I mit indlæg Socialdemokraternes hykleri og selvtilstrækkelighed havde jeg sendt en mail til Henrik Dam Kristensen, da indlægget i stor grad var foranlediget af ham. Det omhandlede ønsket om at forbyde religiøs påklædning hos myndighedspersoner. I den anledning havde jeg sendt en mail til den forhenværende minister, for at give ham mulighed for at svare. Vi bor faktisk i et land hvor det er muligt at få politikerne på banen, også på en blog.
Jeg fik for nogle få dage siden en mail fra ham, hvor han svarer. Mailen bærer præg af at være en der er blevet sendt ud til flere der har henvendt sig vedr. dette emne. Men det vil jeg bestemt ikke anklage ham for. Han er politiker og har rigtig meget at lave, og jeg forventer ikke at han besvarer hver enkelt mail personligt og individuelt. Jeg sætter faktisk pris på hans svar, selvom jeg af gode grunde ikke er enig med ham i alt hvad han skriver. Men til de nysgerrige kan mailen læses her:
Tak for din henvendelse.
Jeg har fået utrolig mange mails i forbindelse med debatten om religiøse symboler, og har beklageligvis ikke mulighed for at besvare dem alle personligt.
Jeg vil gerne forklare mit ærinde med at starte debatten.
Jeg har længe følt et behov for at diskutere religiøse symboler. I Danmark har vi opbygget en tradition for, at religion er en privat sag. Staten og vores velfærdsinstitutioner er langt hen ad vejen fri for religion.
Men vi skal ikke lang tid tilbage, før det var anderledes.
Jeg er fra Vestjylland. Min mor fortalte mig om, at det var religiøse bevægelser, som styrede de små vestjyske samfund. Men også at det var den socialdemokratiske arbejderbevægelse, der gjorde op med dette – netop for at alle kunne få en lige og fair behandling, der ikke havde noget med religiøst tilhørsforhold at gøre.
Når jeg oplever, at religion og religiøse symboler fylder mere og mere i det offentlige rum, så vil jeg gerne være med til at rejse en debat om det.
De gamle partier har for længe dukket hovedet, når det kom til at tage svære debatter. Og det betyder, at det er yderpunkterne i dansk politik, der får monopol på at definere, hvad vi skal diskutere og hvilke argumenter, der bruges.
Jeg skal være den første til at indrømme, at både jeg selv og mit parti kunne være kommet smukkere igennem denne debat. Men det er svære spørgsmål, som vil skabe debat, og jeg fortryder ikke, at jeg satte debatten i gang.
Jeg er ked af, at det kom til at fremstå, som om jeg ville forbyde alle offentligt ansatte at bære religiøse symboler.
Min vinkel var/er, at religion aldrig må stå over den faglige indsats. Vi må som borgere kunne være trygge ved, at det er det faglige, der bærer indsatsen og ikke en religiøs indstilling.
I den socialdemokratiske gruppe har vi taget en beslutning.
Socialdemokraterne mener at dommere, politibetjente og soldater ikke skal bære religiøse symboler. Samfundet har valgt, at politibetjente og militære personer skal bære uniformer, fordi de skal repræsentere staten, som alle skal kunne identificere sig med. Vores holdning er derfor, at synlige religiøse symboler ikke hører hjemme, når det gælder dommer, politi og militær. Ligegyldigt hvilke religiøse symboler der er tale om. At det er vigtigt, at de, som vigtige myndighedspersoner, fremstår neutrale.
For andre ansatte i den offentlige sektor skal man finde lokale løsninger på lokale praktiske problemer.
Med venlig hilsenHenrik Dam Kristensen
MF
|
