Profet mig her og profet mig der

Jeg har gået og tænkt en del over alle disse såkaldte profetkonferencer og profetmøder som der bliver annonceret for i de kristne medier for tiden. Der er et eller andet ved dem som jeg ikke bryder mig om. Jeg siger ikke at de allesammen er forkerte, det er da muligt at der er nogen af dem som er sendt af Gud. Men der er en stor del af dem, som jeg er stærkt i tvivl om, overhovedet er fra Gud. For vore dages profeter afviger markant fra bibelens profeter. Det kan jeg ikke se at der skulle være noget bibelsk belæg for skulle være i orden.

Vore dages profeter er populære, de bliver solgt med ord som: Kom og hør profet Nameless tale ind i DIT liv. Profet Nameless har en tjeneste hvor han kan tale visdomsord ind i DIN situation. Lær at profetere og gå i det åndelige, DU kan også erfare de åndelige sandheder som profet.
Men hvis man ser på bibelens profeter, så var det ikke ligefrem popularitet som var kendetegnende for dem. Tværtimod ser vi i bibelen at profeterne var udskældt, forfulgt, dræbt, talt dårligt om og lignende. De var ikke kendt for at sige det som folk gerne ville høre, men for at tale omvendelse. Var det helt galt, så talte de også om at Gud ville straffe landet med tørke, krig, fangenskab og besættelse. Det er godt nok lang tid siden jeg har hørt en profet i Danmark komme med sådan nogle profetier. Istedetfor har jeg hørt dem sige sådan her: “Gud vil give jer en kæmpekirke, og resten af byen skal se at I har succes, og at Gud er med jer” bare for at tage et eksempel. Nu har jeg ikke noget imod at man får en kæmpekirke og at Gud er med kirken. Men hvis man sammenligner den slags profetier med dem der er i bibelen, så ligner de faktisk mest de falske profeter, og her skal man nok passe på med at generalisere for meget. Jeg har vist et eksempel fra Jeremias nederst i dette indlæg.

Hvad er profetens opgave egentlig? Er det at tale smukke ord som kilder folk i ørene, og som kan give dem en “positiv åndelig oplevelse”? Eller handler det om at en profet skal være en der tør tale Guds ord, også selvom folk ikke har lyst til at lytte? Måske kan Leonard Ravenhill give os et svar på det et dette lille klip.

Hvis man har lyst til at se hele prædikenen, kan den ses HER

“I dette år, i begyndelsen af kong Sidkija af Judas regering, i det fjerde år, i den femte måned, talte profeten Hananja, Azzurs søn, fra Gibeon, til mig i Herrens tempel. I nærværelse af præsterne og hele forsamlingen sagde han: »Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg vil bryde babylonerkongens åg. Alle de kar fra Herrens tempel, som Babylons konge Nebukadnesar tog fra dette sted og bragte til Babylon, bringer jeg om et par år tilbage til dette sted. Og Judas konge Jekonja, Jojakims søn, og alle de landflygtige fra Juda, som er kommet til Babylon, fører jeg tilbage til dette sted, siger Herren. Ja, jeg bryder babylonerkongens åg.«

Profeten Hananja døde samme år i den syvende måned.” Jeremias 28