Svend Løbner fra Kirkeligt Medieakademi som også er forfatter og freelancejournalist har spurgt om vi kan tage en offentlig debat om de ting jeg har skrevet om dele af hans arbejde. Derfor har jeg skrevet dette indlæg som er opstarten på den debat, som vil fortsætte her nedenunder. Det handler ikke nødvendigvis om at Svend Løbner og jeg skal være enige om alle punkter, men vi vil tage en åben debat, og på et niveau så vi kan respektere hinanden på trods af vore forskelle.
Kære Svend
Tak for invitationen til en debat. Det sætter jeg pris på og mener er forbilledligt. Lad mig starte med at erklre at der bestemt er ting som vi begge to er enige om. Hvis man læser din blog er der flere indlæg som jeg også ville kunne skrive under på isoleret set, og som jeg mener er gode at tage op. Men det at man kan være enige om nogen punkter behøver jo ikke betyde at man siger god for alt. Og nej man behøver ikke være enige i alle ting, og det er jeg sikker på vi er enige om.
Der hvor jeg mener filmen knækker, er når du i det som jeg ser som et forsøg på som journalist at ”finde den gode historie”, skriver artikler som omhandler danske berømtheder hvori de bliver fremstillet som om de er kristne. Når sandheden er at deres liv tydeligt viser de ikke er kristne. De to eksempler jeg har taget op før, er artikler med og om emeritus folkekirkepræst Johannes Møllehave og skuespillerinden Lone Herz.
Ganske kort så er Johannes Møllehave kendt for at være universalist, hvilket er en af de mest ødelæggende vranglærer i kirken, har levet i offentligt og åbent utroskab sammen med hans nu afdøde kone Herdis Møllehave. Han har skrevet offentligt at hans seksuelle fetich er sadomasochisme, og bruger det som argument for at han og Herdis var nødt til at leve i et ”åbent seksuelt forhold”.
Lone Herz har bl.a. indspillet en CD-udgivelse af det gnostiske skrift Thomas-evangeliet (til dem der ikke er bekendt med gnosticisme så var den en modvækkelse under urkirkens tid som havde langt flere ligheder med buddhisme og panteistisk religion end det havde rødder i kristendom. Bibelen viser at gnosticisme var en lære som blev holdt udenfor den kristne kirke). Derudover har Lone Herz offentligt talt om at hun har støttet sin mental handicappede søn Thomas til sex med en prostitueret. Hvilket så vidt vides handler om at hun mener handicappede også skal have lov at have et seksualliv. Det sidste modsiger jeg hende ikke, men ligefrem at det skulle ske ved at benytte sig af prostituerede er at overskride en grænse. Så har hun også et bibelsyn som er meget lavt, hvilket jeg forklarer nærmere i indlægget her: https://sand.omvendelse.dk/svend-lobner-madsen-anbefaler-gnostikeren-lone-hertz-3874.htm.
Jeg har ikke noget personligt udestående med de to personer. Jeg tror de er flinke og rare mennesker, men de viser med deres liv og udsagn at de ikke er genfødte kristne. Bibelen siger at en kristen er en der er anderledes, og det på en måde så det er synligt.
”Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” Anden korinterbrev 5.17.
Der står ”SE, noget nyt er blevet til” Det er altså synligt at man er en ny skabning, og det er ikke det vi ser hos disse to. Både deres lære (universalisme og anbefaling af gnostiske skrifter) og deres gerninger (her seksuel synd som bibelen fordømmer) er ikke noget der skal finde sted hos kristne. Paulus siger direkte at den slags ikke skal finde sted hos os.
Jeg kan ikke forstå årsagen til at man skal have den form for historier i noget der kalder sig et kristent medie (Den tværkirkelige avis Udfordringen). Med mindre det skyldes at vi ikke har samme forståelse for hvad en kristen er og ikke er. Jeg mener at den slags artikler skaber mere forvirring end gavn.
Jeg kunne godt komme ind på vores debat om synkretisme igen, men måske skal vi lade den lægge indtil videre. Den har vi også tager før. Jeg ser frem til at læse dit svar.
___________________________________________________________________________________________
Kære René Vester,
Tak fordi du vil tage debatten på et sobert grundlag. Jeg tror vi begge er interesseret i at afdække sandheden – ikke kun i at få ret.
Inden vi går ind i de konkrete artikler og personer kunne jeg tænke mig at fortælle dig hvilke præmisser, jeg skriver ud fra. Præmisserne er grundlaget for min argumentation.
I den ene præmis er der to poler: Gud og mennesker.
Jeg tænker tit på, hvordan det må være at stå foran Guds trone en dag og stå til ansvar for mine ord og handlinger. Her tænker jeg meget på, hvordan Gud har åbenbaret sig i Jesus og at det netop er det Jesus ville have sagt og gjort, der er målestokken. Han er mit ideal. Samtidig er jeg umådelig glad for at jeg kan komme til ham og modtage tilgivelse, når jeg siger eller gør noget forkert.
Jeg prøver også at komme mennesker i møde. Når jeg skriver om dem, prøver jeg at forstå hvordan de har det, hvor de er henne i deres forhold til Gud og hvordan de er kommet frem de slutninger, de mener er sande. Når jeg fx skriver om mødet mellem religioner, prøver jeg at tænke: Det er mennesker, det her handler om – ikke kun religiøse læresystemer. Religioner er rimeligt statiske – nogle mere end andre. Religiøse mennesker bevæger sig, lærer, udvikler sig. Og det synes jeg er spændende.
Her kommer vi til yderligere to poler i min anden præmis: Alle mennesker er på vej og det er Gud, der dømmer.
Gud er det eneste her i universet, der er fuldstændig stabilt og entydigt. Alt andet bevæger sig, udvikler sig. Også mig selv. Jeg havde én opfattelse af Gud, da jeg var barn. Nu har jeg lært Gud bedre at kende og mit forhold til ham er blevet dybere, udvidet. Han er både mere vidunderlig og mere nådig, end jeg før har turdet håbe på! Og for at sætte det på spidsen: hvis jeg skal dømmes en dag, vil jeg hellere blive dømt for at have været for barmhjertig end for det modsatte. Jeg har fuld tillid til, at Gud dømmer mig retfærdigt, så det overlader jeg trygt til ham.
Det indstilling præger naturligvis mit forhold til andre mennesker, også dem, jeg interviewer. Jeg giver dem samme rummelighed, som jeg selv oplever i mit gudsforhold. Jeg er på vej, og det er de også. Jeg har fejl, og det har de sikkert også. Og fordi vi er i samme båd kan vi snakke sammen og endda lære af hinanden. Det betyder også, at der kan være et gran – ja meget mere – af sandhed i det, Johannes Møllehave siger, som jeg kan lære af – selv om Johannes ikke lever efter min opfattelse af, hvad et liv som kristen bør være. Det samme gælder Lone Hertz. Jeg tænker tit på apostlen Peter, der spurgte Jesus om, hvad der skulle ske med Johannes. Jesus svarede: Hvad angår det dig! Vi skal med andre ord hver især følge Jesus efter bedste overbevisning og ikke dømme de andre.
Men hvor er jeg så henne? Flyder det ikke for mig? Her er det på sin plads at nævne to poler i en tredje præmis: Gud har inspireret Bibelens forfattere – og åbenbarer sig stadigvæk for mennesker.
Jeg tror, Bibelen er inspireret af Gud – fra 1. Mosebog til Johannes’ Åbenbaring. Den er ikke – som islam lærer om Koranen – dikteret af Gud ord for ord. Der har været mennesker ind over, mennesker som har levet i en bestemt kultur og har udtrykt sig i et udbredt sprog på den tid. Både menneskets forståelse, samfundets indretning og selve sproget udgør filtre eller koder, som det så er vores opgave at tyde ud fra vores egen tid, kultur og sprog. Med det vil jeg bare sige, at selv om Bibelen er inspireret af Gud, har han overladt til mennesker at formidle og dermed også at fortolke.
Samtidig er det vigtigt at fastslå, at Gud stadig åbenbarer sig. Ikke sådan at det principielt modsiger Bibelens ord. Men sådan at det skal implementeres forskelligt i forskellige situationer. Det oplever jeg i hvert fald. Jeg kan ikke slå op i Bibelen og få at vide hos en af profeterne om jeg skal udgive en bog. Men jeg kan udlede af Bibelen, at det kristne budskab til enhver tid skal udbredes og endda med Bibelen i hånden få bekræftet at bogmediet er et særdeles godt redskab til dette. Sammen med fred i hjertet, andres vejledning osv. kan jeg komme til den slutning, at jeg skal skrive bogen.
Alle tre præmisser indeholder en ”buffer”, der hedder, at vi er fejlbarlige mennesker, at vi er på vej og at Gud også åbenbarer sig successivt. Som det hedder i Ordsprogenes bog: Den retfærdiges vej vokser i glans indtil højlys dag. Eller som Paulus skriver: ”Da jeg var barn tænkte jeg som et barn, men nu…”
Jeg kunne nævne flere præmisser, men vi er enige om at holde debatten kortfattet. En præmis, jeg dog vil nævne, er at jeg regner med at mine læsere kan bedømme teksten selv. Selv om vi som kristne skal blive som børn på ny, behøver vi jo ikke at få alting ind med skeer. Så når enten Møllehave eller muslimer bliver interviewet, kan vi selv tænke os til, at det netop er deres udtalelser med deres meninger, og ikke noget som er ensbetydende med journalistens eller avisens holdning. Man kan jo vende det om og spørge: Hvor skal vi sætte grænsen? Skal en kristen avis altid kun skrive om det, der er almen konsensus om i hele Guds verdensomspændende kirke? Det bliver i så fald en meget tynd avis.
Nok om det. Jeg glæder mig til at læse dit svar, René, og fortsætte dialogen med dig. Jeg vil gerne prøve at sætte mig ind i, hvordan du tænker og forstå, hvilke præmisser, der danner grundlag for dine holdninger.
Gud velsigne dig!
Kærlig hilsen, Svend
_____________________________________________________________________________________________
Til Læserne: Svend og jeg vil nedenunder i kommentarerne i løbet af tiden have en debat. I første omgang er det en debat kun imellem Svend og jeg, men vil sandsynligvis senere blive åben. Vi vil forsøge at holde os til ikke alt for lange kommentarer så vi kan holde os til den tråd vi debatterer.
Her er de relevante indlæg som har været medvirkende til denne debat:
https://sand.omvendelse.dk/svend-lobner-madsen-anbefaler-gnostikeren-lone-hertz-3874.htm
https://sand.omvendelse.dk/svend-l%c3%b8bner-madsen-viser-sit-sande-jeg-1458.htm
https://sand.omvendelse.dk/svar-til-svend-l%c3%b8bner-madsen-1907.htm
https://sand.omvendelse.dk/druk-seksuel-umoral-og-universalisme-i-kirken-3388.htm
https://sand.omvendelse.dk/reaktioner-pa-indlaegget-om-m%c3%b8llehave-og-kirken-3395.htm