Day: June 2, 2009

Categories
Evangelisation Kirke Synd

Tegn på en kirke drevet af Helligånden 2

Det første tegn på at kirken er drevet af Helligånden viste jeg i første del (se her). Der var forkyndelsen og dens indhold. Det hænger fint sammen med det næste tegn på at kirken er drevet af Helligånden. For hvis forkyndelsen er baseret på Guds ord, og peger klart på Jesus. Så vil det også få en betydning for dem der hører det. Det er hvad vi ser der sker efter Peters prædiken på pinsedag. Der står:

“Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?” Apostlenes gerninger 2.37

De var ikke upåvirkede af det de hørte. Det stak dem i hjerterne. De så hvem de selv var, syndere der havde brudt Guds lov, og stod strafskyldige overfor Ham. De oplevede det som sker under rigtige vækkelser, de så at de i sig selv var uden håb. “Hvad skal vi gøre?” er et af de mest normale spørgsmål som folk giver hvis de er i syndenød, fordi Gud drager på dem. Hvordan kan jeg undgå Guds straf, hvordan kan jeg få tilgivelse, og kan Gud overhovedet tilgive en som mig. Det er spørgsmål som vil dukke op hos folk i en kirke der er drevet af Helligånden. Både hos besøgende og faste kirkegængere. For Guds ånd blev sendt for at overbevise om synd. Og når Guds ånd virker sammen med ordet, så vil folk se at de er elendige, og uden håb i sig selv. For kun der kan de se at deres eneste håb er Jesus Kristus. Der kan man se behovet for omvendelse.

Man vil også se noget andet som vi ikke ser skrevet om på pinsedag, men andre gange at evangeliet bliver prædiket i bibelen. Man vil se at folk vil blive vrede, irriterede, fornægtende o.l. Et sted hvor vi kan se det er i Lukas 7.30 hvor Jesus siger.

“Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.”

Dette blev sagt i relation til Johannes Døberen og hans forkyndelse. Den måde det bliver sagt på, viser at farisæerne faktisk vidste hvad Guds plan var for dem. Dvs at de vidste godt at Gud kaldte på dem. Men Jesus siger at de forkastede den plan. Det er også hvad folk der har fået evangeliet at vide klart og tydeligt, men som vælger at overhøre det gør. De siger nej til Guds plan. Det kan godt være de kalder sig kristne, men hvis de har sagt nej til Guds plan, så vil det ikke hjælpe dem på dommens dag. De er som farisæerne Jesus omtalte. Der er ikke nogen forskel.

Hvis evangeliet bliver forkyndt ordentligt i en kirke, så vil det også have denne effekt. Fordi Gud har valgt at virke ved sin ånd, når Hans ord bliver forkyndt. Det er nemlig et ord som man er nødt til at tage stilling til. Ikke sådan at forstå at folk skal tage en beslutning på stedet. Folk må godt få tid til at lade ordet virke i dem. Men det vil virke, og det vil medføre at folk enten siger ja til Guds plan, eller nej til Guds plan. Men for at kunne gøre det, skal man også vide hvad Guds plan er, og det er forkynderens opgave at gøre rede for det. Og så er vi jo tilbage ved første del af serien igen.

Men en kirke hvor forkyndelsen ikke stikker i hjertet, hvor der ikke længere bliver prædiket omvendelse fra synd, til Jesus. Det er også en kirke som ikke er drevet af Helligånden. For enten er man drevet af Helligånden, eller også er man ikke.

Categories
Evangelisation

Løbet tør for traktater

OBS: Dette indlæg kan godt misforståes som basunblæsning. Men det skal kun ses som en inspiration til at give evangeliet videre til andre. Jeg er ikke selv en udpræget evangelisttype. Det ved jeg fordi jeg kender folk som virkelig er evangelister med stort E. Men om man er evangelist eller ej, så kan man godt evangelisere. Vi behøver ikke alle gøre det lige meget, eller på samme måde. Men da jeg selv har brug for at blive opmuntret til evangelisation, tænkte jeg at dette indlæg kunne være med til inspirere andre.

Jeg var græsenke nogle dage i sidste uge. Så jeg havde alle tre børn alene hjemme, og tænkte jeg vi skulle tage ud og opleve noget udenfor huset. Så jeg sagde til dem at vi skulle en tur ned til havnen så de måtte tage noget tøj på der passede dertil. For det var ret blæsende den dag. Jeg selv tog en (synes jeg selv) pæn skindjakke på, som jeg ikke havde brugt i et stykke tid. Jeg plejer at have en pæn habitjakke på for tiden, som jeg føler mig godt tilpas i. Den er også fyldt op med de ting jeg plejer at have brug for. Som tegnedreng, kuglepen, traktater og businesscards etc. Men nu havde jeg min skindjakke på, og taget min tegnedreng med i dens lomme.

Efter turen på havnen og en is, spurgte jeg børnene om de ville med op og se et historisk sted som lå i nærheden. Det ville de gerne og så tog vi afsted. Efter at have undersøgt det historiske sted, kiggede vi på udstillingen. Der var ikke andre på det tidspunkt, det er ikke et historisk sted der bliver besøgt så meget udenfor turistsæsonen. Men så kom der en bus, fyldt med pensionister. En af de der busture for primært ældre folk der gerne vil have en tur, hvor de kan drikke noget kaffe, spise en kage, og måske få en lille snaps i kaffen (og det fik de). Så pludselig er der en stor mængde mennesker omkring mig, som alt andet lige er taget afsted på tur for at få tiden til at gå. Jeg tænkte automatisk at min gode ven Cameron som er udpræget evangelist, ville rende rundt og give traktater, da det var så åbenlys en god mulighed for at gøre dette. Men nu var Cameron ikke lige med. Der var kun mig. Så jeg stikker hånden ned i min højre brystlomme, hvor jeg plejer at have mine traktater. Der fandt jeg EN traktat. Der var kun EN enkelt tilbage. Det synes jeg jo var lidt slapt, når der nu var så mange mennesker. Så jeg lod børnene lege lidt mere og sagde så til dem at nu skulle vi hjem. Jeg satte dem ind i bilen og kiggede så efter i bildøren om der ikke var flere traktater der. Jeg plejer at have en god bunke der, men der var kun fire tilbage. Nåh det var da bedre end en. Så nu kunne jeg gå hen til nogle af dem og give dem nogle traktater så der var flere der kunne få, og så gjorde jeg det. “Hej og håber I nyder det dejlige vejr. Jeg har nogle gåder her som jeg godt vil give jer, og som kan give jer lidt at tænke over”. Fortalte dem ganske kort hvad det drejede sig om, og tog så og kørte hjem med børnene. Traktaten de fik er som regel en folk plejer at vise videre til andre. Så jeg havde det fint med at kunne give fire traktater ud. (Jeg beholdt den femte, for man ved aldrig om man møder en som man bare er nødt til at give en traktat).

Vær beredt
Men det var helt underligt pludselig at finde ud af, at man var ved at løbe tør for traktater. I de fleste af mine jakker er der traktater i, så jeg ikke behøver tænke på det. De er der bare. Men her kom jeg til at tage en jakke som ikke havde fået fyldt lommerne op for nylig, og ikke nok med det. Sidedøren i bilen var også ved at være løbet tør. Det var faktisk en ubehagelig situation. Sørg for altid at have en traktat på dig, du ved aldrig hvem du møder, og så er det godt at kunne give en evangelie-præsentation, som de kan tage med sig og læse, og som er lavet på en læsbar måde. Hov det mínder mig om at jeg har glemt at fylde bilen op. Sidedøren er stadig tom for traktater, det skal der lige gøres noget ved.

Her er Trish som er tilknyttet Way of the Master. Hun er i udpræget grad evangelist. Hun har gjort sin bil til en velsmurt traktatmaskine. Hun har måske gjort lidt meget ud af det, vil nogen nok synes. Men hun er ihvertfald beredt til tænderne med traktater. Du behøver nok ikke gøre ligesåmeget ud af det som hun gør. Men mon ikke vi er nogen som kunne trænge til at blive lidt inspireret af hendes begejstring for at forkynde evangeliet til de unådede?