Month: October 2009

Categories
Kirke

Larry Buster Crabbe. Når amatøren overstråler de profesionelle

I 1936 var filmselskabet Universal i økonomisk krise. Man stod overfor enten at lukke selskabet ned, eller skabe et produkt der i stort tal kunne få folk ind i biografen igen. Dengang havde man ikke som i dag reklamer i biograferne. Man havde istedet flere film som man så i en pakke. De blev kaldt forfilm, og kunne bestå af en nyhedsbulletin, en tegnefilm (de gamle Snurre Snup film o.l. kommer derfra) og så en serie som man kunne se fortsættelsen af ugen efter.

Cliffhanger
Serien der fortsatte ugen efter, var ofte en actionpræget lille film, der som regel afsluttedes hver uge med en scene hvor helten så ud til helt sikkert at dø. Den måde at afslutte serierne på blev kaldt en cliffhanger, fordi den fik folk tilbage til biografen ugen efter, også selvom hovedfilmen den uge ikke havde den store interesse.

Olympisk mester i svømning
Normal var disse serier af en billig kvalitet, som var besat med andenrangsskuespillere. Universal var vant til at lave forfilm, men besluttede sig nu for at tage en kæmperisiko for at redde selskabet. De ville lave en indspilning om science fiction helten Flash Gordon (Jens Lyn på dansk). Risikoen lå ikke i at indspille filmen, men i at de satsede uhørt store summer på serien. Beløbet var så stort at hvis det ikke kom ind igen, ville det betyde døden for Universal. Det blev også den hidtil dyreste forfilmsserie dengang. Man fik så de bedste af  Universal-studiet skuespillere med i filmen, men hovedrolleindehaveren var ikke skuespiller. Han var olympisk mester i svømning og hed Larry Buster Crabbe.

Spillede med overbevisning
Når man ser de gamle film med Larry Buster Crabbe, er det fascinerende at iagtage hvor godt han spiller sin rolle. Selve figuren Flash Gordon er jo fuldstændig tåbelig, og andre der har forsøgt at spille Flash Gordon, virker også ret dumme i rollen. Men Larry Buster Crabbe spiller rollen overbevisende og entusiastisk. Man kan nærmest se, at han er blevet den karakter som han spiller. Men kigger man på de andre personer, ser man istedet at disse skuespillere som var kendte og ansete dengang, spiller deres roller elendigt. Nogen af dem virker ovenikøbet flove over at skulle spille med i noget så latterligt, som en forfilm om en utopisk tegneserie figur fra science fiction genren. Man kan næsten se på dem at de synes det er at spilde deres “fantastiske” talent, at være med i denne serie. De havde ikke fattet hvad der stod på spil. De havde ikke fattet at det var deres fremtidige arbejdsplads der stod på spil.

Succes
Universal lever den dag i dag. Flash Gordon blev en kæmpesucces. Ikke pga de mange professionelle skuespillere, og nok heller ikke pga de ret bizarre filmtricks man benyttede sig af dengang. Der er meget der tyder på, at det faktisk skyldes at amatøren Larry Buster Crabbe spillede med så stor overbevisning, at serien fik så stor gennemslagskraft. En gennemslagskraft der fik folk ind i biografen 13 uger i træk, fordi de var nødt til at se hvordan Flash Gordon blev reddet ud af uhyrets kløer, reddet fra druknedøden, fra at blive beskudt af rumskibe og meget andet.

Universal i trediverne ligner kirken af i dag
Vi står i en lignende situation i kirken i dag. Mange af de professionelle og erfarne ledere og forkyndere i dag, spilder hellere tid på at lave kirkeprogrammer, tage til konferencer hvor de kan lære kirkestrategier, og studere organisationsprincipper, og andre ting som ikke har noget at gøre med evangeliet. Man skulle tro at de føler at de er for fine til at tale og prædike evangeliet. I dag ser man mange steder at det er amatørerne i kirkerne der har overbevisningen, entusiasmen, og lysten til at prædike evangeliet som evangeliet er. Det er ofte hos de utrænede vi ser det. Det er hos dem der ikke er blevet socialiseret ind i en bestemt måde at køre kirke på, at vi flere steder i dag finder dem som har en sand brand efter at forkynde evangeliet. Og der er noget der tyder på at hvis kirken skal reddes i dag, så sker det igennem dem, og ikke igennem de professionelle kirkeledere som tror at deres smarte amerikanske kirkeprogrammer, koncepter og strategier kan give vækkelse. Vækkelse kommer ikke før Guds kirke vågner op og ser hvad evangeliet er, og er parat til at prædike evangeliet klart og tydeligt. Hvis de professionelle ikke er parat til det, så vælger Gud nogle andre istedet. Personlig vil jeg frygtelig gerne have de gamle professionelle i gang med at forkynde evangeliet igen. For deres ballast og erfaring er dyrebar.

Vær ikke som de gamle skuespillere
De gamle skuespillere i Flash Gordon, havde svært ved at se at serien blev produceret for at redde deres arbejdsplads. Mange af de professionelle i kirkerne i dag, har svært ved at se at kampen for evangeliets renhed også har betydning for deres mulighed for at være professionelle i kirken på længere sigt. Men hvis de hellere vil være som de snobbede professionelle skuespillere fra Flash Gordon, så tror jeg Gud vil vælge at benytte sig af amatørerne istedet.Det har Gud også gjort før, og det kan Han gøre igen. Tag blot og se på en ung fårehyrde ved navn David, eller en fisker ved navn Peter som bad Jesus om at gå væk fra sig, for han så ikke sig selv for værdig.

Her er et lille klip fra serien til de nysgerrige.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Troens forsvar

Sandheden er mulig at kende

Der har flere gange været folk der overfor mig har påstået, at det ikke er i orden at jeg siger at jeg kender sandheden. Nogen af disse siger at det slet ikke er muligt at kende sandheden, mens andre siger at den er mulig at kende, men at min blot er forkert. Nu kunne jeg godt bruge meget tid på, at argumentere for hvordan og hvorfor det er muligt at argumentere for sandheden, som David Jakobsen bl.a. gør på sin side apologetik.dk. Men det er ikke noget som jeg har valgt at prioritere i ligeså stor grad (jeg værdsætter dog at David gør det). Hvad jeg istedet ønsker at påpege, er at bibelen siger det er muligt at kende sandheden, og det er noget den siger flere gange. Bl.a. her i anden Thessaloniker 2.13:

“Vi bør altid takke Gud for jer, brødre, som er elsket af Herren, fordi Gud udvalgte jer som en førstegrøde til frelse ved Åndens helligelse og ved tro på sandheden.”

Hvordan kan man tro på sandheden hvis man ikke kender den? Så tror man jo på noget man ikke ved hvad er, hvilket jo er fuldstændig tåbeligt. Så Paulus må i dette udsagn, klart mene at han kender sandheden, og det samme er gældende for de thessalonikere han sendte brevet til. Jesus selv sagde også at Han er vejen, sandheden og livet, og Han viste også at Guds ord er sandt og troværdigt. Samtidig viser bibelen at når Jesus talte, så var folk slået af Hans forkyndelse. For Han talte som en der havde myndighed, og ikke som de skriftkloge og farisæerne. De ændrede nemlig på Guds ord, og fik det til at passe ind i deres verden. Jesus talte Guds ord som det er, og det i sig selv gjorde at folk blev ramt. Det har også været gældende for vækkelseshistorie. Guds ord blev taget for hvad det er, ikke for hvad man havde lyst til at det skulle sige.

Så når folk anklager mig for at have min egen fortolkning af bibelen, så er man da også velkommen til det. Men dem som gør det, skulle istedet tage og vise mig udfra bibelen, hvad det er jeg skriver som er forkert. For det er en argumentation som jeg kan tage alvorligt, hvis man vel at mærke kan vise at man har en god hermeneutisk tilgang til skriften, og er i overenstemmelse med klassisk historisk ortodoks kristendom. I så fald er jeg særdeles lydhør.

Min påstand er at når bibelen siger at det er muligt at kende sandheden, så må det være rigtigt. Man kan så være uenig med mig i den udlægning jeg har af Guds ord, men så burde man vise mig hvorhenne den er forkert, og forklare hvorfor at den udlægning er bedre end min. Men når folk ikke har andre argumenter end “jeg kan ikke lide din fortolkning” eller “sådan kan du da ikke skrive” eller “du træder på andres meninger” eller lignende, så har de ikke vist at deres argumenter er bedre end dem jeg har. Tværtimod. Men hvis det jeg har skrevet er sandt, og det tror jeg langt det meste er, så har dem der skriver sådan et problem. For de er nu blevet konfronteret med sandheden og har afvist den. Og det bliver meget alvorligt at stå overfor Gud på dommens dag, og der blive konfronteret med at man har afvist sandheden. Fordi man ikke brød sig om den. Jesus siger selv hvorfor folk afviser sandheden i dette skriftsted.

“Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde”. Johannes 3.18-19

Se også indlægget: Er det arrogant at sige man kender Gud?

Categories
Bibelen Omvendelse Synd

Det vigtigste et menneske kan opleve

Det allervigtigste et menneske overhovedet kan opleve, er at blive født på ny. For hvis vi ikke er født på ny kan vi slet ikke komme ind i Guds rige. Ja mindre end det. Vi kan slet ikke se Guds rige. Jesus siger jo selv:

“Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.” Johannes 3.3

Det der sker når man bliver en kristen, er mere end bare en beslutning om at blive et bedre menneske. Farisæerne forsøgte jo at være gode mennesker, men Jesus kaldte dem kalkede grave. Hvorfor? Fordi deres forsøg på i kødet at være gode, reelt set gjorde dem til hyklere. Deres gerninger frelste dem ikke, ligemeget hvor meget de end prøvede. Det er også det som farisæeren Nikodemus ikke forstod, da han havde samtalen med Jesus som skriftstedet er taget fra. Han fattede ikke at han var nødt til at blive født igen. For det var jo umuligt syntes han. Men det er jo også Gud der føder os på ny. Det er ikke noget vi selv kan gøre.

Jeg husker dengang det skete for mig. Jeg vidste at Gud kaldte på mig, og kaldte mig til omvendelse. Jeg prøvede at stritte imod, for jeg ville hellere leve mit eget liv. Men da jeg så endelig sagde ja, og bad Jesus om at blive Herre i mit liv, da skete der noget.

Jeg blev forvandlet. Jeg vidste at jeg ikke længere var som jeg havde været før. De drifter som jeg havde, og som gjorde at jeg før gik efter synden som et svin skynder sig hen til svinefoderet, de havde ikke længere den samme styrke i mig. De var der stadigvæk, men de havde ikke længere magten over mig. Jeg var blevet en ny skabning.  Jeg ønskede istedet at være sammen med Gud. Fordi en der er født på ny, også ønsker at være sammen med sin Far i Himmelen. Det ønskede jeg ikke før, men da var jeg heller ikke Hans barn. Bibelen siger at før et menneske er født på ny, bliver vi set på som djævelens børn. Og sådan et har jeg været.

Men at jeg i dag er født på ny, kan og skal jeg ikke tage æren for. Af flere årsager. En af dem var, at jeg selv havde prøvet at afholde mig fra en syndig livsstil før. Men det var aldrig gået godt. Denne gang var der sket en forvandling som gjorde at jeg vidste at jeg ikke længere var under syndens herredømme, men under Guds.
Jeg fejler stadigvæk, derom skal der ikke være nogen tvivl. Men jeg kan ikke leve i synd som jeg gjorde før, jeg kan ikke svælge mig i det og være glad. Jeg kan ikke svømme i det med velbehag. Jeg finder afsky i at være i det, for jeg er blevet forvandlet ved Jesus Kristus. Og det er kun til Hans ære. Den nye fødsel er det største der kan ske i et menneskes liv.

Hvis du er i tvivl om du er født på ny, så kan jeg anbefale dig at finde ud af det, ved at læse Guds ord. Start i Mattæusevangeliet og find ud af hvad Jesus sagde. For det samme han sagde dengang, det siger han også i dag. Og hvis du søger Ham, så vil Han også vise dig hvorfor, og hvordan du kan blive født på ny og undgå Guds vrede, og istedet modtage Hans kærlighed!

Categories
Endetiden Falsk Lære Musik

Jim Morrison: narkoman, filosof, shaman og rockmusiker

Dengang jeg ikke var kristen hørte jeg en del rockmusik. Jeg undrede mig ofte over nogen af teksterne, for de var ofte meget voldsomme. Selvmord, antikrist, slangedyrkelse, stoffer m.v. var hvad jeg kunne høre om. Men ofte tænkte jeg bare, at musikken jo lød godt, og så forsøgte jeg at ignorere teksterne.

Men der er årsager til at man kan høre den form for tekster i den musik som unge hører. I denne video bliver der taget udgangspunkt i Jim Morrison, som var forsanger i The doors. Jeg husker fra mit gamle miljø, at Morrison var en helt, som blev taget frem igen og igen. Folk havde bøger om ham, og udklippede avisartikler, og når jeg kiggede i dem, undrede jeg mig bare endnu mere over, at de syntes at han var et forbillede. Manden var jo en stofmisbruger, anarkist og stærkt seksuel umoralsk m.m. Hvordan kunne mine venner se op til en der levede et så lavt liv? Nu ønsker jeg ikke at gøre mig klogere end mine venner dengang, for jeg hørte selv på andre musikere der var ligeså mærkværdige, som de bare ikke brød sig om. Men jeg vil blot gøre opmærksom på, at det som mange unge mennesker hører på ofte er af en så dårlig karakter, at de burde undre sig over, at de overhovedet bruger tid på at lade sig påvirke af det. For selv om jeg forsøgte at ignorere teksterne dengang, så blev jeg reelt set påvirket, også selvom jeg påstod noget andet. Det bliver de unge også i dag, og man skal være meget blind for ikke at kunne se det!

Men lad os kigge lidt mere på The doors og hvad Jim Morrison egentlig stod for i denne video fra Hells Bells 2.

Se mere om satanisme, okkultisme og pop og rock musik på linket til videoe-serien: They sold their souls for rocn’n’roll

Categories
Bibelen Troens forsvar

Frank Turek har ikke tro nok til at blive ateist

Frank Turek har skrevet en bog med den rammende titel “I don’t have faith enough to be an atheist”. Det er også en vinkel som går igen i hans undervisning her. I denne video taler han om at de pinlige historier i bibelen, som er med til at påpege at den er sand. Det er bestemt ikke den eneste grund til at den er sand, men er en ret god pointe når man taler med folk der påstår at bibelen er skrevet ned lang tid efter Jesu død og korsfæstelse, og ikke er skrevet af dem man tror. Hvis det virkelig passede, burde forfatterne have skrevet i langt mere rosende vendinger om apostlene. Men der er for mange pinlige historier om apostlene og hvor mange gange de tog fejl, til at man skulle tro at den er skrevet lang tid efter. For i så fald ville man skrive om dem som om det var de rene helgener. Det har man ikke gjort, og du kan høre nogle af eksemplerne på det her:

Categories
Kirke Livet som kristen

Lad mig lige gøre det helt klart

I de forløbne dage har jeg haft lidt skriverier omkring frikirker (se nedenstående links), som har givet plads til at praktiserende homoseksuelle kan optræde til kirkelige arrangementer. Når jeg skriver om den slags, sidder der selvfølgelig nogen og tænker, at ham René bare hader homoseksuelle, og han er nok en  intolerant nar som synes alle skulle være som ham. Det er man velkommen til at tænke, men det er bare ikke sandheden.

Jeg ønsker faktisk at leve i et land, hvor der også er plads til homoseksuelle. Ligesom jeg også ønsker at bo i et land hvor der er religionsfrihed. Jeg ville ikke bryde om om at bo i et land hvor kun en religion var tilladt, også selvom det kun var kristendom der var tilladt. Den form for styre er jeg ikke tilhænger af.
Jeg har heller ikke noget imod at arbejde sammen med folk der er homoseksuelle. I fald jeg havde min egen virksomhed og skulle ansætte nye folk, ville jeg heller ikke have noget problem i at ansætte en der sagde han/hun var homoseksuel, hvis jeg kunne se at det var lige præcis den person der var brug for i virksomheden, pga de evner og kompetencer som vedkommende havde. Jeg ønsker selvfølgelig at ansætte den person som vil give størst gevinst for min virksomhed.
Så hvorfor kan jeg ikke acceptere når det sker i en kirke? Meget enkelt, fordi Guds ord ikke giver plads til det, og direkte forbyder det. Og jeg sætter Guds ord højere end mine egne ønsker. Dem der skal tjene i kirken må være overgivne, og må ikke være folk som lever i åbenlys synd. Hvis min præst levede i åbenlys utroskab med sin kone, ville jeg da heller ikke acceptere det, af den enkle årsag at utroskab er en synd.

Så når jeg skriver om Linda Andrews som benytter sig af en praktiserende homoseksuel back up sanger. Så mener jeg bestemt ikke at det er forkert at Linda at benytte sig af ham. Det har jeg også påpeget før. Ligesom jeg ville ansætte den bedst mulige medarbejder, regner jeg med at Linda har valgt at benytte sig af Claus Christensen af de samme årsager. Han er så vidt jeg ved, en ret dygtig musiker og sanger. Men det betyder så også at det ikke er i kirkerne at Linda skal komme og synge, med sit back up kor. De kan synge alle mulige andre steder uden at kirkelige behøver blande sig i det. Men kirken er et sted hvor dem der tjener, skal være helliget Gud. Det er noget man i mange år, i mange frikirker har holdt højt. Det ønsker jeg at holde fast i, på trods af den udvikling der har været i et stykke tid.

Jeg ønsker ikke at man skal misforstå mig, og tro at jeg er ude efter Linda Andrews. Jeg ønsker ikke at anklage hende for noget, jeg regner jo med at hun ikke har forsøgt at skjule for kirkefolk, at en af hendes medarbejdere er en praktiserende homoseksuel. Men der hvor jeg ser der er grund til stor bekymring er de kirker, og kirkelige organisationer som inviterer hende med kor til at komme og synge. Det kan jeg ikke se nogen anden grund til at gøre end at hun har et kendt navn, og det synes jeg altså er for lidt at invitere en sanger på. En sanger i kirken skal kunne stå ved hvad der står i bibelen, og vise igennem sit liv at man faktisk mener sit kristenliv alvorligt.

Se de andre indlæg her:

Linda Andrews, homoseksuelle og Frikirkenet

Støtter Københavns Frikirke inddirekte homoseksualitet? Opdatering!

Categories
Bibelen Troens forsvar

Bibelen er ikke sand bare fordi jeg tror det

Bag denne næsten kætterske overskrift gemmer der sig noget enhver kristen burde have kendskab til. Nemlig grunde til at bibelen er sand. Den er jo ikke bare sand fordi jeg tror på den er sand. For jeg kan tro nok så meget uden at det har nogen betydning for dens troværdighed. Der er andre og langt mere vægtige grunde til at den er sand, end min tro. Det illustrerer den ret dynamiske Frank Turek på glimrende vis her.

Categories
Falsk Lære Kirke Synd

Hvordan bliver man en god heks?

Overskriftens spørgsmål burde ikke forekomme i kristne kredse, men ikke desto mindre er det hvad børn blev udsat for på Apostolsk kirkes sommerstævne i år. I min research omkring homoseksuelle sangere i kirkelivet (se linket her), kom jeg forbi Apostolsk kirkes hjemmeside for deres stævne. Der fandt jeg følgende reklame for deres børneaktiviteter:

“Teater forestilling: Hans og Grete.Alle ved godt, at i eventyr, der kan alt ske og der i kan eksistere alt lige fra talende æsler, til flyvende heste, og trolde og hekse kan både være gode eller onde. Her på stævnet får vi besøg af en af de gode eventyrhekse – og hendes lille tipoldebarn Tipse. Tipse skal til i lære, til at blive en god heks …. for vælger man at være en ond heks, kan det ende grueligt galt …. Tænk bare på heksen i Hans og Grete!” (Se link her)

Da jeg læste det tog jeg mig godt og grundigt til hovedet. Jeg vidste godt at mange i kirkerne har læst Harry Potter bøgerne. Jeg ved også godt at der er godtroende præster der påstår at det ikke påvirker nogen, og at der ikke er noget ondt at finde i de bøger. Men jeg ville bestemt have meget svært ved at finde bibelcamps for bare 10 år siden som kunne finde på at vise den her slags. Man havde en langt større viden om faren ved det okkulte dengang.
Men det som man kan se her, er simpelthen lavmålet. Tænk at man som kristen kan tage sine børn med på en bibelcamping i forventning om at de får et Guds ord til børneaktiviteterne, og så finder ud af at de har hørt om en pige der skal i lære som god heks. Hvis mine børn blev udsat for det, så ville jeg beklager mig rette sted først, og bagefter ville jeg tage min familie med væk fra det sted (medmindre man på stedet valgte at aflyse det okkult inspirerede børnearrangement).

Der var engang da børnearbejde i kirken bestod i at give børnene Guds ord. Det kan godt være at man gjorde det lidt anderledes end man gjorde til en gudstjeneste (hvilket jeg ikke nødvendigvis ser noget galt i), men ikke desto mindre var det Guds ord man gav dem. I dag synes man i relavanthedens hellige navn, at det bare handler om at få børn til at komme, og så kan man give dem det man tror de vil have. Istedet for at give dem det de har brug for, nemlig Guds ord. Måske er det fordi at dem som står bag disse arrangementer heller ikke kender Guds ord, men har et større kendskab til Harry Potter bøgerne istedet. Det er kun et gæt fra mig, men ikke desto mindre et seriøst gæt.

Categories
evolution eller intelligent design Kommentar til medierne

Bill O’Reilly kalder Richard Dawkins for en fascist

Dette er et ret spændende interview udført af (den kontroversielle) journalist Bill O’Reilly fra Fox News. Han er ikke en født på ny kristen, men det gør nu ikke at det er svært for ham at se, at Dawkins udtalelser om at holde religion ude af skolerne er problematiske. Han kalder det faktisk fascisme. Til gengæld lægger Dawkins ord i munden som O’Reilly har tilbagevist i forvejen. Det er nu meget typisk for Dawkins, når han ikke formår (på trods af sine professorgrader) at svare på relativt enkle spørgsmål. Dvs han kan sikkert godt svare på dem, men han bryder sig nok ikke om de svar han må give. Som dengang han indrømmede at han troede på intelligent design overfor Ben Stein (se filmklippet på dette link). Det interview fra dengang har han sikkert fortrudt ret mange gange.

Categories
Falsk Lære Kirke

Kirkesamarbejde SKAL både være inkluderende og ekskluderende

I min lille gennemgang af problemerne ved det fælleskirkelige samarbejde Frikirkenet, kom jeg til at tænke på en episode jeg oplevede ved en jobsamtale engang. Jeg havde sendt en ansøgning til et bestemt job, og havde i mit CV som sædvanlig beskrevet mit kirkelige arbejde. Det fyldte jo en stor del, og det var også fra kirkeligt arbejde at jeg havde en stor erfaring. Til samtalen skulle direktøren for selsskabet lige forvisse sig om det virkelig passede at det var pinsevækkelsen som jeg var medlem af ( i dag kommer jeg i et andet kirkesamfund, men arbejder sammen med folk fra pinsekredse stadigvæk). Det sagde jeg at jeg gjorde, og syntes at han spurgte på en lidt underlig måde, men fandt først efter samtalen ud af hvorfor han havde spurgt så underligt ind til dette.

“Mon han er som de andre?”
Det var nemlig dengang der var en sag om en mordsigtet pinsepræst i Sverige, som også under sin ledelse af kirken var storforbruger af sex med flere af de kvinder som kom i kirken, samtidig med at han var gift. Den sag var havde jeg ikke tænkt så meget over, for jeg syntes jo ikke den havde noget at gøre med mit kristne arbejde. Men fordi dette var sket i en pinsekirke i Sverige, og jeg var tilknyttet pinsebevægelsen i Danmark, så tænkte min kommende chef (ja jeg fik jobbet) at jeg muligvis var tilknyttet en mærkværdig sekt, hvor der forekom seksuelt misbrug af mennesker. Jeg tror dog han regnede ud at det ikke var noget jeg gik ind for. Men hvis man kigger lidt på hvorfor det kom så langt ud i Sverige, så er der noget man kan lære.

Ikke set noget, ikke hørt noget, ikke sagt noget
For denne svenske præst var ansat i en pinsekirke. Det var en pinsekirke som andre pinsekirker før havde lagt mærke til var kommet lidt på vildspor, men man sagde ikke rigtig noget til det. For de var jo pinsefolk, og så sagde man ikke noget. Og eftersom der ikke blev sagt noget, fik det lov til at udvikle sig. Men selv da det senere blev ganske tydeligt at noget var helt forkert, medførte det ikke nogen eksklusion af denne kirke fra pinsevækkelsen. Man lod den blive. Det skader sikkert ikke, eller hvem er vi at vi har ret til at dømme, har de måske tænkt.

Men da mordsagen blev offentlig kendt, og det kom frem hvad der var sket i denne kirke, fandt man ud af at det skadede pinsevækkelsens ry rigtig meget. Man havde troet at man kunne nøjes med at være inkluderende, men indså ikke at bibelen også taler om at vi skal være ekskluderende. For der er grænser for hvad vi skal acceptere indenfor kirkens rækker, også selvom det betyder at man kommer til at skære ned på medlemstallet. For Gud er langt mere interesseret i overgivenhed, end i et stort antal. Han vil godt have at mange er overgivne, men det betyder ikke at Han ser igennem fingre med dem der ikke er overgivet til Ham.

Hvor langt vil man gå?
Og så er vi tilbage til Frikirkenet. Her har man været så inkluderende, at der i dag er kirker som kommer fra eller er tilknyttet trosbevægelsen, eller emergent church. På trods af at disse kirker prædiker et andet evangelium og mange af dem inviterer folk der tydeligvis er falske profeter, så er det ikke noget som betyder at disse kirker bliver eksluderet fra Frikirkenet. Selvom der i nogle af disse kirker foregår manipulerende ting (ikke nødvendigvis seksuelt som i ovenstående sag), og bliver prædiket et andet evangelium, er der ikke noget der tyder på at det får eksluderende effekt. Man ser igennem fingre med det istedet, man vælger ikke at dømme. Men jeg tror ikke at det stopper der, der er noget mere på vej, og hvad det er vil jeg snart komme ind på. Noget som jeg personlig er meget overrasket over, men som er ved at snige sig ind, uden at så mange har lagt mærke til det.