Month: September 2013

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Kristne skal ikke tale som verden

Dengang jeg i halvfemserne arbejdede med kirke, lagde jeg mærke til at det var normalt at dem der stod med ledelsesansvar, også talte pænt. Man talte ikke som verden gjorde. Dem der talte grimt skulle ikke forvente at få et ansvarsområde. Men efterhånden som kirken forsøgte at blive smart, og derfor også fik “smarte” folk til at overtage ledende positioner i kirken, skete der et skred. For nu begyndte sproget at lige så stille og roligt at ligne det man havde i verden. Desværre gik vi ofte hen og blev stolte af det, istedet for at irettesætte det. For vi var glade for at have nogen der “talte et sprog som dem udenfor kunne forstå”. Men der var ikke noget at være stolt af. Og værst af alt, sproget smittede.

Jeg er i dag forbavset over hvor mange ledere i det kirkelige som taler meget grimt. Det kan godt være det ikke lige er bandeord der kommer ud af munden på dem. Men toiletsproget er ganske enkelt overvældende. Og selv et amerikansk f-ord er nogle steder blevet en accepteret del af ordforrådet. Men hvis man påpeger det, får man at vide at man lever en isoleret tilværelse. Engang talte jeg med en der havde en fremtrædende kirkelig opgave til en gudstjeneste. Hans sprog var så voldsomt at jeg ganske enkelt var nødt til at sige til ham, at han skulle passe på sit sprog. Det kunne han ikke forholde sig til, og fortsatte med at tale grimt. Jeg fortalte ham at vi skulle stå til ansvar overfor Gud, for hvert ord der er udgået af vores mund. Det blev han ret sur over, så han sagde til mig at sådan talte folk altså i dag og spurgte om jeg da aldrig havde set X-faktor? Hvortil at jeg svarede ja det havde jeg set, og det var også årsagen til at jeg ikke ser det mere. Så havde han ikke mere at sige.

Eksemplet er ikke enestående. Men vi lever i en tid, hvor enhver kan kalde sig kristen uden at have nogen frugter. Vi lever med en “åbenbaring” af at vi ikke skal tage sådanne ting så alvorligt. Men bibelen er stadig ret klar på dette område. Lederen af kirken i Jerusalem Jakob (som også var Jesu broder) skriver:

“Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd.” Jakob 1.26

Ifølge Jakob så er der altså mange der fører sig selv bag lyset. For de tøjler ikke deres tunge og tænker ikke over hvad de siger. Tænk at have en leder som Jakob, som turde melde så klart ud om dette. De må have haft betydning for hvordan man talte i den menighed. For de havde en leder som gik foran med et godt eksempel. I dag har vi istedet ledere der går foran med et dårligt eksempel, og menighedens folk følger efter. Vi trænger til ledere der tør sige tingene klart og tydeligt, og gøre det i et sprog som er Gud til ære. Også selvom det betyder at folk så vil foretrække at komme andre steder. Lad dem bare komme andre steder, men lad dem ikke føle sig hjemme der hvor Guds folk taler et sprog som indikerer at deres gudsdyrkelse er sand.

Categories
Omvendelse Overfladisk kristendom podcast

Podcast: Hvem søger vi at tilfredsstille, Gud eller mennesker?

Vi havde en dejlig Gudstjeneste i går, her i husmenigheden i Rødkærsbro. Denne gang talte jeg over Mattæus 6.1-4 hvor Jesus advarer os imod at vise vore gerninger så der kommer fokus på os, istedet for på Gud. Noget som gik op for mig da jeg forberedte denne prædiken er at det faktisk er dæmonisk at tage fokus fra Kristus og få den over på sig selv. For det var nøjagtig det djævelen gjorde da han faldt fra Himlen. Og det samme han ønsker i dag. Dertil er der også problemet med hykleri og selvbedrag som følger med, når vi vil have fokus på os selv og få folks opmærksomhed hen på os selv. Hvilket jeg bruger lidt tid på at forklare her i prædikenen.

Næste gang vi mødes til gudstjeneste er det Peter Nielsen der prædiker. Det er igen på Havrevej 4 i Rødkærsbro kl.11.00. Vi giver lidt brød bagefter gudstjenesten. Så du behøver ikke gå hjem sulten, hverken åndeligt eller fysisk.

Hør den her, eller download den til senere:

 

Categories
Hvem er Gud? Korset Livet som kristen

Gud er god

Hvor er det vidunderligt at tilhøre Gud. At vide at man er tryg i Hans hænder, og man ikke skal frygte noget ondt. Når jeg ser tilbage på mit liv, så er det tydeligt at se Guds hånd igennem det. Ja, nogen gange er det svært at se når man lige står i problemerne, men når jeg ser tilbage, synes jeg ofte det er nemt at se at Gud virkelig har taget sig af en. Og vist stor nåde og megen barmhjertighed samtidig.

“Smag og se, at Herren er god; lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.”

Således står der i salme 34.9, og det var tilmed noget David havde skrevet i en salme da han var på flugt fra kong Saul. David havde forstået at både under gode såvel som hårde tider, så står det fast at Gud er god. Og at når vi tilhører Ham, så er vi i de bedste hænder. Det princip skal vi også leve efter.

Jeg kan takke Gud for meget. Jeg kan takke for en vidunderlig dejlig og god hustru, for dejlige børn som elsker at være sammen med mig og som jeg elsker at bruge tid på. For et dejligt job der gør at vi kan nøjes med en indtægt, for et dejligt hus, for gode brødre og søstre i Herren som jeg kan have fællesskab med,  og sådan kunne jeg fortsætte. Men det er ikke de ting jeg først og fremmest skal takke for, (men som jeg ikke skal glemme at takke for). For mange af de ting havde Job også, og han mistede de fleste af dem. Han mistede dog ikke det vigtigste, for han beholdt troen på Gud. Han beholdte at sætte sin lid til Gud. Han vidste som David at Gud er god. Både når det går godt og når det er hårdt.

For der er noget vi der tilhører Gud kan takke for altid, og det er at Gud har taget imod syndere som os, der egentlig fortjente Guds straf. Tænk at Gud har været så god at Han har taget vores synd på sig i Kristus Jesus, og gjort os retfærdige igennem Hans søn. Hvad enten vi har gode jobs, gode ægtefæller, dejlige børn eller vi har det lige modsat. Så kan vi takke Ham for den frelse Han har givet os fuldstændig ufortjent. Smag og se at Herren i sandhed er god!

 

Categories
Falsk Lære Kirke Livet som kristen

Hvem er inde og hvem er ude?

En læser spurgte engang om hvornår og hvordan man kunne vurdere om folk med en forkert lære skulle udelukkes, eller accepteres. Det er vigtigt spørgsmål og jeg mener også det kan besvares, selvom jeg også mener der er gråzoneområder som vi  ikke altid har nok kendskab til at kunne vurdere helt klart. Men bibelen viser at kristne skal kunne vurdere hvad der er sandt og hvad der er forkert. Det skal være muligt når Johannes kan skrive sådan her:

“Tag jer i agt, at I ikke skal miste det, vi har nået ved vort arbejde, men få den fulde løn. Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen. Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger.” Anden Johannesbrev 1.8-11

 

Der er altså tydeligt at se at der her er tale om dem som går ud over kristi lære. Om dem står der at vi ikke skal byde dem velkommen. For den der byder dem velkommen gør sig delagtig i deres onde gerninger. At blive delagtig i det, er ikke noget jeg ønsker skal komme over mig. Så det er et ord vi er nødt til at tage meget alvorligt. Men lad os starte med det positive.

Der skal være plads til uenighed i Guds rige, mens vi bor her på jorden. For vi er blot mennesker. Men vi kan ikke være uenige om hvadsomhelst. Men hvad kan vi så være uenige om?

 

Her mener jeg (og flere andre) at områder som ikke hører til blandt de primære doktriner, kan der være plads til uenighed om. Det kan være liturgi, dåbshandling, forståelse af endetiden etc, etc. Et par gode eksempler på dette er Together for the Gospel som er en fælleskirkelig organisation, som fremmer den sunde forkyndelse af Jesus. Dem som tilhører Together for the Gospel er folk fra forskellige kirkeretninger. Der er baptister, pinsevenner, presbyterianere, o.a. De har områder hvor de er uenige, men hvor de har accepteret at det ikke er uenigheder som er værd at blive splittet over. Der er større ting som de er enige om, og det er at evangeliet om Jesus Kristus.

Et andet eksempel er en ugentlig radioudsendelse kaldet White Horse Inn. Det er et debatprogram hvor fire til fem pastorer og bibellærere fra forskellige kirkeretninger, taler om behovet for sand bibelsk forkyndelse i kirken. Et meget interessant debatprogram, som man kunne ønske der fandtes lignende af her i Danmark. Det er både Lutheranere og baptister m.m. der broadcaster dette program, og det kan downloades som podcast. Igen har vi at gøre med folk som ikke er enige om sekundære områder, men er fuldstændig på linie med hinanden på de primære doktriner.

Hvad er det der gør at dette kan lade sig gøre? Svaret er enkelt. Brødre og søstre kan genkende hinanden. Kender du det at du møder en tilfældigt som du kommer i snak med. Og du finder ud af at vedkommende er kristen. Når du møder en broder eller søster på den måde, så er vi ikke interesseret i at finde vores uenigheder frem. Vi ønsker at tale om Jesus. Vi har den samme frelser, og den samme Fader. Vi har den samme ånd. Vi har mødt den samme Gud, og vi kender Ham, og vi kender Hans ord. Vi kender Hans røst.

 

Categories
evolution eller intelligent design Kommentar til medierne

Richard Dawkins moral bygger på tidsånden og ikke på sandhed

I kristelig Dagblad kan man i dag læse at “ateisten over alle ateister” Richard Dawkins mener at mild pædofili kan være i orden. Det er noget som bl.a. kommer frem i hans bog ”An Appetite for Wonder”, hvor han beskriver hvordan en lærer på hans kostskole overskred en seksuel grænse på ham da han var barn. Selv siger han at det ikke har givet ham nogen langvarig skade. Og bruger dermed hans egen erfaring, hvor meget den end er værd, til at minimere problemerne ved den slags. Men det som også er interessant ved hans udsagn, er at han her viser hvad det er for en moral der vil være bestemmende for samfundet, når man har en atieistisk tilgang. Moral vil så ikke længere være baseret på en entydig sandhed, men på hvad man lige går og mener på et givent tidspunkt.

Men lige netop denne tilgang er farlig. For vi kan godt finde perioder i historien hvor eksempelvis pædofili blev anset for at være i orden. Vi kan også finde eksempler på at flerkoneri har været fint (hvilket jo også er noget nogen stadigvæk kan mene). Vi kan også finde eksempler på at man har ment det var i orden at slå nyfødte børn ihjel hvis de havde store modermærker. Men selvom man sagde det var i orden i de samfund, så er det forkert alligevel. Bare fordi det ligger i kulturen er det ikke nødvendigvis rigtigt.

Dobbeltmoralen som kommer frem hos Richard Dawkins kan man læse om i artiklen her: http://www.etik.dk/artikel/525132:Sex-og-etik–Kendt-forfatter–Mild-paedofili-er-i-orden 

Moral skal bygges på sandhed
Hvis noget er forkert i dag, men ikke var det for 200 år siden. Så er det ikke nødvendigvis et problem. For noget moral hører ganske rigtig en bestemt tid, og en bestemt kultur til. Det er det vi kan kalde overfladekultur, som ikke behøver være en moral man bygger samfundet på, men er en måde som samfundets moral kommer til udtryk på. Det kan være måden vi møder hinanden på, som at bukke, give hånd, eller kindkys. Det kan også være om man spiller kortspil eller ej. I dag spiller mange kristne i Danmark kort uden at have samvittighedsproblemer med det, men engang var det ildeset, fordi kortspil for mange var lig med hazard og mange familier var blevet fattige pga fædre der havde spillet arbejdslønnen op.
Men så er der den moral som ikke er afhængig af tid og kultur. Det er bl.a. seksuel troskab mod ens ægtefælle, ikke at slå ihjel, ikke at stjæle o.l. Det er moral som ikke ændrer sig, og vel at mærke er en moral som bibelen viser at vi er født med. Den moral skal man passe på med som samfund at ændre på, for den vil gå direkte imod den moral som vi har fået indbygget i vores sjæle. Og hvis samfundet går imod det, og dermed gør det i orden at gå imod sin egen samvittighed, så får man et samfund som vil gå imod kaos. For det vil være et samfund som ikke har en fast moralsk base hvorpå man bygger på. Man vil istedet bygge sin moral på hvad man selv lige går og mener som samfund. Dermed vil moral blive flertalsbestemt. Og det har vist sig flere gange at være en dårlig udvikling.
Jeg tror ikke at Richard Dawkins har tænkt over de konsekvenser, men blot endnu engang har kommet med hans subjektive statements som nogen folk desværre vælger at give en hvis vægt. Jeg ville dog ønske at han ville være mere parat til at tage dialoger med folk af anden observans, og dermed være parat til at få hans statements testet. Det var faktisk noget som en anden nu afdød ateist var ret god til og åben for, nemlig Christopher Hitchens. Men det vil jeg sandsynligvis komme tilbage til en anden gang.

Categories
Bibelen Omvendelse Overfladisk kristendom podcast

Podcast: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner. (Eller hvad kan jeg selv gøre for at komme i Himmelen?)

I vores husmenighed her i Rødkærsbro, prædikede jeg i går over Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner. Lignelsen er et svar som Jesus giver en lovkyndig, som viser at han på den ene side har forstået bibelen langt bedre end farisæerne havde, men på den anden side slet ikke havde forstået konsekvensen af bibelens budskab. Derfor giver Jesus ham et svar som enten betyder at vi bliver frelst ved at gøre  gode gerninger (hvilket er umuligt), eller også betyder lignelsen noget helt andet, som kommer frem hvis vi tænker på hvordan denne lovkyndige har hørt historien.
Lyt med og hør hvorfor præsten og levitten gik forbi den halvdøde mand, og hvordan de havde misforstået Guds lov, og hvorfor Jesus vælger at bruge en samaritaner i lignelsen. Noget som på den tid var ganske uhørt, hvilket du kan høre mere om i prædikenen her nedenunder.

 

 

Categories
Endetiden Falsk Lære Synd

Frikirkenet vil have venskab med verden

Nogen gange når jeg ser på paraplyorganisationen Frikirkenet, så undrer jeg mig over hvor meget og hvor mange gange denne forsamling af kirker går direkte imod Guds ord, og i stedet lader sig styre af tidsånden. For nogen år siden skrev jeg nogle indlæg om at Frikirkenet havde inviteret en New Age filosof Professor Steen Hildebrandt til at tale til deres lederkonference (Se link her). Og jeg har også vist eksempler på hvor lidt der er plads til evangeliet hos Frikirkenet, men plads til andet i stedet for (Se eksempel på dette link).

Denne gang har Frikirkenet til deres Lederkonference i november, valgt at invitere kulturministeren fra det radikale venstre Marianne Jelved, hvilket kan ses på Dominos hjemmeside. Jeg er ikke i tvivl om at Marianne Jelved er en intelligent dame som har stor politisk indsigt, og jeg ved at hun faktisk kan være ret humoristisk, og at hun i sine foredrag når hun kommer ud til folk, åbner mere op end hun gør i fjernsynet. Med andre ord, jeg har respekt for damen, hendes politiske tæft, og hendes evne til at tale til folk på en forståelig måde.
Men ingen af disse parametre kan være argumenter for at sætte hende til at tale til præster fra Frikirkenet. At Frikirkenet viser at de kan finde på at sætte Marianne Jelved på deres talerstol, viser at de enten ikke kender deres bibel, eller også (hvad jeg desværre finder mere troværdigt) ikke vil stole på deres bibel. For dels er Marianne Jelved en kvinde, og dels er hun ikke kristen. Hun kommer oven i købet fra en af de mest antikristelige partier i folketinget. Faktisk det antikristelige parti, som har haft med succes med at udøve skadelig virksomhed på kirkedanmark, hvilket er en hel historie i sig selv. Så her har vi bare tre tydelige ting som viser at kirker som tilhører Gud, ikke skal sætte en sådan person på deres talerstol!

Læg mærke til at jeg ikke påstår at man ikke må tale med folk som har sådanne holdninger. Det må man bestemt (og skal). Jeg siger heller ikke at Marianne Jelved er mindreværdig fordi hun er kvinde, for det mener jeg bestemt ikke hun er. Men hvad jeg siger er, at bibelen meget klart og tydeligt viser, at kvinder ikke skal sættes til at tale til mænd. Det er faktisk rigtigt svært at nå frem til noget andet resultat når man læser bibelen end at præstegerningen og det at undervise andre mænd, ikke er noget som er en kvindes arbejde. Heller ikke selvom det er en kristen kvinde. Mænd og kvinder har ifølge bibelen forskellige kald, og enten kan vi vælge at tro på at hele bibelen er sand, eller også må vi vælge at tage de dele ud vi ikke kan lide og så kalde resten sande. Men hvis vi ikke tror på alle de kanoniske skrifter i bibelen er sande, har vi så overhovedet noget vi kan bygge vores tro på?

Den anden del er at Marianne Jelved slet ikke er en kristen. Hun har aldrig givet udtryk for at være en genfødt kristen, og det vil jeg ikke klandre hende for. Men hvorfor overhovedet sætte en på en prædikestol som slet ikke er kristen? Det giver ingen mening. Og for det tredje så har det radikale venstre fra sin start og helt frem til nu, været et parti som har bekæmpet kirken i Danmark. Man ønsker ikke at være et land som er påvirket af troen på Jesus Kristus. Hvilket har været gældende siden Georg og Edward Brandes.

Johannes skrev i andet Johannes brev vers 10-11 følgende:

”Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger.”

Dengang var det sådan (ligesom nu) at der var flere omrejsende prædikanter, men ikke alle sammen var sendt af Gud. Dem der ikke var sendt af Gud, førte ikke bibelens lære, og dem befaler Johannes at vi ikke skal tage imod. At de ikke måtte komme ind i huset, skal ikke forståes sådan at vi ikke må invitere folk ind i vore hjem, som har en anden overbevisning end den kristne. Men det skal forståes udfra den tids kontekst. For dengang var størstedelen af kirker jo noget der foregik i hjemmene. Så der er tale om at man ikke skal invitere dem ind og tale i de menigheder som de havde i hjemmene.
Men det har Frikirkenet nu gjort på en værre måde, end dem som Johannes taler til her. For under Johannes tid, kom disse folk selv til en, og sagde man var en omvandrende forkynder. Her er det i stedet Frikirkenet, der inviterer en der ikke prædiker Kristi lære til at tale til kirkernes ledere. Det er altså med direkte overlæg at man inviterer en der dels er kvinde, dels ikke er kristen, og dels kommer fra et antikristeligt parti.

Argumenterne imod det jeg skriver her, kender jeg allerede. For ligesom man ved invitationen af New Age filosoffen Steen Hildebrandt sagde at det jo ikke var en forkyndelse han skulle stå for, så er det jo også tilfældet her. I artiklen på Dominos hjemmeside argumenterer man for at kunne invitere folk der ikke er kristne med følgende:

”Talere, som kan udvide konferencedeltagerens tænkning og dermed give inspiration til forskellige måder at forkynde evangeliet på. Disse talere kan være politikere, foreningsfolk, fremtidsforskere, samfundsdebattører med flere.” http://www.domino-online.dk/?p=8056

Det er som taget ud af en Bill Hybels undervisning. Han har i årevis inviteret folk uden kristen baggrund til at tale på hans lederkonferencer, men han mangler stadig at prædike evangeliet som en naturlig del af sin forkyndelse. Bill Hybels tankegang har desværre fået rigtig meget indflydelse i kirkedanmark. Og umiddelbart kan det da også lyde flot og godt. Hvis dette havde at gøre med hvordan man organisere en verdslig organisation bedre, eller hvordan man markedsfører et produkt mere effektivt, eller hvordan man får udført sine politiske ideer mere effektivt, ja så kan det godt være en god idé at invitere folk udefra for at få inspiration. Men Guds kirke har aldrig fået at vide at man skal udvikle sig på den måde. Nærmest tværtimod. Vi finder eksempler på at når Israel begyndte at lade sig inspirere af andre folkeslag, så var det ikke noget som Gud bifaldt. Han blev vred over at Israel søgte ”inspiration” fra andre folkeslag. Han ville have at israelitterne var helliget Ham. Ligeledes er det i dag. Vi må godt se hvordan man gør i verden, vi må godt vide hvordan man gør forskellige ting i verden. Men vi skal ikke invitere verden indenfor i kirken. Det er vores opgave at gå til dem der er i verden. Det er ikke vores opgave at give verden en talerstol i kirken.

Frikirkenet inviterer verden ind i kirken og giver dem en talerstol. De kan kalde det hvad de vil, men i bund og grund er det hvad de gør, hvad enten de kalder det dialog, eller inspiration etc.

Hvad nu hvis det Marianne Jelved siger er godt?
Hvad Marianne Jelved siger af ting og sager er faktisk ikke særlig interessant. Personlig tror jeg hun vil sige nogle banaliteter som de alle kan sige ja til og grine af, mens hun kommer med en sjov vinkel på tingene (ja, det kan hun faktisk gøre). Jeg tror ikke hun vil komme med de store provokationer, hun vil måske endda tale dem lidt efter munden og fortælle at hun har så og så meget respekt for deres arbejde o.l. Om hun siger sådan eller om hun siger noget der er helt forkert i stedet for, ændrer ikke på at hun er en kvinde man har sat på en talerstol til at tale til kirkeledere. Det ændrer ikke på at hun ikke er kristen (mon hun overhovedet får evangeliet at vide af nogen på den konference?). Det ændrer heller ikke på at hun kommer fra et parti, som har bekæmpet kirkedanmark siden partiet startede.

 

EPILOG

Er det altid en dårlig idé at invitere folk udefra?
Personlig mener jeg man skal passe på med hvem man inviterer. Men jeg synes der kan være tilfælde hvor det kan være en rigtig god ting at invitere folk fra det politiske miljø. Et eksempel jeg selv synes kan bruges var da pinsekirkerne i København startede KKR (Kristent lokaltv i København). Det var tilbage i 80erne (eller starten af halvfemserne). Der havde man til receptionen inviteret daværende kirkeminister Torben Rechendorf. Jeg ved ikke om Rechendorf var en kristen eller ej. Han havde en tro på Gud, men om det var den sande tro er jeg uvidende om. Den invitation var til en fest, som han var blevet inviteret med til. Og han fik lov at fortælle hvorfor han syntes at KKR var en god idé. Det gjorde han ganske godt. Men det var altså en reception som var lidt festagtig, ikke en lederkonference, og der er altså forskel på den slags. Han blev ikke inviteret til at tale til pinsekirkernes præstesamlinger (og hvis man havde gjort det ville det dengang have medført ramaskrig). Det var i stedet ganske afslappet og meget behageligt. At KKR så ikke har været så god til at sende noget ordentligt tv er så en anden historie. Men der har vel også været nogle enkelte udsendelser der har været gode, og det skam man jo også glæde sig over.

Hvis du er uforstående overfor den skelnen jeg viser omkring emnet kvindelige præster her, kan jeg anbefale at høre Mikkel Vigelius undervisning om emnet på dette link: https://sand.omvendelse.dk/kvinden-og-mandens-plads-i-hjem-og-menighed-3751.htm hvor man vil høre en god bibelsk og balanceret udlæggelse af dette emne.