Jeg er i gang med at læse en bog om vækkelsesprædikanten John Wesley. Vækkelseshistorie er generelt usædvanligt spændende at læse, så det kan jeg anbefale. Men en ting der er interessant for den tid der var gældende under John Wesleys tid var, at det var et samfund der vær gennemsyret af synd. Det var et samfund uden gudsfrygt. Ikke engang præsterne prædikede Guds ord, men talte istedet om det som de mente folk havde lyst til at høre. (Har man hørt om det i vores tid?).
I London boede der 700.000 mennesker, og af dem levede 100.000 af alkohol. Der var beværtninger over alt. En vist ret brugt reklame var “drik dig stiv for en penny, drik dig bevidstløs for to, halm gratis. For der var halm man kunne sove sin brandert ud i, så man kunne få lov at drikke videre bagefter. Jeg kunne komme med værre ting endnu, men konklusionen er at samfundet var i en miserabelt situation.
Det var i dette samfund at John Wesley begyndte at prædike Guds ord. Kirkerne var blevet lukket land for ham, fordi han prædikede Guds ord for radikalt. Han begyndte da at prædike på gader og stræder istedet, for som han tænkte, hvis Jesus kunne prædike under åben himmel, så kan jeg også. For han mente ikke at han var bedre end vores frelser, så han havde ikke en undskyldning for ikke at holde friluftsmøder.
Hvad der skete til de friluftsmøder og hvad han prædikede, vil jeg fortælle senere her på bloggen. John Wesley er et forbillede for mange kristne i dag siger vi, men vi har åbenbart glemt hvad det var han prædikede om, og hvordan. For det er bestemt ikke en forkyndelse der ligner den vi ser i de fleste kirker i dag.
