Dengang William Branham havde succes med healingsmøder i USA i fyrrerne, var der andre dele af pinsevækkelsen som godt kunne se de problematikker som der var i Branhams forkyndelse. Det var i den del af pinsevækkelsen der hedder Assemblies of God, som er en af de største. Man kunne godt se at der skete nogle åndelige ting igennem Branham, men man kunne også se at det han sagde ikke var i overensstemmelse med god gammeldags kristendom. Tværtimod gik Branham imod hvad man kunne se var klassisk kristendom, med de nye åbenbaringer han kom med. Dette var ikke holdbart, og derfor meldte man i 1949 offentlig ud, at Branham var ekskluderet at det selskab. Det var ikke kun Branham man sagde dette om, men hele den bølge som fulgte efter Branham som også var kendt som ”The Latter rain movement”. Det betød at Branham og hans disciple blev godt og grundigt ignoreret i halvtredserne, og at han ikke længere kunne holde store møder mere. Det var nu kun en ganske lille ubetydelig gruppe som stadig støttede Branham.
Det split var det rigtige at tage af Assemblies of God, også selvom det kostede medlemmer som hellere ville følge Branhams mærkværdige åbenbaringer. Man valgte at tage opgøret. Det betød også at man i mange år fremover faktisk havde et mere klart skel mellem karismatisk kristendom, og karismatisk forvirring i USA. Der var nemlig nogle ledere som turde sige fra, og vise hvad der var kristendom og hvad der ikke var kristendom. Man gik med andre ord ikke efter tegnene, men ønskede at vækkelsen var i overenstemmelse med det åbenbarede Guds ord som vi har i bibelen. Dette var i fuld overensstemmelse med det den oprindelige pinsevækkelse sagde. Den som opstod i Azusa street i LA. De lagde meget vægt på at det var skriften der var afgørende, og åbenbaringer skulle vurderes i forhold til skriften. Dette kan man læse i de små blade som der blev udgivet dengang fra Azusa street.
Men hvad så i Danmark?
I Danmark har pinsevækkelsen også haft nogle opgør med vranglære historisk set. Eksempelvis i 1992 da man havde et opgør med trosbevægelsen, (der så kom ind i varmen igen igennem Frikirkenet desværre). Men det opgør man havde i USA med Branham og ”The Latter Rain Movement” har vi ikke haft med samme klarhed. Det har faktisk medført en del forvirring blandt mange karismatikere i Danmark. For det har betydet at mange har haft svært ved at vurdere om en forkynders lære var fra Gud eller ej. Fordi vi har inviteret folk til at komme og tale som både kom fra bibelsk baseret pinsekristendom, og folk som var stærkt influeret af ”The Latter Rain movement”. Vi har ikke været konsekvente her. hvad det har været for forkyndere vi har lukket op for, vil jeg komme ind på næste gang. Det kan dog være at jeg lige skriver om nogle andre emner først. Se de andre afsnit om William Branhams indflydelse på disse links:
