Ja og nej er svarene, og hvis du ikke blev klogere af det svar, så må jeg nok hellere forklare mig. Det bliver måske ikke så nemt, så der er muligvis gråzoneområder indenfor dette emne som jeg ikke kender nok til, og derfor kan være svære at vurdere.
Men jeg tror det har meget at gøre, med den metode vi bruger når vi henviser til en verdslig film. Hvis jeg har forkyndt ordet, kan jeg faktisk godt finde på at henvise til en scene som folk kender til. Eksempelvis fra Forest Gump. Det er sådan en film som alle kender, og som, må jeg indrømme, har nogle kristne vinkler indbygget. Hvis jeg f.x. talte om at vi skal være villige til at ofre os for hinanden, istedet for bare at tænke på os selv. Så kunne jeg godt bruge eksemplet fra vietnamkrigen, hvor Forest Gump efter et angreb som han lige er sluppet fra, finder ud af at hans ven Bubba ikke kom med. Derfor løber han tilbage for at finde og redde ham. Han ender med at redde de fleste af de overlevende fra hans bataljon. Han risikerede sit liv, men var villig til at ofre det for at redde andre. Det er et ganske udemærket eksempel som vi kan bruge SAMMEN MED BIBELEN naturligvis.
Bruger jeg eksempler som disse, skal de være bibelsk begrundede. Det skal ikke være sådan at bare fordi jeg synes en scene i en film er fed, at jeg så vælger at bruge den i en forkyndelse. Hvis jeg henviser til en scene, skal det være fordi den viser noget bibelsk, og intet mindre end det! Her vil jeg gerne indrømme at jeg før i tiden har tænkt følgende om bestemte scener i film: “Waauw, det her klip, kunne jeg godt tænke mig at bruge i en prædiken”. Kunne du se hvorhenne jeg lavede fejlen? Det var fascinationen over filmen, der gjorde at jeg ville bruge den. Ikke fordi der var et stærkt bibelsk budskab i den. Og nu tænker du måske, hold op hvor har René dog været en idiot. Til det må jeg give dig ret, men desværre ved jeg at flere forkyndere bruger de samme årsager til at vise filmklip i deres forkyndelse. Mange af dem er ovenikøbet så stolte, at de selv siger at det var årsagen til at de ville vise et klip. En af dem hedder Rick Warren, men det var godt nok en sang istedet som jeg vil fortælle om en anden gang.
Jesus og Robert de Niro
En sådan overskrift er efterhånden ikke noget særsyn i nogen kirker mere. Man laver en prædiken serie, med et tema som dette. Går ud i medierne og fortæller om det, og forsøger dermed at sælge Jesus på at Han har ligheder med Robert de Niro. Jeg ved om en kirke der gjorde det sidste sommer. Den engelske statskirke har gjort lignende tiltag. De har jo brugt Harry Potter som frontfigur til at få unge tilbage i kirken. Lær om kristendom igennem Harry Potter. Jamen helt ærlig, skal vi til at bruge troldkarle som bibelen advarer imod, som kristusbilleder? En tragikomisk sidebemærkning er at samme kirke nogle få år i forvejen, offentlig gik ud at og sagde at Britney Spears var et godt forbillede for de unge. Så det virker ikke til at de er særlig gode til at finde de rette rollefigurer i den kirke.
Problemet som vi ser flere steder i den vestlige kirke, når man bruger verdslige film i forkyndelsen, er at man vinkler til filmene helt forkert. Man siger forstå kristendommen igennem Forest Gump, eller forstå kristendommen igennem Pirates of the Caribeans. Ja du læste rigtigt der er faktisk kirker der bruger denne pirat film med spøgelser, mord og død som en “indgang til at prædike evangeliet”. Vinklen i denne metode er verdens vinkel. Ikke den bibelske vinkel. Vi prøver at gøre Jesus ligeså spændende som Forest Gump eller Jack Sparrow. Men er det en god sammenligning? Er Jesus så lille for os at vi sammenligner ham med Hollywoods fiktive filmpersoner. Det er ikke noget godt billede at have af Jesus.
Dertil mener jeg ikke at vi skal lokke folk ind i kirken, ved at tale til deres begær efter underholdning. Det klarer Hollywood ganske godt i forvejen. Vi burde istedet sørge for at dem der kommer ind i kirken får det fulde evangelium forkyndt, så de ikke har nogen undskyldning overfor Gud. Og dertil give dem en forståelse af, hvorfor de har brug for at omvende sig!
Så ja film kan bruges til at referere til, når vi forkynder evangeliet, men det skal ske udfra en bibelsk tilgang, ikke en verdslig tilgang. Dertil skal det gøres med visdom.
