I weekenden var den store skandinaviske frikirkenyhed, at den mand som engang blev påstået at være Nordens største apostel, nu havde valgt at gå over til den romersk katolske kirke. Manden jeg taler om er Ulf Ekman som har været leder af den kontroversielle kirke og bibelskole i Uppsala ”Livets ord”. Mange er blevet rystet over at en mand som de engang kendte som en klar modstander af romerkirken, i dag har valgt at blive en del af den selv samme kirke. Hertil siger Ulf Ekman selv følgende til den svenske avis Dagen:
”Jag upplever att Gud leder oss i detta.” http://m.dagen.se/nyheter/jesu-onskan-att-alla-ska-bli-ett/
Og så er spørgsmålet om det så er rigtigt. For hvordan kan det hænge sammen at Gud skulle lede en mand til at gå ind i en kirke som ikke prædiker Kristus alene, og ikke tror på vi er frelst af tro alene, men i stedet af gerninger og tro. Hvordan kan Gud lede en mand til at gå ind i en kirke, hvor man sætter pavens ord ligeså højt (men reelt set højere) end Guds ord? Ja, hvordan kan Gud lede en mand ind i en kirke som viser at den ikke tror på Jesu fuldbragte værk? For det mener den kirke ikke at Jesus gjorde, i og med at den romersk katolske kirke stadig tror på skærsilden. Et sted hvor folk kommer hen før de kommer til Himlen for at betale for den del af deres synder som Jesus ikke åbenbart ikke sonede. Skærsilden er vel at mærke ikke bibelsk funderet, men dæmonisk lærdom!
Ledt til løgnelære?
Har Gud virkelig ledt Ulf Ekman til den kirke? Svaret er nej, Gud leder ikke nogen til en falsk kirke. Men Gud har til gengæld prisgivet ham til en falsk kirke. Bibelen viser hvorfor det ikke er et stort spring for Ulf Ekman at overgå til en falsk kirke. Bibelen viser at hvis vi ikke finder kærlighed til sandheden, og det vil sige til den bibelske lære om Jesus og evangeliet, så prisgiver Gud os til det vi så elsker. Nemlig løgnen. Hvis vi ikke vil Guds sandhed, så er det fordi vi hellere vil djævelens løgne. Og Gud vil så i både sin vrede og nåde overgive os til løgnelære. Se anden thessaloniker 2.11-12.
”Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.”
Hvorfor det også er Guds nåde at gøre dette, vil jeg vende tilbage til i slutningen. Men det at Ulf Ekman nu går over til en kirke som har vist at den ikke prædiker evangeliet, og heller ikke har plads til evangeliet, er ikke et stort spring for Ulf. For det kendetegner også hans arbejde igennem de sidste 30 år. Ulf Ekman har forvansket evangeliet om Jesus Kristus med hans skandinavisering af Kenneth Hagins ubibelske lære. Ulf Ekman har tilmed fremhævet mennesker fremfor Kristus og i særdeleshed har han fremhævet sig selv. Ulf Ekman har profeteret de mest fantastiske budskaber om hvordan kirken skulle sejre og have fremgang i Europa. Men hans fantastiske budskaber er ikke blevet opfyldt. Jeg husker da jeg d.31/12 1989 hørte Ulf Ekman profetere fra kl.23.00 og næsten en time frem oppe på Livets ord i Uppsala. Det var de mest utrolige ting som den kristne kirke skulle opleve i halvfemserne. Det var virkelig profeti som var i overenstemmelse med fremgangsteologien, for det var godt nok fremgang der blev profeteret. Men i stedet for fremgang har kirken både i halvfemserne og i nullerne haft tilbagegang. Ulf Ekmans profeti dengang og dem han har kommet med senerehen som jeg kender til, har jeg ikke set skyggen af opfyldelse af. Hvilket er et typisk tegn på en falsk profet.

Ulf Ekman har igennem sin ”tjeneste” hos Livets ord, vist at han ikke elsker sandheden, men løgnen. Derfor er det ikke uforståeligt, at han nu vender sig til en kirke som igennem mange hundrede år har vist at den også elsker løgnen.
”Personlig tragedie”
Ulf Ekmans gamle fremgangsteologiske partner Åge Åleskjær fra Oslo Kristne Center har udtalt at det er en ”Personlig tragedie” for Ulf Ekman og hans kone. Desværre har Åge Åleskjær ikke selv forstået at han også er en personlig tragedie med hans fortsatte accept og anerkendelse af trosbevægelsen. Det kunne ligeså godt være Åge Åleskjær der var gået over til den romerske kirke, for han har også vist at han hader sandheden og elsker løgnen når han den dag i dag stadig viser at han og hans kirke holder fast i trosbevægelsens lære.
Guds nåde
Men hvorfor er det så Guds nåde at prisgive folk til løgnen? Der er to ting her. Dels er det retfærdigt af Gud. Fordi hvis vi viser at vi ikke vil sandheden (og der er kun en sandhed) så har vi vist at vi hellere vil løgnen. Og så må Gud godt sige, værsgo så tag for dig af alle de løgne du vil have i stedet for, fordi du ikke fandt kærlighed til sandheden. Men der er også en Guds nåde i dette. For desto mere at folk vil komme ud i løgnen, fordi Guds prisgiver dem til løgnen, desto mere vil det også blive tydeligt for både dem selv og andre at der er noget galt. Desto mere tydeligt det bliver at man er kommet ud i noget der ikke hænger sammen, og reelt set er løgn, vil for nogle også betyde at man kan se noget er galt. Nogen af dem vil begynde at søge Gud fordi synden og løgnen bliver så meget mere tydelig for dem. Det er Guds nåde at synden bliver tydelig for os, så vi vender om til Ham.
Om det lige sker for Ulf Ekman ved jeg ikke. Han har vist kærlighed til løgnen ret lang tid nu, og der er ikke noget der ser ud til at have ændret derpå. Tværtimod. Han har for resten også sagt følgende om hvorfor han tror det er godt at blive romersk katolsk:
”Jeg tror det er Jesu ønske at alle skal bli ett, og den enheten skal være konkret. Og jeg tror at Den katolske kirke har det mest fullkomne uttrykket for den enheten.” http://www.vl.no/troogkirke/den-katolske-kirke-har-det-mest-fullkomne-uttrykket-for-kristen-enhet/
Desværre for Ulf Ekman, så har det udtryk for enhed som den romersk katolske kirke har, ikke sit udgangspunkt i Kristus. Det har udgangspunkt i løgnelære som ikke er bibelsk. Desværre tror jeg ikke at dette nødvendigvis betyder at frikirker vil holde op med at invitere Ulf Ekman til at forkynde. For mange frikirker har jo i forvejen ikke noget problem med at invitere folk fra den kirke og sætte dem på deres prædikestol. Men når man gør det, så viser man også at man ikke forstår evangeliet om Jesus Kristus. For hvis man virkelig har grebet evangeliet, så vil man ikke kunne sætte folk fra en kirke som offentligt har vist at den ikke forstår evangeliet. Noget som den har vist igennem hundredvis af år, og også stadig viser. Der er stadig ikke nogen pave der har gået ud og bedt om tilgivelse for al den løgnelære som den kirke har stået for igennem tiden. Og heller ikke nogen paver der har gået ud og bedt om tilgivelse for alle de kristne som den romerske kirke har tortureret og slået ihjel på grund af deres tro. Hvorfor skulle man gå ind i en sådan kirke?