Categories
Hvem er Gud? Kirke Livet som kristen Omvendelse vækkelse

Leonard Ravenhill, en mand kun få tør høre på

Jeg har denne lørdag valgt at lægge en prædiken på af Leonard Ravenhill. Ravenhill var karismatiker, men vel at mærke en karismatiker, som satte bibelen meget højt, og ikke mente at nogen “åbenbaringer” kunne få samme autoritet som bibelen. Hvis blot 10 procent af karismatiske forkyndere prædikede som ham i dag, ville jeg ikke være så flov over at være en del af den karismatiske bevægelse.
Ravenhills billede af Jesus er ikke baseret på kirketradition, eller mennerskers ønske om hvem Jesus er. Det kan du høre i denne smagsprøve på Ravenhills forkyndelse. Hvor Ravenhill taler om den Jesus der er vist i bibelen, og ikke i kirken.

Hvis du vil høre mere af denne mand, er her en hel prædiken. Fem minutter af en prædiken med ham, har ofte mere kød på sig en end hel prædiken af mange andre. Så det kan være en god idé at tage den i små bidder. Det kan den godt klare. Han taler om vi virkelig længes efter omvendelse, om vi kan klare at få vækkelse eller bare snakker om den. Dertil taler han om hvem de virkelige helte er, udfra et bibelsk perspektiv.

Eller se den på Video på dette link.

Categories
Kirke Livet som kristen

Når troen koster

Når jeg ser en video som den her, kommer jeg til at tænke på Smyrna-menigheden som Jesus roste i Johannes Åbenbaringen 2.8-11. En menighed som var forfulgt, som var lille, men den blev rost fordi den havde tro og var tro til døden. :

“Dette siger den første og den sidste, han som var død og blev levende: Jeg kender din trængsel og din fattigdom – men rig er du! – og jeg ved, at du spottes af dem, der påstår at være jøder og ikke er det, men er Satans synagoge. Frygt ikke for, hvad du skal lide. Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, så I prøves, og I får trængsel i ti dage. Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, skal ikke skades af den anden død.”

Categories
Falsk Lære Kirke Kommentar til medierne

Domino faldt for Rick Warrens pr-stunt

Som tophistorie på frikirkenets hjemmeside, kunne man i går læse at Rick Warrens kirke døbte 800 på en dag. Det blev fremstillet som en succeshistorie. Men åbenbart havde man ikke undersøgt hvordan man havde skaffet 800 der ville døbes den dag. Det var det jeg skrev om i dette indlæg. Hvor man kunne læse Rick Warren 8 grunde til at blive døbt den dag, og ikke en eneste af begrundelserne var bibelske. Det handlede mere om at man ville blive døbt af Rick Warren, og få  undervisning af Rick Warren, og ville få en bog af Rick Warren, og andre ting som handler om Rick Warren.

Men Domino syntes åbenbart det var en god historie, så den skulle de have som tophistorie. Hvorfor ville Rick Warren egentlig gerne fortælle os det her, tænker jeg lidt? Måske fordi det ser ud til at der er vækkelse i Saddleback church. Hvis Rick Warren kan få kristne til at tro at der er vækkelse hos ham, kan det skabe et godt image. Det er jo tiltrængt specielt i disse tider, hvor han er under angreb fra både evangelikale og sekulære medier. Fordi han har ændret mening omkring sin holdning til homoseksuelles mulighed for at blive gift. Og ikke nok med det, så har han også løjet for offentligheden om dette. Se hvordan her.
Men hvis RIck Warren kan få folk til at tro der er vækkelse hos ham, så vil mange se bort fra de problemer der er med hans lære, og også se bort fra at han har løjet indtil flere gange, og ikke vil indrømme at han har løjet. Mange kirker er jo i dag mere påvirket af pragmatisme end af Guds ord. Vi vil langt hellere have noget der ser ud til at virke, end vi vil følge Guds ord. Her er RIck Warrens produkt et godt bud. Men desværre er det et produkt uden frelseskraft.

Ny tophistorie
Forresten er de 800 døbte ikke længere tophistorien på frikirkenets hjemmeside. Den er pt blevet udskiftet med en historie om en Legostatue af Jesus. Men du kan stadig se hvordan Rick Warrens PR-stunt kom til at se ud ved at gå ind på Frikirkenets hjemmeside Domino her.

Jeg vil faktisk anbefale dig at gå derind for at se hvor pænt det kan se ud, hvis man ikke lige ved hvem Rick Warren er.

Hvis du ønsker at se en som ikke er faldet for Rick Warrens forskellige pr-stunts kan du se Al Mohlers kommentar på dette link.

Categories
Falsk Lære Synd

Hvorfor forsvinder videoer om Rick Warren?

Det er ikke første gang det er sket. Videoer med negativ dokumenteret information om RIck Warren forsvinder fra Youtube. Og det er nu sket med den video som jeg havde lagt på i dette indlæg. Og man burde undre sig over at det sker. For det har før vist sig at Rick Warrens håndlangere (som Richard Abanes eksempelvis (se her)), har truet folk til at fjerne materiale som viser en anden side af Rick Warren end den manden selv prøver at vise. Her er bare nogle eksempler på ting som er blevet forsøgt fjernet eller er fjernet.

Pastor for en pornodistrubutør
Rick Warren har engang pralet af at være pastor for mediemogulen Rupert Murdoch. Da folk så spurgte om det ikke var på sin plads at RIck Warren bad Murdoch om at stoppe med at distribuere og sælge porno igennem sit medienetværk, vendte Rick Warren på en tallerken og sagde nu at han ikke var pastor for Rupert Murdoch. Men han ville ikke trække sin gamle udtalelse tilbage, for han har jo et business-agtigt forhold til Murdoch. Murdoch støtter jo bl.a. Warrens P.E.A.C.E. plan med millioner af dollars. Dertil sælger Warren sine bøger igennem Zondervan som er ejet af Murdoch. Se mere her.

Det han aldrig sagde om Syrien
Så var der også dengang at Rick Warren rejste rundt i verden for at promovere sin P.E.A.C.E. plan. Da han kom til Syrien var han sammen med de politiske ledere, og han roste dem for at have et samfund hvor muslimer, kristne og jøder kunne leve i harmonisk fred med hinanden. Dette var optaget på video og vist i hans kirke. Men så var der nogen der sagde at det var da en underlig påstand. For sandheden var jo at kristne og jøder var (og er) stærkt forfulgte i syrien. Da den anklage kom frem, påstod Rick Warren at det havde han da aldrig nogensinde sagt. Og den offentlige video blev derefter redigeret. Desværre for Warren var dette blevet optaget og lagt på youtube. Den forsvinder vist engang imellem, men dukker så op igen så vidt vides.

Det har jeg aldrig nogensinde sagt
Så er det den nyste tåbelighed fra Warren. Hvor han først siger at han ikke går ind for at homoseksuelle skal have ret til at blive gift, og ovenikøbet sagde det ret klart. Men så bagefter går ud og påstår at det har han aldrig nogensinde sagt. På trods af at det kan dokumenteres tydeligt at han har sagt det. Og efterfølgende forsvinder videoer hvor man kan høre ham sige begge dele.

Hvorfor kan den her mand ikke bare indrømme at han har sagt det, men har ændret mening. Hvorfor vil han hellere fanges i en stor fed løgn, end indrømme hvad han står for. Forestil dig at din pastor stod og løj dig lige op i hovedet. Ville du ikke blive vred? Ville du ikke miste tillid til ham? Og hvis han så ikke engang ville indrømme at han havde løjet overfor dig, ville du så ikke finde dig en anden kirke? Jeg ville, men mange pastorer i dag lader sig ikke rokke af at RIck Warren har løjet for os alle. Man skulle tro de synes at han åbenbart er så hellig, at synd ikke betyder noget for ham. Hvis din pastor anbefaler Rick Warrens bøger, så anbefaler han en mand som lyver. Og løgn er stadig en synd, også i den nye pagt. Husk hvad der skete med Ananias og hans hustru. De faldt døde om da de løj for Guds og hans folk (læs apostlenes gerninger 5.1-11). At Rick Warren endnu ikke er faldet død om er ikke en undskyldning for at fortsætte med at lyve, men Guds nåde der giver ham tid til at omvende sig. Jeg håber virkelig at manden vil tage imod omvendelse fra Gud!

Men her er en video med den debat som foregår i medierne pt i USA om Rick Warren. Det var meningen han skulle have været gæst i programmet, men han aflyste. Om hans begrundelse for aflysning passer, må du selv vurdere. Men han har jo tydeligvis løjet før.

NB. Den oprindelige slettede video vil blive lagt på senere, til fri download her på siden.

Categories
Evig dom Omvendelse Synd

Herodias had til Guds mand

Jeg sad og så en gammel filmatisering af Mattæus-evangeliet. Hvilket er lidt anderledes end de fleste andre filmatiseringer om Jesus. De fleste er jo mestendels baseret på Lukas-evangeliet, eller mest inspireret af denne. Hvilket nok skyldes at Lukas-evangeliet har en  lidt filmisk struktur i forvejen. Men i denne filmatisering var der en interessant vinkel på Herodes kones (Herodias) had til Johannes Døberen. Skriften siger at Herodias og Herodes var vrede på Johannes Døberen fordi han havde sagt at de ikke måtte være gift. Deres ægteskab var baseret på synd, og ikke Guds forordning. Herodias var nemlig oprindelig gift med Herodes broder.

Johannes Døberen anså ikke deres umoral for at være noget som ikke betød så meget. Han anså Guds ord for at være fuldt ud troværdigt, og irettesagde høj som stor som ikke levede som man burde, uden at ænse at det kunne få konsekvenser for hans liv. Han vidste at der i tredie mosebog 18.16 står:

“Din brors hustrus køn må du ikke blotte; det er en blottelse af din brors køn.”

Men Herodias ville ikke finde sig i at denne primitive ørkenmand skulle have lov at kalde deres forhold for syndigt. Så hun ville have ham slået ihjel. Herodes var lidt splittet på dette område, nok mest fordi han var bange for at miste anerkendelse i landet. For Johannes Døberen var en ret populær person. Selv farisæerne kom jo ud for at blive døbt af ham. På trods af at han kaldte dem øgleyngel o.l. Så Herodes “nøjedes” med at sætte ham i fængsel. Men så skulle Herodes holde fødselsdag.

“Da kom Herodias’ datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: »Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!« Og med ed lovede han hende alt muligt: »Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.” Markus 6.22-23

Dette må have været noget af en erotisk dans som Herodias datter her har leveret. En dans som filmatiseringerne heldigvis har nedtonet kraftigt. Herodes begær blev så optændt i ham, at han var villig til at belønne hende med næsten hvad som helst. Prøv lige at tænk over at det var hans kones datter som dansede for ham, det var ikke en eller anden tilfældig erotisk danser. Hvis det skete i dag, ville konen blive meget meget vred. Hun ville ikke have fundet sig i at hendes egen datter havde danset erotisk for hendes mand. Også selvom manden ikke var fader til hendes datter. I dette tilfælde var det Herodes Niece. Han sad altså og savlede over sin niece, over sin kones datter. Men istedet for at bliver vred på Herodes, eller på hendes datter, så valgte Herodias at lade sit had til Johannes Døberen bestemme her. Hun foretrak at Johannes døberens hoved skulle serveres på et fad. Og det fik hun.

Tænk at mennesker kan hade at blive afsløret i deres synd så meget, at de er villige til at ignorere hinandens umoralske optræden. Herodias ville hellere have Johannes Døberen slået ihjel, end hun ville have hendes datter til at leve et anstændigt liv. Hun ville hellere have lukket munden på hendes fjende, end hun ville sige til hendes mand at han ALDRIG skulle kigge på hendes datter sådan igen. Hun ville hellere leve sit liv som hun ville leve det. Ingen skulle komme og sige til hende hvad hun skulle. Hun var sin egen gud.

Men en dag skulle også hun dø. En dag skulle også hun stå overfor Gud. Og der skulle hun stå til ansvar overfor hendes gerninger. Men ikke nok med at hun har levet et liv i synd. Ikke nok med at hun har levet i utugt, og støttet at hendes datter æggede mænd til utugt. Så slog hun også Guds hellige ihjel. Fordi hun ville være i fred. Hun fik fred i hendes liv på jorden. Men hvis hun ikke omvendte sig til Jesus, så er hun det sted hvor der ikke er fred nu. Det sted hvor der ikke er hvile. Fordi hun hellere ville leve sit eget liv, og være fri for Gud, vil hun være dømt til evigheden uden Gud. Et sted hvor der gråd og tænderskæren. Noget som kendetegner desperation og fortvivlelse. For der er ikke nogen udgang for Helvede. Der er ikke nogen ende på evigheden. Der er ikke længere mulighed for at vende om. Der er ikke længere noget håb. Kun i dette liv er der mulighed for at vende om, når Gud kalder på os. Hvis Gud kalder på dig, så omvend dig mens det stadig er en nådens tid. Jesus gav sit liv for dig for at du ikke skulle gå fortabt. Lad ikke Hans kald være uden positivt svar fra dig. Giv dit liv til Ham, mens det stadig er muligt.

Categories
Korset

Jesus er opstanden

Han opstod igen. Han brød dødens magt. Døden kunne ikke holde ham fast. Påskesøndag er en festdag for kirken. Og burde være den største festdag for kirken. Jeg vil i dag lade Don Fransisco synge det glade påskebudskab til os. En mand hvis sang og guitarspil har en vidunderlig evne til at pege på Jesus, og give Ham pris. God påske!

Aarh jeg kan ikke lade være. Lad os også få den afdøde Keith Green til at give os opstandelsesbudskabet. Dødens magt er knust. Syndens kraft er overvundet. Vi har en frelser der vandt en evig sejr på korset. Og Han vil dele sin sej med os. Hvilket Gud vi har. Hvilken fantastisk frelse vi har fået i Jesus Kristus!

Categories
Falsk Lære

Rick Warren tager vendekåben på igen

Det har været velkendt at RIck Warren og hans kirke Saddleback Church, har været ret upopulær i homoseksuelle kredse fornylig. Det skyldtes at Rick Warren mente (og faktisk sagde ret klart) at ægteskabet kun var forbeholdt en mand og en kvinde. Ægteskaber som ikke var baseret på en mand og en kvinde anså han ikke for at være ægteskab. Dermed kunne han og hans kirke heller ikke støtte den afstemning der var i Californien vedr. fratagelse af homoseksuelles muligheder for at blive gift.

Da de homoseksuelle mistede muligheden for at blive gift ifølge den californiske lov, blev der afholdt nogle ret kraftige demonstrationer udenfor RIck Warrens kirke. Dertil var det vist heller ikke noget der faldt god i Obamas jord, og de to skulle  jo helst være gode venner. Man var ret vrede over den modstand som Rick Warren havde udvist overfor ægteskab mellem to mænd eller to kvinder. Jeg har hørt hvad han sagde, og det var faktisk ret skarpt. Man blev helt overrasket over at han kunne sige noget så klart og så bibelsk funderet.

Men så tog han vendkåben på
Men hvad han sagde før, har RIck Warren nu sagt at han aldrig har sagt. Selvom det er dokumenteret, selvom der er flere vidner, og vi har flere udtalelser på video, så siger manden i dag, at det har han aldrig sagt eller ment.
Det er ikke f’ørste gang at Rick Warren først siger en ting, og bagefter siger at det har han aldrig sagt. På trods af at der er beviser på at han har sagt det. Hvorfor kan Warren ikke bare sige at han har ændret mening, istedetfor at komme med disse vendekåbeudtalelser? Det her er en mand som taler som vinden blæser. Han tør ikke stå fast på bibelsk grund. Han tør ikke stå op imod folk der mener det modsatte end ham. Han vil hellere tale det som han tror folk helst vil høre. Og dertil har han vist at han ikke er bange for at lyve, for at beholde sin popularitetsstatus. På trods af dette vil pastorer i det danske land fortsat anbefale hans tåbelige ubibelske bøger som leder folk væk fra evangeliet. Jeg undrer mig over dette. Men måske handler det om at mange pastorer gerne vil have en stor smart kirke som Rick Warrens, og foretrækker dette fremfor at prædike Guds fulde evangelium.

Men se den her video hvor det bliver skåret ud i pap at RIck Warren ikke fortæller sandheden. Fordi han er bange for at miste popularitet. Det minder forresten en del om det Paulus skriver til galaterne i kapitel 1.10:

“Er det nu mennesker, jeg vil have på min side, eller Gud? Eller søger jeg at være mennesker til behag? Var det stadig mennesker, jeg ville være til behag, var jeg ikke en Kristi tjener.”

Videoen her er forsvundet fra Youtube. Se en mulig forklaring på hvorfor den og andre videoer med Rick Warren forsvinder fra internettet her: Hvorfor forsvinder videoer om Rick Warren?

Categories
Korset

Knust af Gud (reprise)

I dag langfredag blev Jesus korsfæstet på Golgatas kors. Han blev anklaget af jøderne, sendt til korsfæstelse af Pontius Pilatus, og naglet fast til korset af Romerne. Men hvem dræbte Jesus? Det var Gud selv der dræbte sin egen søn. For vi skal ikke glemme hvad det var for et bæger Han var nødt til at tømme i vores sted, som jeg skrev om i forrige indlæg. Jesus døde jo ret hurtigt af en mand der var blevet korsfæstet. Det ser ud til at Han kun hang der en tre-fire timer. Men normalt hang man der mellem 2 og 4 dage. For så lang tid tager det at dø på et kors. Læg mærke til at romerne i Johannes 19.31-37 knuste de korsfæstedes ben inden de tog dem ned. For så kunne de hænge dem op igen dagen efter, og undgå at de flygtede. Men da de kom til Jesus kunne de se at Han allerede var død. For at teste om det kunne være rigtigt stak de Ham i siden med et spyd, og blod og vand flød ud. Jeg har fået at vide at dette indikerede at Hans hjerte var sprængt, men det vil jeg nu gerne have dobbelttjekket før jeg vil gøre mere ved den del.

Jesu hurtige død skyldes at Han blev knust af Guds vrede. For det var nødvendigt at en gik i vores sted og tog straffen på sig, så at vi kunne undgå straffen der kommer. Som Esajas skrev i 53.5:

“Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.”

Han bar vores synd, hvis vi vil give den til Ham. Han blev knust af Gud, så vi kunne undgå at blive knust. Lad os fly til Ham, og undgå Guds vrede, mens tid er, og holde fast i Ham og fuldføre vores løb med Ham, så vil Han holde fast i os. For hvis Gud var parat til at knuse sin egen søn i vores sted. Hvor meget mere vil Hans vrede så ikke gå ud over dem, der ikke vil forstå at de er syndere der har brug for Guds tilgivelse?

Categories
Evig dom Korset

Jesu bøn i Getsemanes have (reprise)

Her i påskedagene har jeg af naturlige årsager valgt at fokusere lidt på hvad der skete i påsken. Jeg har valgt at starte i Getsemanes have. Der bad Jesus den tilsyneladende underlige bøn:

“Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.” Lukas 22.42

Hvad var det for et bæger som Jesus bad måtte gå Ham forbi? Lad os se på hvornår der ellers er tale om et bæger fra Gud i bibelen. I Jeremias 25.15 står der:

“Dette sagde Herren, Israels Gud, til mig: »Tag dette bæger vin, vredens bæger, af min hånd, og lad alle de folkeslag, jeg sender dig til, drikke af det. “

Og i Johannes Åbenbaringen 14.10 står der om dem der tog dyrets mærke på sig at de:

“…skal også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet.”

Hvis vi tager de to vers kan vi se at der nogen gange er tale om et vredens bæger. Et bæger der er fyldt op med Guds vrede. En vrede der skyldes vores synd imod Ham. Kan vi finde mere positive vers som indeholder ordet bæger? Ja det kan man godt, men det bæger som Jesus skulle drikke var Guds vredes bæger. Ellers havde Han jo ikke nogen grund til at frygte. Og frygte det gjorde Han. Han frygtede det vredes bæger så meget at han svedte blodsdråber. Det kan rent faktisk godt lade sig gøre at svede blod. Men det er ekstremt sjældent, det sker kun hvis folk er bange helt ud over det sædvanlige. Dertil er det meget farligt at svede blod, det kan man dø af. Men hvorfor frygtede Jesus det bæger? Det svarer Han selv på i Mattæus 10.28:

“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.”

Jesus kendte godt til sin Faders vrede, og Han frygtede den mere end nogen anden. Han var meget vidende om hvor forfærdeligt det er at falde i den levende Guds hænder (hebræerne 10.31). Det var ikke noget Han på nogen måde ønskede at opleve. Alligevel valgte Han at drikke det bæger der var fuld af Guds vrede over os menneskers synder. Og han drak det til sidste dråbe. Tro mig, der var ikke en dråbe tilbage. Så for os der har valgt at kaste os ind under Jesus, er der ikke nogen vrede mere fra Gud. Men for dem der har valgt at leve deres eget liv, og stå udenfor Hans beskyttelse. Over dem er Guds vrede. Hvor forfærdeligt det må være en dag at vågne op i Helvede, og der for sent erkende at de kunne have kastet sig ind under Jesus og få del i frelsen, og have undgået Guds vrede i evigheden.

Categories
Evangelisation Troens forsvar

Hvem blev Kain gift med?

Efter den open air forkyndelse som jeg afholdte i Viborg (se her), sad jeg og talte med nogle unge om evangeliet. så kom der en ung mand hen og spurgte om han måtte spørge mig om noget, for eftersom jeg var kristen kunne jeg måske svare på dem mente han. Jeg svarede ret klart på hans første spørgsmål som jeg faktisk har glemt hvad var. Og så kom det næste; Hvem blev Kain gift med?

Jeg måtte fortælle ham at det her var et spørgsmål som bibelen ikke gav et udtømmende svar på. Men jeg havde nogle mulige svar som jeg gav ham, og sagde så bagefter at det jo bare var det som jeg kunne forestille mig kunne være svar på spørgsmålet. Men hvis det ikke står i bibelen klart og tydeligt, så er det heller ikke noget der er nødvendigt for os at vide. At sige det isoleret set ville nok være lidt bombastisk og sagde derfor til ham at hans spørgsmål var fint, og at der bestemt ikke var noget galt i det. Men en dag skal han stå foran Gud, og hvis han har valgt ikke at tro på Gud, og Gud så spørger ham, hvorfor han ikke ville tro på Ham. Så ville han jo nok føle sig ret dum, hvis han så svarede at det var fordi han ikke vidste hvem der blev gift med Kain. Når han en dag skulle dø burde han ikke stå med en dum undskyldning foran Gud. Det var langt vigtigere at han havde fundet ud af hvem Gud er og givet sit liv til Ham.

Jeg har før brugt denne argumentation, (som jeg har fra Ray Comfort), og det er ikke altid at den falder i god jord. Men denne unge mand kunne godt se det, og han var tilfreds fordi han havde fået et svar han kunne forstå og forholde sig til. Det var rigtig dejligt at kunne give folk svar de kunne bruge, så de ikke behøvede være i tvivl. Når jeg stod der og forklarede disse mennesker om Jesus, blev det tydeligt for mig at de postmoderne (emergent church tilhængerne o.l.) ikke kan give folk det de har brug for. De kan ikke give folk klare svar, og derfor hjælper de ingen. Kun med at fastholde andre i deres egen blindhed. Har vi fået vores øjne åbnet af Gud, så kender vi også sandheden og har et ansvar for et give den videre. Og gøre det på klippegrund, og ikke tvivlsom sandgrund!