Author: René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

Categories
Kirke vækkelse

Forstår vi hvad vækkelse er?

Der findes mange skriverier om emnet vækkelse, men meget af det der bliver skrevet er ikke altid om bibelsk vækkelse. Nogen gange kan det i stedet handle om vækkelse som VI ønsker den skal se ud. Eksempelvis er der mange der tror at vækkelse handler om at få store kirker, eller indflydelse i samfundet. Jeg har bestemt ikke noget imod at kirkerne bliver større, men metoden de bliver store på, skal være pga Guds velsignelse, og være baseret på Guds ord. Jeg har heller ikke noget imod at kirken har indflydelse, men det er ikke det som vi kan kalde vækkelse.
I en af artikel jeg engang læste var der ovenikøbet en der var så “klog” at han havde sat vækkelse i system. Desværre var systemet fuldstændig uden forbindelse til Guds ord, men så er spørgsmålet om det overhovedet er vækkelse sendt fra Gud, når det ikke har forbindelse til det Gud har sagt?

Hvad er vækkelse?
Sand vækkelse starter i kirken. Når Gud sender sin vækkelse over Danmark (hvad jeg bestemt tror Han har i sinde at gøre), så starter det i kirken. Gud ønsker ikke at bruge en kirke der ikke er vakt for Ham. Det ser vi igen og igen i vækkelseshistorien. Først når en kirke er vakt, kan der komme vækkelse til den kirke. Den kirke der er vakt er også en kirke i brand. John Wesley sagde; Hvis du virkelig brænder for Jesus, så vil mennesker komme for at se dig brænde.

Vækkelsens kendetegn
Der er flere kendetegn ved vækkelse. De fleste har du nok hørt om i forvejen. Der har været megen bøn først og folk kommer strømmende til. Men har du fået at vide at to af de vigtigste kendetegn ved vækkelse er følgende:

1)Der bliver forkyndt et klart Guds ord. Det bliver ikke bøjet, eller gjort smart. Jeg har endnu ikke læst noget i vækkelseshistorien som er baseret på præster der forsøgte at gøre Guds ord mere smart og spiseligt. Det er det modsatte der er tilfældet, hvilket burde få os til at tænke.

2) Der er en enorm syndserkendelse blandt dem der hører Guds ord. Tro mig der findes ikke nogen sand vækkelse som er sket på baggrund af et halvt evangelium som kun omhandler det positive. Vækkelseshistorierne fortæller at dem der hørte Guds ord græd over deres egen synd, de råbte til Gud om Han dog kunne tilgive nogen som dem, de omvendte sig fra deres eget liv, og valgte at blive Guds børn.

Hvis du vil have vækkelse, så bed om at Gud må vække dig først. Men vid hvad du beder om, for er vi parate til at ofre af vores tid til Hans ære? Er vi villige til at give afkald på vore ynglingssysler og fritidsaktiviteter? Er vi parate til at studere Guds ord, og måske blive drevet til at bede mere end vi har bedt før. Måske har vi svært ved at sige ja til det, men så kan vi noget andet. Vi kan bede Gud om at Han må gøre os parate. Så Han kan vække os, og bruge os i den vækkelse der vil komme, hvis der findes et lydigt folk der vil følge Ham.

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Har Gud virkelig ledt Ulf Ekman til at blive romersk katolsk?

I weekenden var den store skandinaviske frikirkenyhed, at den mand som engang blev påstået at være Nordens største apostel, nu havde valgt at gå over til den romersk katolske kirke. Manden jeg taler om er Ulf Ekman som har været leder af den kontroversielle kirke og bibelskole i Uppsala ”Livets ord”. Mange er blevet rystet over at en mand som de engang kendte som en klar modstander af romerkirken, i dag har valgt at blive en del af den selv samme kirke. Hertil siger Ulf Ekman selv følgende til den svenske avis Dagen:

”Jag upplever att Gud leder oss i detta.” http://m.dagen.se/nyheter/jesu-onskan-att-alla-ska-bli-ett/

Og så er spørgsmålet om det så er rigtigt. For hvordan kan det hænge sammen at Gud skulle lede en mand til at gå ind i en kirke som ikke prædiker Kristus alene, og ikke tror på vi er frelst af tro alene, men i stedet af gerninger og tro. Hvordan kan Gud lede en mand til at gå ind i en kirke, hvor man sætter pavens ord ligeså højt (men reelt set højere) end Guds ord? Ja, hvordan kan Gud lede en mand ind i en kirke som viser at den ikke tror på Jesu fuldbragte værk? For det mener den kirke ikke at Jesus gjorde, i og med at den romersk katolske kirke stadig tror på skærsilden. Et sted hvor folk kommer hen før de kommer til Himlen for at betale for den del af deres synder som Jesus ikke åbenbart ikke sonede. Skærsilden er vel at mærke ikke bibelsk funderet, men dæmonisk lærdom!

Ledt til løgnelære?
Har Gud virkelig ledt Ulf Ekman til den kirke? Svaret er nej, Gud leder ikke nogen til en falsk kirke. Men Gud har til gengæld prisgivet ham til en falsk kirke. Bibelen viser hvorfor det ikke er et stort spring for Ulf Ekman at overgå til en falsk kirke. Bibelen viser at hvis vi ikke finder kærlighed til sandheden, og det vil sige til den bibelske lære om Jesus og evangeliet, så prisgiver Gud os til det vi så elsker. Nemlig løgnen. Hvis vi ikke vil Guds sandhed, så er det fordi vi hellere vil djævelens løgne. Og Gud vil så i både sin vrede og nåde overgive os til løgnelære. Se anden thessaloniker 2.11-12.

”Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.”

Hvorfor det også er Guds nåde at gøre dette, vil jeg vende tilbage til i slutningen. Men det at Ulf Ekman nu går over til en kirke som har vist at den ikke prædiker evangeliet, og heller ikke har plads til evangeliet, er ikke et stort spring for Ulf. For det kendetegner også hans arbejde igennem de sidste 30 år. Ulf Ekman har forvansket evangeliet om Jesus Kristus med hans skandinavisering af Kenneth Hagins ubibelske lære. Ulf Ekman har tilmed fremhævet mennesker fremfor Kristus og i særdeleshed har han fremhævet sig selv. Ulf Ekman har profeteret de mest fantastiske budskaber om hvordan kirken skulle sejre og have fremgang i Europa. Men hans fantastiske budskaber er ikke blevet opfyldt. Jeg husker da jeg d.31/12 1989 hørte Ulf Ekman profetere fra kl.23.00 og næsten en time frem oppe på Livets ord i Uppsala. Det var de mest utrolige ting som den kristne kirke skulle opleve i halvfemserne. Det var virkelig profeti som var i overenstemmelse med fremgangsteologien, for det var godt nok fremgang der blev profeteret. Men i stedet for fremgang har kirken både i halvfemserne og i nullerne haft tilbagegang. Ulf Ekmans profeti dengang og dem han har kommet med senerehen som jeg kender til, har jeg ikke set skyggen af opfyldelse af. Hvilket er et typisk tegn på en falsk profet.

Ulf Ekman har igennem sin ”tjeneste” hos Livets ord, vist at han ikke elsker sandheden, men løgnen. Derfor er det ikke uforståeligt, at han nu vender sig til en kirke som igennem mange hundrede år har vist at den også elsker løgnen.

”Personlig tragedie”
Ulf Ekmans gamle fremgangsteologiske partner Åge Åleskjær fra Oslo Kristne Center har udtalt at det er en ”Personlig tragedie” for Ulf Ekman og hans kone. Desværre har Åge Åleskjær ikke selv forstået at han også er en personlig tragedie med hans fortsatte accept og anerkendelse af trosbevægelsen. Det kunne ligeså godt være Åge Åleskjær der var gået over til den romerske kirke, for han har også vist at han hader sandheden og elsker løgnen når han den dag i dag stadig viser at han og hans kirke holder fast i trosbevægelsens lære.

Guds nåde
Men hvorfor er det så Guds nåde at prisgive folk til løgnen? Der er to ting her. Dels er det retfærdigt af Gud. Fordi hvis vi viser at vi ikke vil sandheden (og der er kun en sandhed) så har vi vist at vi hellere vil løgnen. Og så må Gud godt sige, værsgo så tag for dig af alle de løgne du vil have i stedet for, fordi du ikke fandt kærlighed til sandheden. Men der er også en Guds nåde i dette. For desto mere at folk vil komme ud i løgnen, fordi Guds prisgiver dem til løgnen, desto mere vil det også blive tydeligt for både dem selv og andre at der er noget galt. Desto mere tydeligt det bliver at man er kommet ud i noget der ikke hænger sammen, og reelt set er løgn, vil for nogle også betyde at man kan se noget er galt. Nogen af dem vil begynde at søge Gud fordi synden og løgnen bliver så meget mere tydelig for dem. Det er Guds nåde at synden bliver tydelig for os, så vi vender om til Ham.
Om det lige sker for Ulf Ekman ved jeg ikke. Han har vist kærlighed til løgnen ret lang tid nu, og der er ikke noget der ser ud til at have ændret derpå. Tværtimod. Han har for resten også sagt følgende om hvorfor han tror det er godt at blive romersk katolsk:

”Jeg tror det er Jesu ønske at alle skal bli ett, og den enheten skal være konkret. Og jeg tror at Den katolske kirke har det mest fullkomne uttrykket for den enheten.” http://www.vl.no/troogkirke/den-katolske-kirke-har-det-mest-fullkomne-uttrykket-for-kristen-enhet/

Desværre for Ulf Ekman, så har det udtryk for enhed som den romersk katolske kirke har, ikke sit udgangspunkt i Kristus. Det har udgangspunkt i løgnelære som ikke er bibelsk. Desværre tror jeg ikke at dette nødvendigvis betyder at frikirker vil holde op med at invitere Ulf Ekman til at forkynde. For mange frikirker har jo i forvejen ikke noget problem med at invitere folk fra den kirke og sætte dem på deres prædikestol. Men når man gør det, så viser man også at man ikke forstår evangeliet om Jesus Kristus. For hvis man virkelig har grebet evangeliet, så vil man ikke kunne sætte folk fra en kirke som offentligt har vist at den ikke forstår evangeliet. Noget som den har vist igennem hundredvis af år, og også stadig viser. Der er stadig ikke nogen pave der har gået ud og bedt om tilgivelse for al den løgnelære som den kirke har stået for igennem tiden. Og heller ikke nogen paver der har gået ud og bedt om tilgivelse for alle de kristne som den romerske kirke har tortureret og slået ihjel på grund af deres tro. Hvorfor skulle man gå ind i en sådan kirke?

Categories
Kirke Korset

Hvorfor er nadver vigtigt?

Nadver kan nemt bliver noget rituelt som bare skal overstås, og andre gange til noget rituelt som bliver overåndeliggjort. Måske skyldes det at vi kan have svært ved at forstå hvad nadver egentlig er. Det havde jeg selv svært ved som nyfrelst, da jeg pga dårlig undervisning vil jeg tro, ikke kunne se formålet med nadveren. Ikke andet end at den var indstiftet af Jesus, og så måtte vi følge Ham. Det er på en eller anden måde også bedre end at ignorere nadveren, bare fordi man ikke lige forstår den. Men er det ikke bedre at finde ud af hvorfor nadver er så vigtigt?

Hvad er Nadver?
Jesus indstifter nadveren i sit sidste påskemåltid sammen med sine disciple. Paulus skriver til Korinterne hvad Jesus sagde og hvad nadveren betyder, og lige præcis i det skriftsted finder vi nøglen til at forstå nadveren.

”For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.” Første korinter 11.23-26.

Så Paulus skriver at når vi spiser brødet, som vi kalder Herrens legeme, og når vi drikker vinen af bægeret som vi kalder Herrens blod, så forkynder vi Jesu død. At forkynde at Jesus døde på korset i vores sted, og dermed også at Han opstod igen er altså noget Jesus vil have at vi gør når vi mødes som kristne. Herrens død og opstandelse er kernen i evangeliet. At Gud blev menneske og døde på et kors i vores sted og der sonede vores synd, og betalte vores straf, det er evangeliet og Jesus viser ved at Han siger vi skal holde nadver når vi mødes, at dette er såre centralt . Jeg ved at nogen ikke mener som jeg, at evangeliet skal være naturligt og centralt i forkyndelsen i kirken. Nogen mener at det kan handle om alt muligt andet. Som at vi skal være gode ved hinanden, eller hvordan vi skal være som familie, eller hvordan vi kan få det godt med os selv og acceptere hinandens fejl etc. Men Jesus viser at det ikke er det som det handler om når vi mødes til gudstjeneste. Når vi mødes til gudstjeneste så er det for at forkynde Herrens død! Ikke for at præsten kan stå og tale om det som han lige synes er spændende eller interessant. Jesus har fortalt os hvorfor vi skal mødes og det er for at forkynde Hans død, fordi det er kun p.g.a. Hans død at vi kan få liv. Og hvis ikke det er centralt og naturligt i forkyndelsen, så er det en tom forkyndelse som ikke bringer liv. Vil vi have liv, så lad os forkynde at Jesus døde på korset i vores sted, og lad os ikke blive træt af at forkynde det, for det er i den forkyndelse at vi finder det nye liv i Jesus Kristus!

Categories
Bibelen Livet som kristen Omvendelse podcast

Podcast: Hvad er forskellen på den smalle og brede vej?

Jesus taler meget skarpt om at der kun findes to veje i livet her på jorden. Samt at det er vigtigt at gå på den rigtige. For den ene vej som er smal, fører til livet, mens den anden fører til fortabelse. Men hvad kendetegner forskellen på de to veje, og hvorfor er vejen til fortabelse så bred? Udover det, taler jeg i starten om det man kalder den gyldne lov. Nemlig det Jesus siger om at vi skal gøre mod andre, som vi ønsker de skal gøre mos os. Det var dels noget folk i forvejen kendte til også dengang, men Jesus kommer med en ny vinkel som man ikke var så vant til.

Download eller hør den online her på siden. [display_podcast]

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kommentar til medierne Korset

Åh nej Svend Løbner kritiserer apostlen Torben Søndergaard

I kirkeavisen Udfordringen havde den selvudnævnte apostel Torben Søndergaard i januar en kronik om hvordan man bliver frelst. Det var interessant at læse for mig, da den endnu engang viste, at lige præcis de ting som jeg har kritiseret Torben Søndergaard for igennem flere år er sande. Nemlig at Torben Søndergaard ikke prædiker et evangelium der er i overenstemmelse med et af de vigtigste doktriner i den kristne tro. Nemlig doktrinen frelst af tro alene. Det er noget jeg har debatteret med Torben Søndergaard personligt, og noget jeg har dokumenteret at han har sagt og skrevet, og nu igen viser han at det er præcis det han mener.

I kronikken gør Torben opmærksom på at han tilhører den gruppe af folk som lægger noget til evangeliet. Han kan ikke sige og mene “Frelst af tro alene”. Han siger i stedet “Frelst af tro og noget mere”. Dette er meget farligt, da det betyder at man lægger noget til evangeliet, og bevæger sig over i gerninger. Hvilket er lige præcis det som Paulus gør skarpt op med i Galaterbrevet.
I kronikken viser Torben klart og tydeligt at han mener man skal døbes og tale i tunger for at være gennemfrelst. Det medfører nogen voldsomme problematikker som går ud over dels frelsen, eller skaber et system af over og underkristne, eller medfører en for stor fokus på hvad vi skal gøre, i stedet for at fokusere på det Jesus allerede har gjort. Det har jeg skrevet mere forklarende om i de indlæg som ligger på disse link: https://sand.omvendelse.dk/torben-sondergaard-praediker-skadelig-befrielsesteologi-4614.htm og dette link hvor jeg analyserer en af hans prædikener: https://sand.omvendelse.dk/hvad-er-der-galt-med-torben-sondergaards-forkyndelse-og-laere-4592.htm.

Svend Løbner overtræder det 11 bud
Det 11 bud som heldigvis ikke findes i bibelen er “Thou must not critizice”, og det bud overtræder Svend Løbner godt og grundigt i hans reaktion på Torben Søndergaards kronik. Det gør han i læserbrevet “Søndergaards krogede veje til frelse”. Det er interessant at se at det er Svend Løbner som kritiserer Torben. For Svend Løbner har selv været med til at promovere Torben Søndergaard i andre ukritiske artikler. Selvom det Torben skriver i kronikken har været noget han også mente dengang. Det er også interessant at se Svend Løbner kritiske læserbrev i lyset af at han samtidig kan anerkende og anbefale folk som Johannes Møllehave o.l. Samt at Svend Løbner jo er synkretist og mener at man kan finde Jesus i verdensreligionerne. Noget som urkirken var voldsomt imod at man gjorde og var medvirkende til at forfølgelsen af de kristne i Romerriget medførte mange henrettelser.

Men Svend Løbner har faktisk ramt rigtigt i hans overskrift hvor han anklager Torben Søndergaard for at gøre Herrens veje krogede. For det er lige præcis det som Torben gør, og som er meget alvorligt.
Efterfølgende har der været en del debat om Torben og Svend i Udfordringen og det er desværre deprimerende læsning for det meste. For alt for mange falder på halen for Torben Søndergaard og godkender dermed hans falske lære, for det meste pga Torbens opreklamerede mirakler som ikke tåler at blive bedømt. Og så er der dem der kritiserer Torben for den del han trods alt skrev som var rigtigt, som at man ikke bliver frelst af at gentage en bøn. Men der mangler noget. Der mangler en bibelsk forklaring på hvad tro er, og hvorfor det er troen der frelser, og ikke vore gerninger, og det er det mest triste at dette ikke kommer frem i debatten. Så lad mig prøve her kort at forklare hvorfor vi er frelst af tro alene og hvad det er for en tro der frelser.

Hvad er det for en tro som frelser?
Er det nok at tro på Gud for at være frelst? Svaret er et klart nej. Folk der siger at det er nok at tro, bruger bibelen fragmentarisk. Forstået på den måde at de tager udvalgte bibelvers ud, og bygger en teologi udelukkende på dem. Men det er ikke en rigtig måde at læse bibelen på. Det er ikke meningen at man skal tage et bibelvers og sætte op imod et andet. Bibelen skal forstås og læses som en helhed.

Men for at gå tilbage til starten, så er det ikke nok at tro, for det gør de onde ånder også, og skælver (Jak 2.19). Så vi kan altså ikke nøjes med at bruge Johannes 3.16, og sige at det er nok at tro. Vi må finde ud af hvad det er for en tro der kendetegner den kristne. Det finder vi faktisk ud af hved at læse de første 21 vers i Johannes kapitel 3.

Der kommer en farisæer ved navn Nikodemus ind til Jesus om natten. Nikodemus siger at de er nogle som ved at Jesus er fra Gud, for det kan de se på Hans gerninger. Med dette ser vi at Nikodemus har en tro på Jesus. Men det er ikke en tro som Jesus godkender. For Jesus siger ikke; Hvor er jeg glad for at du tror på mig Nikodemus. Du er nu frelst og har en plads i Himlen. Nej istedet siger Jesus:

“Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.” Johannes 3.3

Det bliver Nikodemus lidt stødt over, og siger at man jo ikke kan komme ind i sin moders liv og blive født igen, hvorefter Jesus forklarer lidt mere. Men læg mærke til at Jesus i den sætning som står herover, går ind og definerer hvad det er for en tro, den der er frelst har. Det er en tro, fra en der er født på ny.

Det er altså ikke nok, bare at have en eller anden tro på Gud. Det er heller ikke nok at have en stor viden om Gud. For Nikodemus får i samme kapitel at vide, af Jesus at selvom Nikodemus er lærer i ordet, så tror han ikke sådan som en der virkelig er frelst ville gøre. Så Nikodemuses visdom er ikke nok. Hans tro er ikke nok. Ikke engang det at han opsøger Jesus midt om natten er nok. For han må fødes på ny først.

Troen fra Gud
Alt for mange kender Johannes 3.16, uden at kende de vers der står rundt om det. Vi kender ikke Johannes 3.15 og heller ikke 3.17. Vi burde lære hele kapitlet at kende, for ellers kan vi ikke forstå hvad det er for en tro Jesus taler om. Men den tro Jesus taler om her, og den tro vi kan læse om i hebræerbrevets 11 kapitel er en speciel tro. Det er den tro som Gud giver til den som tilhører Ham. Det er ikke en tro som vi kan gøre os fortjent til, eller som vi kan træne os til at få. Nej, det er den tro som Gud giver til dem som Gud har kaldet på, og som erkender deres synd, og omvender sig fra sig selv og i stedet giver deres liv til Jesus. Det er ikke det at vi erkender synden der frelser, heller ikke at vi omvender os der frelser (selvom den omvendelse også kun er mulig pga Guds kald). For erkendelse i sig selv er ikke noget værd uden Gud, og omvendelse i egen kraft er heller ikke noget værd. Masser af mennesker har jo forsøgt at ændre på deres liv, uden at det har medført frelse. Men når Gud kalder på e’en og man tager imod kaldet, så vil Gud give e’en en særlig tro. Det er den tro der overvinder denne verden. Det er den tro som gør at vi selv når vi falder, rejser os op igen. Det er den tro som gør at vi under forfølgelse kan holde fast i troen. Men allermest så er det den tro der gør at vi glæder os over så stor en frelse vi har fået pga Jesu offer på korset da Han sonede vores straf. Og en tro der fryder sig over at Jesu offer er fuldbragt i og med at Han opstod fra de døde fordi Han havde betalt den fulde pris. Den tro er gudgiven, og ikke en tilfældig tro. Det er også en tro som vi kun kan give Gud æren for, og ikke os selv. Og det gør så at vi kan henvise til endnu en af de vigtigste doktriner, nemlig “til Guds ære alene”. For ikke engang den tro som frelser kan vi tage æren for, den er jo givet af Gud.

Links til den omtalte sag og Svend Løbners synkretisme kan ses her nedenunder:

http://udfordringen.dk/2014/01/hvordan-bliver-man-egentlig-frelst/

http://udfordringen.dk/2014/01/hvordan-bliver-man-egentlig-frelst/

https://sand.omvendelse.dk/svend-l%C3%B8bner-madsen-viser-sit-sande-jeg-1458.htm

https://sand.omvendelse.dk/svar-til-svend-l%c3%b8bner-madsen-1907.htm

Categories
Bibelen Falsk Lære

Jamen “Mack the Knife” er jo en trist sang

I sidste uge da jeg sad og arbejdede med noget, hørte jeg på DRs Jazz kanal i hovedtelefonerne. Jeg synes nogen gange at jazz og bossa nova er rart at arbejde til. På et tidspunkt hørte jeg så en ret god fortolkning af Bertold Brecht og Kurt Veills “Mack the Knife” som er fra deres teaterstykke “Threepenny opera” også kendt som “Laser og pjalter” på dansk. Så jeg gik ind på youtube for at høre andre udgaver af denne berømte sang fra 1928. Her gik det pludselig op for mig af at nogen havde fuldstændig misforstået denne sang, hvilket jeg ikke havde tænkt over før. Jeg startede med at finde en version sunget af den ellers talentfulde Ella FitzGerald. Men hun sang den som en glad jazzsang. Det samme gjorde Frank Sinatra, og den mest glade happy clappy version var af Robbie Williams hvor jeg nærmest faldt ned af stolen. Det var de samme toner, de samme ord så ja det var den samme sang. Men den fik en helt anden betydning end den oprindelige fra Bertold Brecht og Kurt Veills side.

I den oprindelige historie handler den om en morder som har fået tilnavnet “Mack the Knife” som færdes i Londons gader og gør livet utryg. Sangen lægger en tone for hele teaterstykket som dermed går ind og er med til at fortolke Brecht og Veill. Jeg er ikke enig med Brecht og Veill i deres politiske budskab i stykket, men ikke desto mindre har jeg respekt for Brecht og Veill som kunstnere. Derfor tror jeg også at de ville undre sig meget over at denne sang har undergået så stor forandring at den i dag af mange forståes som en glad sang. Det var jo en sang om en frygtet morder der gjorde Londons gader utrygge.

Det er ikke unormalt at nogen ting ændrer betydning som tiden går. Og sandheden er da også at det ikke er ødelæggende for ens liv, (heller ikke mit) at man har misforstået “Mack the Knife”. Men hvad nu når det samme sker med Guds ord? Hvad er konsekvensen af forkyndere som ændrer på Guds ords mening, ved at citere skriften rigtigt, men siger det på en måde og forklare det på en måde så meningen bliver den fuldstændig modsatte? Lad mig give dig et par eksempler.

“Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.”
Sådan skriver Paulus til filliperne i det fjerde kapitel. Dette vers er blevet misbrugt til at give os magt, og evne til at gøre både det ene og det andet. Vi er i stand til at få succes, blive rige, blive til det vi har lyst til etc. Men hvis man læser det i konteksten og tager hensyn til hvornår det er skrevet og af hvem, så giver det en helt anden og mere rigtig betydning. For Paulus sad jo spærret inde i et romersk fængsel mens han skrev brevet. Ikke noget der insinuerer at han havde succes, eller kunne blive hvad han havde lyst til, eller lignende. Det Paulus talte om var at selv når der er modstand, så formår den genfødte kristne at gå igennem det, fordi Gud giver os styrke. Hvordan kan det ellers være at kristne som er blevet tortureret til at fornægte deres tro, alligevel har holdt fast i både bekendelsen og troen på Kristus? Fordi de levede dette skriftsted ud, og Gud gav dem styrke til det.

Eller hvad med den her fra Apostlenes gerninger 2.38:”Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.” Den har diverse folk misbrugt til at sige at man SKAL døbes for at blive frelst. Hvilket er en farlig mistolkning af skriften. For vi er nødt til at forstå skriften i lyset af andre skriftsteder som handler om det samme. Lige præcis derfor er det at reformationen nåede frem til et af de fem solaer: “Frelst af TRO alene”. Det var ikke tro og dåb man fik skrevet sammen her, men TRO alene. Reformatorerne havde forstået at hvis man begyndte at fokusere på dåb som en del af det frelsende element, så ville man gå over og gøre frelsen til en religiøs gerning som man fik igennem en ydre handling. Dåb er vigtigt, men ikke frelsende. Det er en symbolsk handling som viser overfor Gud og en selv at man har begravet sit gamle liv, og opstået til et nyt. Der er ikke noget magisk i dåben som nogle folk ellers påstår. Jeg undsiger ikke hermed dåben, men siger blot at dåben er en adlydelseshandling, som er symbolsk og som Jesus har sagt kristne skal gennemgå. Men frelsende er den ikke.

For resten hvis du ikke kender “Mack the Knife” kan du høre den her i den originale version.

Robin Williams mere glade version kan du ser her, det er nærmest en helt anden sang kan du høre på trods af at det er samme toner, samme ord og samme sangtitel.

 

Categories
Hvem er Gud? Livet som kristen

Podcast:Bed søg og bank på

Jesus siger til os i bjergprædikenen at vi skal bede, vi skal søge og vi skal banke på hos Gud. For Gud vil vi skal søge Ham og Han ønsker at lukke op for os, og Han ønsker at vi har fællesskab med Gud i bønnen. Det skriftsted prædikede jeg over i vores husmenighed i Rødkærsbro her i søndags. Det som blev tydeligt for mig da jeg skulle forberede den prædiken, var at nøglen til at forstå det skriftsted er at Gud er god, og at Han vil være vores Fader og vel at mærke en god Far. Guds faderkærlighed kommer kraftigt til udtryk når Jesus taler om dette. Det er faktisk ret vigtigt for os kristne at vi ser Gud som vores Far, og ikke “kun” som Gud. Det er jo derfor at Jesus når Han underviser om bøn, siger at vi skal sige “Vor Fader”. Han er først og fremmest Gud, men tænk at den Gud som vi levede som fjender af, ønskede at være vores Far i stedet. Hvilken kærlighed viser det ikke fra Ham? Når vi ved dette, så giver det også mening at bede til Ham, søge Ham og banke på hos Ham. Men hvad er det vi kan forvente når vi gør det, det er hvad jeg forsøger at besvare i denne prædiken.

Categories
evolution eller intelligent design Kommentar til medierne

Richard Dawkins er bange for den store stygge Ken Ham

Den berømte og dygtige Apologetiker Ken Ham skal her i denne måned have en åben debat med evolutionisten Bill Nye. At Bill Nye er gået med til en åben debat med en creationist, har vakt harme hos superateisten Richard Dawkins. Dawkins har gået offentligt ud og sagt at det er forkert af Bill Nye at debattere med creationister. For folk kunne jo komme til at tro på det de sagde også var rigtigt. Lige præcis dette viser endnu engang ateisternes (og i særdeleshed Richard Dawkins) store svaghed. For hvis det virkelig var sådan at evolutionisterne havde en stensikker sag, så burde det ikke være noget problem at få creationister til at fremstå som de rene tåber. Og da særlig hvis det er i en offentlig debat. Der findes heldigvis folk i evolutionistlejren som har en god åben tilgang, og er friske på at debattere. Men Richard Dawkins har gentagne gange afvist at debattere. Det kan jeg nu godt forstå, for jeg husker tydeligt dengang Ben Stein i filmen “Expelled” fik Dawkins til at sige at han mere troede på aliens der var kommet med liv, end han troede på Gud skulle have skabt liv. En teori der ikke forklarer noget som helst, for hvem har så skabt de der “aliens”?

Men om ikke andet så har Ray Comfort og Emeal Zwayne taget dette op i deres program “The Comfort Zone” som jeg her vise et lille klip fra. Se den og få et godt indblik i at evolutionisterne har større tro end kristne. For de tror på noget der ikke er noget bevis for, og heller ikke er sandsynligt overhovedet.
Richard Dawkins vil ikke have åben debat mellem Ken Ham og Bill Nye

Du kan se hele udsendelsen på dette link, hvis du har brug for at høre hele samtalen. Den er værd at høre og se, du kan også få nyheder der om en ny film der kommer fra Living Waters i relation til den kommende Noah film fra Hollywood. The Comfort Zone.

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Åh nej Pavens fredsduer fik ikke fred

En underlig nyhed som man kan læse flere steder i dag, er den om Pave Frans og hans fredsduer. Pave Frans er manden som man nærmest skulle tro har hypnotiske evner, eftersom nærmest enhver falder for ham i disse dage. Både ateister og protestantiske kirker (der ellers pr definition burde være imod pavedømmet og derfor også paven) lovpriser denne mand som ikke har ændret en tøddel på den romersk katolske lære. En lære som ikke bygger på bibelen, men på menneskeværk. Se eksempelvis videoen på dette link: http://www.youtube.com/watch?v=VClgYQnT7Z8

Nu er der jo pt uroligheder i Ukraine, og det er bestemt alvorligt. At paven ønsker at blande sig deri, er der vel ikke noget galt i. Han er jo leder af den lille Vatikanstat, der ligger inde i Rom. Den er godt nok ikke stor, men indflydesmæssigt fylder den jo ganske meget. Så at en statsleder ønsker at hjælpe med til at løse den gordiske knude i Ukraine er ikke forkert. Men hvad er det han har fundet på den kære Pave Frans? Jo, han fandt to såkaldte fredsduer (der selvfølgelig var hvide), som han ville slippe løs fra sit vindue. Da jeg hørte det var der et eller andet i mit hoved der sagde ”Boingooi”. For hvordan skulle to hvide duer der bliver sluppet løs fra et vindue overhovedet have en chance for at skabe fred i Ukraine, medmindre de er magiske eller manden der slipper dem løs har magiske evner? Det giver absolut ingen mening. Men det lyder til gengæld meget religiøst. For vi ser jo hvide duer i bibelen, men det er i sammenhænge hvor det faktisk giver mening. Paven har ikke forstået at den fred som bibelen taler om er fred i mennesker der har Guds velbehag. Den fred kan folk få hvis de hører evangeliet, og forstår de har brug for at omvende sig fra deres synder, og give deres liv til den frelser der sonede straffen for dem der vil tilhøre Ham. Den fred taler Pave Frans dog ikke om. Han har en anden fred end den bibelske som han vil tale om i stedet, og tilmed gøre det på en måde som ikke er bibelsk funderet, men i stedet bibelsk forvirrende.

Desværre for duerne blev de efterfølgende angrebet af en måge, og en krage som bed og hakkede de to hvide fredsduer. De blev sendt ud som fred, men blev plukket i stedet for. Det får nok ikke den store betydning for Pave Frans popularitet. Selv Moses Hansen og lederen af Frikirkenet er jo også faldet for ham, foruden Ulf Ekman, som ellers i halvfemserne gik meget kraftigt imod den romersk katolske kirke. Så jeg tror faktisk ikke at selv den næste underlige gerning som Pave Frans har brug for vise omverdenen for at føre sig frem som hellig mand, vil ændre på folks beundring af denne mand. Men hvor ville det dog være godt hvis vi ikke bare nøjedes med at bedømme folk på hvor flinke de ser ud til at være, men også gjorde det på om den lære det står for er i orden eller ej.

Du kan se historien om Pavens stakkes duer her: http://nyhederne.tv2.dk/udland/2014-01-27-paven-sendte-fredsduer-ud-men-s%C3%A5-skete-dette%E2%80%A6 

Moses Hansen og Frikirkenets leder Lars Bo Olesens godkendelse af Pave Frans kan du læse her: https://sand.omvendelse.dk/abent-brev-til-moses-hansen-og-frikirkenets-formand-lars-bo-olesen-4729.htm

Categories
Falsk Lære Kirke

Må man kritisere sin pastor?

I nogen kirkesamfund er det ikke tilladt at kritisere den ledelse som er indsat. Det mener man er ubibelsk og har også nogle bibelhenvisninger som skulle begrunde det. Men en sådan holdning medfører nogle farlige faldgruber som gør at jeg kan se at der er noget galt i denne begrundelse. For i disse kirkesamfund, er det ofte lederen af kirken der siger “Du skal ikke kritisere mig, for kritiserer du mig, så kritiserer du Gud. Du skal jo vide at JEG er indsat af Gud!”. At tro på at dette er i orden, er samtidig også at give lederne et carte blanche til at vildlede og misbruge kirkemedlemmernes tillid. Det er ikke Guds vilje. Det har jeg tænkt lidt over og forsøgt at finde ud af hvad der er bibelsk og hvad der er ubibelsk.

Mange kirker har kritiseret den katolske kirke for at give paven en status af at være perfekt. Det kan jeg heller ikke se på nogen måde er i orden, for paven er jo et menneske ligesom du og jeg. Men de kirker jeg indledte med at beskrive gør den præcis samme fejl som den katolske kirke gør, når de forbyder nogen at kritisere en ledelse.

Nu skal jeg ikke her sige at vi skal kritisere vores ledelser i tide og utide. Det er noget jeg mener man kun sjældent burde gøre, og kun i tilfælde hvor det bliver anset for at være vigtigt. Jeg gider ikke beklage mig fordi en forkynder har sagt en enkelt sætning som der kan være nogle småteologiske fejl i. Jeg kan jo også komme til at sige noget som jeg ikke lige har tænkt nok over. Men når en pastor begynder at forkynde om ting der ikke er bibelske, og nogle af hans kilder stammer fra falske profeter, så er det også i orden at henvende sig til ens pastor, og dokumentere og vise hvorfor det var forkert.

Hvad er begrundelserne for at man ikke må kritisere, hvor har de den fra? Der er flere, men her er en af dem. I fjerde mosebog kapitel 16 (læs hele kapitlet) står der om Datan og Kora, at de gjorde oprør mod Moses og Aron. Det kom der en strid ud af hvor, man skulle finde ud af hvem Gud var med. Det viste sig klart at være Moses og Aron, siden jorden åbnede sig under Datan og Kora og slugte dem. Denne begivenhed samt andre lignende har man i nogle sammenhæng misbrugt til at undgå at menighedens ledelse blev kritiseret. Men hvis man læser hele kapitlet ordentligt igennem vil man se at årsagen til at Datan og Kora kritiserede Moses og Aron var pga misundelse. De ønskede selv den tjeneste som Moses og Aron havde fået. De havde altså ikke fundet noget bibelsk forkert hos dem, de var istedet drevet af deres syndige begær efter at få en tjeneste i menigheden.

Her er noget meget vigtigt at erkende. Hvis man kritiserer, så må man granske sit hjerte for at finde ud af med hvilken ånd man kritiserer i. Er det i en misundelsens ånd, eller en bitter ånd, eller en løgne ånd, så kan jeg kun anbefale at man omvender sig med det samme og undlader at kritisere. Men kommer man i Guds ånd, så vil ens drivkraft være en helt anden. Profeten Natan gjorde eksempelvis dette som vi ser i anden Samuelsbog kapitel 12.

Kong David har haft en affære med Urias hustru. Hun er blevet gravid, og det er sket mens Urias er i krig, så Urias kan ikke være faderen. David får da sørget for, at Urias får en post i krigen som vil medføre en hurtig død, hvilket også sker. Deraf navnet uriaspost. Der er ingen tvivl om det David har gjort er en skændsel i både Guds og menneskers øjne.  Men David prøver at skjule det. Han bliver gift med Urias enke, og tænkte sikkert; puha nu slap jeg for at blive snuppet i det her. Men profeten Natan kommer til Kong David og fortæller ham denne historie:

“Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet.” Anden Samuel 12.1-4

Da David har hørt den historie udbryder han at den mand der gør sådan skal dø. Til det svarer Natan at den mand er Kong David selv. Til den anklage erkender David “Jeg har syndet mod Herren” (læs gerne hele kapitel 12 og tjek det efter). Dette skriftsted bruge vi ofte til at dokumentere Guds nåde, det har jeg selv gjort, og jeg vil gøre det igen. Men vi glemmer at der var en der turde gå til kongen med en ret farlig kritik. En kritik han ikke kom med for at gøre sig bedre, heller ikke fordi han var misundelig på Davids kongelige embede, og heller ikke fordi han var en bitter mand. Han kom med kritikken fordi han ikke mente at det var i orden at kongen havde brudt Guds lov, og prøvede at skjule det. Vi glemmer også tit at Natans anklage var meget farlig. For hvad nu hvis David ikke ville indrømme sin synd. Hvad kunne han så have fundet på for at forsvare sin ære? Havde han ikke ret til at dømme Natan til døden for en så kraftig anklage? Natan turde stille sig på en plads hvor han blev meget sårbar, og der sige sandheden om Davids synd.

David var en leder. Han var leder af Israel, og Israel bliver ofte brugt som billede på menigheden. Der er formentlig ikke nogen bibeltroende ledere i kirkerne der vil beskylde Natan for at have talt imod Gud da han påtalte Davids synd. Men der findes ledere som mener at man ikke må kritisere dem, men dermed siger de også at man ikke må påtale deres synd. Og der er ledere i nogle kirker der har større synd end David. Hvordan det kan lade sig gøre, og hvad det er for synd,og hvad man kan finde af eksempler på dette i bibelen, vil jeg snart vende tilbage til i et senere indlæg.