Month: July 2008

Categories
Livet som kristen podcast Prædikener

Seksuel renhed i kirken Podcast med Pastor John MacArthur

I den forløbne uge er jeg kommet ind på skilsmisseområdet. Det er som regel et farligt emne at komme ind på. Men det i sig selv bør ikke hindre nogen i at vise hvad bibelen siger om det. Det var heller ikke alle læsere der var helt tilfredse. Men jeg mener stadig hvad jeg skrev, og jeg skrev det ikke for at træde nogen over fødderne. Årsagen til indlæggene var at det er et område hvor vi har ikke længere viser at vi har tillid til Guds ord. Til dem der ikke har læst indlæggende, kan de læses her og her.

Jeg tror en af årsagerne til at man ikke brød sig om hvad jeg skrev, er at vi er blevet så påvirket af verdens syn på skilsmisse, at vi ikke længere kender og bygger på Guds ord på dette område. Derfor har jeg valgt at lade denne uges podcast handle om seksuel renhed og urenhed. Det er Pastor John MacArthur der underviser om dette meget vigtige område, som alt for mange overser, og nogle vælger at overse i dag. Det er meget stærk og bibelsk funderet undervisning, som ikke forsøger at kilde nogen i ørerne. Samtidig er det også en af de podcast med MacAthur som jeg har hørt flest gange. Så jeg håber at der er nogle af læserne der kan få ligeså meget ud af den, som jeg har fået.

Categories
Korset Overfladisk kristendom Prædikener

Hov David Wilkerson er da lidt gammeldags ikk?

Ham der den gamle pinseprædikant David Wilkerson, som er kendt fra bogen og filmen “Korset og springkniven”, han har da vist ikke fuldt så meget med. Han vil jo stadig tale om korset. Han mener at det er forkert at forkynde et søgervenligt budskab som ikke leder til omvendelse, men medfører at folk ikke kommer ind igennem den rigtige port. Og hvis man ikke er kommet ind af den rigtige port, er man så ikke en indtrænger, uden lovligt ærinde. Det sidste må jeg lige tage op en anden gang. Men lad mig sige det som det er, der er ikke meget Bill Hybels, Rick Warren, Joel Osteen og slet ikke Rob Bell over den her forkyndelse som Wilkerson kommer med i dette klip.
Arrh det er nok bare David Wilkerson der er blevet gammel og ikke vil følge med tiden. Vi kristne er jo nødt til at udvikle os, og udvikle budskabet så det er tilpasset denne verden. Eller kom jeg til at skrive noget der ikke var helt i orden der? Vurder selv hvme du synes har ret i klippet her.

Categories
Falsk Lære

Det handlede jo bare om mig

Jeg snakkede med en god ven forleden. Han fortalte at han var med i en gruppe som havde valgt at studere bibelske emner. De havde for nylig startet op med at studere Rick Warrens bog “Det målrettede liv”. For de havde jo også hørt at det var en hel fantastisk bog, som havde fornyet mange kirker. Så de tænkte at den sikkert var god.
Men da de var nået et stykke ind i bogen, var de begyndt at blive opmærksomme på at den manglede noget helt essentielt. Den handlede ikke om korset, ikke om omvendelse, eller om at det koster noget at være en kristen, og værst af alt, den handlede ikke rigtig om Gud. Den handlede om “mig” istedet. Det blev med andre ord tydeligt for dem, at dette var en jegrettet bog, som reelt set ikke fik dem nærmere Gud, men længere væk istedet.

Nu var det ikke sådan at bare fordi en mand rejste sig op, og sagde at han kunne se nogle problemer, at man så stoppede studiet med det samme. Det var faktisk over de næste to tre gange, at de mødtes at de diskuterede og undersøgte om det nu også kunne passe at denne populære bog, var baseret på vranglære. Da man havde diskuteret det godt igennem, valgte man at droppe bogen, og istedet undersøge hvad bibelen sagde om udvalgte emner, ved at læse i bibelen.

Den måde at gruppen nåede frem til at stoppe deres studie af “Det målrettede liv” tror jeg på er rigtig god. Det var ikke sådan at bare fordi en sagde denne bog er vranglære at de andre så hoppede med på den. De ville gerne undersøge sagerne selv, og i fællesskab. Det kan jeg se er både en bibelsk og fornuftig måde at gøre det på.

“Straks samme nat sendte brødrene Paulus og Silas til Berøa, og da de var ankommet, gik de hen i jødernes synagoge. Disse jøder var mere imødekommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan.” Apostlenes gerninger 17-10-11

Mange tror fejlagtigt at kristne ikke må tænke selv og have kritisk sans. Men vi må godt tænke selv. Vi må godt selv undersøge skriften og vurdere om den lære vi bliver udsat for, er i overensstemmelse med skriften. Det er faktisk også det jeg ønsker for dem der læser her på bloggen. Jeg kan blive lidt irriteret når nogle sender en mail til mig hvor der eksempelvis står:

” Jeg havde lige købt “Det målrettede liv”, men fordi du skriver at den er dårlig, vil jeg ikke læse den alligevel”

Det synes jeg selv det er et lidt for snævert grundlag at afvise en bog på (det er muligt at nogle af dem der skriver sådan har undersøgt det, men blot ikke skrevet det til mig). Jeg ønsker ikke at folk skal holde sig fra den bog, udelukkende fordi jeg skriver det. Jeg ønsker langt mere at dem der vælger ikke at læse bogen efter at have læst bloggen her, gør det fordi de undersøger om de anklager jeg kommer med, nu også kan passe. Og hvis de anklager passer, er det så nok til at vurdere om eksempelvis Rick Warren er en vranglærer? Det vil jeg gerne at man selv forsøger at vurdere.
Det samme gælder også for dem der er irriteret over det jeg skriver, fordi de er uenige. Dem vil jeg anbefale at undersøge om det nu også passer det jeg skriver, istedetfor bare at blive irriterede. De kan måske ikke lide måden jeg skriver på, og det er helt i orden med mig, at man har problemer med det. Det skal de ikke anklages for. Men hvis det jeg skriver er så farligt som jeg påstår, så burde det medføre at man selv vurderede om der nu også var noget om det.

Jeg vil gerne afslutte dette indlæg, med et omskrevet citat af kirkefaderen Augustin. Han sagde engang “Elsk Gud, og gør hvad du vil”. Den vil jeg gerne omskrive til:

“Elsk Gud, og tænk selv”

NB: Hvis du ikke før har hørt om de problemer der er med Rick Warren og hans bøger. Så kan du læse mere om det på dette link, eller ved at søge på Rick Warren i søgefeltet.

Categories
Hvem er Gud? Troens forsvar

Hvem har skabt Gud? Sikke dog et dumt spørgsmål

Hvem skabte Gud, er et spørgsmål skeptikere tit kommer med. Men har de overhovedet gennemtænkt hvad det er de spørger om? For spørgsmålet bygger på to udgangspunkter: Enten kommer alting fra ingenting, eller også har noget altid eksisteret.

Den første er selvmodsigende, da den ikke er i overenstemmelse med de fysiske love. Der kan ikke komme nogetsomhelst ud af ingenting. Så hvis man siger at udgangspunktet er ingenting, så vil der heller ingenting komme. Men hvis der altid har været noget, så vil det der eksisterer i forvejen, kunne medvirke til at noget vil blive til. Så svaret er, at der er ikke nogen der har skabt Gud. Han har altid været.

Spørgsmålet viser sig også at indeholde et “dumhedselement”. For hvis svaret til spørgsmålet skulle være at en anden har skabt Gud, så ville Han jo ikke være Gud. Så igen må svaret være at Gud altid har været. Jesus siger det også selv til farisæerne i Johannes 8.58:

“Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født”

Categories
Livet som kristen

Er min lykke vigtigere end min trofasthed?

Moderne kristendom er efterhånden formet så meget efter menneskers vilje og lyst til at være lykkelige, at vi snart har glemt de retningslinier som Gud har skænket os i sit ord. Drivkraften for mange kirkegængere, er mere deres ret til at være lykkelige, end det er at være trofaste overfor Guds ord.

Til at dokumentere dette kan vi nøjes med at se på hvor mange skilsmisser der er blandt kristne i dag. Der er efterhånden ret mange af dem. Samtidig er det ikke unormalt at folk bliver gengift, også selvom det er de selvsamme folk som har været årsag til skilsmissen, som bliver gengift. Nu ved jeg bestemt godt at mange ægteskaber, også blandt kristne kan være meget svære for parterne. Derom er der ingen tvivl. Men Jesus godkender stadig kun en årsag til skilsmisse, og det er utroskab.

“Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.” Mattæus 19.9

Så er der utroskab inde i billedet, så er Jesu ord ganske klare, skilsmisse er tilladt. Ifald den forurettede part ønsker skilsmisse. Men mange gange opstår skilsmisse i kristne kredse, uden at utroskab har været indblandet. Men hvad er så begrundelsen for skilsmisse? Jeg har hørt følgende argumenter:

  • Hun var for ung da de blev gift
  • Hendes mand var ikke en kristen, så hun behøvede ikke at være sammen med ham
  • De var ikke lykkelige
  • Den ene part var underkuet
  • Det var bedst for børnene

Jeg er enig i at ingen af disse ægteskaber på nogen måde lyder optimale. Men ingen af argumenterne er bibelsk funderede. De er baseret på retten til at være lykkelig, og det er noget ganske andet. Vi tror på at Gud er mere interesseret i at vi er lykkelige og tilfredse, end i at vi er trofaste overfor Hans ord og retningslinier. Men hvis det passer, hvorfor kaldte Gud så Abraham til at rejse fra sit hjemland Ur, hvor han vist nok levede som en velhavende mand. Gud kaldte ham til at leve i ørkenen, i telte istedet for i noget som ærkæologer der har arbejdet i Ur har vurderet som ret gode huse. Her boede og vandrede han i mange år, med sin kone Sara.
Jeg har læst den historie rigtig mange gange, og jeg mindes ikke at have læst den som om at det var en superlykkelig tid for Abraham. Det var faktisk en meget hård tid. Men Abraham er jo kendt for at være troens fader. Det er ikke for ingenting han er det. For midt i al den ørkenvandring, holdt han fast i troen på det løfte Gud havde givet ham, om at få en søn. Han viste med andre ord trofasthed. Han kunne have taget tilbage til Ur, og leve i et godt hus, og nyde sin rigdom. Men istedet var han trofast og fulgte det ord han var blevet pålagt af Gud.

Jeg tror på at Abraham var lykkelig. Men jeg ved også godt hvorfor. For det var ikke en lykke han byggede på jordisk velfærd, og selviske lyster. Abraham havde fundet ud af det samme salmisten i Salme 73.28:

“Men at være Gud nær er min lykke,
jeg tager min tilflugt til Gud Herren,
så jeg kan fortælle om alle dine gerninger.”

Men er det en lykke vi er parate til at bygge vores liv på? Eller vil vi hellere bygge den på vores ret og lyst til at være lykkelige på vore egne vilkår? Det synes jeg er et ret vigtigt spørgsmål at stille sig selv.

Categories
Livet som kristen Musik

Lovsang 4 Gæsteskribent Peter Rasmussen om Guds nærvær

En ting jeg har tænkt meget over er “Guds Nærvær” i lovsang. Jeg ved stadig ikke helt hvad jeg mener om dette, men her er et par tanker. Jeg kan på kort tid få “Guds nærvær” til at komme med min guitar. Dvs, folk vil i hvertfald fortælle mig at det er Guds nærvær. Det kræver egentlig blot at jeg synger en mere stille sang som “I could sing of your love forever” i E-dur nogle gange i gennem. Nærværet kommer ikke helt ligeså meget hvis jeg spiller sangen i F-dur eller C-dur, det kommer mest i E-dur og måske D-dur. Hvis du virkelig vil fjerne nærværet skal du bare spille noget i mol. Total nærværs-dræber.

Se, jeg tror ofte at vi kalder en god stemning for “Guds nærvær”, uden at det som sådan er Guds nærvær mere end det er til stede på alle andre tidpunkter af døgnet. Gud er allestedsnærværrende, basta. Men kommer han mere nær af at vi synger en sang i E-dur end i F-dur?
Jeg tror faktisk godt at Gud kan have et stærkere nærvær til en Gudstjeneste end andre. Men jeg tror kun det sker sjældent. Fx. her når Paulus beskriver for Kong Agrippa hvordan Jesus kom “nær” i apg 26:13-15

“Undervejs, konge, så jeg midt om dagen et lys fra himlen stråle om mig og mine ledsagere, et lys med stærkere glans end solens. Vi faldt alle til jorden, og jeg hørte en røst tale til mig på hebraisk: Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Det bliver hårdt for dig at stampe mod brodden. Jeg spurgte: Hvem er du, Herre? Og Herren svarede: Jeg er Jesus, som du forfølger.”

Dette og få andre steder kan jeg finde hvor man kan sige at Jesu “nærvær” kommer. Men folk falder altid ned i ærefrygt og det er ganske dramatisk. Det jo ikke just det samme som det vi kalder Guds nærvær i dag. Guds nærvær i dag, er en slags speciel følelse man kan mærke efter en masse hurtige sange og så nogle få stille “tilbedelsessange”. Men noget jeg har lagt mærke til er at jeg selv kan få den samme følelse ved at høre  på noget ikke-kristent instrumental musik, eller når jeg ser en meget forløsende scene i en ellers verdslig film. Der er en grund til at New-age bevægelsen samt hospitaler bruger musik som et behandlingsredskab. Fordi det virker og kan åbne op for ens sind, for at modtage behandling, guiding mm.

Men jeg siger ikke at vi af denne grund ikke skal lave eller arrangere musikken så vi ikke får disse meget fredfyldte oplevelser med musikken. Jeg syntes bare vi skal ændre vores sprog. Lad være med at omtale “Guds nærvær” som noget der kan komme og gå i forhold til musikken.
Musikken kan gøre os meget fredsfyldte – fordi sådan har Gud konstrueret musikken. Til vores velsignelse og til at prise ham med. Og det er fint nok, vi skal ikke være bange for at musikken kan åbne vores følelses-sluser. Jeg tror også at musikken kan være med til at åbne vores øre mere til Guds stemme, da vi jo reelt set bliver mere fokuseret i denne tilstand.

Se bl.a. her i 1 sam. 16:23 hvordan Kong Saul fik David til at spille harpe for ham og hvad der skete:
“Hver gang den onde ånd fra Gud kom over Saul, greb David sin citer og spillede. Så fandt Saul lindring og fik det godt, for den onde ånd forlod ham.”
Hvordan dette skal forstås helt præcist ved jeg ikke, men det viser i hvertfald at der er en åndelig dimension i musikken. Vi skal bare lade være med at udnytte det og kalde det for “Guds  nærvær” hvis det i virkelighedeni bare er en meget god atmosfære, hvori vi synger til Gud. Og så lad være med at bruge denne atmosfære når der skal gives gaver. For mig og se er det manipulering at bede folk om at give når de ikke tænker helt klart og det er også specielt dette vi bliver kritiseret for som karismatiske kristne, at følelsesmanipulere folk. Gud kan sagtens “lægge et beløb på dit hjerte” inden lovsangen er gået i gang.

Tilsidst. Jeg fandt forleden ud af hvad bibelen fortæller om ægte tilbedelse i Jakob 1:27: En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.

Så før vi tilbeder med musik og sang, må vi søge at leve et liv i omvendelse, et liv uplettet af denne verden og hvor vi søger at elske mennesker i handling og ved forkyndelsen af hans evangelium.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Mirakler

Todd Bentley synes det er i orden at slå en mand HÅRDT i maven

Nu har jeg før vist en video med lydklip hvor Todd Bentley fortæller at han har sparket en gammel kvinde i hovedet. Smadret en mands tænder, banket en kvindes ben som et baseballbat i gulvet, og lavet et wrestlinggreb på en mands ben. Altsammen noget som Todd gjorde for at de skulle helbredes. For han fortæller jo at Gud havde sagt til ham at det var sådan han skulle helbrede dem. Nu er det ikke sådan at jeg har noget imod at man helbreder folk ved lidt anderledes metoder. Jesus smurte jo engang mudder på ens øjne, som Han havde lavet ved hjælp af sit eget spyt. Manden blev bagefter helbredt for sin blindhed. Så underlige metoder i sig selv, behøver ikke være et signal om at noget er galt. Men ligefrem at sparke folk, eller smadre deres ben i gulvet, virker ikke på nogen måde bibelsk funderet.

I denne video kan man se at Todd Bentley ikke bare snakker om at han gør nogle voldsomme ting. Her viser han et eksempel på at han faktisk også er voldelig. En mand som er angrebet af fremskreden cancer i maven, bliver angiveligt helbredt ved at blive slået meget hårdt i maven. Det er tydeligt at manden er i store smerter. Men Todd Bentley forsvarer sig med at han skulle være lydig mod Gud. Jeg tror det ville være bedre hvis folk var lydige mod Gud, og ikke besøgte denne total forvirrede udgave af “vækkelse” som nogen fejlagtig kalder det. Jeg ville da bestemt ikke anbefale folk at søge Gud hos en mand der slår folk i maven, og sparker gamle kvinder i hovedet. Helt ærlig, hvor langt ude skal det dog være førend folk kan fatte at det her er en vildfarelse?

Her er videoen hvor du kan høre Todd Bentley med sine egne ord, fortælle om hans voldelige “helbredelsestjeneste”.

Categories
Musik

Lovsang 3 Gæsteskribent Peter Rasmussen

(Red. Da jeg startede denne serie, åbnede jeg op for at andre kunne skrive indlæg om lovsang her på bloggen. Indtil videre har jeg fået noget ret interessant sendt fra en ung mand ved navn Ivan, der har været involveret i lovsang. Jeg synes at Peter kommer med nogle interessante vinkler på emnet, som bestemt er værd at lægge på bloggen her. Jeg har delt hans indlæg op i to dele. Sidste del som omhandler Guds nærvær, kommer på i morgen.) 

Hvad er lovsang?
Jeg har tit, når jeg har stået overfor kirkefremmede og skal forklare hvad lovsang er, sagt at “det er det samme som en gammeldags salme, bare med mere gang i den. Trommer og elguitar mm.. Det er en sang hvor vi synger vores tak til Gud for hvad han har gjort.” Og dette er jo i dagens forståelse også korrekt. At en lovsang er en takke sang til Gud og/eller beskrivelse af hans storhed, i forhold til det man læser i salmerne.
Men i dag er der mange såkaldte “lovsange” som jeg har meget svært ved at synge. Mange sange handler i dag mere om hvor meget Gud holder af MIG, trøster mig, holder mig (i hans arme, hånd, holder “om” mig,) han kysser mig mm. En linie i en populær dansk lovsang siger “lad mig mærke himlens kys – jeg længes Gud…”
En anden sang jeg hørte, havde et omkvæd der gik “God is soooo in love with me, God is sooo in love with me…”.

Nu er det ikke for at fornærme nogen, men der er så mange lovsange i dag som ligesågodt kunne være en kærlighedssang til ens ægtefælle. Og ja, godt nok er kirken “Jesu brud” i åbenbaringsbogen, men det betyder altså ikke at vi derfor skal have et romantisk forhold til ham. Jeg får det rigtig dårligt når disse sange bliver spillet. Min fornemmelse er at der er rigtig mange kvindelige lovsangsskrivere der har et meget ubalanceret billede af Herren. No wonder at der ikke er flere fyre i kirkerne, når vi ikke tør synge om en almægtig, retfærdig, og uafhængig Gud. Det er som om at Ham vi synger om,  virkelig har brug for os – Men nej det har han da ikke! Om Gud så var den eneste i universet ville han ikke have brug for os. Ja, han elsker os, og har udvalgt os, men lad os da få lidt balance i beskrivelsen af universets skaber.

En del af grunden til at vi tit synger sange som egentlig rent teologiske er lidt hen i vejret, er at folk ikke forstår hvad de synger. De forstår ihvertfald ikke sammenhængene i sangen. I dag er der omkring i kirkerne (har mest erfaring med frikirker) en tendens til blandt de unge at størstedelen af sangene skal være på engelsk. Og de må meget gerne være skrevet i Australien af Hillsongs ungdomsband.
Som sådan kan jeg faktisk godt lide det meste af deres musik og syntes det er teologisk korrekt, men der er et problem. Lovsangsbands går tit ud fra at alle folk i en forsamling taler og forstår engelsk rigtig godt.
Dette er bare forkert. Jeg har TIT været sammen med folk efter en lovsangsgudstjeneste og spurgt dem hvad de syntes om musikken. “Jo, det lød meget godt, men jeg kunne ikke rigtig forstå teksten, da det var på engelsk”.
Jeg har intet imod at tekster er dybe og avancerede, men hvorfor skal det absolut foregå på engelsk, når vi nu er danskere og taler dansk i Danmark? Ved godt det ikke lyder ligeså fedt eller smart at synge på dansk – men hvem synger vi til? Gud? Os selv? Publikum? Jeg tror Gud hellere vil have 5 banale takkeord fra hjertet end 100 ord vi bare fyrer af uden at forstå hvad vi synger.

Og det leder så til min næste tanke. Hvem synger vi til og for?
Jeg har faktisk tit tænkt over om man kunne afskærme et lovsangsband eller måske putte dem i dåbsgraven når de skal spille. Ligesom man gør når man er i teateret så fokus kan være på stykket i stedet for orkesteret. Et lovsangsband  er tit i dag på scenen som et hvilketsomhelst andet band. Masser af farvet lys, røgmaskine mm. Og ja, der er en powerpoint med tekster i midten, men hvis man ikke passer på så bliver fokus hurtigt på bandet og ikke om at synge til Gud. Fx. “soloer” til en lovsangsgudstjeneste. Hvad skal det til for, at Brian kan fyre en fed (eller knap så fed) el-guitar solo af under en lovsang? Det kan de gøre til en normal koncert, men til et møde hvor man er der for at prise Gud?
Man kan sige hvad man vil, men jeg har flere gange kommet ud fra en lovsangsgudstjeneste og hørt både piger og drenge snakke om hvor fascineret de var af -ikke Gud, men af el-guitaristen, hende den lyshårede sangfugl, lysshowet mm.

Categories
Kommentar til medierne Synd

Skilsmisse for kristne, har man hørt om det før?

I Kristeligt Dagblad kan man læse om at man nu vil indføre skilsmisseritualer for kristne. Det synes man er noget helt naturligt at indføre. Argumentationen fra Ilse Sand som er terapeut og vikar i folkekirken lyder sådan her:

“Det centrale i kristendommen er kærlighed, og nogle gange kan en skilsmisse være det kærligste.”

Det første jeg tænker når jeg ser sådan en udtalelse er at denne kvinde godt kunne have brug for et grundkursus i hermeneutik. For den kærlighed som kristendommen står for, er ikke en kærlighed der støtter skilsmisse. Så hendes forståelse af kærlighed er forkert. Den pagt som vi har indgået med Jesus, tillader kun skilsmisse mellem to troende af en årsag. Den årsag er utroskab. Men før den tid havde man noget der hed skilsmissebrev, som tilsyneladende ligner lidt det ritual som man nu vil indføre. Det var sådan at hvis en mand ikke syntes at hans kones mad var god nok, så havde han mulighed for at lade sig skille fra hende. Det var indført igennem moseloven. Men se hvad Jesus siger om dette i Mattæus 19.7-9:

“De (farisæerne) spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.«”

Vi ser her at Jesus forklarer at selvom kirken dengang havde mulighed for at sørge for skilsmisse, og selvom det var igennem moses at man havde fået retningslinierne, så var det stadig ikke i orden at blive skilt. Den eneste grund til at det var muligt at blive skilt på den måde, var at de havde hårde hjerter. For at undgå at alt blev et kaos pga deres hårde hjerter og lyst til at søge deres egen lykke, i stedet for Gud, så valgte Gud at åbne for at skilsmisser kunne foregå igennem skilsmissebreve. Men det at Gud skabte denne mulighed var ikke ensbetydende med at det var Guds vilje. Tværtimod.
Så tillykke Ilse Sand, og Biskop Elisabeth Dons Christensen som også støtter dette ritual. I har genindført det som Jesus talte imod. I synes åbenbart bedre om den gamle moselov, end den nye pagt vi har fået i Kristus. Det kan godt være i synes i følger med tiden og er relevante for vores samfund. Men reelt set er dette et tilbageskridt af format. Hvis man da ikke bare skal kalde det et frafald.