Ja nogle vil nok mene at jeg er lidt for hurtigt ude her. Men det skal jo starte et sted. I Politiken står der i dag, at regeringen har besluttet at forbyde religiøse symboler hos dommerne. Dvs slut med at bære kors om halsen som dommer, når man er i retssalen. Slut med at bære jødestjerner, slut med at have kalot på, slut med at bære muslimsk tørklæde, eller anden religiøs påklædning. Jeg er på sin vis ligeglad med, om dette er rettet imod en bestemt religion. Også selvom der ikke er nogen tvivl om mit kristne ståsted. Men dette er et område, hvor man ikke kan gøre forskel på folk, uden at det vil medføre et moralsk skred.
For hvad bliver det næste område som bliver udsat for forbud mod religiøse symboler? Dansk Folkeparti, er allerede godt i gang med næste punkt på deres dagsorden, som du kan se her. Det var da vist også dem der var årsag til det første forbud her, var det ikke?. Hvad mon vi begynder at tale om skal forbydes om et år? Så må skolelærere ikke bære kors, så må pædagoger ikke bære tørklæde, så må sygeplejersker ikke bære jødestjerner. Hvor går grænsen? Når først vi har åbnet lidt op for denne æske, ved vi ikke hvad det vil medføre af konsekvenser. Men det er kun de færreste politikere der tør indrømme dette. De vil hellere vise at de tør gør noget ved islamiseringen, selvom det sker på en måde som gør at de skyder sig selv i skoen. Den eneste der tør gå imod strømmen i regeringen er som sædvanlig den modige Birthe Rønn Hornbech. Gid der var flere politikere som hende, der turde sige sin mening, istedet for at følge den pupolistiske linie som så mange andre gør. Læs mere om hvad folk mener om Birthe Rønn Hornbecs udmeldinger her, og den kronik som hun skrev om emnet her.
Vil vi have religionsfrihed i dette land om ti år, med denne udvikling? Eller er der nogen der tør sige fra, og bevare den frihed som vi så lang tid har påberåbt os i dette vidunderlige land vi bor i?
Jeg vil til sidst tilslutte mig Biskop Karsten Nissens kommentar “Vi har religionsfrihed i Danmark, og som muslim har man lov til at praktisere sin religion. Jeg synes ikke, at staten skal blande sig i, hvilket tøj folk går i”. (Dette er også taget fra Politiken og kan ses på dette link)
5 replies on “Så kom indskrænkningen af religionsfriheden til Danmark”
Ja, det er det man kalder “glidebane argumentet”. Og det kan bruges begge veje; hvad bliver det næste? Dommere klædt i burka.
Det har du jo ret i. Men jeg vil foretrække religionsfriheden frem for det modsatte. Med det vil jeg også sige at jeg godt kan leve med en dommer i burka, så længe det sker under et styre som forsvarer enhvers ret til selv at bestemme hvad man vil tro på.
Jeg er helt uenig med dig, René. Af flere grunde.
1. Jeg mener, du misforstår, hvad Grundloven mener med religionsfrihed. For at bruge Ralf Pittelkows formulering: Man har lov at gå i tørklæde, men man har ikke lov at iklæde staten tørklæde. Eller hagekors. Osv.
2. Der findes ikke noget holdbart argument for, at kristne dommere skal bære kors i retssalen. De sidder der ikke som kristne, men som dømmende magt på samfundets vegne. Det gør man, uanset om man er juridisk dommer eller ej, og derfor er Dansk Folkepartis forslag på dette område faktisk et naturligt værn om et retssamfund, som ønsker, at det er dets egne love, der skal tælle.
3. Der bliver ikke gjort forskel på folk. Tværtimod er det tanken om, at muslimske dommere skulle have lov til at bære tørklæde, der for alvor ville gøre forskel.
4. Jeg synes, din polemik mod tørklædeforbuddet med udbytte kunne erstattes af en diskussion om, hvor grænsen går. F.eks. mellem dem, der har myndighedsopgaver, og dem, der ikke har. Dommere, politi og offentlige embedsmænd, der træffer forvaltningsafgørelser – myndighedspersoner – kunne være et forslag, som der kan argumenteres sagligt for. Jeg vil gerne udfordre dig til med Bibelen i hånd at vise, at staten (Folketinget) ikke skulle have lov til at gennemføre en sådan lovgivning.
5. Jeg synes, du selv er populistisk, når du klandrer mange politikere for blot at følge den populistiske linje. Det er usagligt at kalde folk, man ikke er enig i, for “populistiske”. Der er fremført væsentlige politiske og retsplejemæssige argumenter for tørklædeforbuddet. Dem kan du være uenig i, men jeg kan ikke forstå, at du kalder det populisme.
6. Vil der være religionsfrihed i dette land på sig, hvis man giver shari’aen rum? Hvad viser erfaringerne?
7. Karsten Nissen er blind på begge øjne. Han er chef for en flok præster, der har pligt til at gå i uniform. Folk kan gå i det tøj, de vil, forudsat at de gør det privat og at det ikke opfordrer til vold og samfundsundergravende virksomhed. Ikke sandt? Hvis man ikke kan indordne sig under et beklædningsregulativ, som i det mindste skal sikre, at man fremstår upartisk og som myndighedsperson, der repræsenterer samfundet, så må man jo finde sig et andet arbejde. Og kan man ikke selv finde ud af det, så må andre gøre det. Eller synes de/du også, nazister skal have lov at være dommere?
Mvh.
Hej Georg
Jeg kan godt forstå din argumentation. Men det som jeg frygter er hvad det næste bliver. For det er ikke sikkert at dette er en udvikling vi kan styre. Har man sagt a må man mange gange komme til a tsige b.
Læs hvad Forkvinden for Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger, Vibeke Manniche siger i politiken i dag:
http://politiken.dk/indland/article509584.ece
Det er bare næste bud på et forbud vi ser her.
“Jeg er på sin vis ligeglad med, om dette er rettet imod en bestemt religion. Også selvom der ikke er nogen tvivl om mit kristne ståsted.”
Det kan jeg lide, og jeg er i nogen grad enig. Tror det er nøglen til en sund debat, at religiøse står på fælles front i forhold til frihed. Holder vi fast i friheden og tolerancen og det fælles demokratiske grundlag, der sikrer begge dele, så tror jeg heller ikke, vi behøver frygte dommere i burka’er.