For nylig hørte jeg at en præst til et stort fælleskirkeligt nadvertræf sagde at verden er åndelig sulten og tørstig. Nu har jeg ikke noget imod fælleskirkelige møder, jeg har selv været med til at arrangere flere af den slags i 90erne, og med stor glæde. Men det som den præst sagde er egentlig interessant at dykke ned i. For hvad kan vi bruge den information til?
At folk er åndelige tørstige er noget jeg tit har hørt, og jeg er bestemt ikke uenig, men jeg har en mistanke om at denne viden har været med til at ændre vores forkyndelse af Jesus Kristus. For noget tyder på at vi har tænkt sådan her: er liver i Kristus ikke noget der stiller vores åndelige sult? Og kan det stille den sult, så kan vi også gå ud og sige til folk; Vi har noget der kan mætte DIN åndelige sult.
Men hvad sker der når vores formidling af evangeliet bliver til et salg at noget der kan mætte den åndelige sult? Får vi så ikke et produkt der blot er at sammenligne med alle de andre tilbud i den åndelige verden? Kunne folk så ikke ligeså godt begynde at dyrke meditation, eller studere hekse og trolddomskraft, hvilket rigtig mange jo gør i dag, eller kunne man ikke ligesågodt, give folk bederemme og bønneregler som kan give dem en åndelig tilfredsstillelse?
Personlig tror jeg, det er konsekvensen når vi bygger vores forkyndelse på den åndelige sult som folk har, istedet for at bygge den på at mennesket er en synder der har brudt Guds lov, og som fortjener evig straf i Helvede, men som Gud har skaffet frelse til for dem der vil, igennem Jesu fuldbragte værk på korset.
Det er meget muligt at det ikke kun skyldes en fokus på en åndelig tørst. Jeg tror også at det skyldes at mange af os er bange for at prædike det fulde evangelium, fordi vi ved at nogle vil blive vrede på os, fordi vi afslører dem som syndere. Men konsekvensen af denne tilgang til forkyndelsen er katastrofal.Har du nogensinde hørt en prædikant sige sådan her:
“Du har muligvis et godt liv, du er glad for din kone, dine børn, dit hus, din bil og dit arbejde. Du har med andre ord alt det man kunne ønske sig. Men indeni har du et lille tomrum. Det tomrum er skabt for Jesus, og hvis du inviterer ham ind i det, så vil dit liv blive fuldt og helt. Og du vil ikke have noget tomrum mere i dit liv.”
Derefter gentager de en bøn, og så får de at vide at de er frelst og har fået evigt liv. Er det en forkyndelse der bringer omvendelse? Er det en forkyndelse som skaber en forståelse af Hvem Gud er, og hvem vi er? Hvis svaret er nej, (og det er det) så er det heller ikke en forkyndelse eller en frelsesmetode som vil redde folk fra evig fortabelse. Det var ikke andet end en åndelig sult som blev mættet.
Dette indlæg bør læses i relation til indlægget Hvordan bliver man frelst? 5
2 replies on “Verden er åndelig sulten og tørstig. Hvad betyder det for forkyndelsen?”
Du peger på noget meget vigtigt. Åndelig tørst og sult er ikke uden videre noget positivt.
Traditionelt har man – lutheranere har i al fald – været klar over, at der grundlæggende findes to måder at forsøge at blive frelst på. Den ene er Guds, og den består, som du meget skarpt og rigtigt siger det, i at forkynde dels synd og dom, dels Kristus og frelse (eller: forkynde lov og evangelium; det kan jo formuleres på mange måder).
Den anden er at bygge på menneskers gerninger, selvopfundne kulter, spekulativ meditation, eller, som det nu er blevet moderne, “følte behov.” Du har helt ret i, at det ikke redder fra fortabelsen.
Jeg kan så stille mig tvivlende over for, om den åndelige sult og tørst så virkelig blev mættet. Er det ikke tværtimod sådan, at den bliver stærkere? At mere vil have mere, som man siger?
Hvis man er bange for at prædike både lov og evangelium, betyder det så ikke, at man er mere bange for mennesker end for Gud og at man ønsker at behage dem mere end Ham? Så bør man jo nok reflektere lidt (læs: meget) over Galaterne 1,10.
Du har bestemt en pointe i at det for mange skyldes mangel på gudsfrygt og for meget menneskefrygt. Det er derfor vigtigt at forstå hvad sand gudsfrygt er, for den tror jeg vil fjerne menneskefrygten.
En anden årsag til at man “glemmer” at prædike lov og evangelium er at man ønsker at få fat i så mange som muligt. Desto flere “frelste” desto bedre. Men det betyder jo også at vi dermed gør os bedre og klogere end Jesus.
Hvis vi virkelig ønsker at folk skal frelses, så er vi nødt til at forkynde ordet klart og tydeligt med lov og evangelium.