Categories
Bibelen Falsk Lære Kirke

Hvor går grænsen? (Hvad er en vranglærer)

Her er fortsættelsen på Hvor går grænsen?. Hovedspørgsmålet fra læseren var som jeg ser det, hvad skal der til for at definere en som en vranglærer. Lad mig starte med at pointere at det er meget vigtigt at kunne vurdere hvem vranglærererne er. Det gør bibelen opmærksom på igen og igen. Eksempelvis her fra Andet Johannesbrev 8-11:

“Tag jer i agt, at I ikke skal miste det, vi har nået ved vort arbejde, men få den fulde løn. Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen. Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger.”

Vi får her at vide at vi kan miste vores frelse. Og det er ved at lukke vranglære indenfor i vore kredse at det sker. Johannes var ret kontant hvad det angik, og det er i overenstemmelse med hvad vi ellers læser i bibelen. Så det er ikke et skriftsted vi kan ignorere. I skriftstedet her, ser vi også en definition påf en vranglærer. Det er en der går ud over Kristi lære. Her skal vi ganske rigtigt passe på. For den slags skriftsteder er blevet misbrugt jævnligt. At gå ud over Kristi lære må dels have med at gøre at korset ikke længere er nok. At der skal mere til, eller at der ikke er brug for korset. Som når Brian McLaren siger at korset er kosmisk børnemishandling, og blot var en symbolsk begivenhed.

Jeg tror at det er muligt at have en bibelsk forståelse af hvad en vranglærer er, og hvordan man sorterer dem fra. For ellers ville det ikke stå i bibelen at vi ikke skal lukke dem indenfor. Men når vi ved det er en der går ud over Kristi lære, så har vi også noget at gå efter. Jeg er overbevist om at det ikke har noget at gøre med vores forskellige kirkers tradition for gudstjeneste. Jeg ved der findes kirkesamfund som påstår at deres måde at holde kirke på har rod i urkirken. Det bruger nogen af dem som begrundelse for at de er den eneste sande kirke, og at alle andre kirker kun er andenrangskirker. Det kan jeg ikke tilslutte mig alene af den grund, at det er meget få liturgiske retningslinier vi har fået leveret i det nye testamente. De tre primære vi har fået er følgende. De mødtes, de delte ordet og de brød brødet. Og måden det skete på var sikkert også forskellig.

Så jeg kan sagtens være i stue med folk fra andre kirkesamfund end mit eget. Jeg kunne også godt studere Guds ord med dem, og samarbejde henover kirkesamfundene, hvilket jeg ofte har gjort, da jeg var med til at stå for en del tværkirkelige arrangementer i halvfemserne. Men når det drejer sig om folk som Rick Warren, Joel Osteen, Rob Bell, Doug Pagitt og Todd Bentley. Så har vi at gøre med folk som er gået ud over Kristi lære. Hvordan de har gjort det kan man få dokumenteret ved at søge på deres navne her på siden. Jeg har sørget for at undersøge det ordentligt hvad jeg har skrevet om dem, der er vurderet på hvad de selv har sagt og gjort. For disse mennesker er det ikke Sola Scriptura der gælder (skriften alene). De er gået ud over skriften og bygger på ting der ikke er bibelske. Hvis det blot drejede sig om at de brugte ting der lå ud over skriften, men ikke byggede på dem som de gør, så er jeg i fare for at gå for langt i min bedømmelse af dem. Men det er tydeligt at der er noget galt med disse personer. Derfor kan vi heller ikke lukke dem ind i vore kirker, hvad mange af os dog har gjort, bl.a. med deres litteratur.

Problemet i dag er at mange slet ikke er opmærksom på, at det disse folk prædiker er vranglære. For tyve år siden ville størstedelen af de kristne kirker kunne se at det ikke var evangeliet. I dag siger mange af de samme kirker, at vi kan lære noget af dem, eller at de har en højere åbenbaring end os. Men deres budskaber viser at de går ud over Kristi lære, og så siger bibelen at vi ikke engang skal lukke dem ind. Der er altså en grænse.
Der kan være områder hvor grænsen måske er svær at se, men hvad dem jeg er kommet ind på, kan jeg ikke se det skulle være svært at se. Det er dog kollosalt vigtigt at jeg også er sikker i mine bedømmelser. For som jeg selv har dømt andre, skal jeg selv dømmes. Derfor er det meget afgørende for mig at jeg kender skriften, og kan se hvad der er skriftmæssigt korrekt, og hvad der ikke er, og ikke har en hyklerisk tilgang til det. For ellers er det ve mig, og ikke kun Joel Osteen, Rick Warren osv.

Kommende indlæg: Bibellærere jeg anbefaler, men ikke er enig med i alt (og hvorfor jeg alligevel kan anbefale dem).

Categories
Falsk Lære Kirke

Hvor går grænsen?

Jeg fik følgende spørgsmål fra en læser:

“Du bruger meget tid, og har nogle gode kilder, når du sætter folk i bås, i forhold til vranglære eller forvirret lære. Mit spørgsmål er følgende: Hvis nogle taler om noget, som kan virke forvirrende, eller falsk, skal vi så slet ikke lytte til de mennesker? hvis det kun er dele som er problematisk, bliver de så ikke brugt af Gud?

Grunden til at jeg spørger, er fordi jeg læser at nogle af dem du omtaler på din hjemmeside, nærmest bandlyser du langt væk. Sådan læser jeg det. Hvis det er tilfældet, så har vi et problem med treenighedslæren, og frelst ved nåde læren. Hvorfor så det?”

Jeg har fået lignende spørgsmål før, og vil derfor svare offentligt på det her. Jeg er glad for den kritiske tilgang til det jeg skriver og måden henvendelsen har været på. Jeg mener ikke at man skal godkende alt jeg læser, bare fordi jeg skriver det, derfor kan jeg kun glæde mig over at få et spørgsmål af denne art.

Lad mig starte med svare lidt på første del af spørgsmålet:

“Du bruger meget tid, og har nogle gode kilder, når du sætter folk i bås, i forhold til vranglære eller forvirret lære. Mit spørgsmål er følgende: Hvis nogle taler om noget, som kan virke forvirrende, eller falsk, skal vi så slet ikke lytte til de mennesker? hvis det kun er dele som er problematisk, bliver de så ikke brugt af Gud?”

Dette spørgsmål har to svar. Det ene er at Gud faktisk bruger alle. Der er kar til fint brug og kar til hverdagsbrug (rom 9.21). Lad os starte med den Farao som modsatte sig Gud og Moses i anden mosebog.  Vi ser i anden mosebog 4.21 at Gud siger om Farao:

“Men Jeg vil gøre ham hård, så han ikke lader folket gå.”

Det var altså Gud der brugte en mand som ikke tilhørte Ham. Vi har måske svært ved at forstå hvorfor Gud gjorde Farao hård, men det siger bibelen at Han gjorde. Han brugte faktisk en mand som bad til andre guder, som der ikke var nogen frelse i. Vi ser altså tydeligt at Gud vælger at bruge folk som Han vil, hvad enten de tilhører Ham eller ej. Hvilket leder os hen til anden del af svaret. For selve det at Gud brugte farao betyder jo ikke at Farao og de ting han gjorde dermed er godkendt. Det tankesystem som lå bag det ægyptiske system og den tilbedelse af Farao som der var dengang, viser med al tydelighed at det var i total modsætning til bibelens Gud. Så alene det at man bliver brugt af Gud, er ikke ensbetydende med at det man tror på eller står for er i orden.

På samme måde ser jeg store problemer med at tage ved lære af Brian McLaren, Rob Bell, og de andre emergente. En stor del af dem i Danmark som siger de bliver inspireret af emergent church, siger at det er en dansk udgave de har. De undskylder ofte med at de ikke er så “ekstreme” som deres amerikanske brødre. Det lyder umiddelbart uskadeligt. Men frugterne af denne inspiration har vist sig at være ødelæggende. Et utroligt lavt syn på bibelen er kommet ind i vore kirker pga den emergente tilgang. Mange i kirkerne mener i dag at man sagtens kan søge sandheden i andre religiøse bøger. Eksempelvis buddhistiske og hinduistiske bøger. Hvor kommer den tanke fra? Den kommer bl.a. fra de emergente. De siger at det er arrogant at påstå at man kan finde på at sige at man har fundet sandheden. De vil de ikke være med til. Derfor har de lukket op for at søge sandheden i andre religiøse skrifter end bibelen. Vi ser altså at når vi lukker lidt op for det emergente, så lukker vi op for vranglære som vi ender med ikke at kunne styre. (Dette er en forkortet konklusion, og bør læses i sammenhæng med hvad jeg ellers har skrevet om Rob Bell og brian McLaren).

Det betyder ikke nødvendigvis at Gud ikke bruger de emergente. De bliver dels brugt til at sortere i Guds kirke, hvilket jeg vil komme ind på senere. Men hvor går grænsen for at være en der forkynder farlig vranglære, til at være en der “bare” kommer til at prædike forkert? Dette spørgsmål som var anden part af læserens spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i løbet af denne uge.