Month: December 2013

Categories
Kirke Livet som kristen

Omvendelse.dk’s Nytårstale: Hvor er de sande mænd?

Snart er dette år ovre, og et nyt starter om få dage. Her op til det nye år har jeg kigget tilbage på hvordan det er gået. Jeg har set på hvordan mit eget liv har udviklet sig, hvordan den som står nær mig har udviklet sig. Men også på hvordan flere folk som jeg normalt respekterer, tilsyneladende er gået åndeligt i stå eller tilbage, eller har givet op overfor den udvikling som størstedelen af kirken i Danmark følger. Jeg har også set hvordan folk som jeg troede var modne kristne, fremstå som folk der var umodne og uværdige hvilket er bedrøveligt at se.

Når jeg ser på kirkerne i Danmark i dag, så ser jeg en slående mangel på genfødte overgivne mænd som i deres liv med Kristus, viser modenhed, ydmyghed og bibelsk indsigt. Men vel at mærke således at det er tydeligt at det er folk der gør det fordi de har en stor kærlighed til Kristus, og fordi de frygter Kristus mere end mennesker, og alligevel elsker mennesker.  Det er sådanne mænd Gud vil have står som ledere af Hans kirke, men desværre er vi i en situation for tiden hvor den slags mænd er meget, meget svære at finde.

Jeg beder til Gud om at Han vil rejse mænd op til at stå som ledere af Hans kirke, for hvis vi ikke får det, så tror jeg det moralske forfald for både kirke og samfund vil fortsætte. Vi har brug sunde modne kristne som vi kan gå til, få vejledning af, som vil bede med os og for os, og har omsorg for dem som Gud har sat dem til at tage sig af. Mænd som forstår korsets budskab, og som udlever korsets budskab. Men jeg ved også godt hvorfor det er så svært at finde den slags mænd i dag. Svaret er at det koster at leve sådan et liv. Det koster en sit eget liv, og jeg må indrømme at jeg selv har svært ved at nå til det punkt hvor jeg kan sige ”jeg er parat til at betale den pris”. Jeg har mødt folk som har betalt prisen, og lever overgivent, og er modne, kærlige og ydmyge ledere af Guds kirke. Det er folk jeg ser op til, som jeg beundrer, og som jeg ville ønske der var flere af i Danmark. Men jeg ser også på de få jeg kender som er sådan, at de har betalt en pris at leve sådan, og prisen kan virke høj.
Må Gud give os nåde og give os mænd der er parat til at betale prisen for at stå i lederskab, og er parat til at modnes og blive modne, sunde ledere som elsker Gud og tager sig af dem som Gud har sat dem til at lede og tjene. Jeg ved det er en farlig bøn at bede, for det kan betyde at Gud kalder på en selv, og jeg ved ikke om jeg er parat til det endnu (hvilket jeg skriver selvom jeg er medleder af en menighed i Rødkærsbro). Alligevel vil jeg bede den og håber der er flere der vil bede den bøn. For det er der virkelig brug for, hvis vi skal have kirker der kan stå imod når den sande storm kommer, og det bliver virkelig vanskeligt. For hvis vi ikke kan stå imod den lille blæst der er nu, hvordan skal vi så kunne stå imod når det bliver værre? Har vi så ikke i endnu større grad brug for bibelske ledere der står fast på Guds ord, og er fyldt af Helligånd og kærlighed?

Categories
Evangelisation Hvem er Gud? Livet som kristen Omvendelse Synd

Prædiker vi evangeliets pris?

Jesus sagde at ”den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd”. Første gang jeg læste det, tænkte jeg at så hårdt mente Jesus det nok ikke. Men efterhånden som jeg læste videre i bibelen, fandt jeg ud af at det virkelig var sandt, og Han mente det meget alvorligt. På det tidspunkt havde jeg ikke taget mit kors op. Jeg havde heller ikke valgt at følge Jesus. Jeg levede mit eget liv, derfor var det også hårdt for mig at læse. Men jeg kaldte mig alligevel for en kristen. Men Gud vidste bedre, og viste mig at jeg tog fejl og at jeg ikke tilhørte Ham. Netop fordi jeg ikke havde omvendt mig, og betalt den pris det koster at være en kristen.

Koster ikke Gratis?
Men hov, er frelsen da ikke gratis? Til dels ja, og til dels nej. Ja, den er gratis fordi vi får den fuldstændig ufortjent, og kan ikke gøre noget for at få den selv. Det er Gud der tilbyder os den, og vi kan ikke få den hvis ikke Gud kalder på os og derved tilbyder os frelsen. Men samtidig har den en pris, for vi kan ikke få den hvis ikke vi vender om fra os selv og giver vore liv til Jesus. Prisen for at blive et Guds barn er at vi ikke længere tilhører os selv, men Jesus Kristus. Vi skal altså betale med vore egne liv. Det er faktisk en ret stor pris. Den var stor for mig da jeg omvendte mig, på trods af at det liv jeg levede var ynkeligt, syndigt og fortabt på samme tid. Jeg var ikke en der var værd at sætte sine penge på, for jeg så ikke ud til at have en fremtid. Alligevel syntes jeg det var en stor pris at betale, for jeg elskede mit eget liv.
Jeg elskede min synd, men jeg kunne også godt se at den synd jeg elskede gjorde at jeg var adskilt fra Jesus som jeg ellers snakkede så meget om. Men om vi lever et liv i succes og rigdom, eller i gennemsnits omstændigheder med et gennemsnitligt job og en gennemsnitsløn, eller lever på bunden af samfundet, så føles det at vende sig fra sit eget liv altid som en stor pris at betale.

“Nævn prisen”
Jesus sagde det havde en pris, og det skal vi også sige. Men hvis vi ikke siger det har en pris, eller vi ikke mener det er nødvendigt at fortælle om den pris, så bedrager vi os selv. Men vi bedrager også dem som hører på os, hvis vi ikke sørger for at gøre opmærksom på den pris det er at følge Jesus. Vi giver dem billig nåde, uden omkostninger. Noget som vi ikke er blevet bedt om at prædike. Det kan godt være folk prøver at forhandle med Gud om de ikke kan betale en mindre pris. Det er ikke unormalt at folk gør det, det gjorde jeg selv, men fandt ud af at på det område var der ikke noget at forhandle om!

Køb ikke en dårlig kopivare
Noget jeg har tænkt over på det sidste er hvor nemt det er at glemme dette. Vi har en tendens til at sige god for den ene og den anden forkynder som formår at prædike på en ny og mere moderne måde. De kan måske prædike så kristendom bliver et logisk valg, en fornuftig beslutning, det sidste du lige mangler at gøre for at få et komplet liv og andre lignende argumenter. Men ofte bliver den slags forkyndelse til et billigt evangelium, for det koster ikke noget.

Men evangeliet koster. Jesus Kristus udgød sit blod og betalte med sit liv da Han blev knust af den vrede som Gud ville sende over mig, hvis jeg skulle stå alene foran Ham på dommens dag. Det var den højeste pris Jesus betalte og den blev betalt på Golgatas kors! Hvis Jesus var parat til at betale så høj en pris, burde vi så ikke også være istand til at betale den pris vi skal betale? Nemlig vore ynkelige og syndige liv. Hvad enten vi er taberagtige eller ej i verdens øjne, så er det en lav pris at betale i forhold til Hans pris.

Til dig der er i tvivl om du har betalt prisen Hvis du ikke er sikker på om du er en kristen, eller hvis du synes det er hårde ord jeg kommer med her, eller du måske bare synes at der er noget her du ikke helt forstår. Så vil jeg anbefale dig at høre den måske vigtigste prædiken jeg har holdt. Jeg har prædiket mange gange, men hvis jeg vidste at jeg kun havde en prædiken tilbage, så ville jeg prædike den her. Du kan høre den på dette link og jeg håber du får de svar du mangler. Men hør den kun hvis du er parat til at overveje den pris det har at blive en kristen. Ellers ville det være bedre om du aldrig hørte den. Her er linket: https://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Prædikener

Podcast: Alt minus kærlighed er lig med nul

For en lille måned siden holdt Peter fra vores kirke her i Rødkærsbro, denne fine prædiken som tager udgangspunkt i det berømte kærlighedskapitel i første korinterbrev. Det er så nemt at gøre alle de rigtige gerninger, men hvor er det også nemt at glemme at de skal gøres i kærlighed, og vel at mærke en kærlighed som er Gudsdreven og Gudsfokuseret. Det er der kun et menneske der har gjort fuldt ud, og det er Jesus. Det kunne Han fordi Han også var og er Gud. Jeg håber du får ligeså meget ud af at høre denne prædiken som jeg gjorde.

Categories
Falsk Lære Overfladisk kristendom Synd

Mark Driscoll er en løgner og en tyv

 

Den efterhånden velkendte prædikant fra Seattle Mark Driscoll, har jeg igennem mange år ment var et dårligt forbillede og en dårlig præst. Jeg er ofte forbløffet over at se hvor mange danske prædikanter der både anbefaler og ser op til denne mand. For det er ofte unge prædikanter fra særlig den karismatiske side af kirkelivet som anser Mark Driscoll for at være en de kan se op til. Hertil ser jeg at der også endda er nogen som virker forholdsvis fornuftige som anbefaler Mark Driscoll, hvilket jeg ikke ville tro var sket hvis det ikke var fordi John Piper også hører til en af dem som fejlagtigt anbefaler Driscoll.

Hvad er godt?
Lad mig starte med at gøre opmærksom på at Mark Driscoll har sagt ting der er gode og rigtige, og han kan faktisk også godt prædike evangeliet til tider. Han kan tilmed være rigtig skarp og ramme plet i sin forkyndelse. Men en ting er om man siger det rigtige. For det er ikke nok at ”talk the walk”, hvis man ikke samtidig viser at man kan ”walk the talk”. Det er lige præcis her og på flere andre punkter at Mark Driscoll har undergravet sin egen troværdighed. Men det er som om han pga hans status som celebritypastor kan få lov at gå på vandet. Personlig ser jeg ikke det at han er celebritypastor som et problem, for hvis man er en god pastor og samtidig en celebrity, så er det jo fint. Men desværre medfører en celebritypastor status at nogen mener at man så kan tillade sig at bryde regler, som gælder for alle andre, men ikke for dem med den ”rigtige” status. Dertil er der en tendens hos mange celebritypastorer til at de mener de kan tillade sig at leve med en anden moral, end den de prædiker.

Grimt sprog og godkendelse af vranglærere
Lad mig give dig nogen eksempler på Mark Driscolls mangel på moral, før jeg går videre og fortæller hvorfor han både er en løgner og en tyv. Mark Driscoll har i den sækulære presse fået øgenavnet ”Den bandende pastor”. Det skyldes hans ordbrug både fra prædikestolen og i tv-interviews, men også hans eksplicitte snakke om sex fra prædikestolen. Han har et dårligt sprog, noget som ikke bør være kendetegnende for en pastor. Selv har han påstået at det er fordi han bor i Seattle, hvor man er nødt til at tale sådan for at nå folk. Det statement kan jeg kun undre mig over, da jeg ved om flere der har været i Seattle, som der har haft samtale med folk uden at det har medført at man skulle være parat til at høre de ene bandeord efter det andet. Jeg har engang ventet i tre timer i Seattle lufthavn og jeg mindes heller ikke at folk talte grimt der. Og selvom de havde gjort det, så er det ikke et bibelsk argument for selv at tale grimt.

For det andet, så bør man spørge sig selv om hvordan det kan være i orden at invitere en mand som T. D. Jakes som er modalist og som dermed fornægter treenigheden, og samtidig tilhører trosbevægelsen. En bevægelse som påstår at man kan bekende sig til både den ene og den anden velsignelse bare man ”tror nok”. At man inviterer T. D. Jakes til at tale offentligt ved et rundbord ( i The Elephant Room 2) hvor Mark Driscoll og James MacDonald godkender Jakes som en kristen broder, på trods af at Jakes er en af de mest velkendte vranglærere i amerikansk kirkekultur, uden at det har konsekvenser for Mark Driscoll er skræmmende. For hvis andre gjorde noget lignende, så ville de både miste anerkendelse og troværdighed. Men Mark Driscoll er ikke blevet ekskluderet fra de evangeliske organisationer han er med i (så vidt jeg er orienteret9. Jeg kan ikke se andet argument end at det er fordi han er en celebrity, og at der gælder andre regler for celebritipastorer. For teologisk hænger det ikke sammen.

Partycrasher
For nylig crashede Mark Driscoll og hans ven fra før James MacDonalds, den Strange Fire Conference som John MacArthur holdt i LA. Der blev de godt modtaget selvom de ikke var inviteret eller havde tilmeldt sig. Mark Driscoll påstod ellers at de blev negativt modtaget, selvom videooptagelser viser det modsatte. Mark Driscoll begyndte så at uddele hans egne bøger på konferencens område, hvilket han fik at vide ikke var i orden, da det som blev uddelt og solgt først skulle godkendes. En sådan godkendelse havde Mark Driscoll ikke. Han fik at vide af vagterne at de ville hjælpe ham med at bære hans bøger tilbage til hans bil, hvortil at Mark Driscoll svarede at han ville forære dem til Grace Community Church. Det fik han at vide flere gange at de ikke kunne give dem videre uden at de blev godkendt først, men da Driscoll fortsatte med at insistere, valgte man at tage imod dem. Bagefter skrev Mark Driscoll på sin Twitter-profil at sikkerhedsfolkene havde konfiskeret hans bøger.

Videooptagelser fra konferencen viser med al tydelighed at Mark Driscoll lyver med det statement, og selvom der er dokumentation for at det er løgn at sikkerhedsfolk konfiskerede hans bøger, så står det indtil videre stadig på hans Twitter-profil. https://twitter.com/PastorMark/status/391269038057619457

Så Mark Driscoll har åbenbart valgt at fortsætte med at lyve, og har ikke engang trukket sin falske anklage tilbage. Så derfor har jeg ikke noget problem i at kalde ham en løgner. Men hvorfor så kalde ham en tyv?

Mark Driscoll er en tyv
Tjah, efter episoden på Strange Fire Conferencen, blev Mark Driscoll interviewet af Janet Mefferd som har et kristent radioprogram. Her talte hun bl.a. om episoden på Strange Fire Conferencen, hvor Driscoll hårdnakket fortsattte med at påstå at sikkerhedsfolk konfiskerede hans bøger. På trods af videoptagelser der viser det fuldstændig modsatte. Janet Mefferd valgte at gå ufortrødent videre og ignorere at han ikke forholdt sig til sandheden hvad det angik. Hun havde andre faktuelle anklager imod Mark Driscoll. Hun begyndte så i stedet at spørge ham hvorfor Driscoll havde kopieret store dele af forfatterne Peter Jones og D. A. Carsons materiale ind i Driscolls bøger uden at vise at det var citater fra deres bøger. Men i stedet viste Driscolls bøger det som om det var Driscoll selv der havde skrevet det. Den havde Driscoll ikke lige set komme, og han prøvede at undvige spørgsmålene i bedste Morten Bødskov stil, og afslutningen på den del af radioshowet var ikke så positivt som det kunne have været.

Efterfølgende lægger Janet Mefferd dokumenter ud på hendes hjemmeside hvor man kan få syn for sagn på hvad det er for materiale som Mark Driscoll har direkte kopieret fra andre forfattere uden at give dem kredit for det. Der er ikke nogen fodnoter eller citationstegn eller noget som helst der bare kunne antyde at det er noget han har læst i andre bøger. Nej, Mark Driscoll tager æren for andres arbejde. Den slags har et navn, det hedder intellektuel tyveri, og er strafbart.

Så viser det sig nogen dage efter dette er sket, at Janet Mefferd offentligt giver Mark Driscoll en undskyldning og trækker den udsendelse tilbage hvori hun havde Mark Driscoll på besøg, og hun fjerner sine dokumenter vedr, hans plagiering. Desværre virker den slags ikke så godt mere, for folk har det med at tage kopier af alting på nettet, og man kan derfor finde både udsendelse og dokumenterne flere andre steder i dag. Janet Mefferds assistent Ingrid Schlueter vælger derefter at sige sin stilling op, og går offentligt ud og siger at Janet Mefferd var presset af Tyndale House, som er det forlag som udgiver Mark Driscolls bøger. Så hvis Ingrid Schlueter har ret, så har Tyndale House forsøgt at fjerne belastende materiale vedr. en af deres forfattere, for at beskytte en forfatter som har tyvstjålet flere dele af sit materiale. Hvad de burde  have gjort var at gå til Mark Driscoll og få ham til at gå ud og bekende sin synd. Nu fik man budbringeren til at ”bekende” sin synd i stedet.

Forskellig moral for ledere?
Alligevel er der folk der fortsat forsvarer Driscoll. Folk der har valgt at sætte ham på en piedestal, og vil på trods af al sund fornuft fortsætte med det. Det synes jeg nok er det allermest triste ved dette. At folk i kirkerne vælger at lægge deres hjerner hen på hylden, på trods af den ene smoking gun efter den anden. Jeg tror ikke dette vil gavne kirkens renomme hverken i det sekulære såvel som det kirkelige. Hvis man ønsker at gavne kirkens renomme, så bør kristne holde op med at give visse folk ekstra løse tøjler bare fordi de har en særlig status. Den kristne moral gælder for alle kristne, og det at man er leder af en kirke, bør ikke betyde at moral betyder mindre. Tværtimod, det bør betyde mere.

Jeg har her nedenunder lagt diverse link som dokumenterer ovenstående. En som jeg er ret inspireret af i dette, men som jeg ikke har kopieret, er Carl Trueman, og hans artikel om celebritypastorer. Den vil jeg starte med at anbefale at læse før nogen af de andre links:

http://www.reformation21.org/blog/2013/11/if-the-top-men-take-over-who-w.php

 

http://jonathanmerritt.religionnews.com/2013/11/22/mark-driscoll-accused-plagiarism-radio-host/

 

Links med dokumentationerne for Mark Driscolls plagieringer: http://asecondslice.blogspot.dk/2013/12/evidence-of-plagiarism-or-swatting-at.html

 

Videoen hvor Mark Driscoll forærer bøgerne som han påstår blev konfiskeret:

http://www.youtube.com/watch?v=L-EfqJ0vMpE

Janet Mefferds interview med Mark Driscoll: http://www.youtube.com/watch?v=8hFtskK6g6g

Sådan kunne jeg fortsætte, men hvis ikke ovenstående er nok til at dokumentere at Mark Driscoll ikke er værdig til at fungere som pastor, så ser jeg ikke nogen grund til at fortsætte med at finde dokumentation for Driscolls mangel på moral. Jeg vil dog anbefale enhver der kan se at det her er et stort problem, og som kender til folk som er Driscoll tilhængere at gå til dem og vise dem “the smoking guns” og spørge på en god måde hvordan man kan anbefale en sådan mand? En mand som sætter sin egen ære højere end at underligge sig Jesu krav til en kirkelig leder.

 

Categories
Evangelisation Kirke Omvendelse Prædikener

Steve Lawson fortæller hvad det sande evangelium er

“Hvad er evangeliet?” det er spørgsmålet som burde være nemt og ligetil at svare på for enhver der kalder sig kristen. Af samme årsag er det trist at finde ud, af hvor få der egentlig er i stand til at fortælle hvad og hvem evangeliet er, og hvad det betyder. Nogen er endog bange for at give et svar, og søger først at finde ud af hvad det er man ønsker at få at vide når man spørger dem om hvad evangeliet er. Jeg glemmer ikke at Moses Hansens egen søn, Thomas Hansen som er leder af Hillsong i København, ikke var i stand til at svare på så simpelt et spørgsmål. Men ville have mig til at svare på hvad jeg ledte efter når jeg spurgte ham om hvorhenne evangeliet blev prædiket hos Hillsong? Noget han desværre ikke kunne besvare. Der er ikke noget at sige til at alt for mange som kommer i kirkerne ikke kan svare på hvad evangeliet er, når ikke engang deres ledere kan svare derpå. For Thomas Hansen er desværre ikke en enlig svale hvad det angår. Når kirkens forkyndere ikke kan forklare noget så essentielt og livgivende, hvordan kan man så forvente at kirkens folk kan svare på det, og er det ikke den reelle årsag til at der mangler ægte kristenliv i så mange kirker?

Vi har brug for at høre evangeliet som en naturlig og central del af det der bliver prædiket i kirken. Vi behøver ikke have alle aspekter med hver gang. Men hvis ikke præsten kan se at teksten som bliver prædiket over peger på Jesus, og hvordan evangeliet fremtræder i teksten, så skulle han hellere lade være med at prædike den tekst. Eller måske endda stoppe som forkynder. For hvis man ikke håndterer skriften tilfredsstillende prædiker man dom over sig selv siger bibelen. Og hvem ønsker dog at prædike dom over sig selv?

En der formår klart, tydeligt, skarpt og glædeligvis bibelsk at fortælle hvad evangeliet er, så det er til at forstå er forkynderen Steve Lawson. Her får han muligheden for at gøre det igen, under supervision af radio og tv-vært Todd Friel. Nyd det, og vid at når først vi kender det sande evangelium, så bliver vi ikke trætte af at høre det. Nej, det er en glæde og befrielse at høre igen og igen. Ja, fra forskellige bibelske vinkler, men hvor er det godt at høre, for det er budskabet over alle budskaber. Et budskab som sætter fanger fri, og løser folk fra syndens bånd og straf og peger på Ham der har banet en vidunderlig vej for os der tilhører Ham!