Hvorfor lever så mange unge fra vore dages kirker som verden lever? Hvorfor er der så mange af dem der forsvinder fra kirken, efterhånden som de vokser op? Skyldes det denne verden, eller er årsagen den at kristne forældre har glemt at tage deres ansvar som kristne forældre op, og give deres børn kendskab til bibelen, lyst til bibelen, og en klar forståelse af hvad evangeliet er?
Og hvad med den kirke som har opdelt kirkens arbejde, til at bestå af små enheder som hver især fokuserer på en bestemt aldersgruppe eller endog segmenttype. Har den kirke også et ansvar for at vi er ved at se at den næste generation af kristne, bliver meget meget lille i forhold til hvad den forrige generation af kristne var?
Phil LeClerc har lavet filmen “Divided” som man kan se traileren for her. Og den stiller nogle spørgsmål, og peger på nogle problematikker som de færreste kirker vil erkende er et problem. For hvis de erkender det, er de nødt til at ændre markant på den måde de kører kirke på. Det i sig selv kan være så ydmygende at det ikke er noget man ønsker at tage op. For det handler jo om at ligne en succes for mange efterhånden. Ikke desto mindre er det et vigtigt spørgsmål at tage op, og finde det bibelske svar på. Filmen har jeg endnu ikke set i sin helhed, men jeg har hørt godt om den.
Familiens ansvar
Det er da med glæde at se at Voddie Baucham er med i ovenstående video. Ham har os der kommer fra Tilbage til Bibelen inviteret til vores bibellejr d. 26-29 juli. Et af de emner som vi faktisk vil have fokus på i år, er netop familiens ansvar for at give vore børn en god kristen opdragelse. En opdragelse hvor de lærer at tænke selv, hvor de lærer at se et problem fra flere sider, og hvor de lærer hvad bibelen siger, så de ikke behøver være i tvivl om hvorfor man har brug for at være en kristen, og hvorfor denne verden kun har tomhed at tilbyde i forhold til det Jesus har at give.Du kan læse mere om vores lejr på dette link: http://www.tilbagetilbibelen.dk/?p=264
Du kan læse mere om filmen her: http://www.christianfilmdatabase.com/review/divided
og på dette link kan du læse en tankevækkende anmeldelse af den: http://defendingcontending.com/2011/03/31/film-recommendation-divided/
5 replies on “Er kirken ved at miste næste generation?”
Hej Rene
Det er en rigtig god problematik du stiller, en af grundenene til at vi ser “et så svagt” fundament blandt unge tror jeg simpelthen er fordi de ikke ved hvad det vil sige virkeligt at være Frelst ifølge bibelen.
Når jeg er på gade mission her i USA, finder jeg til stadighed folk som siger at de tror på Jesus som deres frelser, men dog ikke ved om de kommer i himmelen.
Vi har lige taget op i vores kirke hvor mange mennesker det mon virkelig drejer sig om.
Det vil altså sige folk som tror på Jesus og tror på Han døde og opstod men som i realiteten ikke forstår hvad det betyder…….
Jeg tror denne problematik er rigtig stor, og pga dette ja så har de unge ikke noget at stå imod med, da de ikke har et fundament for deres tro.
Med venlig hilsen
Johannes Rasmussen
USA
Kirkelige organisationer har haft ungdomsarbejde i mange år, og meget af det har været til stor velsignelse. Spørgsmålet er hvordan ungdomsarbejdet er kommer på afstand af resten af menighedens arbejde?
Til Johannes
Ja jeg møder samme type her i Danmark. Folk som er vokset op i kirken, men nærmest ikke har nogen basal viden om hvad kristendom er og står for. Men man glæder sig når man møder nogen som faktisk har forstået evangeliet. Det sker heldigvis indimellem, men ja der er langt mellem snapsene (for at bruge et dansk udtryk, som sikkert ikke giver dig hjemve).
Til Linealis
Nej det er rigtig hvad du skriver, og ungdomsarbejde kan også være godt, det tror jeg stadig på, jeg vil blot vise en vinkel som vi ikke taler så meget om. Jeg tror der hvor det har udviklet sig forkert er når disse møder bliver på de unges præmisser istedetfor Guds præmisser. Da jeg sad i et ungdomslederarbejde engang i halvfemserne var der flere af de andre ledere der seriøst arbejdede på at få forkyndelsen ud af ungdomsmøderne. Det havde man jo alligevel om søndagen. Man ville hellere lave noget sjovt. Vi var kun få der ville holde fast i at der skulle være forkyndelse til ungdomsmøderne. Jeg ved der har været de samme tendenser andre steder.
Men ungdomsmøder uden forkyndelse af Guds ord er jo tomt. Så mødes man jo bare for at mødes, det kan da være fint nok men ikke hvis det har at gøre med kirkens arbejde. Dertil var der også det problem at mange af dem der kom til ungdomsmøderne ikke kom til gudstjenesten og var derfor ikke en del af det primære kirkeliv. Altså der hvor hele menigheden samles. Og det problem er blevet endnu større i dag. Jeg så eksempelvis en ung mand udtale sig til Udfordringen om hvordan kirken skulle være kirke for at nå vor tids generation. Det viste sig at manden kom i samme kirke som jeg, men jeg havde aldrig nogensinde set ham i den kirke. Jeg syntes det var så symptomatisk, at han skulle udtale sig om hvordan man reddede kirken, når han ikke selv var en del af den mest normale del af kirken.
René, jeg er ikke i tvivl om at det du beskriver, sker mange steder. Jeg har selv kommet i en sammenhæng, hvor forkyndelsen havde en central plads på lejre og de ugentlige ungdomsmøder. Alligevel er der også mange herfra, som har forladt pågældende menighedssammenhæng.
I 70erne udgav David Wilkerson nogle profetier. I en af disse sagde DW følgende:
I den sidste tid før Jesus vender tilbage efter sin kirke, vil Satan friste Gud og sige (omvendt af det han sagde vedr. Job).
“Det er klart at de følger dig Gud, men prøv at overdænge dem med verdens goder af materiel art, så vil de snart falde fra og gå ud i verden”.
Er dette ikke, hvad vi har oplevet efter den såkaldt karismatiske vækkelse.
Optagethed af velsigneler og tegn i det ydre på, at vi sandelig tilhører Ham som ejer hele verden – og derfor tilhører verden også Hans børn.
Utallige gange har jeg lyttet til vidnesbyrd, om at Jesus har velsignet mig med dette hus, sommerhus, båd & bil, FORDI JEG…….selvfedme og selvoptagethed har sneget sig ind i kirkerne og sat JEG på tronen, fordi man i forvejen så op til kødelige ledere. Man har hældt sit hoved til dem i menigheden, der tjente gode lønninger i verden, sat dem i ledelsen og så kom Prosperitybevægelsen.
Selv har jeg ladet mig forføre lidt og ment at min tro måtte da være svag – ja, givet mig mindreværdsfølelse over ikke at være rig.
Elsk ikke verden blev modereret til: Lad os benytte det bedste i verden til…..disse tilstande er i den grad hvad DW så i sin profeti – og hvis man følger efter disse tryllefløjter blir man dybt og inderligt indhyldet i løgn og må igennem vældige nedture og omvendelser, hvis man skal lære sandheden om Guds rige at kende.
Men I Jakobs brev læser vi: I elskede har Herren ikke kladet dem, som er fattige i verdens øjne til at være rige på tro!
Jeg kom til tro, da jeg kom i nærkontakt med Guds ord i evangelierne på en kristen lejr i 1971 – har været aktiv på gader og stræder med samtaler og præsentation af frelsen og Guds rige. Haft en rig oplæring i UMO.
Pludselig en dag i 80erne hørte kaffebarmissioner og gademøder og traktater op. Samfundet fusionerede med de store ude i verden – og også menighederne blev aktiefixeret – verden var ved at blive global og på vej til den “nye verdensorden” som EU er ved at opdrage os til.
Selv Kristelig Folkeparti begyndte at gå mere op i økonomien i fattigfirserne end de vigtige mærkesager – abortkampen hørte også op.
Mangt og meget udefra verden sneg sig ind gennem sprækker i muren og sølvet blev ikke lutret for urenheder. I live to regret this!
Beder om at Gud vil forbarme sig over sin kirke og vende bunden i vejret på saltkarret, så det spredes ud i samfundet og modvirker forrådnelse i mennesker. Forfølgelse og trængsel har igennem tiderne kunnet samle Guds folk, så det kom på knæ og havde alting fælles. Skal Guds børn virkelig have bidsel i munden og pisken over nakken – Herren Jesus Kristus under os det bedre. “Skilt fra mig kan I slet intet udrette”, siger Han. Gid vi må være lydhøre og udføre Jesu gerninger NU mens vi har tid foran os at bruge af!