Month: April 2010

Categories
Uncategorized

Bibellejren til sommer: Resurrection reformation


HVORNÅR:
Onsdag 7 juli frem til lørdag 10 juli 2010.

HVOR:
Hedemølle Højskole
Hedemøllevej 31
8850 Bjerringbro
Danmark
(afbilledet til højre, rulle ned for at se et online-kort)

PRIS:
Priserne inkluderer fødevarer og bolig. Familier bor sammen på værelserne.
Voksne: 700 danske kroner (124 USD, 94 EUR, 82 GBP)
Studerende: 400 danske kroner (71 USD, 54 EUR, 47 GBP)
År 0-6: 150 danske kroner (27 USD, 20 EUR, 18 GBP)
År 7-14: 300 danske kroner (53 USD, 40 EUR, 35 GBP)
År 15-20: 400 danske kroner (71 USD, 54 EUR, 47 GBP)

EMNER:
På bibellejren Reformation Resurrection 2010 vil Dr. Peter Hammond skal undervise i læren om retfærdiggørelsen, evangelisering, bibelsk manddom og bibelsk kvindelighed, Herrens dag, og fortælle inspirerende historier om reformatorerne. Gå ikke glip af denne sjældne mulighed for at blive udsat for
undervisning og uddannelse af høj kvalitet, bibelske soliditet, og glødende passion.

SPROG:
Alle prædike og undervise i den periode, konferencen vil være på
engelsk. Oversættelse vil være tilgængelig, hvoraf flere vil blive oversat direkte.

KONTAKT:
For yderligere oplysninger og rejsevejledning venligst e-mail
Henrik Mortensen
henrik.m@postkasse.net

Tilbage Til Bibelen netværk af Danmark er stolte af at præsentere Reformationen Resurrection 2010.

Reformation Resurrection 2010 er en fire dages konference i det danske landskab, der afsættes til fremme af evangeliet i Europa og resten af verden. Der er en masse snak i dag om “nye reformationer” med nye løsninger på hvad man kalder nye problemer. Men vi står over for det samme problem i dag, som vi gjorde for 500 år siden – nemlig den at mange kirker i Europa har opgivet evangeliet. Reformation Resurrection 2010 er et kampråb for den samme løsning, som reformatorerne risikerede deres liv for at proklamere. Nemlig at syndige mennesker kun kan finde nåde hos en hellig og retfærdig Gud alene. Ved tro alene, i Jesus Kristus alene. Og at denne sandhed er proklameret i Guds ord alene. Reformationen er ikke slut – der er bare behov for nye pustet liv i gamle sandhed. Mænd og kvinder, der ikke skammer sig over evangeliet om Jesus Kristus, som er en Guds kraft til frelse. Vil du forsage stilheden sammen med os og være en stemme i resurrection reformation?

Europas arv
Europa har en fantastisk arv. Gudfrygtige mænd og kvinder, der risikerede deres liv for
proklamation af evangeliet og bevarelse af Bibelen. Derfor er det helt på sin plads,
at dette års gæstetaler ikke er fremmed for at risikere sit liv for årsagen til
Jesus Kristus. Dr. Peter Hammond er uddannet soldat, og uddannet som historiker og teolog. Dr. Hammond været på aktiv med at tage evangeliet i nogle af de mest fjendtlige steder i Afrika og rundt om i verden. Det er ikke tilfældigt, at den sudanesiske regering har en dødsdom på denne mand, da han gentagne gange med risiko for sit liv ved at rejse ind i krigszone med et fjendtlig islamisk regime med indkaldelsen til omvendelse og tro på Jesus Kristus.
Han har været stukket ned, skudt på, bombet, og tortureret på grund af det
budskab, han prædiker. Dr. Hammond er også en historiker der har skrevet bøger om emner som korstogene, inkvisitionen, og selvfølgelig reformationen.

Klik her at se Dr. Hammonds CV.
Klik her at se en kort samtale med Dr. Hammond på “Wretched TV”.
Klik her at lytte til Todd Friel interview Dr. Hammond.
Klik her at download nogle af Dr. Hammond’s prædikener.

Se også Facebook annoncen på dette link til Facebook

Categories
Kommentar til medierne

Det var der ikke plads til i Marokko

I Politiken kunne man i går læse at nogle kristne missionærer var blevet smidt ud af Marokko pga missionær arbejde. Man ville ikke have, at deres budskaber gjorde at folk omvendte sig fra Islam til kristendom. Det var der ikke plads til. Det er ikke nyt at der er sådan i Marokko. Hvis man skal være missionær der, skal det helst foregå undercover. Dvs at man kommer ind i landet med et job i udsigt. Evt som håndværker, revisor, læge o.l. Så må man missionere under de samme forhold som Paulus der jo levede af at være teltmager, ved siden af sin mission. Kommer man til Marokko udelukkende med det formål at missionere, er det en lukket dør du ser.

Men det som jeg synes er værd at gøre opmærksom på her, er at endnu engang kan vi se at der ikke er religionsfrihed i et muslimsk land. For det er ikke kun i Marokko vi ser det. Det ser vi også i Saudi-arabien, Iran, Syrien m.v. Vi kan godt finde tendenser i loven hos Tyrkiet som viser at der er kommet en større frihed til selv at vælge tro. Men stadigvæk er Tyrkiet et svært område at være kristen i. Der er stadig forfølgelse af kristne der, og politiet blander sig ikke nævneværdigt i det (der er formentlig undtagelser). Årsagen til Tyrkiet har indført åbenhed for mission, er deres ønske om at komme ind i EU. For EU har nogle krav til de lande som vil være en del af fællesmarkedet/unionen. En, af disse krav er ytrings- og trosfrihed.

Hvor er der frihed?
En ven til mig sagde for nylig, at kristendommen er intolerant og taler ned om andre trosformer. Dertil svarede jeg at det var sandt at kristendommen ikke anerkender andre religioner som værende sande. Men at det er i samfund som bygger på kristne værdier, at man finder at der er plads til at have sin egen tro, og til selv at vælge hvad man vil tro på. Det finder du ikke i tilfredsstillende grad i muslimske lande, heller ikke i ateistiske lande, og vi finder også mangel på trosfrihed i lande som bygger på panteisme. Så på den ene side er kristendommen intolerant overfor andre religioner, men det er samtidig kristendommen der har lukket op for at mennesket selv skal vælge og selv må vælge hvad vi vil tro på. Det er der plads til i et land der bygger på kristne grundprincipper.

Det viser også en af kristendommens styrker. Den kan tåle at blive modsagt af folk med en anden tro. Regimer hvor man har lagt låg på kritik af tro, viser svaghedstegn. For hvor stærk er folks tro, hvis de ikke kan tåle at blive modsagt? Hvis ens stærkeste forsvar imod kritik er at sætte folk i fængsel, slå dem ihjel, fyre dem fra deres arbejde eller sætte ild til deres huse (og ambassader) blot fordi de havde en anden mening. De indikerer nærmere at ens tro er meget skrøbelig og bygger på et fundament som ikke er værd at bygge på. Hvis man da kan kalde det et fundament.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen

Paradokset om splittelse 5

Hvis man nøjes med at tro at den splittelse som bibelen taler imod, kun har noget med vranglære at gøre, tror jeg man går fejl. I fjerde afsnit viste jeg godt nok at vranglære som skaber splittelse, bestemt er ubibelsk og er noget man skal tage meget alvorligt. Men Paulus skriver noget interessant til korintermenigheden som er værd at tænke over i denne sammenhæng.

Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind. For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden. Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus. Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus’ navn? Første korinter 1.10-14

Dette skriver Paulus til en splittet kirke, og det der burde undre os ved første øjekast, er hvad der splitter dem. For de har delt sig op i grupper som hver især ”følger” gode kristne lederes lære. Apollos, Kefas (samme som Simon Peter), Paulus og Kristus, prædikede jo alle evangeliet. Det var ikke noget andet evangelium de prædikede. Og det var heller ikke sådan at nogen af disse forsøgte at skabe splittelse i menigheden. Men grupperinger i menigheden havde valgt at sige ”Vi følger Kefas”, mens andre havde valgt at sige ”vi følger Apollos”. Dermed havde de i deres egne øjne gjort sig til efterfølgere af en ”bedre” eller ”mere klar” vej. Og i samme åndedræt havde de vist de andre at deres forståelse ikke var helt så god som den de havde.

Paulus svar til denne splittelse var at den viste at de var som spædbørn der ikke kunne tåle fast føde. Hvilket vi kan se i det tredie kapitel hvor han igen nævner deres splittelse:

Og jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige mennesker, som til spæde i troen på Kristus. Jeg gav jer mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I heller ikke nu; for I er stadig kødelige mennesker. For når der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og lever slet og ret som mennesker? Når én siger: Jeg hører til Paulus, og en anden: Jeg hører til Apollos, er I så ikke slet og ret mennesker? Første korinter 3.1-4

Så det kan godt være at de selv så sig som bedrevidende kristne, der havde valgt den rette retning indenfor kristendom som Paulus retning, eller Kefas retning m.v. Men Paulus lagde tingene på bordet og viste at de var kødelige mennesker hvis liv viste at de ikke kunne tåle god sund lære.

Men hvor ser vi så den form for splittelse i vore dage? Jeg tror jeg har et godt eksempel fra nogle fælleskirkelige møder som min gamle præst var med til hver halve år. Og jeg skal påpege at jeg ikke tror at disse møder var repræsentative for lignende møder andre steder. Jeg ved at der er geografiske forskelle på hvordan sådanne møder er blevet udført.

Men til disse fælleskirkelige møder fik jeg at vide at der ikke var nogen fælles bøn, og heller ikke nogen brødsbrydelse. Årsagen dertil var at nogen af lederne ikke kunne bede sammen med ”gendøbere”, og da slet ikke bryde brødet sammen. Begge grupper prædikede evangeliet, men det at nogen praktiserede dåb på egen bekendelse og ikke på forældrenes bekendelse, var altså noget der splittede så meget at man kun kunne være i stue sammen og diskutere teologi. Man kunne ikke have åndeligt fællesskab med hinanden, i form af bøn og brødsbrydelse. Begge grupperinger var startet af folk som havde en god sund opfattelse af evangeliet, og forkyndte det klart og tydeligt. Ligesom Kefas, Paulus og Apollos. Men man var blevet så låst fast i sin bestemte måde at praktisere sin tro på, en praksis som grupperingernes grundlæggere havde stået for, at dette i sig selv skabte splittelse. Men en splittelse som jeg kun udfra det Paulus skriver kan konkludere var decideret dum. Nej, jeg havde svært ved at finde et bedre ord for det.

Retorisk
Paulus spørger korinterne om Kristus er delt. Det er selvfølgelig et retorisk spørgsmål, men han stiller det for at vise, at deres splittelse bygger på dumhed og ignorance. Det er vigtigst at være enig om evangeliet, ikke at være i splid om hvilken kirkeretning man er med i.

Categories
Evig dom Troens forsvar videoer

Hvor lang tid varer evigheden?

Evigheden er et begreb som vi dels har svært ved at fatte, men som vi også ved eksisterer. Det er bl.a derfor man i matematikken har et symbol for uendelig, som viser at en talrække fortsætter. Den fortsætter ud i evigheden. Men hvordan kan vi forstå evigheden, med vores begrænsede evner? Jeg har fundet en allegori som nogen nok har hørt før (jeg har). Men denne er bedre end dem jeg plejer at høre, for denne gang er det ikke kun evigheden der bliver forklaret, men evangeliet.

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Livet som kristen

Paradokset om splittelse. Del 4

Når vi nu kan se at den type splid som Jesus skaber er i orden, og vi vel at mærke kan definere hvad det er for en form for splid, så er det vi kan gå videre og finde ud af hvilken form for splid Paulus talte imod i galaterbrevet. For det kan tydeligvis ikke være den samme. Du kan læse om den splid Jesus stod for i linksene til sidst.

Lad os starte med at se på hvorfor Paulus skrev til galaterne. Her er der bred enighed om at det skyldtes, at de havde taget imod forkyndelsen af et andet evangelium. Det havde gjort Paulus så rasende at han skrev dette meget vrede brev til dem. Det er det vredeste af alle hans breve. Normalt var Paulus både mild og skarp, men i denne er han skarp og vred. Galaterne havde nemlig taget imod en såkaldt ”ny lære” som lugtede af kristendom, men ikke var det. Det var en gerningsreligion de havde gået over til. Det var altså igennem deres gerninger at de skulle gøre sig egnede til himmeriget, og ikke igennem Jesu nåde, igennem Hans fuldendte offer på Golgata. Det er muligt at de ikke selv havde indset dennekonsekvens, men at de ”blot” havde begyndt at anse Jesu offer som symbolsk i stedet. Men Paulus er så klar på at dette var et falsk evangelium og at det han havde prædiket for dem oprindelig var det sande evangelium at han siger følgende i første kapitel vers 8-9:

” Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.”

Så når Paulus oven i købet siger at han ville selv være forbandet hvis han prædikede et andet evangelium, så er det fordi han tager dette meget alvorligt. Så alvorligt at om så en engel fra Himlen havde gjort det, så ville den budbringer stadig være forbandet. Resten af galaterbrevet er skrevet i netop dette lys. Der er et sandt evangelium og et falsk evangelium. Og de to kan ikke fungere sammen.

Når Paulus skriver så voldsomt til galaterne, så er jeg overbevist om at det ville medføre splittelse i den menighed. For der var jo nogen der langt hellere ville ”det nye smarte”, mens andre godt kunne se at de havde forladt evangeliet. Men igen ville det være en splid der ville være i orden, for ellers ville Paulus jo være drevet af kødets frugter, og det ville ikke være i orden da han i kapitel 5 vers 19-21 skriver:

”Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.”

Når vi kender til baggrunden for galaterbrevet, så kan vi også se at den splid der er tale om her, ikke er fra dem der prædiker evangeliet. Der er tale om splid fra folk der prædiker et andet evangelium og med det evangelium sætter splid i Guds menighed. Dvs deres budskab som ikke er fra Gud, skaber splittelse som ikke er i orden. Splittelse som er en konsekvens af kødets frugter. Så noget vi kan være sikre på er at budbringere med et andet budskab end evangeliet, skaber ubibelsk splittelse i Guds kirke. Men der er også en anden side, som jeg vil komme ind på næste gang. For vi er nødt til at forstå dette i sammenhæng med lignende bibelvers, og der ser vi at det ikke nødvendigvis er fordi der bliver prædiket et andet evangelium at splittelse er ubibelsk. Og jeg mener det ville være forkert ikke at se på den side af sagen førend jeg slutter serien her.

Se de andre afsnit af serien på disse links:

Paradokset om splittelse. Del 1

Paradokset om splittelse. Del 2

Paradokset om splittelse. Del 3

Categories
Bibelen Falsk Lære Livet som kristen

Paradokset om splittelse. Del 3

At Guds folk bliver anklaget for at skabe splittelse, er ikke noget nyt. I det gamle testamente ser vi eksempelvis profeten Elias blev anklaget af Kong Akab for at være skyld i Israels ulykke. På det tidspunkt havde Israel haft tørke, i flere år, efter en profeti fra Elias. Kongen var rasende over dette. Men Elias svarede at Kong Akab var den skyldige i denne ulykke, og definerer så hvorfor han var det.
Begrundelsen er værd at lægge mærke til. For Elias siger at der er fordi Akab ikke havde fulgt Guds befalinger og tilmed valgt at tilbede Baal istedet. Dermed vender han det hele om og får hele Akabs anklage til at gå imod ham selv.

“Så snart Akab fik øje på Elias, sagde han til ham; “Nåh der er du der styrker Israel i ulykke”. Han svarede;det er ikke mig der styrter Israel i ulykke, men dig og din fars hus fordi I har svigtet Herrens befalinger, og fordi du følger Ba’alerne. Første kongebog 18.17-18

Det er noget af en anklage at komme med imod en konge, og det kunne da også have kostet Elias livet at tale sådan. Elias var mener man den mest upopulære person Israel på dette tidspunkt. Netop fordi hans udmeldinger var irriterende for det etablerede religøse system, og derfor noget der skabte splittelse.

Hvis vi kigger kort på hvorfor den splittelse som Elias kom med var i orden, så tror jeg der er en af årsagerne er følgende. Elias havde en kærlighed til Gud, der brændte så kraftigt i ham at han ikke kunne lade være med at konfrontere løgnen når han så den. Også selvom det betød at Elias ville miste popularitet og anseelse hos mange. Ja, del ville ovenikøbet betyde at han ville blive anklaget for at være skyld i Israels ulykke.

Men den form for splittelse som Elias skabte, var ikke en man ønskede. Lad os dog være i fred. Kan vi ikke tilbede gud på vores egen måde, uden at du behøver blande dig? Vi gør det på vores måde Elias, og du gør det på din måde. Men Elias havde fattet hvilken måde der var rigtig. Og læg mærke til at jeg skriver rigtig, og ikke bedst. For Elias siger jo at det var Guds befalinger Akab havde forladt. Det var ikke Guds anbefalinger. Dvs at der er en måde der er rigtig, og masser af måder der er forkerte, fordi de ikke lever op til de befalinger. Dette sagde Elias ikke i kraft af sin egen autoritet, men i kraft af Guds ords autoritet. Igen fordi han sagde at Akab havde forladt Guds befalinger. De befalinger finder vi jo kun et sted, og det er i Guds ord. Hvilket gør at vi allerede nu i serien kan konkludere at Guds ord er det der splitter os, når splittelse er i orden. Men hvad det så er for ensplittelse der ikke er iorden ifølge Paulus brev til galaterne,vil jeg komme ind på næste gang.

Categories
Bibelen Falsk Lære Livet som kristen Overfladisk kristendom

Paradokset om splittelse. Del 2

For at kunne forstå hvornår splittelse er i orden og bibelsk, og hvornår det er ubibelsk og dermed syndigt, må vi naturligvis vende os til skriften. Her er der en god idé dels at se på grundteksten, men også se på det i den kontekst vi læser det i. En læser havde gjort opmærksom på at de ord der bliver brugt om splittelse i hhv, Mattæus 10.35 og Galaterne 5.20 var lidt forskellige. Men begge ord har også den samme rod, og jeg synes ikke umiddelbart at der er den store forskel på ordene, men jeg vil anbefale at læse hvad der blev skrevet om grundteksten i den første kommentar på første del af serien på dette link.
Men jeg synes det ser ud til at det er konteksten der her får størst overvægt. Så lad os se på det Jesus siger først i Mattæus 10.35 i den sammenhæng det bliver sagt i. Så må vi se på Galaterbrevets kontekst senere.

” Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.” Mattæus 10.32-38.

Det her handler tydeligvis om hvem der tilhører Jesus, og hvem der ikke gør. Og det er noget som står helt klart af Jesu tale her. Men hvem er det så der tilhører Jesus Kristus? Det er dem som vil kendes ved Jesus overfor mennesker, og have en klar tro på Ham. Det er dem som sætter deres frelser højere end deres familiemedlemmer. Og med familiemedlemmer tror jeg Jesus vil vise meget mere end dette. For det er muligt at årsagen til at det er far og mor, datter og søn o.l. der bliver taget frem, er at det er disse  vi normalt vil gøre rigtig meget for, og tilsidesætte vores selviskhed for. Når vi skal sætte dem til side for Jesu skyld, så burde det også gælde for andre som vi sætter højt. Det kan være folk som står os nær i det kirkelige eksempelvis. De skal naturligvis heller ikke stå imellem Gud og os. Så dette bør gælde for alle menneskelige forhold.

Hvis vi ser på hvordan skriftstedet starter, ser det ud til at der vil komme splid mellem dem der ikke vil kendes ved Jesus Kristus overfor mennesker, og dem der vil kendes ved Jesus Kristus overfor mennesker. De sidste er dem der ikke er flove over deres tro, og ikke er bange for at holde fast i ordet, selvom det giver modstand. Mens de første enten skjuler deres tro, ikke har nogen tro, eller forsøger at tilpasse deres tro så den ikke vækker anstød. Eksempelvis folk der bøjer Guds ord, for at undgå uønskede konflikter med folk i denne verden.

Hvis vi ser på hvordan skriftstedet slutter, kan vi se at det også handler om dem der sætter denne verden højere end Gud. De prioriterer menneskelige relationer frem for relationen til Gud. Til allersidst ser vi hvad der virkelig skiller ”Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det”. Her ser vi at en sand kristen, er en der har mistet sit eget liv, og ikke længere lever for sig selv. Den sande kristne har fået et nyt liv, og det liv har den kristne i Jesus Kristus. Som der står i Galaterne 2.20 i den gamle oversættelse:

”det er ikke længere mig der lever, men Kristus lever i mig”

Så den splittelse som Jesus taler om, er altså ikke en splittelse af kristne. Men en splittelse mellem dem der tilhører Jesus, og dem der ikke gør. I denne splittelse indgår både folk der bekender sig til kristendommen og folk der ikke gør. Dvs dem som bliver skilt fra Jesu flok, også er dem som går under falske omvendte. Folk som muligvis kan siges at være kulturkristne, eller folk som har tjent i kirken, men aldrig har sagt ja til at blive født på ny. Mellem disse folk og de sande troende, vil Jesus sætte splid.

Så vi kan se at den splid der er i orden, og bibelsk korrekt, er den form der sætter splittelse mellem de sande troende og dem der ikke er sande troende. Men det i sig selv har flere gange været nok til at folk er blevet bedømt for at være vranglære. Noget som Jesus selv oplevede. Men også noget som Hans efterfølgere har oplevet, såsom Martin Luther, John Wesley, Jan Hus m.fl. har kunne mærke.

Categories
Bibelen Livet som kristen

Paradokset om splittelse. Del 1

Splittelse er ved at blive et fy-ord i kristne kredse. Det er som om at splittelse er blevet noget man er så bange for, at det har medført at kritik er blevet en synd i sig selv. Folk som kritiserer bliver også påberåbt at være falske profeter, netop fordi de har kritik og dermed skulle skabe splittelse. Begrundelsen for den anklage finder de i galaterne 5.19-21:

“Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.”

Det er bestemt også bibelvers der skal tages alvorlige, for de bliver jo afsluttet med at dem der gør den slags ikke skal arve Guds rige. Og en af de ting de gør er at skabe splid, derfor er det ikke noget vi skal ignorere! Men hvis vi kun bruger dette skriftsted, så glemmer vi hvad Jesus sagde om splid. Det finder vi i Mattæus 10.34-36:

“Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.”

Nu er det ikke sådan at vi kan sætte Jesu ord op imod Paulus ord. For skriften er troværdig, og skal forståes i sin helhed og ikke fragmenteret. Ellers ville vi ende i noget rod. For hvis vi kun benytter os af det Paulus skrev til galaterne, og brugte det taget ud af galaterbrevets kontekst, så ville det medføre at Jesus ikke kunne arve Guds rige. Netop fordi Han skabte splid, og ovenikøbet sagde at det var derfor Han var kommet. På den anden side skal det heller ikke være sådan at kristne kun er kommet for at skabe splid, hvilket de fleste formentlig er enig med mig i. Vi er nødt til at forstå det paradoks som vi ser her om splittelse. For der må være noget splittelse der er fra Gud, og noget der er fra mennesker, eller den onde. De to sidste former for splittelse er de farlige som vi skal afholde os fra, mens den første er den vi skal forsøge at efterfølge.

Jeg synes ikke det er noget nemt emne at komme ind på, fordi der er så mange meninger om det. Men jeg vil forsøge at tage det op med den indsigt og forståelse jeg nu engang har, og hvis der er nogen der har noget at tilføje kan vi måske få en debat over kommentarerne.

Categories
Uncategorized

Bibellejr med Peter Hammond

Det er med stor glæde at jeg kan annoncere at Tilbage til Bibelen igen i år afholder bibellejr. Sidste år holdt vi lejren med Paul Washer og Charles Leiter. I år bliver det med missionær, bibellærer og historiker Peter Hammond. Det bliver fra onsdag d. 7 juli til lørdag d.10 juli på Hedemølle efterskole i Bjerringbro. Det samme sted som bibellejren blev holdt sidste år.

Peter Hammond vil tale om særlig tre emner, som Tilbage til bibelen synes der er behov for at fokusere på. Det drejer sig om følgende:

  1. Retfærdiggørelse. Hvorfor har vi brug for at blive retfærdiggjort i Jesus Kristus, og hvad indebærer det at være retfærdiggjort? Dette emne har mange dybder som vi aldrig bliver færdige med at forstå i dette liv.
  2. Den kristne familie. Herunder ægteskabet og dets betydning, hvordan mand og hustru skal leve sammen ifølge bibelen, og hvor vigtigt det er at forblive sammen. Dertil vil der også være fokus på hvad bibelen siger om opdragelse af børn, og hvordan vi praktiserer det.
  3. Reformatorerne og den glemte kirkehistorie. Hvad var det reformatorerne stod for, og hvad skete der under reformationen som vi i dag har glemt, men har brug for at kende til? En stor del af denne viden er trosstyrkende at have kendskab til for vor tids kristne, som kan se behovet for at vi holder fast i det som reformatorerne prædikede og troede på. Det er samtidig utrolig spændende at høre om hvordan kristendommen gentagne gange har været med til at ændre historiens gang, til det bedre.

Prisen på lejren bliver desværre lidt dyrere end sidste år. Det skyldes at transporten for Peter Hammond ikke kan gøres ligeså billig. Men prisen sidste år var nu også utrolig lav. Til gengæld er prisen inclusiv mad og logi. Vi vil bo på værelserne på Hedemølle efterskole, som er i ret pæn stand. Familier kan få deres egne værelser, og der vil være værelser for mænd, og værelser for kvinder for dem der kommer uden familie. Der er kun et begrænset antal pladser, så det bliver efter først til mølle princippet.

Prisen for hele lejren bliver 700 kr. pr voksen. Studerende, unge og børn kan komme langt billigere med, men de priser kan ses på dette link til Tilbage til Bibelen.dk.

Børnefamilier
I år vil der blive aktiviteter og undervisning til børnene om formiddag og eftermiddag. Hedemølle ligger et idyllisk sted, hvor der er gode muligheder for at lave spændende ting med børnene. Bibelundervisningen bliver udført af folk der er vant til at arbejde med børn og undervise dem i Guds ord.

Hvis du vil med, kan du allerede nu tilmelde dig ved at sende en mail til koordinator Henrik Mortensen på

henrik@tilbagetilbibelen.dk eller ved at kontakte ham på telefonnummer 86680345.

Hvem står bag?
Der er forresten flere der har spurgt hvem der står bag Tilbage til bibelen. Det er ikke nogen hemmelighed hvem der står bag, vi har bare været for langsomme til at lave en tilfredsstillende præsentation af os. Men hvis jeg skal komme med en kort præsentation, så består den af fire personer. Det er Henrik Mortensen der er Cand.mag i oldtidskundskab. Carsten Jørgensen der er offentlig funktionær. Cameron Buettel der er elektronikmekaniker, og mig selv René Vester der er Cand. oecon. Vi er alle gift og har børn. Vi har alle arbejdet med kirkelige opgaver som evangelisation, forkyndelse, ledelse, økonomi m.m. Vi er ikke en gruppe der er enige i alt. Men vi har en trosbekendelse som vi er enige om, og som er med til at give os et godt arbejdsgrundlag for vores vision. Den vision er at bibelen skal tilbage i kirken igen. Forstået på den måde at forkyndelsen i kirkerne skal være baseret på bibelen, og beslutningerne i kirken er drevet af hvad der står i bibelen, og ikke hvad man siger i verden. Med tiden vil der komme en mere præcis præsentation af os.
Vi vil ihvertfald gerne invitere dig med til bibellejr denne sommer og håber at se mange kristne som er tørstig efter god bibelfunderet forkyndelse.

Til dem der ikke har hørt Peter Hammond før, vil der snarligt blive lagt forkyndelse af ham ud på denne hjemmeside. Men folk der er vant til at høre Wretchedradio (førhen kendt som Way of the Masterradio) har nok hørt ham nogle gange der. Læs mere om Peter Hammond på dette link.

Categories
Bibelen Livet som kristen Omvendelse

Ingen genoprettelse uden omvendelse

For nylig skrev jeg et indlæg hvori jeg skrev at Jesus stadig er den store læge (se her). Dvs Han genopretter mennesker. Noget som mange kirker har haft meget fokus på, men mange steder har det været en overfokus. For selve det at Jesus genopretter mennesker der har været udsat for diverse ting der har ødelagt dem, har fået så stor fokus at det nærmest er blevet kernen i budskabet nogen steder. Når genoprettelse bliver forkyndt uden at forkynde omvendelse til Kristus, så har vi at gøre med et tomt budskab, med en forkert fokus på Jesus.

For når vi kun prædiker genoprettelse, eller et bedre liv med Kristus, eller det sejrende liv med Kristus, og hvad man ellers hører af budskaber i kirken, så vil det ikke få nogen effekt, hvis ikke folk har omvendt sig og blevet født på ny. Nu kunne der godt være nogen der tænker “jamen i vores kirker prædiker vi ikke omvendelse, og vi har mange der er blevet genoprettet, som bare har bedt Jesus om at komme ind i deres hjerter eller lignende. Er de ikke bevis på at Gud genopretter folk, selvom de ikke lige har haft en decideret omvendelses/født på ny oplevelse i deres liv?” Til må jeg svare nej det tror jeg ikke de er, jeg har set mange eksempler på den slags folk, men det jeg også har set er at det er det sociale miljø og de selvhjælpsagtige programmer, som har gjort at folk har fået det bedre med sig selv. Det er da rart for nogen der eksempelvis har kæmpet med fremmedgørelse, angst, sygdom, misbrug m.v. at komme ind i et miljø hvor der er plads til dem, og hvor der er nogen der tager sig af dem. Med andre ord, det er mennesker der har hjulpet og “genoprettet” og ikke Gud.

Der behøver for så vidt ikke være noget galt i at kirken hjælper folk. Det ville være for meget at påstå. Der behøver heller ikke være noget galt i at nogle af disse folk “kun” får et bedre liv i dette liv, men ikke bliver omvendte kristne. Vi kan jo ikke tvinge folk til at blive kristne. Men hvis disse folk IKKE får evangeliet, og dvs med en forkyndelse der viser hvad synd, dom, retfærdighed, og hvad der skete på korset og hvorfor det er afgørende for et mennesker at få sin sag i orden med Gud, så er der et stort problem. For i så fald har vi at gøre med kirker som bilder folk ind, at det blot handler om at blive genoprettet, og få et bedre liv osv. Men man advarer ikke imod den kommende dom, og giver dermed et misvisende billede af hvad kristendom er, og hvem Jesus er.

Den slags kirker har jeg selv været med til at komme i, arbejde for, ja jeg har ovenikøbet forkyndt det samme indholdsløse budskab. Også selvom der var noget inde i mig der nagede. Fordi jeg godt kunne mærke at der manglede noget. Men jeg valgte at gøre som de andre, for det var jo den linie som alle de andre forkyndere holdt sig til. Eller måske var det bare fordi jeg prædikede på en måde, som jeg håbede gjorde at folk ville høre mig prædike igen. Men alt andet lige, i dag kan jeg ikke prædike genoprettelse uden at have klar fokus på at vi er nødt til at omvende os til Jesus Kristus. For hvis jeg ikke har det med, så har jeg syndet imod Gud, og undladt at have kernen i evangeliet med i forkyndelsen. Så hvis du prædiker genoprettelse af mennesket, så fortsæt endelig med det, men gør det ikke uden at prædike et klart omvendelsesbudskab. For uden det omvendelsesbudskab, vil folk ikke blive født på ny, og så vil det heller ikke være en sand Gudsgiven genoprettelse der sker. Og er det da ikke Gud vi ønsker genoprettet mennesker, mere end vi ønsker at det er os der skal gøre det?