Jeg fandt den her video på nettet som laver lidt sjovt med den fokus der er kommet på lovsangslederen. Det sjove er at jeg nærmest synes jeg har mødt ham der spiller lovsangslederen i denne video, sådan personlighedsmæssigt. Men værsgo og tag et billigt grin. I næste uge kommer der mere fokus på lovsang, og jeg regner med at komme mere ind på Hillsong og hvad jeg personlig har oplevet derovre.
Month: September 2008
Hvor søger de sultne hen? 1
I går skrev jeg om at forkynderne har forsømt deres kald til at give Jesus lam åndeligt føde. Det førte til at jeg i dag vil fortælle hvor de sultne får, søger at få stillet deres sult istedet. Det er ikke et helt nemt spørgsmål, for det kan ikke besvares entydigt (tror jeg). Nogle søger gode steder, mens andre i desparation efter mad søger hvad de kan finde. Lad os tage Todd Bentley som eksempel. Hvorfor rejste kristne hvoraf jeg tror der var nogen af dem der virkelig elskede Gud, over til noget som så tydeligt var ude af kontrol og som var meget langt væk fra en bibelsk forkyndelse?
SULT
Jeg tror det for en stor del af dem, skyldes en sult efter at se det som der står om i bibelen. Helbredelse af de syge, uddrivelse af dæmoner, åndsåbenbaringer m.v. Mange kristne er fortvivlede over at de ikke ser så meget af dette i deres kirken i forvejen. For de kan jo se at det sker i bibelen. Her tror jeg at det bl.a. kan skyldes at kirkerne har forsømt at forkynde og udøve disse ting, og gøre det efter den bibelske vejledning. Lad os bare tage eksemplet med helbredelse af syge. I Jakob 5.14-15 står der:
“er nogen blandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham. Og troens bøn vil frelse den syge, og Herren vil gøre ham rask; og hvis han har begået synder, vil han få tilgivelse for dem.”
Hvor mange steder udøver man forbøn efter disse principper i dag? Engang var det faktisk meget normalt at man bad for hinanden i menigheden på denne måde, og der er også eksempler på at folk virkelig blev helbredt mirakuløst. Justin Peters som vi havde besøg af for et par weekender siden, fortalte at hans egen far blev helbredt for prostatacancer af Gud, efter de havde fulgt hvad Guds ord siger om dette. Bibelen siger altså at dette er en opgave som hører til i kirken. Men fordi vi har forsømt denne opgave, vil nogle søge andre steder hen. Også selvom de godt kan se at det de får heller ikke er i overenstemmelse med ordet, men det ligner dog en lille smule.
Desparation
Jeg tror virkelig på at mange af dem der tog til Lakeland hos Todd Bentley, gjorde det fordi de havde en brand efter Gud. Men hvis de kendte Guds ord ordentligt, og kom i kirker hvor der var en ordentlig sund bibelsk funderet forkyndelse, og hvor man udførte de opgaver som bibelen siger er kirkens, så tror jeg slet ikke at Lakeland ville have været så godt besøgt som den blev. At Lakelandmøderne blev så populære skyldes at der blandt de kristne er en desparation efter mere af Gud, så derfor kaster mange af dem sig over det som de håber kunne være Gud, også selvom det slet ikke er det. Det betyder ikke at det var i orden at tage derover, for det er ikke meningen at vi skal følge tegnene (selvom der stadig ikke er nogen dokumenterede fejl), men vurdere læren med skriften. Det var der godt nok mange der glemte totalt her. Bare fordi man er sulten og desperat, behøver man ikke glemme at tage sin hjerne med.
Se mere i næste uge om hvad moderne lovsang har medført af skader på dette område. Og nej jeg er stadig ikke modstander af lovsang, jeg er en tilhænger af både lovsang og salmer i kirken.
Min gode broder i Herren, Martin Willemoes Hansen har endnu engang planlagt en såkaldt evangelisationstræningslejr i Århus fra fredag d.26 til søndag d.28 i denne måned. Jeg har hørt rigtig godt om disse evangelisationswekender fra andre. Der er et godt tilrettelagt program, som både indeholder evangelisation og studie af bibelen, og studie af evangelisationsmetoder. Så hvis du brænder for evangelisation og mangler nogen at evangelisere med, kan jeg stærkt anbefale dette. Hvis du ikke er vant til at evangelisere, er du også velkommen, for du vil få rig mulighed for at se hvordan andre gør og blive inspireret heraf.
Hvis du er interesseret kan du kontakte Martin Willemoes Hansen på 4159 9135, eller på mail martin@jesufrelse.dk. Her er programmet for weekenden:
Fredag
14.00-17.00: Kort introduktion til vers for vers bibelstudium
Doktrin: Evig Sikkerhed, med Walter Martin
Bøn og lovsang
17.00-19.00: Aftensmad
19.00-22.00: At forkynde de Gode Nyheder om Jesus
I Mesterens fodspor (Way of The Master)
Evangeliet (5 punkts-reglen)
Personligt vidnesbyrd
Former for evangelisation
At være lys og salt
Bøn og lovsang
Lørdag
08.00-09.00: Morgenmad
09.00-11.00: Undervisning
Sekter/religioner – Halloween
Personlig og offentlig evangelisation teoretisk med Ray Comfort m.fl. og prædikanten Jakob.
Bøn og lovsang
11.00-13.00: Frokost
13.00-17.00: Personlig og offentlig evangelisation i praksis
17.00-19.00: Aftensmad
19.00-22.00: Opsamling/erfaringer gjort
Bøn og lovsang
Søndag
08.00-09.00: Morgenmad
09.00-11.00: Undervisning
Sekter/religioner – Bedragere der kalder sig kristne (Joseph Smith, David Cho, Rick Joyner, etc).
Discipelskab
Dør til dør-evangelisation teoretisk
11.00-13.00: Frokost
13.00-17.00: Dør til dør-evangelisation i praksis
17.00-19.00: Aftensmad
19.00-21.00: Opsamling/erfaringer gjort
Giv mine får mad
I Jesu berømte samtale med Simon Peter i Johannes 21 siger Jesus følgende til ham i vers 15:
“Vogt mine lam”
Det vers er i King James Version oversat til “Feed my lambs”, hvilket giver en lidt anden vinkel på verset. I grundteksten er det ordet Bosko der er tale om. Et ord der stammer fra ordet Bibrosko der betyder at spise. Bosko kan dog oversættes til både at give føde og at tage sig af. Ordet har altså en bredere betydning, og det er ikke altid vores oversættelser kan ramme den bredde som grundteksten kan have. Så dette er ikke en kritik af den autoriserede oversættelse. Men måden vi forstår dette vers på, kan være afgørende for hvordan forkyndere og pastorer udfører deres arbejde.
Mange kirker har ikke længere fokus på at give deres medlemmer ordentlig mad. Det er primært i søgervenlige og andre liberalteologiske kirker at dette sker. Man mener det er vigtigere at udforme et budskab der er lækkert og tiltrækkende for kirkefremmede. Man har som regel også nogle tilsyneladende gode argumenter for den tilgang. Men udfra det Jesus siger til Peter så bør man stille sig selv dette spørgsmål: Hvem er de lam Jesus taler om?
Lammene og fårene
Det er Jesu egne lam og får Han taler om. Dem som tilhører Ham. Det er ikke dem som tilhører verden som der er tale om her. Peter får tydeligt besked på at vogte og give mad til dem der tilhører Jesus. Det er vel at mærke åndelig føde der er tale om her. For Guds folk lever af Guds ord. Det er det sande brød. Men i den søgervenlige kirke er det ikke Jesu får der bliver fodret. Det er istedet verdens folk. Dem som søger underholdning, dem som søger nye måder at få løst deres timelige problemer, dem som bare søger et nyt socialt fællesskab. Istedet må dem der tilhører Jesus sulte og visne ihjel.
Hvad mon en hellig og retfærdig Gud vil sige til den pastor, der ikke har givet Jesu lam noget at spise, men istedet har fodret en fortabt verden med tåbelige selvhjælpsprogrammer som ikke frelser nogen?
Kirken er for de troende! Det viser bibelen med al tydelighed. Det er den enkelte kristne der skal være evangeliserende, mens kirken er det sted den kristne får en vigtig del af sin åndelige føde. Der er ikke noget at sige til at uvidenheden om Guds ord og om hvem Gud er, er så stor som den er nu. For lammene er blevet fejlernæret med forkert næring. Og kun ganske få af dem har smagt den rigtige mad. Og kun få af dem der har smagt den gode mad engang, får jævnligt serveret ordentlig mad. Disse søger istedet andre steder hen for at se om der skulle være bedre mad at få andre steder.
Hvor søger de mon hen? Se de mulige svar på det i morgen!
Videoen du ikke må se
Denne video er blevet anklaget for at være ulovlig. To gange er den blevet fjernet fra youtube, fordi Rick Warrens forsvarer Richard Abanes fejlagtigt har anklaget den for at være ulovlig. Det på trods af at den har været juridisk vurderet af producenten (Crosstalk radio). Richard Abanes er den samme mand som fik lukket Pastor Ken Silvas hjemmeside www.apprising.org (den er vel at mærke oppe at køre på et andet webhotel i dag), som man kan læse om her.
Videoen er reelt set bare er et radioprogram hvor de taler om Richard Abanes og hvad han står for. Der er så bare lagt billeder og tekst på noget af det. Men det der blev sagt, var ikke noget Richard Abanes brød sig om. Derfor henvendte han sig to gange til youtube, som derefter fik det fjernet uden at vurdere om der var noget galt. De fjerner jo alt bare man siger “Copyright alarm”. Sikken service for youtubebrugerne.
Dette er ikke noget enestående. Der bliver i øjeblikket fjernet mange videoer som kan være kompromitterende overfor visse kristne ledere, samt forsøgt at få kristne bloggere til at fjerne indhold de har skrevet. Det der kan undre en her, er at disse kristne ledere siger de har sandheden, men det er åbenbart en sandhed som ikke er stærk nok til at kunne tåle kritik. At ens lære ikke kan tåle kritik, er et tegn på at det er en svag lære. Dvs en lære som bygger på sand. Når man truer folk med at holde mund, truer folk til at fjerne kompromitterende materiale, eller endog kan finde på at slå folk ihjel (det sidste er ikke rettet mod Abanes, men på dem der slår kristne ihjel blot fordi de er kristne), så er det pga at det de står for, ikke kan tåle at blive analyseret, efterforsket og vurderet. Man vil hellere have at ingen vurderer nogetsomhelst. Men spiser hvad DE siger råt, men åbenbart ikke hvad andre siger.
Er vi parat til kritik?
Jeg kan se på statistikkerne for denne hjemmeside, at den nogle gange bliver linket til fra folk som ikke bryder sig om det jeg skriver her. Der er ovenikøbet nogle som har skrevet noget som ikke engang passer, om hvem og hvad jeg er for en person. Skulle jeg føle mig gjort mindre troværdig af den årsag? Skulle det budskab der bliver forkyndt her på bloggen være så svagt at det ikke tåler vurdering? Det håber jeg godt nok ikke. Men når de kunne finde på at kalde Johannes Døberen for en fanatiker og Jesus for en vindranker (gammel oversættelse af bibelen) så kan jeg også tåle at jeg bliver kaldt noget grimt, og jeg kan også tåle at der bliver rettet kritik mod det jeg skriver her. Hvis kristne ledere ikke kan tåle at stå på øretævernes holdeplads, så er der ikke ret meget Jesu efterfølgelse i dem. For hvis Jesus var parat til at blive talt dårligt om (og mere til), så bør vi også være det.
Men værsgo at se, hvad nogen ikke ønsker du skal se. Og spørg så dig selv om det nu ogsa var så galt igen? Jeg vil dog lige påpege at jeg ikke er fuldstændig enig med Ingrid Schluter (radioprogrammets vært) og Ken Silva som jeg omtalte før. Jeg synes de på visse områder er lidt snæversynede. Men det er på sekundære områder jeg er uenig med dem. Men dette handler ikke om Ingrid og Ken har ret. Men om at der er nogen som ikke kan tåle at blive sat i et kritisk lys, selvom bibelen viser at vi skal kunne tåle et kritisk lys.
I nedenstående video kan du se den velsete og højt anerkendte lovsangsleder fra Hillsong Darlene Zschech, synge i Joel Osteens kirke Lakewood. Enhver med bare en lille smule teologisk forståelse burde kunne høre at Joel Osteen prædiker et andet evangelium end bibelens, og dermed et falsk evangelium. Derfor kunne man undre sig over at Darlene kan finde på at synge i den kirke, og sætte sig selv i bås med den lære som bliver prædiket der. Hvad folk ikke ved er at der ikke er nogen forskel på Hillsongs lære, og Joel Osteens lære. Hillsong er nemlig også en del af trosbevægelsen. Det kan godt være de ikke siger det så artikuleret, men hvis man hører den forkyndelse som bliver prædiket i Hillsong, så er der ikke nogen tvivl om at dette er en del af trosbevægelsen. Men vel at mærke en trosbevægelsen light, fuldstændig ligesom Joel Osteens udgave.
Tre gange
Jeg har været til møde i Hillsong tre gange, og jeg har endnu ikke hørt evangeliet der. Hvad jeg så og hørte var noget ganske andet, og det vil jeg godt have lov til at forklare i bidder her på bloggen. Så vent med at tro på mig før du har læst hvad det er jeg har oplevet og set til disse møder, og hvad kristne fra Australien (Hillsong er startet i Australien) har at sige om den konsekvens det har haft for kirkelivet i Australien.
Men forstå mig ret, min hensigt vil ikke være at sige at alle der kommer i Hillsong er fortabt. For det tror jeg ikke er tilfældet. Men der er så store problemer med det der bliver undervist i Hillsong når man sammenligner med bibelen, at det er noget man er nødt til at tage alvorligt.
Velkommen
Jeg kan godt forstå at dette område vil komme bag på nogle, fordi Hillsong bliver set som en fornyelse for kirken. Der er nok også nogle som vil blive vrede eller kede af at jeg kritiserer Hillsong. Til jer vil jeg sige, at I er meget velkomne til at give jeres besyv med i kommentarerne. Denne blog har plads til at man kan være uenig med skribenten. Og jeg vil gerne høre på hvad andre har at sige, fra deres vinkel, hvad enten jeg er enig eller uenig.
Ja jeg burde måske afslutte overskriften med ti udråbstegn.Men det ville nok ikke hjælpe alligevel. Jeg har skrevet mangt og meget om Rick Warren, og sørget for at underbygge hvad jeg har skrevet. Det er ikke baseret på rygter som jeg har hørt fra en der har hørt fra en. Der er citater som angiveligt skulle være sagt af Rick Warren på internettet, som jeg ikke ville undre mig over han har sagt. Men som jeg ikke vil benytte mig af, fordi jeg ikke selv har hørt ham sige det, eller læst tekster som han har skrevet hvor det skulle stå. Hvad jeg har skrevet kan dokumenteres.
I Rick Warrens juleprædiken på Fox-channel 2007 sagde han denne berømte sætning: God isn’t mad at you, he’s mad about you” (se her). Det er en ret typisk Rick Warren sætning. Ikke noget med omvendelse fra synd. Ikke noget med at Jesus tog Guds vrede på sig, så du måtte undgå evig fortabelse. Ikke noget med at det er ikke længere mig der lever, men Jesus der lever i mig, og er Herre over mig. Næh find i stedet af af hvad dit formål er med livet. Hvad det sidste angår kommer der snarligt en satire hvad det angår her på bloggen.
Nåh anyway, personligt synes jeg det er ret tåbeligt at vi i kirkerne overhovedet har kunnet finde på at lukke op for så en elendig teologi som Rick Warrens. Men i dag vil jeg i stedet overlade ordet til Todd Friel og John MacArthur. Så må de fortælle hvad der er galt med Rick Warrens budskab. Lad mig starte med at afsløre at han har en forkert forståelse af hvordan man bliver frelst.
Det råd som Todd Friel afslutter med kan jeg uden problemer tilslutte mig. Sammenlign denne lære med bibelens, ved at læse bibelen. Men bare rolig jeg skal nok vende tilbage i denne, eller i inæste uge, med andre ting som viser hvad det er for problematikker der er ved Rick Warrens evangelium. For det er ikke Kristi evangelium han prædiker, men et andet.
I denne sjette del af lovsangsserien, vil jeg fokusere på den ændring af tilgangen til lovsang, der er sket igennem de sidste år. Mange steder har man droppet salmesang, og har valgt næsten udelukkende at have lovsang. Mange har ikke været opmærksom på at årsagen til at salmerne er stoppet, skyldes en forkert forståelse af hvad lovsang er. For det skyldes bl.a. at folk som Rick Warren og Bill Hybels, i deres fokus på kirkevækst har konkluderet at salmer er gammeldags. Man mener at lovsang kan blive udført på en moderne og tiltrækkende måde for kirkefremmede.
Skal lovsang være en publikumsmagnet?
Lovsangen har i de moderne kirker fået en funktion af at tiltrække folk udefra. De føler sig ikke fremmedgjorte når de kommer ind og hører at vi synger til Gud, til musik som ligner den de hører i radioen i forvejen. Lovsangen får altså et markedsføringselement over sig overfor ikke-troende. Den skal være lækker, være nem at synge, og fangende. Men her sker der en fejlslutning. For når vores lovsang bliver udført på de præmisser, så ændrer lovsangen karakter fra at være til Gud, til at være rettet mod mennesker.
Men siden hvornår er lovsang blevet et markedsføringsredskab for kirken? Det er ikke noget vi ser i bibelen et eneste sted. Lovsang er til Gud! Lovsang er ikke skabt for at tiltrække mennesker, for så bliver lovsangen istedet til mennesker. Hvilket også er det vi ser når vi nærlæser teksterne på nogle af de lovsange der bliver sunget i dag. De handler i uhyggelig grad om mig frem for om Gud.
Er det den vækst vi vil have?
Det kan godt være at Rick Warren og Bill Hybels kan vise os nogle kraftige væksttal, efter de har moderniseret lovsangen. Men det de ikke viser os, er den kæmpe enorme udgangsdør som de har i deres kirker. For hvor der i kirker som deres rigtig nok ofte er en stor tilgang af nye, så får vi kun sjældent at vide at det kun er i ca 3-4 måneder at de er der. For når der er gået 3-4 måneder tænker mange “Hov var der virkelig ikke mere i det end det her? Det gider jeg ikke længere spilde min tid på”. Der er sikkert også andre årsager til at de går ud af den store dør efter kort tid. Men sagen er at i de store kirker som efterfølger disse kirkevækstmetoder, har man en kollosal gennemstrømning af mennesker, som ikke kommer til at blive stabile kirkegængere. Hvis du er i tvivl om jeg har ret, så kan du blot prøve at kontakte nogle af de store moderne kirker her i Danmark. De allerfleste af dem oplever dette, og selvom man har oplevet det i mange år har man ikke valgt at droppe kirkevækstmodellen. For den får jo kirken til at se moderne ud, og man slipper for at advare folk mod den kommende dom. For det bryder vi os jo ikke om at gøre. Det er jo så nedladende at sige den slags. Så hellere synge nogle fede sange, som får folk til at synes at man er en moderne kirke.
NB: I denne uge vil der komme mere fokus på fænomenet Hillsong, og hvorfor de ikke ser det som et problem at invitere Joel Osteen til deres årskonference. Dertil kommer der et indlæg mere om konsekvenserne af en forkert tilgang til lovsang. Jeg skal endnu engang pointere at jeg ikke er modstander af lovsang. Heller ikke af brug af elgutar, trommer og keyboard m.v i kirken.
Nogen er ved at rydde op
Lige for tiden er der en interessant oprydning i gang på internettet. Det drejer sig særligt om Rick Warrens bagland, Rob Bells bagland, og Todd Bentleys bagland. Der ligger ting på nettet som disse personer og dem der arbejder for dem, ikke bryder sig om. Man er derfor i gang med at fjerne det der kan fjernes, som ikke sætter disse personers lære i et særlig positivt lys. Pt er det ikke bare hjemmesider som bliver lukket uden at der har været retssager (se her). Nu er det også videoer som er blevet lagt på youtube og Godtube. Folk der ligger noget negativt lydende ud om disse ledere fra den spirituelle verden (nej jeg skrev ikke kristne verden, for det er ikke kristendom de står for, men spiritualitet), oplever i dag at blive anklaget for at have brudt copyrigtrettigheder, hvad der som oftest ikke er sandt. Youtube bryder sig ikke om den slags anklager, så derfor er de meget hurtige med at fjerne noget bare de hører ordet copyrightbrud. Ikke noget med at undersøge om der er noget om det, og støtte brugerne.
Men selvom disse videoer bliver fjernet, så er det for sent. Der er allerede blevet taget kopier af de videoer, de websider, og andet som kan vise hvad de står for i virkeligheden. Så de bliver blot lagt på igen, af andre brugere, og nogle gange på andre steder. Men bedst af alt, dette i sig selv afslører hvad det er for en ånd der er bag de tre personer. For hvor der i bibelen står at vi skal vende den anden kind til hvis vi bliver slået, og at vi skal glæde os når vi bliver anklaget, så viser disse at de har en ufattelig svag tro. En tro der er så svag at de ikke kan tåle kritik. Og en lære som ikke kan tåle kritik er ikke en lære som er bygget på klippen. Det er en lære der er bygget på sand. Og tro mig en sådan lære vil på et tidspunkt falde, for derom er bibelen ganske klar.
“Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«” Mattæus 7.24-27
Jeg har allerede udskiftet nogle af de videoer som er blevet fjernet på youtube, med andre erstatninger. Fx var den med Todd Bentley der døbte “In the name of bam” blevet fjernet. Jeg fandt en anden kopi og lagde på istedet. Skulle du opleve at en video ikke virker, så giv mig gerne besked, så skal jeg se om jeg kan finde en erstatning. Det er formentlig ikke alle videoerne der er blevet fjernet pga anklager, nogle få af dem er fjernet fordi en youtubebruger blot har lukket sin profil. Der vil i næste uge blive vist eksempler på hvad det er der sker af cencur på internettet.
Lørdagens prædiken er af en gammel kending her på omvendelse.dk. Paul Washer fra www.heartcrymissionary.com. Det er en temmelig lang prædiken på 73 minutter, så den er et godt stykke over gennemsnittet. Men det er nok den prædiken jeg har hørt flest gange fra Paul Washer, og jeg vil temmelig sikkert komme til at høre den igen. Jeg har dog plejet at være nød til at tage den i bidder, fordi jeg ikke lige havde 73 minutters fritid i træk. Men der er så meget kød på den her forkyndelse at den godt kan klare at blive hørt i bidder.
Paul Washer kommer i denne forkyndelse ind til kernen i kristendom, så vi forstår hvem Gud er, hvem vi selv er, og får en forståelse af hvorfor det var nødvendigt at Jesus døde på korset for at vi måtte undgå Guds vrede. Hør den online, download den til din mp3, Ipod, Iphone eller anden mobil eller til din PC. Men lad den ikke være downloadet forgæves, for dette er undervisning som jeg tror kan være med til at grundfæste din tro på Gud. Men det er også undervisning som kan gøre at du bliver træt af at høre det du er vant til at høre. Det er hvad folk siger til mig igen og igen efter at have hørt undervisning som dette. For når man først har fået den gode mad, vil man ikke længere finde den gamle mad interessant mere. For den har for mange tilsætningsstoffer, og minder om fast food. Men det her er god gedigen åndelig slowfood. Men find selv ud af om det er rigtigt.