke). Men der hvor den forsvinder er når forældrene ikke tager deres ansvar som far og mor alvorligt. Når de lader børnene klare sig selv, uden at sætte grænser. Når de lader børnene sige hvad de vil, uden at det får konsekvenser.
Men spørgsmålet er om man er villig til at gøre hvad der skal til for at kunne vende skuden. For jeg tror det er muligt at vende den, men det koster også at politikerne erkender at forældrene og familien er basis for samfundet. Familien er der hvor folks værdier, respekt, moral, o.l. bliver formet. Det er værdier som vil gå op i røg hvis vi fortsætter som hidtil.
Min søn, glem ikke min belæring,
lad dit hjerte holde mine bud;
for et langt liv og mange leveår
og stor lykke giver de dig.
Lad ikke troskab og sandhed slippe dig af hænde,
bind dem om din hals,
skriv dem på dit hjertes tavle;
så vinder du yndest og klogskab
i Guds og menneskers øjne.Ordsprogenes bog3.1-4
For et par uger siden holdt jeg min seneste prædiken. Det er en udlægning af Mattæus 22.1-14. Den er også kendt som lignelsen om kongesønnens bryllup. I slutningen af den lignelse siger Jesus de berømte ord:
“Thi mange er kaldet, men få er udvalgt”
Hvordan man skal forstå dette, har været et diskussionsemne for mange kristne. Men vi har ofte glemt at kigge på det i den kontekst det er skrevet i. Hvad den kontekst er, og hvad den viser os, kommer jeg bl.a. ind på i denne prædiken. Hvad jeg ellers kommer ind på må du selv høre.
Videoen som blev optaget under prædiken, blev ikke så god på billed- og lydkvaliteten, så en af mine venner var nødt til at forbedre lyden lidt for mig. Men jeg har også indtalt prædikenen på mp3 så den kan høres i en lidt bedre kvalitet, og kan downloades til din afspiller.
Det radikale venstre er (endnu engang) kommet med et forslag som går på at alle trossamfund i Danmark skal finansieres over skatten. Deres argumenter for dette kan isoleret set være i orden. Men det er bestemt ikke noget der vil være godt for kirkerne når den kommer under pres. Umiddelbart lyder det fint og dejligt at man har en kirke, og får penge af staten for at prædike der. Der er ret mange problematikker ved den form for statsstøtte. Og lad mig bare starte med at se det fra de andres side.
Hvis jeg var ateist, og blev tvunget til at betale til andres tro, ville jeg da være godt og grundigt irriteret. Hvorfor skulle en ateist betale til nogen der synes det er spændende at gå i kirke og synge salmer? Kan de ikke selv betale for det? At tvinge ateisten (og andre som ikke går op i at have en tro) vil være en uretfærdig omfordeling af penge. Hvis jeg vil være med til at have en god kirke, må jeg selv være med til at betale for den. Det vil jeg ikke påtvinge andre. Men det allerfarligste ved statsstøttet religion anser jeg som følgende:
Det farlige aspekt
I dag kan det godt være at man vil sige, “her er nogen penge, brug dem til det I vil sådan som det nu passer ind i jeres religion”. Kirkerne vil være glade, de får penge til deres aktiviteter, og synes at det er rart at det offentlige støtter deres vigtige arbejde. Men på et tidspunkt vil man blive så afhængig af denne statsstøtte,at det vil blive den som gør at kirken hænger sammen økonomisk. Når det bliver tilfældet, kan staten begynde at sætte krav på indholdet i kirken. Og tro mig det vil ske, for det sker nogen steder allerede i dag. Hvad vil der ske når folk som Karen M. Larsen begynder at råbe op om at en eller anden kirke er homofobisk? Det har hun jo gjort før om andre kristne grupper. Hun har bl.a. været med til at hindre at KFS grupper kan mødes på de gymnasier som de tilhører (informationerne om dette har jeg fra en der har sendt mig Karen M. Larsens korrespondence med gymnasier vedr. dette). En sådan påstand om homofobi (som meget ofte er fuldstændig misforstået da folk ikke kan se forskel på homofobi, og på at have en mening omkring homoseksualitet) vil hurtigt i medierne og hos politikerne, kunne medføre at man ikke vil acceptere at kirker der får statsstøtte kan tale imod homoseksualitet.
Og hvad så med alle de andre områder, som mange ikke bryder sig om at man taler om? De kan vel også blive forbudt for os at nævne. Så må vi ikke længere ytre os om abort, så må vi ikke længere tale imod prostitution, og i sidste ende må vi ikke længere advare imod den kommende dom, så folk kan forstå hvorfor de er nødt til at vende om. På sigt kan statsstøttet religion medføre så gralle indskrænkninger af ytringsfriheden at det reelt set bliver en mundkurv. Ikke kun for kristne, men også for folk med andre holdninger. Det kan godt være at det radikale venstre ikke har haft disse overvejelser, men det er dette de burde tænke på. For er det et sådant samfund de ønsker, eller vil de stadig godt sætte ytrings-, og religionsfriheden højt på dagsordenen, så vi stadig kan være frie mennesker i dette land?
Er du et godt menneske, er det vigtigste spørgsmål vi mennesker er nødt til at stille os selv. Men hvordan kan vi finde ud af om vi er det?
En af mine venner har lavet en onlinetest som kan vise os sandheden. Send den til dine venner som ikke kender Jesus, men tjek den lige selv ud først. Du kan finde den ved at trykke på dette link: