Day: May 19, 2008

At være menneskefisker. Det må være det største kald et menneske kan have over sit liv. Heldigvis er det et kald der ligger over enhver kristens liv. Så det er ikke noget man som kristen behøver være irriteret over ikke at være kaldet til. Dermed mener jeg bestemt ikke, at vi alle skal være prædikanter, eller skal vidne for alle og enhver vi kommer i nærheden af. Der er forskellige måder at fortælle de gode nyheder på. Det er dog vigtigt at vi også har en ordentlig forståelse af hvordan man bliver frelst, og hvorfor det er nødvendigt. Ellers kan vi have svært ved at forklare det for andre.

Vi var nogle der i lørdags havde valgt at gå ud på gaden og evangelisere. Vi havde taget nogle traktater med, og var ready for fight. Det var bare rigtig godt. Vi oplevede selvfølgelig alle sammen, at der var flere der overhovedet ikke ville tale med os. Men der var rigtig mange som vi havde nogle rigtig gode samtaler med. Der var særlig en samtale med en ung mand som jeg havde, som gjorde et stort indtryk på mig.

Det var bare en kort samtale. Jeg så han sad på en bænk, og gik hen til ham og fik en samtale i gang udfra en lille tryllekunst jeg har lært (enhver kan lave den), og forklarede ham at hans øjne lige havde bedraget ham. Derefter gik jeg over og fik ham til at forstå værdien af hans øjne. Så drejede jeg den over til at hans sjæl var meget mere værdifuld end hans øjne, ved at læse Mattæus 18.9:

“hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvedes ild.”

Jeg fortalte ham at dette ret voldsomme udsagn, burde få os til at forstå hvor meget vigtigere vores sjæls værdi er, end meget af det andet vi bekymrer os om. Vi skal jo alle dø og stå foran Gud engang, og så er det vigtigt at vi er parat til at møde ham der. Jeg gav ham lidt som han kunne læse i om det, og da jeg gik, sagde han tak.

Det var faktisk det tak jeg fik der, som fik mig til at tænke. For jeg kunne godt høre hvorfor han sagde tak. Det var ikke fordi han havde set en tryllekunst, heller ikke fordi han havde hørt en veltalende person. Han sagde tak fordi jeg havde gjort ham opmærksom på, det der var vigtigt. Hvor skal han være i evigheden. Hans øjne var blevet lukket op, det der før var vigtigt kunne han pludselig se ikke var så vigtigt mere.

Det er også det en stor del af evangelisation handler om. Vi skal prædike ordet så folk kan forstå hvad det handler om. Og gøre det på en måde som får folk til at se hvem Gud virkelige er, og forstå vigtigheden af hvorhenne vi skal være i evigheden. Når folk ser det, så er det grund til at omvende sig.