Month: September 2009

Se forrige afsnit på dette link.

Da man havde tiltrådt de nye etiske regler (The Hays code) for Hollywood, blev det i de næste tredive år mere og mere normalt for kristne at gå i biografen. Man syntes at det der blev leveret af underholdning kunne godkendes, da det overholdte nogle regler som var sat af en kristen. Men samtidig var der kræfter i Hollywood som forsøgte at presse reglerne til det yderste, og se hvad de kunne holde til. Det var altså ikke fordi Hollywood havde ændret sig, drifkraften var stadig den samme. Man havde bare valgt at overholde nogle etiske regler, som gjorde at man kunne bevare en indtjening i passende størrelse. Det var særlig Warner Brothers der prøvede at presse reglerne op igennem halvtredserne, men også mere ansete selskaber som MGM forsøgte periodevis at nærme sig grænsen og presse den. Men i 1968 valgte Hollywood da også at lægge Haysreglerne i skuffen, og derefter låse den og smide nøglen væk. Det tog ikke lang tid førend man kunne se ændringen på de film der kom ud nu. Ikke nok med at man nu fik film der havde en mærkværdig fokus på djævelen som “Rosemarys Baby” og “Excorsisten”, så fik man også indført nøgenhed, utroskab, og ikke mindst et usædvanligt grimt sprog. Dette blev nu normen i rigtig mange film. Ord som ikke blev sagt før, blev nu sagt så mange gange at det også kom til at påvirke det generelle sprog. Har du nogensinde tænkt over at i mange amerikanske film bliver navnet på vores frelser brugt som et bandeord. Hvorfor kan de ikke istedet sige Buddha eller Krishna, eller Hitler som et bandeord i stedet? Hvorfor vælger de at bruge frelserens navn til at vise deres afsky? Dette var et tydeligt brud på det tredie bud: “Du må ikke misbruge Guds navn”. Noget bibelen kalder blasfemi og som Gud tager meget alvorligt.

Men det afholdt desværre ikke kristne fra at gå i biografen og se disse film. For i de forrige fire årtier var man blevet så vant til at biografens underholdning var en fast del af ens liv. Man havde sat sine fødder der så meget at man da ikke bare begyndte at holde op med det. Man valgte at leve med at der blev sagt nogen bandeord og var lidt nøgenhed her og der. For underholdning var vel så vigtigt at man godt kunne lade lidt snavs komme ind samtidig. Hvad det har fået af betydning for vores nuværende generation vil jeg gerne komme ind på næste gang.

DISCLAIMER:
Jeg mener ikke med denne lille serie at det nødvendigvis er forkert at gå i biografen og se film. Meningen med serien er at vise hvad der sker, når vi ikke er opmærksom på at vi kan blive forført, men også at det ikke er meningen at kirken skal lave mærkværdige særaftaler med denne verden. Som da William Hays lavede en aftale med Hollywood.
Se forrige afsnit på dette link.

Her starter en lille miniserie som viser hvad der sker når kirken indgår aftaler med verden. Serien har taget afsæt i et stykke af Hollywoods historie.

Hollywood var også i tyverne og trediverne verdens filmby nummer 1. Før første verdenskrig lå verdens filmby faktisk i Valby og hed Nordisk Film. Men efter verdenskrigen blev fokus flyttet til Hollywood. Det blev et sted hvor skuespillere, instruktører og manuskriptforfattere fik frie hænder på rigtig mange områder og det gik så godt for dem, at de syntes de kunne tillade sig næsten alt. Hollywood blev et sted hvor synden florerede i så stor stil at det faktisk blev et problem for indtjeningen i Hollywood. Stjernene i byen levede liv så ugudelige at mange kristne afholdte sig fra den form for underholdning. Man brød sig ikke om at støtte Hollywood, og den livsstil som man havde der. En livsstil som var åbenlys da man i medierne kunne læse de mest forfærdelige fortællinger om skuespillerne, og dertil var filmene også fyldt med ugudelighed og oprør mod det der var normalt. Noget som de kristne dengang ikke kunne acceptere eller støtte.
I slutningen af tyverne ønskede man at få de kristne tilbage i biograferne, for indtjeningen var ikke så god som ønsket. Man valgte at henvende sig til en kristen politiker ved navn William Hays. Han blev spurgt om han kunne hjælpe Hollywood med at lave nogle regler/rammer som kunne få den store andel af kristne i landet til at gå i biografen igen. Hvad Hays har tænkt på, og hvorfor han gik med til at lave nogle regler ved jeg ikke. Måske har han tænkt at det var godt for økonomien, eller godt for beskæftigelsen, eller godt for folk at få underholdning under depressionen. Men han har vist ikke tænkt over hvem det var han gik i gang med at lave en aftale med. Folk som havde promoveret ugudelighed, og vist at de ikke havde nogen interesse i et samfund som byggede på sunde værdier, kom nu til ham for at få hjælp til deres indtjening. Til deres overlevelse. Man fik nu lavet nogle regler som blev kaldt for ”The Hays code”. Det var en frivillig aftale som Hollywood indgik, og indebar at der ikke måtte forekomme nøgenhed, blasfemisk sprog, der måtte heller ikke være en herliggørelse af mord, eller utroskab og lignende. Bare for at nævne nogle få regler. Hvis man ikke overholdt disse regler fik man bøder og lignende. Og i de næste tredive år fungerede Hollywood under Hays reglerne. Og de kristne begyndte at komme tilbage til biograferne.

Følg med i næste afsnit hvor du kan læse hvad der skete i tredserne med the Hays code.

I den sidste tid har der i flere medier været debat om, hvorvidt det er en god eller dårlig idé at få fadervor ud af skolen, religion ud af det offentlige rum o.l. Jeg kan godt forstå at kristne ikke bryder sig om denne udvikling. Men måske skulle vi passe på med at skælde verden ud for at fjerne kristne symboler fra det offentlige rum. For det er faktisk ikke verden der startede med det. Det var kirken selv.

Vi har i den moderne kirke gjort så meget for at undgå at vække anstød og istedet virke normale, at det har resulteret i at vi selv har fjernet de kristne symboler. Nogle af de ledere som vi sætter som forbilleder indenfor kirkeledelse er samtidig dem der har gået allermest foran i denne proces. Tag f.x. Joel Osteen. I hanss megakirke har man åbenlyst fjernet de kristne symboler. Du vil få meget svært ved eksempelvis at finde et kors der. Du kan istedet finde vandfald, lysshow og lækre sæder. Korset ønskede man ikke, og man sagde selv at det var for ikke at vække anstød. Så hvis kirken kan fjerne de kristne symboler, hvorfor skulle verden så ikke også kunne?

Det samme ser vi tendenser til i flere kirker i Danmark. Særlig i det frikirkelige desværre. Det har fået større betydning at der er en “feel good” stemning når man kommer ind, end at man kan mærke at det er en kirke man er kommet ind i. Når nu verden kan se at vores kristendom ikke betyder mere for os, når vi selv udvander den. Hvorfor skulle det så være forkert af verden at gøre det samme som vi har gjort? Måske skulle vi tage og se på os selv i denne sag, førend vi begynder at anklage verden for det vi selv gør forkert. Måske skulle vi også til at sige til vore præster og ledere at vi vil have evangeliet i centrum igen. Vi ønsker ikke at fjerne det der viser at vi er i en kirke, tværtimod! Når verden ser at vi tager vores tro seriøst, så vil det også være med til at salte verden. Måske også på en måde så verden kan se at kristendom ikke bare er noget man tager ud af det offentlige rum.