Month: August 2010

Categories
Falsk Lære

Branhams argumenter lyder moderne, men er de troværdige?

Et ret berømt filmklip med William Branham er denne her, hvor William Branham fortæller om sig selv, og ikke rigtig noget brugbart om Jesus. Hvis du kigger videoen igennem, vil du høre ham tale om et særligt lys der angiveligt var over ham som baby. Det lys siger han så har fulgt sidenhen i livet. Der er ovenikøbet et billede af ham hvor man kan se det lys være over ham. Dette lys skal ifølge hans egen forståelse, være den samme Herrens engel som ledte israelitterne igennem ørkenen.

Derefter fortæller han en lille smule fra bibelen, men istedet for at bruge det til at forkynde Guds ord, så bliver det brugt til at godkende de åbenbaringer Branham senere hen har fået. De åbenbaringer bruger han så ret meget tid på. Lige præcis dette er noget der ofte kendetegner falske profeter. De er gode til at tale om dem selv, og om hvordan Gud har talt til lige netop dem, og om hvor meget Gud bruger dem. Nu vil jeg godt slå fast, at jeg bestemt tror på at Gud kan tale til os i dag. Hvis Han ikke talte til os, ville der jo ikke være nogen der blev frelst. For vi kan kun komme til Jesus når Faderen drager på os. Og Hans dragning er også en måde at tale til os på, og sker på flere niveauer. Og for det andet betyder det ikke at det er forkert at komme med vidnesbyrd om hvordan Gud har brugt os. Men når vi som her har at gøre med en der har en meget stor fokus på HANS oplevelser, på hvordan HAN har oplevet at Gud har talt til ham. Så kommer det med andre ord til at handle om William Branham, og ikke Jesus Kristus. Fokus bliver helt forkert.

Dette sker faktisk også mange andre steder i dag. Og sker i vore egne kirker. Folk der prædiker sig selv, istedet for Kristus. Folk der prædiker deres oplevelser som de bruger til at argumentere for at deres budskaber er fra Gud selv, og dermed gør dem til troværdige vidner. Men sandheden er den, at det ikke er vore personlige åbenbaringer som skal godkende om noget er fra Gud eller ej. Det er Guds ord, der er autoriteten, og ikke hvad jeg oplever, føler eller har lyst til at mene.
Mange folk har jo igennem tiden haft åbenbaringer af den ene og anden grad, og brugt såkaldte englebesøg som dokumentation for at deres åbenbaring er troværdig. Men når Paulus skriver følgende i galaterbrevet 1.8:

“Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han.”

Så har vi Guds ord, for at englebesøg ikke er et argument i sig selv. Tværtimod så siger Paulus at det er evangeliets sandhed som vi har fået givet i Guds ord, som vi skal holde fast i, og ikke skifte ud med noget andet. Heller ikke selvom det nye kommer med store tegn og undere. Branhams argumenter holder med andre ord ikke. Men det er stadig en moderne metode, som folk i kirkerne benytter sig af i dag, til at få godkendt deres tjenester. Det vil jeg gerne give nogle eksempler på formentlig næste gang.

Se første afsnit På dette link

Categories
Falsk Lære Mirakler

William Branhams efterfølgere

Hvis man går tilbage i historien og ser lidt på falske vækkelser indenfor dele af det karismatiske kirkeliv, er William Branham en mand der er svær at komme udenom. For rigtig mange gange viser det sig at falske profeter som fejagtigt er godkendt som Guds profeter, igen og igen henviser til William Branham. Og det gør de som om han er en særlig stor profet. Mange henviser positivt til Branhams lære uden at vide at det er noget de har fra Branham eller en efterfølger af Branham. Hvilket har skabt ret meget forvirring, særlig i den karismatiske del af kirkelejren. For hvem er William Branham egentlig? Jeg har skrevet om ham før, men på grund af nogen debatter jeg for nylig har haft med nogle ekstreme karismatikere, tror jeg det er en god idé endnu engang at tage Branham op.

Hvem var William Branham?
Noget som var ganske særligt ved Branham var at der skete mirakuløse ting rundt om hans arbejde og liv. Noget af det er påstået, mens andet ser ud til at være åndeligt. Men om det er det ene eller andet, er i denne sammenhæng ikke så vigtigt. Hvad der er mere vigtigt er at se hvad William Branham prædikede, og vurdere om det virkelig kan være i overenstemmelse med bibelsk kristendom.
Men Branham havde mange historier om ham selv. Hvordan et lys flere gange var set ovenover ham, eksempelvis lige efter han var blevet født. Hvordan folk fra den okkulte verden havde kontaktet ham og sagt at han var noget ganske særligt, og ville blive brugt af Gud. Og om hvordan Gud havde brugt HAM til diverse ting og sager. Der var altså mange historier som Branham tilsyneladende brugte for at få folk til at godkende ham som en særlig udvalgt profet. Der er noget der tyder på at der var brug for disse historier, for at få folk til at tro på, at det han ellers sagde var fra Gud. Tegnene fra ”Gud”, skulle pointere at budskaberne fra Branham også var fra Gud. Men hvad var det så for budskaber han kom med?
Budskaberne
Man kan finde flere ting i det Branham sagde, som er bibelske. Men som Justin Peters engang sagde: Der skal ikke meget stryknin i et rent glas vand, for at det bliver dødeligt at drikke det. Så det i sig selv at der var gode elementer i forkyndelsen, er ikke nok til at blive godkendt som bibelsk forkynder. Branham havde nogle ekstra åbenbaringer som han tillagde bibelen. Eksempelvis at Eva skulle have haft sex med slangen i Edens have. Derefter skulle hun have været sammen med Adam seksuelt. Og så have fået tvillinger. Den ene skulle så være Kain, og den anden Abel. Men de skulle ikke have den samme far. Dvs en af dem har slangen til far, mens den anden har Adam. Så Branham gør syndefaldet til en seksuel synd, og viser dermed at han skulle have mere viden om dette, end den bibelen viser os. Men bibelen var nu heller ikke det eneste troværdige skrift ifølge Branham. Han påstod at der var to andre steder hvor Gud havde skrevet sandheden. I stjernetegnene, og i pyramiderne. Det sagde han flere gange, eksempelvis som her fra hans prædiken ”Predestined mystery of his will”, hvor han sagde:

” God wrote three Bibles. One of them was the zodiac in the sky. That’s the first Bible. Man was to look up to realize that God is from above. Follow the zodiac. Did you ever study it? It even gives every age, even the cancer age. It gives the beginning, the birth of Christ. What is the first figure in the zodiac? The virgin. What’s the last figure? Leo the lion. The first coming and the second coming of Christ, all of it is written in there.
Then the next Bible was written was in stone, called pyramids. God wrote in the pyramids. If you study them, watch the ancient histories and wars, how they were built before the antediluvian destruction….
The third was wrote on paper—the Bible—for the great, smart, intellectual world to come. Now, as God has moved down through the age, we’re at Leo the lion. We’re at the capping of the pyramid. We’re in the book of the Revelation, at the last chapter.”

Så Branham mente altså at vi kunne finde sandheden I stjernetegnene. Noget som der ikke står nævnt noget om i bibelen. Men som viser sig at skyldes en særlig åbenbaring til Branham. Bibelen viser os heller ikke at pyramiderne skulle være specielt guddommelige, men Branhams åbenbaring siger noget andet.

Treenighedsfornægter
Men noget af det mest alvorlige ved William Branham, var at han fornægtede en af de vigtigste doktriner i kristendommens historie. Han påstod at treenighedslæren var dæmonisk. Samt at hvis man var blevet døbt i faderen, sønnens og Helligåndens navn, skulle man gendøbes, men kun i Jesu navn. Dermed gik han direkte imod det Jesus selv siger om dåbens praksis. For i Mattæus 28. 19 siger Jesus følgende:
”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”

Der er rigtig mange andre meget alvorlige kritikpunkter på William Branham. Men er disse kritikpunkter i sig selv ikke nok til at man kan erklære en mand for en falsk profet? Han kaldte sig selv en profet, og profeterede over folk, nationer og fremtid. Men hans budskaber gik ud over det skrevne ord. Han havde åbenbaringer som lagde ting til skriften. Samt gik imod hvad der er kendt som god gammeldags historisk kristendom, når han gik imod treenighedslæren. Det der så kan undre, er at rigtig mange folk i en hvis del af den karismatiske kirkelejr anser William Branham, for den største profet i det sidste århundrede. Hvorfor de gør det , og hvilke konsekvenser det har for kristne der ikke er opmærksomme på William Branhams indflydelse, vil jeg komme ind på i næste afsnit.

Categories
Kirke

Møde med Phil Johnson om “Et bibelsk lederskab”

Kirken jeg kommer i har haft et internetmøde med Phil Johnson, som er ældstebror fra Grace to you church (Phil Johnson er på mange måder John MacArthurs højre hånd). Vi fik undervisning af ham vedrørende bibelsk lederskab af kirken. Det var rigtig godt at få en god solid bibelundervisning om dette glemte område. Phil Johnson gav os argumenter for kirkeledelse der var baseret på det bibelen siger, og ikke på hvad han selv mener. Han talte en del om at en kirke skal ledes af et ældsteråd. Det ældsteråds kvalifikationer er der bibelske retninger for. Undervisningen blev optaget og hvis optagelseskvaliteten er i orden, vil jeg godt lægge nogle klip ud fra mødet.

Det triste ved den undervisning var at det blev endnu mere klart hvor mange kirker der ikke har et bibelsk lederskab. Mange steder har man et lederskab der er indsat af medlemmerne i kirken ved demokrati. At man som land,kommune og forening bruger demokrati er såmænd fint nok. Men Gud har sat andre retningslinier for kirken. Dem kan vi finde særligt i første Timotheus og i Titus-brevet. Der er nogle krav til dem der sidder i en kirkeledelse, og det er ganske vist ikke nyt for mig. Men det fik mig til at tænke på problemerne i den kirke hvor jeg kom i før, og hvor min forkyndelse var blevet kritiseret af nogle medlemmer der kun besøgte kirken tidligt. Det var menighedsrådet der skulle tage det op, og jeg forventede da klart at menighedsrådet ville vurdere de anklager i lyset af Guds ord. Men der var jeg åbenbart ret naiv. For man besluttede og skrev også, at den kritik der havde været over forkyndelsen (særlig over min juleprædiken som du kan se her: Prædiken fra julefesten), skulle vurderes i forhold til folks meninger, ikke i forhold til Guds ord.

Hvordan i alverden kunne en kirke komme så langt ud, når den skulle vurdere kritik af forkyndere i kirken? Kritik skal en ledelse være åben for. Det ville være forkert andet, men kritik i en kirke skal vurderes udfra Guds åbenbarede vilje i Hans ord. Ikke efter folks meninger og følelser. For vores meninger og følelser er ikke altid, baseret på sandheden. Og desuden skifter folk også mening med tiden, og hvilken mening er så den rette? Med andre ord, vi er nødt til at have en fast base til at vurdere kritik (og meget andet på) og det er Guds ord. Men når menighedsledelsen består af folk der ikke kan påstås at leve op til bare en brøkdel af de krav skriften sætter for en menighedsledelse, hvordan skulle man så forvente at den kirke skulle kunne vurdere om forkyndelsen er i overenstemmelse med skriften. Når ledelsen ikke engang selv har forsøgt at følge skriften med den sammensætning man har for ledelsen.

Siger jeg dermed at man skal gå ud af kirker som har en ledelse som ikke er indsat på den måde bibelen påskriver? Nej, det er ikke hvad jeg mener, for Jesus siger også at “Mine får hører min røst”. Det betyder at hvis man kan se at der er nogle problemer med forkyndelsen, aktiviteterne og at der mangler kirkedisciplin, og hvis man gør ledelsen opmærksom på det, så vil en ledelse der er åben for Guds røst, også høre efter, og tage det til efterretning. Netop fordi at Hans får hører Hans røst. Også selvom de ikke er indsat fuldt ud som der står i bibelen. Men hvor langt bedre vil det ikke være hvis de er indsat ordentligt, og at den ledelse består af folk der har valgt at følge Guds ord, og vurdere alt i lyset af Guds ord? Og ikke lader folks følelser og meninger blive normdannende for kirkens udvikling.

Categories
Bibelen Falsk Lære

Phil Johnson om N. T. Wright (af gæsteskribent)

Jeg (Cameron Buettel) besøgte for nylig USA, og havde det privilegie at interviewe Phil Johnson. For dem der ikke kender Phil, så er han en tordnende prædikant med et skarp og klar tunge. Han fungerer som en slags højre hånd til John MacArthur i Grace Community Church i Sun Valley, Californien. Denne satiriske humor bliver dygtigt vist på hans sjovt nok ret populære blog –Pyromaniacs – som er en rig blanding af reformeret teologi og satire. Phil er også en af verdens førende kendere af det 19. århundredes store prædikant Charles Spurgeon, og driver websiden Spurgeon Archive, som indeholder næsten alt, og alt vedrørende manden der er blevet kendt som prædikanternes fyrste.

Phil Johnson er en fremragende og veldokumenterede kristendoms apologet og jeg var begejstret for muligheden for at stille ham nogle spørgsmål. I denne første del af interviewet spørger jeg Phil Johnson om NT Wright og “The New perspective on Paul”. Hvis du læser en stor del af NT Wright’s arbejde vil du indse, at han har haft en enorm indflydelse på de fleste af de vigtigste lærere inden for emergente bevægelse, især med hensyn til forsoningen. En masse af, hvad Wright siger og lærer er alarmerende, men alligevel tvetydig nok for ham til at han kan overleve som en respekteret “evangelisk kristen”. Phil Johnson har gjort sit hjemmearbejde om dette emne og har nogle skarpe ting at sige.

Categories
Falsk Lære Kirke

“Men vi kan da lære af dem” eller kan vi?

Hvor har jeg mange gange hørt både kirkelige ledere og kirkelige lægfolk sige “vi kan jo godt lære noget af dem” om folk som prædiker et andet evangelium. Disse folk kan ofte se at der er noget galt, det vil de nogen gange godt indrømme. Men de vælger at have have en “positiv” vinkel, ved at stille ovenstående spørgsmål til kritikerne. Nogen gange er det ikke engang gjort til et spørgsmål, man har allerede gjort det til “vi kan jo lære noget af dem”.

Hvad sagde Jesus?
Men Jesus sagde ikke en eneste gang at vi kunne lære noget af de falske lærere på den måde. Han advarede os imod dem istedet. Han sagde at Han ikke havde sendt dem, men at de kom i fåreklæder, men indeni var som glubske ulve. Der var ikke meget “lad os lære noget af dem” , ved Jesu syn på de falske profeter. Men hvis man siger en løgn tilpas mange gange tror folk at det er en sandhed (en metode som Hitler faktisk benyttede sig af, og også stod ved at han benyttede sig af). Et eksempel på det er at mange (selv kristne) tror at Jesus har sagt “enhver er salig i sin tro”, selvom det ikke er noget der kan findes i bibelen.

Men vi er i en tid hvor kristne har ekstremt svært ved at sortere. Folk fra gode kristne kredse kan godt se at Joel Osteens lære ikke er som den i bibelen. Men vi kan jo lære af det. Folk fra traditionelle kirker synes det er fornyende med lidt Rob Bell video til ungdomsmøderne, for de kan jo lære af det. Gamle kirker udskifter forkyndelsen med underholdning og stand-up, bare for at få folk ind kirken, for de kan vel lære af det. Men der er ikke noget at lære. Det skulle da lige være at et tomt udvandet evangelium er ligeså ubrugeligt med underholdning og pseudo-filosofiske dybder, som det er uden alt denne pynt.

Jesus sagde dette:

“Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.” Markus 16.15-16

Læg mærke til at Han ikke sagde vi skulle lave om på Hans budskab, eller sørge for at sige det på en sjov og underholdende måde, eller gøre det ekstremt mærkeligt. Nej, Han sagde ganske enkelt “prædik evangeliet for hele skabningen”. Hvorfor forsøger vi så at gøre det så svært?

Categories
Falsk Lære Mirakler

Bedraget af en østers

Engang for mange år siden var jeg i Lanquedoc, nede i Sydfrankrig. Der oplevede jeg for første gang i mit liv at spise østers. Appetitlige ser de jo ikke ud, når de ligger der i en rynket skal, og ser ret slimede ud. Men jeg har det sådan med mad, at jeg ønsker empirisk erfaring med om det er værd at spise eller ej. Der var tre ting som blev serveret her. Østers, citron og den lokale hvidvin. Jeg dryppede lidt citronsaft på, hældte østersen ned i munden og smagte på hvidvinen. Og der skete et så. Jeg fik en vidunderlig åbenbaring. Dette var simpelthen så smukt og skønt at jeg fik en følelse af, at jeg ikke havde brug for andet end disse tre ting resten af mit liv. Jeg kan ikke forklare med ord hvad der præcis skete, men det var en berusende og opløftende smagsoplevelse som slog benene væk under mig.

Men selvom jeg havde denne vidunderlige følelse af at jeg ikke havde brug for andet en østers, citron og hvidvin resten af mit liv, så vidste jeg godt med min forstand, at det ikke passede. Ligegyldigt hvor godt det end smagte, og hvor godt det end passede sammen, så ville det ikke være nogen god idé at nøjes med denne menu. Jeg ville dø af fejlernæring med tiden. Det ville altså være skæbnesvangert af mig at efterleve den “åbenbaring” jeg havde i Lanquedoc.

Kristenlivet
Sådan bør det også være med kristenlivet. Kristenlivet er ikke kun en følelse. Men det er det efterhånden blevet til for mange, og bliver også omtalt på den måde af nogen. For nogen er det ligefrem blevet til at hvis man ikke har nogen kraftige åndelige oplevelser, så er det tæt på at man bliver anset for ikke at være en kristen (hvilket er en gang ubibelsk vrøvl). At have en åndelig oplevelse er ikke nødvendigvis dårligt. At blive frelst og født på ny, er nemlig den ultimative største åndelige oplevelse man kan have som menneske. Men hvis den åndelige oplevelse ikke er i overenstemmelse med Guds ord, så er det kun en oplevelse, og ikke noget jeg kan bygge på. Ligegyldigt hvor stærkt den oplevelse så end var.

Her kunne jeg godt komme med mange eksempler, både gralle og skøre eksempler. Der er eksempelvis den med præsten der oplevede at gud sagde til ham, at Helvede ikke eksisterede alligevel. Men at alle mennesker kom i Himlen. Han var så overbevist om det, at det blev det han prædikede i kirken. Førhen havde han (så vidt vides) prædiket evangelisk. Hans menighed forsvandt ligeså stille og roligt, og til sidst måtte han lukke kirken. Men igen, hvorfor komme i kirke og høre om noget som ikke har den ringeste betydning alligevel. For hvis vi kommer i Himlen allesammen, så kan jeg jo leve mit liv som jeg selv vil. Jeg har ikke længere brug for en præst til at fortælle mig noget. Præsten her byggede mere på sin åbenbaring, end på Guds ord. Han ville ikke engang lade sin åbenbaring teste af Guds ord. Hans følelse mente han var mere troværdig.

Eller den med kvinden som i lang tid havde ønsket at Gud talte til hende. Hun tager så i sin afmagt med til at møde med en profet, som sjovt nok giver hende et ord, som han påstår var fra Herren. Hun bliver så glad, og begynder at stråle så meget at hendes præst spørger hende hvad der dog er sket. Hendes svar var at Gud havde talt til hende. Hvortil præsten svarede jamen det var da dejligt, hvad har Han så sagt til dig? Gud skulle så have sagt til hende at hun skulle blive missionær i et afrikansk land, og tage derned snart. Præstens fornuftige reaktion på det var: Det der er ikke fra Gud, og du skal omvende dig fra det. For kvinden var gift, havde hjemmeboende børn, og bibelen siger at hendes opgave var at tage sig af hendes opgaver som hustru og moder. Der var ikke noget der frigjorde hende fra hendes familie til at tage til Afrika.
Hendes første reaktion på denne formaning var vrede, for Gud HAVDE TALT. Men efter nogen dage vendte hun tilbage til sin præst og bad om tilgivelse. Hun kunne godt se, at det hele blot var en åndelig oplevelse (men ikke fra Helligånden). Men hun havde sådan gået og tørstet efter Guds tale. Men hendes kendskab til Guds ord, og en fornuftig frimodig præst, hjalp hende ind på rette spor.

To vidner
Vi kan ikke forlade os alene på åndelige oplevelser. Her er det ligegyldig hvor stærke de end kan være, for jeg ved om mange der har haft meget voldsomme oplevelser, som har været dæmoniske. Deres styrke er ikke med til at godkende dem. Vi er nødt til at have en rettesnor, til at vurdere de ting der opleves, og det er Guds ord. Følelser alene gør det ikke, men hvis følelsen er i overenstemmelse med de troværdige skrifter, så har vi noget vi kan bygge på. Der skal være to vidner, som skriften også gentagne gange siger.

Categories
Kirke Synd

Når kirken ikke advarer imod synd

En kirke der ikke advarer imod synd, er en kirke som lader folk gå vild. Konsekvensen af dette er at folk som tror de er frelst, går fortabt fordi de ikke er blevet advaret imod den kommende dom. En advarsel som præsterne er kaldet til at give. Men som kun få af dem er gudsfrygtige nok til at kunne. Men udover at folk går fortabt, så medfører det også at kirkerne bliver fyldt op af folk der lever i synd, og ikke bærer sandt vidnesbyrd om Kristus. Det er ikke uden grund at folk i verden kalder kristne for hyklere.

En kirke der ikke prædiker imod synd, er ikke en kirke der står fast på Guds ord. På trods af at præsten kan se meget religøs ud, og holde meget fine og smukke prædikener om skønheden i livet og hvad man ellers kan sige som lyder godt, men ikke har evangelisk indhold. Hvis præsten ikke prædiker om de ting som Helligånden blev sendt for at overbevise os om, så er det ikke en præst der er ledt af Gud, men sit eget kød. De ting som Helligånden skal overbevise os om, er synd, dom og retfærdighed. Uden en overbevisning om disse, er der ikke nogen grund til at omvende sig. Uden nogen grund til at omvende sig, er der ikke nogen grund til at være en kristen. Uden grund til at være en kristen, er der ikke nogen grund til at have en kirke. Disse kirker som ikke prædiker synd, dom og retfærdighed, er måske kirker i menneskers øjne. Men er det ikke langt vigtigere at være en kirke der lader Guds vilje være afgørende for forkyndelsen, istedet for menneskers ønsker? Er det ikke vigtigere at kirken er ledt af præster der frygter Gud, og ikke mennesker?

Categories
Falsk Lære Kirke

Tozer om moderne tro

Der er sket noget med den lære om retfærdiggørelse ved tro, som Luther overleverede os. Hvad det er, der i virkeligheden er sket, er vanskelig at blive klar over. Det træder ikke klart frem som et ja eller nej, et tydeligt sort eller hvidt. Det er meget vanskeligt virkelig at få fat på, men det, der er sket, er så alvorligt og væsentligt, at det har forandret eller er på vej til at forandre hele det evangeliske syn. Hvis det får lov at fortsætte, kan det meget vel vende helt op og ned på kristendommen og i stedet for vore fædres tro sætte noget helt andet ind. Alt dette kommer så gradvist og fremtræder så uskyldigt, så det vanskeligt bliver bemærket. Enhver, som vil bekæmpe det, vil blive beskyldt for at kæmpe mod vindmøller som Don Quixote.

Den “revolution”, som stille, men sikkert har sneget sig ind, har bevirket, at ordet “tro” har fået en helt anden betydning. Lidt efter lidt har ordet skiftet mening fra, hvad det oprindeligt stod for, til det, vi ser nu. Forandringen er så snigende, at den næppe bliver erkendt, og ikke én rejser sig mod den og advarer. Men de tragiske følger ser vi rundt om os.

Af A. W. Tozer.

Categories
Falsk Lære

Joel Osteen spiser ikke grise

En af mine venner på Facebook, gjorde opmærksom på denne video, hvor vi endnu engang ser Joel Osteen misbruge prædikestolen. Med misbrug mener jeg at han bruger den til al mulig andet end at prædike evangeliet om Jesus Kristus. Han har denne gang ført os tilbage til moseloven istedet. For denne gang handler det om at man ikke skal spise svinekød. Det kan godt være at han har nogle argumenter her som lyder godt. Men det viser desværre at Joel Osteen har mere forstand på grises fordøjelsessystem, end han har tjeck på bibelen. For kendte han sin bibel burde han vide, at kristne kan spise både grise, okse, kanin, og ja selv krokodillekød i dag. Og gøre det med god samvittighed. Vi er ikke under loven mere, og da slet ikke moseloven.

Jeg ved om flere der har set GodChannel, som er blevet påvirket af disse forkvaklede forsøg på at få kristne tilbage til loven. For det er ikke første gang at man kan høre en trosprædikant tale om dette emne. Her ser vi Benny Hinn gå planken lidt længere ud i hans forsøg på at få kristendom til at handle om alt muligt andet end kristendom. Jeg kan kun undre mig over at folk anser disse mænd for at have en større tro end andre. Der er jo reel ikke nogen forskel på det de siger, og det man kan høre hos Oprah Winfrey og Dr. Phil.

Min ven Cameron Buettel bliver nogen gange kritiseret for at gøre det modsatte af Joel Osteen og Benny Hinn. Han blver nemlig anklaget for at prædike for bibelsk. Men er det da ikke at foretrække frem for at få os tilbage til loviskhed? Du kan høre et eksemepl på Camerons bibelfunderede forkyndelse på dette link: Cameron Buettel.