Må man sige tåbe?

Jeg har nogen gange her på bloggen omtalt nogle vranglærere på en måde som det pt ikke er så normalt at bruge i kristne kredse. Det har jeg også fået noget kritik for indimellem. Når jeg har fået sådan kritik, så har jeg kigget på hvad det er de kritiserer, og om det er i orden eller ej at jeg har skrevet det. Jeg synes at jeg er nødt til at tage den slags henvendelse seriøst.

Sandheden er at jeg glæder mig over den slags kritik, for en del gange kommer den fra kristne som synes jeg er gået over stregen, og vil gøre mig opmærksom herpå. Den kritik kan jeg kun være taknemmelig over over, for alt for mange gange vælger vi kristne, at se igennem fingre med ting som vi burde tage op. Derfor kan jeg ikke blive sur over sådan en henvendelse, hvis jeg kan se at den er fra velmenende kristne, og ikke bare fra nogle vranglærere der er sure over at jeg afslører deres lære som falsk. Nogle gange har henvendelser også medført at jeg har ændret i noget jeg har skrevet, og nogle enkelte gange har jeg gjort opmærksom på at et indlæg er blevet ændret, og hvorfor det blev ændret.

Men lad mig tage to eksempler op hvor jeg har valgt ikke at ændre på noget. Den ene gang var da jeg som en kommentar til Henri Nissens leder i Udfordringen skrev at jeg da ikke var bange for en halvfed skaldet tatoveret mand der kan råbe Bam (om Todd Bentley. Se sammenhængen her). Det var der en læser som syntes var at gå over stregen. For jeg kunne ikke tillade mig at skrive sådan om en broder, selvom han var langt ude.

Den skulle jeg lige tænke over. Men jeg holdt fast i hvad jeg havde skrevet fordi, jeg ikke kunne se at Todd Bentley skulle være min broder. Det var simpelthen ikke kristendom han forkyndte, men en anden Jesus. Dertil er jeg selv halvfed og skaldet, men har ikke planer om at blive tatoveret, og er heller ikke bange for Todd Bentley. Og jeg kan godt tåle at folk siger jeg er fed og skaldet. Selvom jeg var uenig med læseren, er der ingen tvivl om at det var en henvendelse som jeg værdsatte højt.

For et par dage siden skrev jeg at de som er fortalere for emergent church bevægelsen er tåber
(se her). Det var der også en der syntes var lidt uvist at skrive, og jeg forstår godt vedkommendes bekymring. For han syntes at jeg kunne blive udsat for anklager fra emergente, som der ikke var nogen grund til, hvad jeg godt kan forstå, og også er noget jeg vil tænke lidt mere over. Jeg syntes også man skal passe på med kalde folk for tåber, men vælge vore ord med omhu. Men der er nogen der mener at man ikke må sige tåbe, fordi Jesus i Mattæus 5.22 siger:

”den der siger: Tåbe! Skal dømmes til Helvedes ild”

I fodnoten til dette vers står der at der i nogle gamle håndskrifter også står ”uden grund”. Hvilket giver en noget anden vinkel på det. Men selv hvis der ikke stod det, så kan man stadig nå til samme konklusion. Dels ved at se hvilken sammenhæng det bliver sagt i, men også ved at se på hvornår der ellers bliver sagt “tåbe” i bibelen.
Vi kan ikke bruge dette bibelvers isoleret. For hvis det skal forståes isoleret, skal Jesus selv dømmes til Helvedes ild. Og det er der vel ikke nogen kristne der tror på er sket. Men Jesus siger selv i Mattæus 23.16-17 til farisæerne:

”Ve jer, blinde vejledere! I siger: Sværger nogen ved templet, har det ingenting at sige; men sværger nogen ved guldet i templet, så gælder det. Blinde tåber, hvad er størst, guldet eller templet, der helliger guldet?”

Men når vi ser hvorfor Jesus kaldte dem tåber, får vi også forklaringen på hvorfor det var i orden. Han talte til farisæerne som kendte skriften, men fornægtede den med deres handlinger og ord. De satte andre ting som autoritet i stedet for. Der var altså en grund til at han kaldte dem tåber, og det var helt i orden at han gjorde det. Det er forresten det samme ord der bliver brugt i grundteksten begge gange. Ordet mōros.

Ligeledes kaldte jeg nogle emergente fortalere tåber, fordi de kender ordet. Thomas Willer kender ordet, Henrik Holmgaard kender ordet. Men de har valgt at lade postmodernismen og Brian McLaren, Rob Bell og Doug Pagitts bøger være deres inspirationskilde i stedet. Når de kender ordet, men har valgt det fra for at få løgnelære i stedet, så er man en tåbe. Deres kendskab til ordet burde betyde at de afviste de falske profeter, og begyndte at undervise i sand kristendom i stedet.

Mener jeg så at alle som er tilhængere af emergent church er tåber? Nej bestemt ikke, for der er nogen af dem som ikke har tilstrækkeligt kendskab til ordet. Dem kan jeg ikke udtale mig om. Men dem som burde have kendskab og kender til ordets sandhed, dem har jeg ikke noget imod at udtale mig om.

Desuden bliver ordet tåbe brugt mange gange i bibelen, og flere gange af Guds folk. Så det kunne jeg godt bruge langt mere plads på at skrive om, men slå selv efter og tjek om det er rigtigt.
Det betyder ikke at vi skal bruge det i flæng, vi skal jo bedømmes på hver et ord vi har sagt. Det betyder vel også at vi bliver dømt på hvert et ord vi skriver. Jeg kan ikke se der skulle være nogen forskel der. Derfor vil jeg også fortsat sætte pris på dem som henvender sig, hvis de synes jeg er gået over stregen, og tage deres henvendelser seriøst. Dels fordi jeg ikke kan garantere at jeg ikke kan lave fejl hvad dette angår, men også fordi jeg som andre har brug for at blive irettesagt indimellem.