Det her skulle være en kristen video, som er beregnet til at vise til ungdomsmøder og lignende. Hvorfor den skulle være kristen kan jeg ikke se. Den er bare tåbelig og fuldstændig idiotisk. Men nu er der sikkert nogen der vil sige at den slags kun vil forekomme i USA. Men der bliver også vist ting som det her i danske kirkelige organisationer i jagten på at være “relevant”. Men jeg har valgt at undlade at vise en af dem denne gang. For folk bliver simpelthen så sure på mig, når jeg begynder at vise hvad der sker i Danmark af tåbeligheder. Sagen er nok den at vi godt kan tåle at se at amerikanere begår tåbeligheder. Men vi kan ikke tåle at se når det samme sker i Danmark. Det er egentlig lidt farisæerisk, er det ikk?
Month: August 2009
Categories
Det kunne betale sig
Da vi fra www.tilbagetilbibelen.dk arrangerede lejren med Paul Washer og Charles Leiter i sommers optog vi det hele på video og mp3. Nogen gange kan man tænke om det er besværet værd at optage alle de møder. Men når man kigger på hvor mange gange de er blevet set i dag, må jeg bare erkende at det bestemt var det værd. (Nej det var ikke mig der stod med den opgave, men nogle andre, og det gjorde de godt). Videoerne bliver særligt set på
Da de blev uploadet til sermonaudio, lå de i lang tid på top 10 listen over de mest downloadede prædikener (dvs de er blevet set tusindvis af gange. Og da de kom på youtube senere blev de også set tusindvis af gange der. Så selvom vi kun var en lille lejr med små 50 stykker, så er indholdet fra lejren blevet distribueret til mange flere. Faktisk kan jeg regne ud at hvis Paul Washer blot var kommet på Pinsevækkelsens sommercamp (som deres arbejdsgruppe var med til at få aflyst) så ville det kun være nogle hundrede stykker der ville have set møderne. For til de møder han var sat på der, var der så vidt jeg ved ikke videooptagelse. Trist alligevel for pinsevækkelsen at de gik glip af den undervisning vi fik, men jeg kan dog glæde mig over at der var flere fra den sommercamp som besøgte os, og også en del som var med til det offentlige møde i Randers.
Den vistnok mest sete af videoerne skulle være den her, som jeg ved at folk også talte rigtig meget om på lejren. Den kan man høre her, eller downloade til sin mp3-afspiller nedenunder videoen:
Sådan var der en der spurgte mig for nylig, som jeg faktisk ikke bryder mig om at svare på. For jeg synes det nenmt kommer til at blive en anbefaling af mig selv, og det synes jeg man skal passe på med. Det var på sin vis et udmærket spørgsmål, selvom baggrunden reelt set var en kritik af mig. Men jeg synes nu det er i orden at blive kritiseret, ellers ville jeg jo være en hykler. Men ja min lærerrolle er bekræftet flere gange. Men selvom den er bekræftet, så er det bestemt ikke noget man kan bruge til hverken at godkende mig, eller underkende mig. Jeg ønsker at blive vurderet på Guds ord, og ikke på om jeg har en titel i kirken eller ej!
Men en af de bekræftelser jeg har fået, som jeg anser for mest ubetydelig, er dem jeg har fået i adskillige ”nådegavetest” som ledere i kirkerne og på bibelskoler syntes var ”riiiigtig” gode. Årsagen til at jeg ikke anerkender den form for test, er at det er folk der skal opdage på mit liv, og ved det jeg lærer andre, at jeg har en lærerrolle. Jeg har ikke brug for en bog som skal vise mig det igennem nogle spørgsmål.
Heldigvis er der flere i de kirker jeg har været i, der har kunne se at jeg havde en lærerrolle. Derfor er jeg ofte blevet sat til at undervise. Jeg har undervist i temaer til forskellige måde, stået for undervisning af nye i troen, og undervisning til tværkirkelige arrangementer. I kirken hvor jeg kommer nu, underviser jeg også indimellem.
Men om jeg er anerkendt af andre eller ej, er ikke nødvendigvis det samme som at være anerkendt af Gud. Tag for eksempel de to velkendte liberalteologer Johannes Møllehave og Jan Lindhardt. Deres brug og misbrug af Guds ord, gør at jeg ikke kan bruge andres anerkendelse af dem, på trods af at andre har ”bekræftet” deres lærerroller, og at de har fine titler o.l, og kan have specielt “helligt tøj” på når de prædiker. Det er langt vigtigere at være bekræftet af Gud, end af mennesker. Hvis ikke det var tilfældet, ville vi ikke kunne bruge beretningerne om Elias, Elisa, Jeremias og Amos, bare for at tage nogle. Om jeg så er bekræftet af Gud, kan være svært at vide for andre end Gud og jeg. Men en ting som kan være med til at bedømme mig i dette, er om det jeg skriver og siger, er i overenstemmelse med Guds ord eller ej. Guds ord vil jeg forresten gerne bedømmes på, for det anser jeg for at være fuldt ud troværdigt og fuldt ud tilstrækkeligt.
I Politiken kan man i dag læse en særdeles spændende artikel om en bog der analyserer nyateismen. Dvs folk som Richard Dawkins og Christopher Hitchens. Analyserne af disse og lignende er særdeles rammende, som enhver ateist med respekt for sig selv burde læse. For den viser at det som de to “superateister” gør, er at skabe en tilbagevenden til fundamentalisme, som bare i dette tilfælde bliver ateistisk fundamentalisme. En fundamentalisme som kun skaber rum for ateismen, men spærrer religion inde, og giver troende mennesker mundkurv på. Bøgerne som de to herrer har skrevet fordummer siger de:
“Det er meget få bøger, der har fået lige så stor gennemslagskraft i debatten i de senere år som netop ’Illusionen om Gud’ af Dawkins, ’Troens Fallit’ af Harris og ’Gud er ikke stor’ af Hitchens. Bøgerne fordummer: Forfatterne udstiller side efter side, at de ikke forstår teologi og religion. Alligevel ophøjes de til superstjerner”
Den dobbeltmoralske holdning som kommer frem fra nyateismen, bliver også til at tage og føle på i dette citat fra artiklen:
“Hvis religiøse mennesker siger, at alle vantro skal slås ihjel, så har vi brug for religionskritik. Og hvis ateister siger, at troende mennesker er intolerante, lavintelligente og inficerede og derfor skal skubbes væk, ja, så er der brug for ateismekritik”
Der kommer også en henvisning til Lone Frank i artiklen hvor hendes tanker bliver sammenlignet med nazisme. Noget som svarer fint til den analyse David Jakobsen og jeg havde i februar. Det gav også dengang anledning til en lang debat på kommentarlisten. Analysen af Lone Franks udtalelser kan man kan høre på dette link , hvor kommentarerne også kan ses.
Bogen hedder “Gudløse hjerner” og er skrevet af Lars Christiansen og Lars Sandbeck.
På onlineavisen 180grader.dk. kan man i dag læse at forældre har problemer med deres børn, fordi de ikke magter at sætte grænser for dem. En grænse som bliver sværere og sværere for dem at sætte, da børnene begynder at bestemme og styre mere og mere, netop fordi der ikke er nogen voksne der tør sætte dem på plads. Børnene bliver konger i egne hjem, og der er ikke nogen der formår at sætte dem på plads.
Den slags børn vil samfundet komme til at døje rigtig meget med, hvis der ikke bliver gjort noget fra samfundets, og forældrenes tide som kan rette op på børnenes forståelse af autoriteter. For det er autoriteten der står på spil her. Et barn som ikke respekterer sine forældre, er og vil blive et barn/voksen der heller ikke har respekt for samfundets autoriteter. Resultaterne af det ser vi mange steder i samfundet.
Engang var det sådan at hvis en politimand tiltalte folk, så ville man høre efter, og høre på dem med respekt. For man vidste at politimanden havde autoritet i form af hans stilling. Og at det kunne få konsekvenser ikke at tage ham alvorligt. Det finder man stadigvæk, men det er en respekt der er på vej væk. For i dag kan politiet blive udsat for dumme spørgsmål som “hvorfor skal jeg det?”, eller “hvad bilder du dig ind at blande dig i mit liv for?” eller “har du ikke andet at lave, som at fange nogle der er værre end mig?”.
Engang var det sådan, at hvis en lærer sagde nu skal I lave det og det, så gjorde man det, også selvom man ikke nødvendigvis syntes det var spændende. I dag får lærerne følgende sætninger fra eleverne “det gider jeg ikke”, “hvorfor skal jeg lave det, det skal jeg jo alligevel ikke bruge til noget?” eller “du bestemmer ikke over mig”. Spørgsmål som ville være uhørte for 50 år siden. Hvis de blev sagt, medførte det konsekvenser, som eleven ikke brød sig om (nej jeg ønsker ikke spanskrøret tilbage i skolen).
Respekten for autoriteterne forsvinder, og det i sådan en grad at man også i verden kan se der er et problem. Bibelen viser os at der hvor det starter er i familien. Der hvor børnene lærer at respektere deres far og mor, er også der hvor de får respekten for myndighederne. Når folk har respekt for myndighederne kan man også have et samfund som er bygget på tillid (sammen med andre forhold vel at mærke). Men der hvor den forsvinder er når forældrene ikke tager deres ansvar som far og mor alvorligt. Når de lader børnene klare sig selv, uden at sætte grænser. Når de lader børnene sige hvad de vil, uden at det får konsekvenser.
Men spørgsmålet er om man er villig til at gøre hvad der skal til for at kunne vende skuden. For jeg tror det er muligt at vende den, men det koster også at politikerne erkender at forældrene og familien er basis for samfundet. Familien er der hvor folks værdier, respekt, moral, o.l. bliver formet. Det er værdier som vil gå op i røg hvis vi fortsætter som hidtil.
Min søn, glem ikke min belæring,
lad dit hjerte holde mine bud;
for et langt liv og mange leveår
og stor lykke giver de dig.
Lad ikke troskab og sandhed slippe dig af hænde,
bind dem om din hals,
skriv dem på dit hjertes tavle;
så vinder du yndest og klogskab
i Guds og menneskers øjne.Ordsprogenes bog3.1-4
For et par uger siden holdt jeg min seneste prædiken. Det er en udlægning af Mattæus 22.1-14. Den er også kendt som lignelsen om kongesønnens bryllup. I slutningen af den lignelse siger Jesus de berømte ord:
“Thi mange er kaldet, men få er udvalgt”
Hvordan man skal forstå dette, har været et diskussionsemne for mange kristne. Men vi har ofte glemt at kigge på det i den kontekst det er skrevet i. Hvad den kontekst er, og hvad den viser os, kommer jeg bl.a. ind på i denne prædiken. Hvad jeg ellers kommer ind på må du selv høre.
Videoen som blev optaget under prædiken, blev ikke så god på billed- og lydkvaliteten, så en af mine venner var nødt til at forbedre lyden lidt for mig. Men jeg har også indtalt prædikenen på mp3 så den kan høres i en lidt bedre kvalitet, og kan downloades til din afspiller.
Her er mp3-optagelsen: [display_podcast]
Det radikale venstre er (endnu engang) kommet med et forslag som går på at alle trossamfund i Danmark skal finansieres over skatten. Deres argumenter for dette kan isoleret set være i orden. Men det er bestemt ikke noget der vil være godt for kirkerne når den kommer under pres. Umiddelbart lyder det fint og dejligt at man har en kirke, og får penge af staten for at prædike der. Der er ret mange problematikker ved den form for statsstøtte. Og lad mig bare starte med at se det fra de andres side.
Hvis jeg var ateist, og blev tvunget til at betale til andres tro, ville jeg da være godt og grundigt irriteret. Hvorfor skulle en ateist betale til nogen der synes det er spændende at gå i kirke og synge salmer? Kan de ikke selv betale for det? At tvinge ateisten (og andre som ikke går op i at have en tro) vil være en uretfærdig omfordeling af penge. Hvis jeg vil være med til at have en god kirke, må jeg selv være med til at betale for den. Det vil jeg ikke påtvinge andre. Men det allerfarligste ved statsstøttet religion anser jeg som følgende:
Det farlige aspekt
I dag kan det godt være at man vil sige, “her er nogen penge, brug dem til det I vil sådan som det nu passer ind i jeres religion”. Kirkerne vil være glade, de får penge til deres aktiviteter, og synes at det er rart at det offentlige støtter deres vigtige arbejde. Men på et tidspunkt vil man blive så afhængig af denne statsstøtte,at det vil blive den som gør at kirken hænger sammen økonomisk. Når det bliver tilfældet, kan staten begynde at sætte krav på indholdet i kirken. Og tro mig det vil ske, for det sker nogen steder allerede i dag. Hvad vil der ske når folk som Karen M. Larsen begynder at råbe op om at en eller anden kirke er homofobisk? Det har hun jo gjort før om andre kristne grupper. Hun har bl.a. været med til at hindre at KFS grupper kan mødes på de gymnasier som de tilhører (informationerne om dette har jeg fra en der har sendt mig Karen M. Larsens korrespondence med gymnasier vedr. dette). En sådan påstand om homofobi (som meget ofte er fuldstændig misforstået da folk ikke kan se forskel på homofobi, og på at have en mening omkring homoseksualitet) vil hurtigt i medierne og hos politikerne, kunne medføre at man ikke vil acceptere at kirker der får statsstøtte kan tale imod homoseksualitet.
Og hvad så med alle de andre områder, som mange ikke bryder sig om at man taler om? De kan vel også blive forbudt for os at nævne. Så må vi ikke længere ytre os om abort, så må vi ikke længere tale imod prostitution, og i sidste ende må vi ikke længere advare imod den kommende dom, så folk kan forstå hvorfor de er nødt til at vende om. På sigt kan statsstøttet religion medføre så gralle indskrænkninger af ytringsfriheden at det reelt set bliver en mundkurv. Ikke kun for kristne, men også for folk med andre holdninger. Det kan godt være at det radikale venstre ikke har haft disse overvejelser, men det er dette de burde tænke på. For er det et sådant samfund de ønsker, eller vil de stadig godt sætte ytrings-, og religionsfriheden højt på dagsordenen, så vi stadig kan være frie mennesker i dette land?
Man kan læse mere om forslaget på dette link.
Er du et godt menneske, er det vigtigste spørgsmål vi mennesker er nødt til at stille os selv. Men hvordan kan vi finde ud af om vi er det?
En af mine venner har lavet en onlinetest som kan vise os sandheden. Send den til dine venner som ikke kender Jesus, men tjek den lige selv ud først. Du kan finde den ved at trykke på dette link:
I denne berømte scene fra en af “Pink Panther” filmene, forsøger Peter Sellers at komme ind på et slot som er omme bag en voldgrav. Jeg sad og så den på youtube med mine børn, og tænkte at den mindede om vores evindelige forsøg på at blive gode nok til at komme i Himlen. Vi forsøger at gøre gode gerninger, ved at købe Fair Trade kaffe, give til regnskoven i Sydafrika, sortere affald i grønt, papir og metal og passer på med ikke at bruge for meget CO2. Nogle prøver at bede rigtig meget, andre at læse religiøse skrifter til hudløshed, eller sidde i tåbelige yogastillinger for at brænde karma af. Men intet af det hjælper. Intet!
Peter Sellers kan, som du kan se i nedenstående video, ikke komme ind på slottet, selvom han virkelig prøver på det. Og han prøver godt nok ihærdigt. Men menneskers mulighed, for ved eget forsøg at komme i Himlen, er endnu mindre end Peter Sellers chance for ved egen kraft at komme ind på slottet. Hvor Peter Sellers havde en lille chance (hvis man et øjeblik glemmer de nådesløse manuskriptforfattere) så er mennesket fuldstændig chanceløs. Vi formår det ikke i egen kraft. Vores egne gerninger og forsøg derpå stinker i Guds næse, for det er gerninger som vi bruger til at retfærdiggøre os selv. Gerninger vi bruger til at blive gode i egne og andres øjne, men som ikke vil hjælpe os når vi en dag står overfor Ham. Og der skal vi alle stå en dag, du ved jo nok ti ud af ti mennesker dør.
Du skal inviteres
Efter den sekvens i filmen her, dukker en anden måde at komme ind på op for Peter Sellers. Han bliver inviteret. Ligeledes må vi også inviteres af Gud. Det er ikke os der kan invitere Gud, det er Ham der inviterer os. For hvordan skulle vi der var, eller er fjender af Gud, have evnen og lysten til at invitere Ham. Det formår vi ikke at gøre. Hvorfor tror du at Adam og Eva gemte sig i Edens have, da de havde spist af kundskabens træ? Det var fordi de søgte væk fra Gud, de søgte Ham ikke mere. De havde fået en ny falden natur som gjorde at de ikke ønskede at blive fundet af Ham. Hvem var det der fandt dem? Det var Gud. Det er Gud der er søgeren, ikke os. Han giver os invitationen til Ham. Jesus siger det også selv i Johannes 6.44:
“Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.”
Categories
Hvilken autoritet har jeg fået givet?
Lad os være meget forsigtige, så vi aldrig sætter nogen pastor, prædikant eller bog eller ven over Guds ord. Forbandet være den bog, eller det menneske, der forsøger at krybe i mellem os og Bibelen, og skjuler Bibelen fra vores øjne!
Frit oversat fra J. C. Ryle