Categories
Bibelen Forvirret lære Overfladisk kristendom Synd Troens forsvar

Præster uden autoritet

Jeg blev flere gange blevet anklaget for ikke at have ret til at udtale mig om bibelske ting. Argumenterne har ofte været at man ikke mente at jeg havde ret til det, eftersom at man mente jeg ikke havde nogen teologisk uddannelse. Nu har jeg da været på bibelskole et par gange før, og har læst teologi, og studeret hermeneutik, kirkehistorie, religion m.v. Men om jeg har det eller ej, er faktisk ikke relevant i denne sammenhæng. Jeg kan ikke bruge det som noget argument overhovedet. Personlig bliver jeg altid bedrøvet over folk som mener, at det kun er folk med en teologisk eksamen, der kan udtale sig om bibelen. Og hvorfor så det?Der er mange grunde hertil. For det første så er store dele af bibelen skrevet af simple mænd, til simple mænd. Hvis vi begyndte at påstå, at det kun er folk med en særlig uddannelse der måtte bruge skriften og udtale sig om hvad skriften betyder, så ville det betyde at vi ville være nødt til at ekskludere flere af bibelens bøger. Fordi disse bøger er skrevet af mænd der gik op imod kirkens skriftkloge, som var begyndt at prædike et andet end det skriften siger. Det kan godt være at de selv mente at de prædikede rigtigt, men reelt set bøjede de Guds ord så det passede til det de ønskede. Eksempel på en bog der skulle fjernes i bibelen ville være Amos bog. Den er skrevet af en fårehyrde, som profeterede imod kirkens folk. Noget man blev ret vred over og sagde han skulle lade være med.Guds folk som ikke var oplært i skriften via de normale metoder, er ofte blevet vurderet som utroværdige af kirkens folk kan vi se i bibelen. Eksempelvis Johannes og Peter der kommer for rådet i Ap.g. kapitel 4. Hvor der står at de undrede sig over dem, for de vidste jo at det var ulærde mænd de stod overfor. Men værst af alt er at den argumentation også er blevet brugt overfor vores frelser. Eksempelvis i Johannes 7.14-15:

“Først midt under festen gik Jesus op på tempelpladsen og begyndte at undervise. Jøderne undrede sig og sagde: »Hvordan kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?”

Så hvis det virkelig passede at man skal have teologisk uddannelse og eksamen for at kunne udtale sig om bibelske ting, så har vi ikke længere nogen frelser, for Han kunne ikke bestå den test. Men lad os kigge på nogen af de andre konsekvenser.

Middelalderlig kirke
Engang var det jo sådan at bibelen kun var for et særligt udvalgt folk. Præster, munke, biskopper og paver. Almindelige folk måtte ikke læse Guds ord, og den blev kun læst op på latin. Og det var derfor kun muligt at forstå den igennem præsten, som havde fået træning i hvordan han skulle fortolke den. Den skulle vel og mærke fortolkes i kirkens lys. Hvis nogen gik imod dette, så kunne de risikere fængsel og dødsdom. To der døde for den sag var John Hus, og William Tyndale. Tyndale som jo oversatte bibelen til engelsk var europas mest eftersøgte mand, fordi han havde gjort den misgerning at gøre ordet tilgængeligt for den jævne mand. Man ønskede ikke at folk måtte se, hvad det var der egentlig stod i den bog. Efter reformationen blev bibelen fri. Folk kunne selv læse den og det var nu muligt, hvad enten man var bonde, adelig eller præst at sige hvad der stod i Guds ord, og stå fast på det. Det gitter som før var i mange kirker mellem alteret og kirkesædderne, blev nu fjernet, og man lagde en bibel frem der, som alle kunne gå frem og læse i. Så nu var det muligt at vurdere om det præsten sagde var i overenstemmelse med ordet. Man kunne selv se efter. Hvilket fører os til det næste punkt.

Ønsker du sådan en præst?Der er mange med teologisk uddannelse i Danmark. En del af dem er rigtig dygtige til at udlægge Guds ord, og gør et rigtig godt stykke arbejde. Men der er også mange som bøjer Guds ord, og fragmenterer det så det ikke længere er Guds ord, men deres eget istedet. Det gør de på trods af at de har teologisk eksamen.
Men betyder det at deres lære så er godkendt fordi de har teologisk eksamen? Selvsagt nej. Lad os bare tage en klassiker her, Johannes Møllehave.Møllehave mener at det er i orden at have fri sex, og har sammen med sin afdøde kone Herdis, levet et liv i åbent utroskab. Dertil er han universalist og påstår at alle kommer i Himlen, selv Hitler har han engang udtalt. Hvis jeg mødte Møllehave og tog dette op, og så viste ham hvad der står i bibelen om dette, ville det så være i orden at han sagde følgende:“Hvad bilder du dig ind, at sætte mig i tvivl? Jeg har teologisk eksamen og har været præst i den danske folkekirke i mange år. Dertil er jeg også en af de mest populære forkyndere. Så med hvilken ret kommer du til mig, og tror at du ved mere end mig herom?”Om han ville sige sådan ved jeg ikke lige, men jeg ved at andre liberalteologiske præster kunne finde på at sige noget lignende. Hvad er det lige de har misset? De har misset at de ikke har nogen autoritet i kraft af deres embede. At de ikke har nogen autoritet i kraft af deres uddannelse. Og at de ikke har nogen autoritet i kraft af deres evne til at kommunikere og bruge smart retorik. Autoriteten er Guds ord, og ikke noget mindre end det. Præsterne står til ansvar for Guds ord, og skal være underlagt Guds ord. Hvis en præst ville sige til mig at han ikke kan tage hvad jeg siger seriøst fordi jeg ikke har samme uddannelse, gør at jeg vil anse ham for at være en skriftklog på samme nivieau som de skriftkloge som Jesus irettesatte for 2000 år siden. En sådan præst ville jeg bestemt ikke ønske, for han har sat sig selv over skriften i kraft at hans embede, og er dermed ikke længere troværdig

!Godkender det dig?
Men dette godkender aldeles ikke mig. For det samme ord som præsten skal underlægge sig, skal jeg også underlægge mig. Jeg står ikke over Guds ord, og har heller ikke ret til at ændre det til noget som jeg ville synes bedre om. Jeg har en autoritet, og det er Guds ord. Jeg vil bedømmes på Guds ord, og ikke på hvilke titler folk har og ikke har. Hvis jeg påstod at jeg har ret fordi jeg har en godt besøgt hjemmeside, eller fordi jeg har forkyndt Guds ord i nogle år, så var jeg på vildspor. Ligeså meget på vildspor som folk i kirken der tror de har autoritet i kraft af deres titel, uddannelse, eller navn. Vi har ingen autoritet, men vi er under Guds ords autoritet.

Categories
Evig dom Omvendelse Synd

Ulven der dræbte sig selv

Dette er taget fra en historie som angiveligt skulle være foregået i Alaska, en december måned i 1967. I et stykke tid havde en forholdsvis stor ulv, skabt frygt i et lille bysamfund. En ung mand ved navn Langdon havde sat sig for at gøre det af med ulven inden han gik ind i hæren. Her er hans historie frit oversat.

Han gik ud om formiddagen, 8:00, og med hans 22-kaliber riffel, skød han en kanin. Det var en usædvanlig kold dag. Men for Langdon, var det perfekt vejr for hans plan. Han gik ud i køkkenet, fandt en skarp slank  slagterkniv, og drænede kaninens blod. Han gik udenfor i kulden, knækkede skæftet af og lod kniven blive kold som is. Så hældte han lidt af kaninblodet på. Blodet frøs sig fast på den barberbladsskarpe stålklinge. Da blodet var størknet, hældte han lidt af blodet på igen. Og sådan fortsatte han, indtil han havde hvad der svarede til en sodavandsis. Dette var bare en blodis, med en barberbladsskarp kniv inden i sit centrum. Der var måske halvtreds lag blod over kniven, og det tog et stykke tid at fryse den, men bladet var gemt godt inde i blodsisen.

Den nat, skjulte Langdon blodisen ude i nærheden af et træ, gravet en smule ned i sneen. Han kunne ikke selv sove, han ventede på ulven. Den kom på kl 2 om natten, men dens lugtesans fik ulvens tanker væk fra dens oprindelige mål. Den fandt den indbydende is af blod og begyndte at slikke på den. Langdon bemærkede at ulven nød hvert sekund, hvert enkelt slik af blodisen. Han kunne simpelthen ikke få nok. Men samtidig gjorde det iskolde blod hans tunge mere og mere følelsesløs. TIl sidst kunne han ikke rigtig føle hans tunge efter et stykke tid. Men var samtidig så fokuseret på at slikke blodet at den mistede opmærksomheden på alt andet. Den frosne blodis skarpe fare blev ligeså stille blotlagt. Men ulven fortsatte med at slikke, uvidende om at den skarpe kniv nu langsomt begyndte gennemtrænge hans følelsesløse tunge. Han begyndte at bløde fra sin egen tunge nu, og det var nu en smag af sit eget varme blod der blev blandet med kaninblodet. Og jo mere blodet flød, jo mere forførende var det for ulven. Så selvom ulvens tunge nu blev skåret og flænset i større og større stykker, var der ikke noget der stoppede ham, for blodet flød frit , og det begejstrede ham at han havde fundet en sådan magisk kilde af endeløs glæde. Så fantastisk en følelse af velvære. Da kniven var fuldt eksponeret, var det for sent, Udyret kollapsede af blodmangel oven på kniven. Og der ville den ligge så alle kunne se den næste morgen, så alle kunne se at dens begær efter blod, var det der dræbte ulven.

Vi er ikke forskellige
Menneskets begær efter synd virker på samme måde. Vi søger synden og ønsker at den skal give os tilfredsstillelse. Og når vi først dykker ned i den, forfører den os så vi ikke opdager at vor lyst til den er det samme som dræber os. Ødelægger os, og gør os mere og mere skyldige overfor Gud.

Gud kunne have ladet os være. Han kunne have ladet os svælge i synd til vi døde og så lade os gå til Helvede uden at have advaret os. Men det gjorde Han ikke. Han blev menneske og kom hertil og bar vore synder på korset. Betalte al vor skyld. For at dem der ville indse at deres liv var elendigt, for dem der ville indse at de levede et liv i oprør mod den Gud der havde skabt dem, kunne få lov at vende om fra deres eget liv, og få nyt liv i Kristus Jesus.

Men for dem der vil leve deres eget liv, og er tilfredse med det liv de lever. For dem vil det være afgrunden der er i vente. En afgrund som tyngden af deres egen synd vil trække dem ned i. Det er de syndere der hellere vil leve i synd, hellere vil leve i urenhed, end de vil vende om til den Gud der har sørget for at de kunne undgå den kommende dom.

Categories
Evig dom

Helvede er et stort endorfint-frit område

Når folk kommer svært til skade, sker det at hjernen vælger at frigøre endorfiner. Disse endorfiner er smertedæmpende, og har den samme virkning som morfin. Endorfiner er et naturligt stof som findes i os, men kun er til brug i nødsituationer. Det er ganske fornuftigt at Gud har udstyret os med smertedæmpende funktioner. Men endorfiner findes kun i denne verden.

Jeg har flere gange mødt folk som har erkendt at de er på vej til Helvede. Men alligevel ikke vil vende om til Jesus og frasige sig deres syndige livsstil. De samme mennesker kan godt finde på at sige, at de nok vænner sig til varmen. Eller det er jo der deres venner er, så de kan vel ligeså godt tage derned og hygge sig. En har ovenikøbet givet beggrundelsen at hans humor ikke passer til Himlen, men mere til Helvede. Problemet er blot at intet af dette vil komme til at passe for nogen af dem.

I Helvede er der ikke nogen der taler sammen, hygger sig, eller fortæller sjofle vittigheder. Dertil er der ingen der nogensinde vil vænne sig til varmen. For der står i Åbenbaringen 14.11:

“Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat”

Og i Mattæus 10.28 står der:

“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.”

Det er altså mere end blot en sjælelig tilværelse man har i fortabelsen. Det er ligeså meget en fysisk tilværelse, og den er forfærdelig. Man vil blive pint i al evighed og man vil aldrig finde hvile. Der er ikke længere nogen endorfiner som dæmper smerten for dem der er i Helvede. Helvede er for dem der valgte deres egen vej, og kun ville have Guds gaver, men ikke ville kende gavegiveren. De viste at de hellere ville leve uden gavegiveren, og de har fået det de ønskede. En evighed uden Gud, men de har også fået en evighed uden Guds velsignelser og gaver. De har fundet ud af at alt det de elskede i denne verden, kunne de ikke tage med i Helvede. Med undtagelse af en ting måske, deres syndige begær. Men i Helvede kan de aldrig nogensinde få dette begær opfyldt. Der er kun plads til at fokusere på smerten og fortvivlelsen over ikke at have taget imod det kald fra Jesus, som de fik da de gik på jorden. En smerte og fortvivlelse som vil kunne mærkes til fulde, for fortabelsen er et sted helt uden endorfiner, et sted uden hvile.

Categories
Bibelen Kommentar til medierne

Den glemte skat der bare skal findes frem

For nogle år siden kunne man læse, at nogen havde fundet ud af at de var 50 millioner kr. rigere end de havde regnet med. En afdød læge havde nemlig haft sin gamle bil, en Bugatti 57S fra 1937 stående i sin garage frem til i dag. Der havde den stået siden tredserne. Den var samtidig i en usædvanlig god stand, og havde ikke kørt særligt langt.

Hvordan ville du have det?
Forestil dig at du har levet dit liv, uden at vide at du ude i garagen havde en formue stående. En formue som ville gøre dig økonomisk uafhængig. Jeg har en formodning om at hvis det skete for dig, så ville det betyde at du ville blive ret glad, for at sige det mildt. Men ville du ikke samtidig synes at det var ret tåbeligt, hvis du godt vidste at du havde en formue ude i garagen stående. En formue som du uden problemer ville kunne få meget gavn af. Men alligevel en formue som du ikke ville gå ud og støve af, for at se den i sin glans og samtidig få formuen frigivet.

En kirke med en gemt formue?
Sådan er mange kirker i dag. De har en formue stående i deres bibel, som blot skal forkyndes klart og tydeligt. Men det vil de ikke. De vil hellere prædike noget der ligner sæbebobler. Sæbebobler ser jo flotte ud. Vi har nok alle løbet efter dem som børn og forsøgt at fange dem. Vi var fascineret over deres farver og svæveriske tendenser. Men når vi fik fat i dem viste de deres sande natur. De var tomme. Nogle har måske endda prøvet at fange dem på tungen (jeg har faktisk). De smager på trods af deres ydre skønhed elendigt.

Sådanne budskaber bliver forkyndt i dag. Budskaber som lyder flotte, men er fuldstændig uden guddommeligt indhold. Og hvis man prøver at gøre dem til virkelighed, viser det sig på sigt at de giver en dårlig smag i munden.

Kom dog tilbage til at forkynde det skønne værdifulde og dyrebare Guds ord. Vi er ikke blevet bedt om at bøje det eller gøre det smart. Vi er fået det hverv at prædike det klart og tydeligt. For der kommer skatten til udtryk allermest klart og skønt.

Historien om den sjældne Bugatti kan du forresten læse her: http://politiken.dk/indland/article622368.ece

Categories
Bibelen Hvem er Gud? podcast Prædikener Troens forsvar

Kan man prædike udfra en slægtstavle? Podcast

I går gik jeg igang med at prædike udfra Mattæusevangeliet. Det er planen at gennemgå hele bogen som en lang prædikenserie. Så det tager nok nogle år, men jeg tror det bliver godt at tage det hele med og derved at få en god balance i forkyndelsen, og ikke bare tage de områder ud af bibelen, som jeg har lyst til at prædike over. Men hvad gør man så når den bog man har valgt at gå igennem, starter med en slægtsbog? For sådan starter Mattæus. Istedetfor at starte med et eller andet enormt fangende, og hæsblæsende som en moderne film ville gøre, så starter Mattæus med en opremsning af Jesu slægt.

Hvorfor er den der, og hvad vil Gud fortælle os med den slægstavle? Fantastiske ting dukker op når vi begynder at dykke ned i hvem der er i denne slægsttavle. Såsom at kvinder har ligeså stor værdi som mænd, at vi ikke kan sige at Gud ikke kan bruge en som dig og mig, men at Gud kan bruge hvem Han vil som Han vil.
Derudover bliver der også gjort op med et par myter om Jesu mor, som den romersk katolske kirke har forsøgt at pådutte kirken, selvom det intetsteds kan dokumenteres.

En lille ting som jeg starter med, som jeg tror mange kan nyde godt af, er hvad der kendetegner Ny testamentes forfatterne. De har et fokus som peger væk fra dem selv, og istedet hen på Kristus. Mattæus er en af dem som allerbedst viser dette. Hør selv hvorfor i podcastet her.

Categories
Bibelen Uncategorized

Mattæus-evangeliet: Hvad sagde Jesus egentlig?

På søndag går jeg i gang med at prædike udfra Mattæus-evangeliet. Det kommer nok til at tage nogle år at gå igennem, men så ved jeg da hvad jeg skal prædike over. Hvorfor har jeg så valgt at tage den? Det er der et meget enkelt svar på. Mattæus-evangeliet er den bog i bibelen som har allermest med om hvad Jesus sagde. De bibeler der har rød skrift der hvor Jesus taler, viser at Mattæus har ca halvdelen af ordene dækket som rød skrift. Så hvis man vil vide hvad Jesus sagde, så er det ofte en god idé at finde det i Mattæusevangeliet.
Folk har ofte nogle underlige ideer om hvad Jesus sagde og mente, men det er en god idé at kigge efter selv. Derfor foreslår jeg nogen gange folk der tror de ved noget om Jesus (men reelt set viser de ikke er særlig vidende) at læse denne bog, for den skærer helt igennem hvad Jesus sagde og mente.
I min opstart vil jeg udover at give en kort introduktion til bogen, tale udfra den stamtavle som Mattæusevangeliet starter med. Den stamtavle har langt større betydning end man lige tror ved første indtryk. En lille sjov ting som stamtavlen viser, er bl.a. at bibelen ikke er et eventyr. Hvorfor det er tilfældet er der flere forklaringer på som jeg vil vise noget af på søndag. Et andet område som bliver taget frem, er hvorfor Jesus er kvindernes frigører nummer et. Der findes ikke nogen der som Jesus Kristus har frigjort kvinderne så meget som Ham. Hvordan det kan ses i en slægstbog er overraskende.

Categories
Kirke

Fristelsen som Mikas præst sagde ja til

Hvor mange kirkeledere er som Mikas præst der sagde ja til at blive præst for en stamme istedet for en familie? Fristelsen til at få en stor kirke, istedet for at holde fast i en klar og sund forkyndelse af Guds ord, er på grund af vort kød nærliggende. Mikas præst blev lokket til at vælge størrelsen fremfor trofastheden da danitternes slægt fristede ham med følgende tilbud:
“Vil du hellere være præst for én mands hus end for en stamme og slægt i Israel?” Dommerbogen 18.19

Kirkeledelse handler ikke om at få en stor kirke, men om at være trofast i forkyndelsen af Herrens ord, og tage sig af Hans får. Hvis en kirke bliver stor og man har holdt fast i dette, fremfor at få vækst ved menneskelige metoder, så er det Gud der har givet væksten og Gud der får æren for det. Er det derimod menneskers metoder der er skyld i det, så er det til menneskers ære, og det er ikke bibelsk. Hvem tjener vi, Gud eller mennesker?

 

Hvis du ikke kender til historien om Mikas præst, kan du høre den på dette link, som har en ret voldsom afslutning: https://sand.omvendelse.dk/300000-kr-om-aret-og-fri-bil-podcast-1830.htm?trashed=1&ids=12588

Categories
Kirke Livet som kristen

Hvilke tegn har man på at man er født på ny?

Jeg har mange gange hørt om ungdomsgrupper i nogen kirker, som efter deres ungdomsmøder om fredagen (eller lørdagen), gik i byen og opførte sig som folk nu gør, når de går i byen i weekenden. Jeg ved at det er et problem man har diskuteret i flere kirker, og som man har forskellige ideér til hvordan man kan løse. Man har eksempelvis forsøgt at løse det ved at gøre ungdomsmøderne mere smarte, indføre bowling istedet for forkyndelse, gøre møderne mere afslappede og hyggelige. Men intet af det er en reel hjælp når det kommer til stykket.
Her vil jeg gerne erkende min egen skyld, for jeg har selv været med til at afprøve disse menneskelige løsninger. Jeg har ovenikøbet talt til møder, hvor jeg har forklaret hvorfor kristne ikke kunne leve med et ben i verden og et ben i kirken, og er vidende om at andre har gjort det samme i en god mening. Men vi er som regel gået fejl med den forkyndelse. For vi glemmer hvem det er, der har lyst til denne verdens glimmer og hvem der ikke har. Jeg burde have givet evangeliet dengang, istedet for at prædike hvordan man skal leve som kristen, når sandheden nok har været at en stor del af dem ikke var genfødte kristne. Ikke alle, men nogle.

Et nyt menneske
Da jeg blev frelst, gad jeg ikke længere drikke mig fuld og gå i byen. Glæden ved den slags forsvandt. Hvis jeg prøvede det, ville jeg nok have vågnet næste morgen med en dårlig samvittighed, som ville betyde at jeg havde endnu mindre lyst til det end før. Hvorfor egentlig det? Jo, fordi jeg var født på ny. Prøv at se hvad Johannes skriver her:

“Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.” Første Johannes 3.9

Nu skal vi ikke gå hen og misforstå dette vers, således at man ikke kan fejle som kristen og gøre rigtig dumme ting. Det er ikke det der er tale om. Der er tale om at en kristen ikke kan leve i synd. Vi kan ikke fungere i en syndig livsstil. Dette er også med til at vise, at vi er anderledes end verden. For det verden har at tilbyde, interesserer os ikke længere. Det er kun tomhed i forhold til det Gud har til os. Men eén der ikke er født på ny, vil ikke kunne forstå dette. En ufrelst kan ikke se skønheden i Jesus, og i at leve et gudsfrygtigt liv. For dem er det en dårskab og en kedsommelighed. Mange af de ufrelste der kommer i kirkerne, vil uden problemer kunne gå i byen efter et møde og opføre sig som verden, uden dårlig samvittighed. De kan ikke se at prædikanten skulle have ret, for prædikantens formaning om at leve gudsfrygtigt er for den ufrelste dårskab. Men for den omvendte er det åndelig mad.

Hvem skal vi give åndelig mad?
Istedet for at formane de ufrelste og forsøge at “disciple” dem, burde vi istedet prædike synd, dom og retfærdighed, så de også kan se at de er fortabt uden Gud. Jeg ved godt at der er mange der så vil svare, at det vil medføre at en del af dem vil forlade kirken. Til det kan jeg kun sige, at så må vi lade dem gå. Hvorfor skulle vi bruge tid på folk der ikke vil omvendes, men bare komme i et kulturelt socialt fællesskab der giver dem falsk tryghed. Når man burde bruge tid på at give de kristne åndelig mad, som vil holde dem tæt til Gud.
Er det ikke vigtigere at sørge for at give åndelig mad til dem der vil have åndelig mad, end at give tomme kulhydrater til en flok der alligevel ikke vil leve deres liv for Kristus eftersom de ikke tilhører Ham? Og er vi ikke kaldet til at give fårene mad, og ikke gederne, som Spurgeon ville have sagt det?

Categories
Bibelen Evig dom Kirke

Evangeliet må være centralt i enhver prædiken

Da jeg var i Californien til Shepherds Conference, havde jeg fået lavet nogle visitkort til anledningen. Jeg ved at amerikanerne er rimelig hypede på det med at give visitkort, så jeg kunne ligeså godt være godt forberedt. De er ofte gode at give ud, når man møder interesante personer. Udover hvem jeg var, og hvor jeg kom fra stod der i bunden af kortet “The gospel must be central in every sermon”.

Den fik jeg rigtig mange gode kommentarer til, hvilket jo var helt rart, da det ikke er noget man generelt anser som så vigtig mere. Men det er af absolut stor og vigtig betydning, at evangeliet er indeholdt i enhver forkyndelse. Hvis den ikke er det, så er der altid en øget risiko for at den vil tendere til enten farisæerisme, fordi den kommer til at handle om hvad VI skal gøre. Eller den kan tendere til antinomianisme (læren om at loven ikke eksisterer mere) og dermed kommer til at handle om at vi ikke behøver gøre noget som helst. Begge grøfter er farlige at ende i, og begge grøfter er ikke istand til at forklare de paradokser som bibelen har.

Bibelsk fokus
Det er interessant at se hvorledes de prædikener som vi læser i apostlenes gerninger har en meget høj fokus på Kristus. Ikke en eneste af dem handler om hvordan man kan få succes, blive rig, eller få mere selvværd, eller komme i kontakt med dit indre jeg etc. Nej de handler om Kristus. Se eksempelvis Paulus forsvarstale til Agrippa i apostlenes gerninger 26.22-23:

“Indtil denne dag har jeg da ved Guds hjælp kunnet træde frem og vidne for store og små, og jeg siger ikke andet end det, profeterne og Moses har sagt skulle ske:  at Kristus måtte lide, når han, den først opstandne fra de døde, skulle forkynde lys for både folket og hedningerne.”

Denne fokus på Kristi gerninger, død og opstandelse er noget vi ser gentagne gange i denne bog. Nogen gange kan man nærmest tænke “hvorfor bliver de dog ved at tale om dette, kan de ikke snart tale om noget andet”. Men nej det gør de ikke, for det var så vigtigt at få Kristus forkyndt. Paulus havde fundet ud af vigtigheden af dette, at han til korinterne skrev:

“Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom,  for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.” Første korinterbrev 2.1-2

Han kunne have fortalt om sig selv, og alle hans fantastiske oplevelser med Gud (og der var mange). Han kunne jo have fortalt hvordan han var blevet taget til Himlen. Ja han kunne have skrevet en hel bog om det, men det gjorde han ikke, for der vigtigere ting at få sagt og skrevet. Nemlig evangeliet om Jesus Kristus. Paulus havde fattet at det er af yderste vigtighed at evangeliet er centralt i enhver prædiken, og det skal prædikanterne i dag også være klar over. Hvis det ikke er evangeliet de prædiker, så er de ikke i Guds plan. Hvis der ikke er plads til evangeliet i deres forkyndelse, så har de sat sig over Gud, og gjort sig klogere end Gud. For de viser at de anser deres egne ideer, eller en eller anden smart bog de har læst, er vigtigere at få talt om, end det evangelium der kan frelse folk fra evig fortabelse, og kan give evigt liv hos Gud i Himlen istedet.

Men det er svært
Det kan være svært hvis man ikke er vant til dette. Men hvad gør man så? Lyt til andre gode prædikanter der formår at gøre det. Som kan prædike udfra hele bibelen og se evangeliet i det. Evangeliet er at finde overalt i bibelen. Nej, ikke i fragmenter som vi tager ud og gør til en entydig sandhed udenfor dens kontekst. Men evangeliet er  at finde overalt i de historier og begivenheder vi finder i bibelen. Såvel gamle som det nye testamente. Hvis du kender evangeliet, så er det nu ikke så svært at finde. Men kender du det ikke, så kan det være svært at gennemskue hvor evangeliet er i bibelen. Men så må du jo finde ud af hvad det er. Hvis du ikke kender det, så tryk på nogle af ikonerne ude til højre foroven. Dem om synd, Gud, Helvede m.v. Evangeliet er forklaret i dem, så det burde give mening og sammenhæng.

Categories
Kirke podcast Prædikener

Kirkehistorien er af absolut stor betydning for den kristnes forståelse

En af de mindre seminarer jeg var med til på Shepherds Conference for nylig, var om kirkehistorie. Nathan Busenitz konkluderede meget skarpt at kirkehistorie er så vigtigt, at Gud valgte at en hel bog i bibelen skulle handle om kirkehistorie. Nemlig apostlenes gerninger. Dette var en af de undervisningssessioner som hamrede godt og grundigt fast at doktrinerne frelst ved tro alene, ved Kristus alene, og til Guds ære alene ikke er noget som kun kom frem efter reformationen. Tværtimod viser det sig hvis man undersøger historien, at disse doktriner har kirkefædre, præster, lægfolk og almindelige kristne været parat til at dø for igennem de sidste snart 2000 år.


Lyt med på denne befriende undervisning som du kan bruge til at blive godt og grundigt overbevist om at reformert kristendom, ikke er noget nyt, men noget Gud startede på pinsedag om ikke før.