Her er fortsættelsen på Hvor går grænsen?. Hovedspørgsmålet fra læseren var som jeg ser det, hvad skal der til for at definere en som en vranglærer. Lad mig starte med at pointere at det er meget vigtigt at kunne vurdere hvem vranglærererne er. Det gør bibelen opmærksom på igen og igen. Eksempelvis her fra Andet Johannesbrev 8-11:
“Tag jer i agt, at I ikke skal miste det, vi har nået ved vort arbejde, men få den fulde løn. Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen. Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger.”
Vi får her at vide at vi kan miste vores frelse. Og det er ved at lukke vranglære indenfor i vore kredse at det sker. Johannes var ret kontant hvad det angik, og det er i overenstemmelse med hvad vi ellers læser i bibelen. Så det er ikke et skriftsted vi kan ignorere. I skriftstedet her, ser vi også en definition påf en vranglærer. Det er en der går ud over Kristi lære. Her skal vi ganske rigtigt passe på. For den slags skriftsteder er blevet misbrugt jævnligt. At gå ud over Kristi lære må dels have med at gøre at korset ikke længere er nok. At der skal mere til, eller at der ikke er brug for korset. Som når Brian McLaren siger at korset er kosmisk børnemishandling, og blot var en symbolsk begivenhed.
Jeg tror at det er muligt at have en bibelsk forståelse af hvad en vranglærer er, og hvordan man sorterer dem fra. For ellers ville det ikke stå i bibelen at vi ikke skal lukke dem indenfor. Men når vi ved det er en der går ud over Kristi lære, så har vi også noget at gå efter. Jeg er overbevist om at det ikke har noget at gøre med vores forskellige kirkers tradition for gudstjeneste. Jeg ved der findes kirkesamfund som påstår at deres måde at holde kirke på har rod i urkirken. Det bruger nogen af dem som begrundelse for at de er den eneste sande kirke, og at alle andre kirker kun er andenrangskirker. Det kan jeg ikke tilslutte mig alene af den grund, at det er meget få liturgiske retningslinier vi har fået leveret i det nye testamente. De tre primære vi har fået er følgende. De mødtes, de delte ordet og de brød brødet. Og måden det skete på var sikkert også forskellig.
Så jeg kan sagtens være i stue med folk fra andre kirkesamfund end mit eget. Jeg kunne også godt studere Guds ord med dem, og samarbejde henover kirkesamfundene, hvilket jeg ofte har gjort, da jeg var med til at stå for en del tværkirkelige arrangementer i halvfemserne. Men når det drejer sig om folk som Rick Warren, Joel Osteen, Rob Bell, Doug Pagitt og Todd Bentley. Så har vi at gøre med folk som er gået ud over Kristi lære. Hvordan de har gjort det kan man få dokumenteret ved at søge på deres navne her på siden. Jeg har sørget for at undersøge det ordentligt hvad jeg har skrevet om dem, der er vurderet på hvad de selv har sagt og gjort. For disse mennesker er det ikke Sola Scriptura der gælder (skriften alene). De er gået ud over skriften og bygger på ting der ikke er bibelske. Hvis det blot drejede sig om at de brugte ting der lå ud over skriften, men ikke byggede på dem som de gør, så er jeg i fare for at gå for langt i min bedømmelse af dem. Men det er tydeligt at der er noget galt med disse personer. Derfor kan vi heller ikke lukke dem ind i vore kirker, hvad mange af os dog har gjort, bl.a. med deres litteratur.
Problemet i dag er at mange slet ikke er opmærksom på, at det disse folk prædiker er vranglære. For tyve år siden ville størstedelen af de kristne kirker kunne se at det ikke var evangeliet. I dag siger mange af de samme kirker, at vi kan lære noget af dem, eller at de har en højere åbenbaring end os. Men deres budskaber viser at de går ud over Kristi lære, og så siger bibelen at vi ikke engang skal lukke dem ind. Der er altså en grænse.
Der kan være områder hvor grænsen måske er svær at se, men hvad dem jeg er kommet ind på, kan jeg ikke se det skulle være svært at se. Det er dog kollosalt vigtigt at jeg også er sikker i mine bedømmelser. For som jeg selv har dømt andre, skal jeg selv dømmes. Derfor er det meget afgørende for mig at jeg kender skriften, og kan se hvad der er skriftmæssigt korrekt, og hvad der ikke er, og ikke har en hyklerisk tilgang til det. For ellers er det ve mig, og ikke kun Joel Osteen, Rick Warren osv.
Kommende indlæg: Bibellærere jeg anbefaler, men ikke er enig med i alt (og hvorfor jeg alligevel kan anbefale dem).