Evigheden er et begreb som vi dels har svært ved at fatte, men som vi også ved eksisterer. Det er bl.a derfor man i matematikken har et symbol for uendelig, som viser at en talrække fortsætter. Den fortsætter ud i evigheden. Men hvordan kan vi forstå evigheden, med vores begrænsede evner? Jeg har fundet en allegori som nogen nok har hørt før (jeg har). Men denne er bedre end dem jeg plejer at høre, for denne gang er det ikke kun evigheden der bliver forklaret, men evangeliet.
Author: René Vester
Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.
Når vi nu kan se at den type splid som Jesus skaber er i orden, og vi vel at mærke kan definere hvad det er for en form for splid, så er det vi kan gå videre og finde ud af hvilken form for splid Paulus talte imod i galaterbrevet. For det kan tydeligvis ikke være den samme. Du kan læse om den splid Jesus stod for i linksene til sidst.
Lad os starte med at se på hvorfor Paulus skrev til galaterne. Her er der bred enighed om at det skyldtes, at de havde taget imod forkyndelsen af et andet evangelium. Det havde gjort Paulus så rasende at han skrev dette meget vrede brev til dem. Det er det vredeste af alle hans breve. Normalt var Paulus både mild og skarp, men i denne er han skarp og vred. Galaterne havde nemlig taget imod en såkaldt ”ny lære” som lugtede af kristendom, men ikke var det. Det var en gerningsreligion de havde gået over til. Det var altså igennem deres gerninger at de skulle gøre sig egnede til himmeriget, og ikke igennem Jesu nåde, igennem Hans fuldendte offer på Golgata. Det er muligt at de ikke selv havde indset dennekonsekvens, men at de ”blot” havde begyndt at anse Jesu offer som symbolsk i stedet. Men Paulus er så klar på at dette var et falsk evangelium og at det han havde prædiket for dem oprindelig var det sande evangelium at han siger følgende i første kapitel vers 8-9:
” Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.”
Så når Paulus oven i købet siger at han ville selv være forbandet hvis han prædikede et andet evangelium, så er det fordi han tager dette meget alvorligt. Så alvorligt at om så en engel fra Himlen havde gjort det, så ville den budbringer stadig være forbandet. Resten af galaterbrevet er skrevet i netop dette lys. Der er et sandt evangelium og et falsk evangelium. Og de to kan ikke fungere sammen.
Når Paulus skriver så voldsomt til galaterne, så er jeg overbevist om at det ville medføre splittelse i den menighed. For der var jo nogen der langt hellere ville ”det nye smarte”, mens andre godt kunne se at de havde forladt evangeliet. Men igen ville det være en splid der ville være i orden, for ellers ville Paulus jo være drevet af kødets frugter, og det ville ikke være i orden da han i kapitel 5 vers 19-21 skriver:
”Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.”
Når vi kender til baggrunden for galaterbrevet, så kan vi også se at den splid der er tale om her, ikke er fra dem der prædiker evangeliet. Der er tale om splid fra folk der prædiker et andet evangelium og med det evangelium sætter splid i Guds menighed. Dvs deres budskab som ikke er fra Gud, skaber splittelse som ikke er i orden. Splittelse som er en konsekvens af kødets frugter. Så noget vi kan være sikre på er at budbringere med et andet budskab end evangeliet, skaber ubibelsk splittelse i Guds kirke. Men der er også en anden side, som jeg vil komme ind på næste gang. For vi er nødt til at forstå dette i sammenhæng med lignende bibelvers, og der ser vi at det ikke nødvendigvis er fordi der bliver prædiket et andet evangelium at splittelse er ubibelsk. Og jeg mener det ville være forkert ikke at se på den side af sagen førend jeg slutter serien her.
Se de andre afsnit af serien på disse links:
Paradokset om splittelse. Del 1
At Guds folk bliver anklaget for at skabe splittelse, er ikke noget nyt. I det gamle testamente ser vi eksempelvis profeten Elias blev anklaget af Kong Akab for at være skyld i Israels ulykke. På det tidspunkt havde Israel haft tørke, i flere år, efter en profeti fra Elias. Kongen var rasende over dette. Men Elias svarede at Kong Akab var den skyldige i denne ulykke, og definerer så hvorfor han var det.
Begrundelsen er værd at lægge mærke til. For Elias siger at der er fordi Akab ikke havde fulgt Guds befalinger og tilmed valgt at tilbede Baal istedet. Dermed vender han det hele om og får hele Akabs anklage til at gå imod ham selv.
“Så snart Akab fik øje på Elias, sagde han til ham; “Nåh der er du der styrker Israel i ulykke”. Han svarede;det er ikke mig der styrter Israel i ulykke, men dig og din fars hus fordi I har svigtet Herrens befalinger, og fordi du følger Ba’alerne. Første kongebog 18.17-18
Det er noget af en anklage at komme med imod en konge, og det kunne da også have kostet Elias livet at tale sådan. Elias var mener man den mest upopulære person Israel på dette tidspunkt. Netop fordi hans udmeldinger var irriterende for det etablerede religøse system, og derfor noget der skabte splittelse.
Hvis vi kigger kort på hvorfor den splittelse som Elias kom med var i orden, så tror jeg der er en af årsagerne er følgende. Elias havde en kærlighed til Gud, der brændte så kraftigt i ham at han ikke kunne lade være med at konfrontere løgnen når han så den. Også selvom det betød at Elias ville miste popularitet og anseelse hos mange. Ja, del ville ovenikøbet betyde at han ville blive anklaget for at være skyld i Israels ulykke.
Men den form for splittelse som Elias skabte, var ikke en man ønskede. Lad os dog være i fred. Kan vi ikke tilbede gud på vores egen måde, uden at du behøver blande dig? Vi gør det på vores måde Elias, og du gør det på din måde. Men Elias havde fattet hvilken måde der var rigtig. Og læg mærke til at jeg skriver rigtig, og ikke bedst. For Elias siger jo at det var Guds befalinger Akab havde forladt. Det var ikke Guds anbefalinger. Dvs at der er en måde der er rigtig, og masser af måder der er forkerte, fordi de ikke lever op til de befalinger. Dette sagde Elias ikke i kraft af sin egen autoritet, men i kraft af Guds ords autoritet. Igen fordi han sagde at Akab havde forladt Guds befalinger. De befalinger finder vi jo kun et sted, og det er i Guds ord. Hvilket gør at vi allerede nu i serien kan konkludere at Guds ord er det der splitter os, når splittelse er i orden. Men hvad det så er for ensplittelse der ikke er iorden ifølge Paulus brev til galaterne,vil jeg komme ind på næste gang.
For at kunne forstå hvornår splittelse er i orden og bibelsk, og hvornår det er ubibelsk og dermed syndigt, må vi naturligvis vende os til skriften. Her er der en god idé dels at se på grundteksten, men også se på det i den kontekst vi læser det i. En læser havde gjort opmærksom på at de ord der bliver brugt om splittelse i hhv, Mattæus 10.35 og Galaterne 5.20 var lidt forskellige. Men begge ord har også den samme rod, og jeg synes ikke umiddelbart at der er den store forskel på ordene, men jeg vil anbefale at læse hvad der blev skrevet om grundteksten i den første kommentar på første del af serien på dette link.
Men jeg synes det ser ud til at det er konteksten der her får størst overvægt. Så lad os se på det Jesus siger først i Mattæus 10.35 i den sammenhæng det bliver sagt i. Så må vi se på Galaterbrevets kontekst senere.
” Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.” Mattæus 10.32-38.
Det her handler tydeligvis om hvem der tilhører Jesus, og hvem der ikke gør. Og det er noget som står helt klart af Jesu tale her. Men hvem er det så der tilhører Jesus Kristus? Det er dem som vil kendes ved Jesus overfor mennesker, og have en klar tro på Ham. Det er dem som sætter deres frelser højere end deres familiemedlemmer. Og med familiemedlemmer tror jeg Jesus vil vise meget mere end dette. For det er muligt at årsagen til at det er far og mor, datter og søn o.l. der bliver taget frem, er at det er disse vi normalt vil gøre rigtig meget for, og tilsidesætte vores selviskhed for. Når vi skal sætte dem til side for Jesu skyld, så burde det også gælde for andre som vi sætter højt. Det kan være folk som står os nær i det kirkelige eksempelvis. De skal naturligvis heller ikke stå imellem Gud og os. Så dette bør gælde for alle menneskelige forhold.
Hvis vi ser på hvordan skriftstedet starter, ser det ud til at der vil komme splid mellem dem der ikke vil kendes ved Jesus Kristus overfor mennesker, og dem der vil kendes ved Jesus Kristus overfor mennesker. De sidste er dem der ikke er flove over deres tro, og ikke er bange for at holde fast i ordet, selvom det giver modstand. Mens de første enten skjuler deres tro, ikke har nogen tro, eller forsøger at tilpasse deres tro så den ikke vækker anstød. Eksempelvis folk der bøjer Guds ord, for at undgå uønskede konflikter med folk i denne verden.
Hvis vi ser på hvordan skriftstedet slutter, kan vi se at det også handler om dem der sætter denne verden højere end Gud. De prioriterer menneskelige relationer frem for relationen til Gud. Til allersidst ser vi hvad der virkelig skiller ”Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det”. Her ser vi at en sand kristen, er en der har mistet sit eget liv, og ikke længere lever for sig selv. Den sande kristne har fået et nyt liv, og det liv har den kristne i Jesus Kristus. Som der står i Galaterne 2.20 i den gamle oversættelse:
”det er ikke længere mig der lever, men Kristus lever i mig”
Så den splittelse som Jesus taler om, er altså ikke en splittelse af kristne. Men en splittelse mellem dem der tilhører Jesus, og dem der ikke gør. I denne splittelse indgår både folk der bekender sig til kristendommen og folk der ikke gør. Dvs dem som bliver skilt fra Jesu flok, også er dem som går under falske omvendte. Folk som muligvis kan siges at være kulturkristne, eller folk som har tjent i kirken, men aldrig har sagt ja til at blive født på ny. Mellem disse folk og de sande troende, vil Jesus sætte splid.
Så vi kan se at den splid der er i orden, og bibelsk korrekt, er den form der sætter splittelse mellem de sande troende og dem der ikke er sande troende. Men det i sig selv har flere gange været nok til at folk er blevet bedømt for at være vranglære. Noget som Jesus selv oplevede. Men også noget som Hans efterfølgere har oplevet, såsom Martin Luther, John Wesley, Jan Hus m.fl. har kunne mærke.
Splittelse er ved at blive et fy-ord i kristne kredse. Det er som om at splittelse er blevet noget man er så bange for, at det har medført at kritik er blevet en synd i sig selv. Folk som kritiserer bliver også påberåbt at være falske profeter, netop fordi de har kritik og dermed skulle skabe splittelse. Begrundelsen for den anklage finder de i galaterne 5.19-21:
“Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.”
Det er bestemt også bibelvers der skal tages alvorlige, for de bliver jo afsluttet med at dem der gør den slags ikke skal arve Guds rige. Og en af de ting de gør er at skabe splid, derfor er det ikke noget vi skal ignorere! Men hvis vi kun bruger dette skriftsted, så glemmer vi hvad Jesus sagde om splid. Det finder vi i Mattæus 10.34-36:
“Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.”
Nu er det ikke sådan at vi kan sætte Jesu ord op imod Paulus ord. For skriften er troværdig, og skal forståes i sin helhed og ikke fragmenteret. Ellers ville vi ende i noget rod. For hvis vi kun benytter os af det Paulus skrev til galaterne, og brugte det taget ud af galaterbrevets kontekst, så ville det medføre at Jesus ikke kunne arve Guds rige. Netop fordi Han skabte splid, og ovenikøbet sagde at det var derfor Han var kommet. På den anden side skal det heller ikke være sådan at kristne kun er kommet for at skabe splid, hvilket de fleste formentlig er enig med mig i. Vi er nødt til at forstå det paradoks som vi ser her om splittelse. For der må være noget splittelse der er fra Gud, og noget der er fra mennesker, eller den onde. De to sidste former for splittelse er de farlige som vi skal afholde os fra, mens den første er den vi skal forsøge at efterfølge.
Jeg synes ikke det er noget nemt emne at komme ind på, fordi der er så mange meninger om det. Men jeg vil forsøge at tage det op med den indsigt og forståelse jeg nu engang har, og hvis der er nogen der har noget at tilføje kan vi måske få en debat over kommentarerne.
Categories
Bibellejr med Peter Hammond
Det er med stor glæde at jeg kan annoncere at Tilbage til Bibelen igen i år afholder bibellejr. Sidste år holdt vi lejren med Paul Washer og Charles Leiter. I år bliver det med missionær, bibellærer og historiker Peter Hammond. Det bliver fra onsdag d. 7 juli til lørdag d.10 juli på Hedemølle efterskole i Bjerringbro. Det samme sted som bibellejren blev holdt sidste år.
Peter Hammond vil tale om særlig tre emner, som Tilbage til bibelen synes der er behov for at fokusere på. Det drejer sig om følgende:
- Retfærdiggørelse. Hvorfor har vi brug for at blive retfærdiggjort i Jesus Kristus, og hvad indebærer det at være retfærdiggjort? Dette emne har mange dybder som vi aldrig bliver færdige med at forstå i dette liv.
- Den kristne familie. Herunder ægteskabet og dets betydning, hvordan mand og hustru skal leve sammen ifølge bibelen, og hvor vigtigt det er at forblive sammen. Dertil vil der også være fokus på hvad bibelen siger om opdragelse af børn, og hvordan vi praktiserer det.
- Reformatorerne og den glemte kirkehistorie. Hvad var det reformatorerne stod for, og hvad skete der under reformationen som vi i dag har glemt, men har brug for at kende til? En stor del af denne viden er trosstyrkende at have kendskab til for vor tids kristne, som kan se behovet for at vi holder fast i det som reformatorerne prædikede og troede på. Det er samtidig utrolig spændende at høre om hvordan kristendommen gentagne gange har været med til at ændre historiens gang, til det bedre.
Prisen på lejren bliver desværre lidt dyrere end sidste år. Det skyldes at transporten for Peter Hammond ikke kan gøres ligeså billig. Men prisen sidste år var nu også utrolig lav. Til gengæld er prisen inclusiv mad og logi. Vi vil bo på værelserne på Hedemølle efterskole, som er i ret pæn stand. Familier kan få deres egne værelser, og der vil være værelser for mænd, og værelser for kvinder for dem der kommer uden familie. Der er kun et begrænset antal pladser, så det bliver efter først til mølle princippet.
Prisen for hele lejren bliver 700 kr. pr voksen. Studerende, unge og børn kan komme langt billigere med, men de priser kan ses på dette link til Tilbage til Bibelen.dk.
Børnefamilier
I år vil der blive aktiviteter og undervisning til børnene om formiddag og eftermiddag. Hedemølle ligger et idyllisk sted, hvor der er gode muligheder for at lave spændende ting med børnene. Bibelundervisningen bliver udført af folk der er vant til at arbejde med børn og undervise dem i Guds ord.
Hvis du vil med, kan du allerede nu tilmelde dig ved at sende en mail til koordinator Henrik Mortensen på
henrik@tilbagetilbibelen.dk eller ved at kontakte ham på telefonnummer 86680345.
Hvem står bag?
Der er forresten flere der har spurgt hvem der står bag Tilbage til bibelen. Det er ikke nogen hemmelighed hvem der står bag, vi har bare været for langsomme til at lave en tilfredsstillende præsentation af os. Men hvis jeg skal komme med en kort præsentation, så består den af fire personer. Det er Henrik Mortensen der er Cand.mag i oldtidskundskab. Carsten Jørgensen der er offentlig funktionær. Cameron Buettel der er elektronikmekaniker, og mig selv René Vester der er Cand. oecon. Vi er alle gift og har børn. Vi har alle arbejdet med kirkelige opgaver som evangelisation, forkyndelse, ledelse, økonomi m.m. Vi er ikke en gruppe der er enige i alt. Men vi har en trosbekendelse som vi er enige om, og som er med til at give os et godt arbejdsgrundlag for vores vision. Den vision er at bibelen skal tilbage i kirken igen. Forstået på den måde at forkyndelsen i kirkerne skal være baseret på bibelen, og beslutningerne i kirken er drevet af hvad der står i bibelen, og ikke hvad man siger i verden. Med tiden vil der komme en mere præcis præsentation af os.
Vi vil ihvertfald gerne invitere dig med til bibellejr denne sommer og håber at se mange kristne som er tørstig efter god bibelfunderet forkyndelse.
Til dem der ikke har hørt Peter Hammond før, vil der snarligt blive lagt forkyndelse af ham ud på denne hjemmeside. Men folk der er vant til at høre Wretchedradio (førhen kendt som Way of the Masterradio) har nok hørt ham nogle gange der. Læs mere om Peter Hammond på dette link.
For nylig skrev jeg et indlæg hvori jeg skrev at Jesus stadig er den store læge (se her). Dvs Han genopretter mennesker. Noget som mange kirker har haft meget fokus på, men mange steder har det været en overfokus. For selve det at Jesus genopretter mennesker der har været udsat for diverse ting der har ødelagt dem, har fået så stor fokus at det nærmest er blevet kernen i budskabet nogen steder. Når genoprettelse bliver forkyndt uden at forkynde omvendelse til Kristus, så har vi at gøre med et tomt budskab, med en forkert fokus på Jesus.
For når vi kun prædiker genoprettelse, eller et bedre liv med Kristus, eller det sejrende liv med Kristus, og hvad man ellers hører af budskaber i kirken, så vil det ikke få nogen effekt, hvis ikke folk har omvendt sig og blevet født på ny. Nu kunne der godt være nogen der tænker “jamen i vores kirker prædiker vi ikke omvendelse, og vi har mange der er blevet genoprettet, som bare har bedt Jesus om at komme ind i deres hjerter eller lignende. Er de ikke bevis på at Gud genopretter folk, selvom de ikke lige har haft en decideret omvendelses/født på ny oplevelse i deres liv?” Til må jeg svare nej det tror jeg ikke de er, jeg har set mange eksempler på den slags folk, men det jeg også har set er at det er det sociale miljø og de selvhjælpsagtige programmer, som har gjort at folk har fået det bedre med sig selv. Det er da rart for nogen der eksempelvis har kæmpet med fremmedgørelse, angst, sygdom, misbrug m.v. at komme ind i et miljø hvor der er plads til dem, og hvor der er nogen der tager sig af dem. Med andre ord, det er mennesker der har hjulpet og “genoprettet” og ikke Gud.
Der behøver for så vidt ikke være noget galt i at kirken hjælper folk. Det ville være for meget at påstå. Der behøver heller ikke være noget galt i at nogle af disse folk “kun” får et bedre liv i dette liv, men ikke bliver omvendte kristne. Vi kan jo ikke tvinge folk til at blive kristne. Men hvis disse folk IKKE får evangeliet, og dvs med en forkyndelse der viser hvad synd, dom, retfærdighed, og hvad der skete på korset og hvorfor det er afgørende for et mennesker at få sin sag i orden med Gud, så er der et stort problem. For i så fald har vi at gøre med kirker som bilder folk ind, at det blot handler om at blive genoprettet, og få et bedre liv osv. Men man advarer ikke imod den kommende dom, og giver dermed et misvisende billede af hvad kristendom er, og hvem Jesus er.
Den slags kirker har jeg selv været med til at komme i, arbejde for, ja jeg har ovenikøbet forkyndt det samme indholdsløse budskab. Også selvom der var noget inde i mig der nagede. Fordi jeg godt kunne mærke at der manglede noget. Men jeg valgte at gøre som de andre, for det var jo den linie som alle de andre forkyndere holdt sig til. Eller måske var det bare fordi jeg prædikede på en måde, som jeg håbede gjorde at folk ville høre mig prædike igen. Men alt andet lige, i dag kan jeg ikke prædike genoprettelse uden at have klar fokus på at vi er nødt til at omvende os til Jesus Kristus. For hvis jeg ikke har det med, så har jeg syndet imod Gud, og undladt at have kernen i evangeliet med i forkyndelsen. Så hvis du prædiker genoprettelse af mennesket, så fortsæt endelig med det, men gør det ikke uden at prædike et klart omvendelsesbudskab. For uden det omvendelsesbudskab, vil folk ikke blive født på ny, og så vil det heller ikke være en sand Gudsgiven genoprettelse der sker. Og er det da ikke Gud vi ønsker genoprettet mennesker, mere end vi ønsker at det er os der skal gøre det?
,Der er folk i kirkerne i dag, som er begyndt at sætte tvivl om opstandelsen nu også er så vigtig endda. Man synes måske at det er for vildt at fortælle folk der ikke tror, at de skal tro på en tømrer som blev korsfæstet som en forbryder, og derefter opstod fra de døde tre dage senere. Den er for svær at sluge for nogle folk, og for at gøre den nemmere at sluge (og dermed lave et krampagtigt forsøg på at tiltrække dem til kirken) har man valgt at drosle ned for en klar tro på Jesu opstandelse. Men en sådan tilgang er ødelæggende for troen og for den kristnes sikkerhed i Kristus.
“men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom.” Første Kor. 15.14
Hvad skete der på korset?
På det kors blev Jesus knust af Guds vrede, og sonede alle vore synder. Hvis ikke Han fik sonet (betalt) alle vore synder, så ville kristne stå i en ret dårlig situation på dommens dag, for så var vore synder ikke blevet betalt for. Det betyder at vi ville stå i den situation som katolicismen står for. For i så fald skulle vi i skærsilden og betale de sidste rester af synd, som Jesus åbenbart ikke fik betalt helt. Hvis det var tilfældet, ville det også betyde at bibelen ikke er sand. For nu ville det jo være løgn når Jesus udbryder “Det er fuldbragt” for hvis Han ikke havde betalt det hele der, så ville det jo ikke være fuldbragt.
Men Jesus bar al vor synd på det kors, og Han betalte det hele. Det kan vi være sikre på fordi Han opstod igen. For det betyder at Han fik betalt alt. Det betyder også at Han må være Gud, hvilket jeg har skrevet mere om på dette link:
Hvorfor er det vigtigt at Jesus er Gud?
Den opstande Jesus er vores sikkerhed for at os der tilhører Ham, er blevet betalt for fuldt og helt. Vi skal ikke pines i hverken Helvedes flammer, eller være skræmt over hvor lang tid vi kommer i skærsilden. Vi har vort borgerskab i Himlen, og det skyldes ikke os selv, men Jesus som bar vor synd, da vi var fjender af Ham. Så der er grund til at holde påske, og glæde sig over det fantastiske offer som Jesus var, så vi måtte gå fri af Guds vrede, og få del i Hans kærlighed og nåde istedetfor.
Det er trist at se i Kristeligt Dagblad i disse dage, hvordan kirker har misforstået påskens budskab. Der er de sædvanlige historier om folk der pisker sig selv (flaggelanteri) til blodet flyder i anledning af påsken. Ja nogen steder er der jo også folk der lader sig korsfæste. Som om Jesu værk på korset ikke er nok.
Men en historie som jeg ikke har set før, var den om fremvisningen af et af de”helligste relikvier” i den romersk katolske kire. Det drejer sig om selveste Jesu tornekrone,som man kan se i denpukkelryggedes klokkers kirke i Paris. Den der også er kendt som Notre Dame.. Det skulle være ret sjældent den bliver vist frem. Det sker åbenbart kun til “særlige” lejligheder som påske m.v.
Vi kan findes mange andre eksempler på forkert fokus på påsken i kirkerne. Men jeg tror at det er den samme årsag der ligger bag disse tilgange til påsken. Tilgange som faktisk er mere inspireret af den gamle pagt, end den nye pagt i Jesus Kristus. Jeg tror det skyldes at man ikke vil forholde sig til hvad det var der reelt skete på korset, og hvorfor det skete.
Jesus blev knust af Guds vrede, pga mine overtrædelse af Guds lov. Det at jeg er skyldig i Guds øjne, og ikke formår at gøre noget i egen kraft for at gøre det godt igen, det er svært at forholde sig til for mange. Selv for kirkefolk kan man se.
Hvorfor det var nødvendigt for Gud at blive menneske og blive knust af sin egen vrede, er jeg kommet ind på i en prædiken om en af de gamle konger fra det gamle testamente. Den kan du høre på dette link: Kong Josijas og Israels største vækkelse.
Den store kamp i dag er måske ikke som man kunne tro, rettet mod vranglære i kirken. Jeg har efter et stykke tid nået frem til at kampen i dag i større grad handler om kirkens bibelsyn. Eller nærmere sagt mangel på et bibelsk bibelsyn. Engang var det normalt at folk og ledere i kirkerne havde tillid til bibelen. Man tog den for at være Guds ord, for at være fuldt ud troværdig, og fuldt ud tilstrækkelig. Folk der satte tvivl om dette, enten ved at sige det direkte, eller påstod at den kun skulle forståes billedligt, eller folk der valgte igennem deres liv ikke at følge den, men kun snakke om den (som Johannes Møllehave), de fik ikke plads ide evangeliske kirker. Man ønskede ikke at give plads til folk, som forsøgte at undergrave bibelens troværdighed. Heller ikke selvom det blev gjort for at gøre kristendommen mere spiselig.
Sådan er det ikke mere. Jeg synes det er begrædeligt at se hvor mange kirker som har lukket op for andre former for bibelsyn i dag. Folk der ikke tror på at bibelen er Guds vilje åbenbaret for os mennesker får plads til at prædike deres mærkværdige tanker i det der engang var evangeliske kirker. Det gør de i sådan en grad at jeg og flere andre synes det er svært at finde kirker i dag, hvor folk har et godt gammeldags syn på bibelen. Jeg ved der stadig er gode kirker med folk der står fast på Guds ord, på trods af at der bliver talt negativt om dem fra andres side. Men gid der var flere. Og her taler jeg ikke om at det skal være en bestemt type kirker, fra en bestemt retning (det gør jeg faktisk aldrig), men hvis der var flere kirker der ville sige og vise i deres liv og forkyndelse, at det var bibelen der var deres fundament, og trosgrundlag, så tror jeg kristendommen i Danmark ville stå meget bedre til. Også selvom vi ville have forskellig meninger om sekundære emner som liturgi, dåb, karismatik, m.v. For en kirke som siger den står på Guds ord, og bygger på den, er også en kirke som alt andet lige vil lade sig bedømme af Guds ord, fordi den tør se sig selv i det rigtige spejl. Det vil være en kirke som tager Jesus alvorligt, tager synd alvorligt, og tager det nye liv i Kristus alvorligt.