Jeg har nævnt det før, men det er nødvendigt at sige igen. En enhed der ikke bygger på Guds ord, er ikke værd at bygge på. Husk på at de engang forsøgte, at bygge et babelstårn. De var enige, de var en enhed. Men Gud vidste at det ikke var en enhed der kom fra Ham. Det var i deres egen kraft de ville bygge det tårn, og derfor var det tårn en afskyelighed i Guds øjne. Han skabte derfor forvirring iblandt dem, ved at give dem forskellige sprog.
I dag er der mange kristne som efterspørger at det er et ordentligt Guds ord der bliver forkyndt i kirkerne. De undrer sig over at det er livsstil, og selvhjælpsprogrammer der bliver prædiket istedet for Guds sande ord.
Disse kristne får besked på at tie stille med deres fundamentalistiske tale. Kan de da ikke se, at det er det her der er brug for. Folk går jo glade fra kirke, og nye kommer til (desværre bliver de nye kun en tre-fire måneder i gennemsnit, så hurra hurra for deres “omvendelse”). Dette er den nye måde at holde kirke på. Vi vil være en glad kirke og ikke en mørk kirke. Ja undskyldninger er der nok af, men hvis det ikke er i overenstemmelse med Guds ord, så er det en afskyelighed i Guds øjne. Og hvis vi ikke vil erkende det, er det fordi vi ikke ønsker at gøre Guds vilje.
Er jeg grov, måske? Men ikke i forhold til Martin Luther, der da han stod foran Kejseren og pavens repræsentanter sagde:
“Cursed be that unity for which the word of God is put at stake”
En udtalelse der var så grov, at han kunne have fået en dødsdom for den. Forbandet være den enhed som ikke bygger på Guds ord. Men velsignet er den enhed som bygger på sandheden, nemlig Guds sande hellige ord. Luther blev anklaget for at skabe splid i kirken, en kirke der havde brug for enhed. Men det var en enhed som ikke byggede på Guds ord, så forbandet var og blev den. Hvilken enhed skal vi bygge på i dag? Er vi kommet så langt, at vi ikke længere har brug for det uforfalskede Guds ord, men kan nøjes med livsstil og selvhjælpsprogrammer? Eller er Gud den samme i går, i dag og til evig tid, og er vi derfor nødt til at tale det samme som Luther, Wesley, Whitefield, Tyndale og Paulus gjorde? Hvad mener du?
14 replies on “Skal kirken bygge på enhed eller på sandhed?”
Luther talte ikke det samme som Whitefield og Wesley.
De fornægtede begge nådemidlernes kraft: Whitefield i sin falske calvinistiske lære om dobbelt forudbestemmelse og Guds virken udenom ordet og sakramenterne; og Wesley i sin falske synergistiske lære om den frie vilje. Luther fordømte ligesom Paulus begge dele.
Vi frelses alene af Guds nåde og kan ikke selv medvirke til vor omvendelse. Samtidig sker den ved Guds nådemidler alene.
At forsøge at forene Wesley og Whitefields metodistiske vranglære med Luthers og Pauli sande lære, er da om noget at ville bygge på falsk enhed fremfor læremæssig enighed.
Metodismens nådemiddelfornægtelse kan ikke forenes med sand kristendom.
Magnus Sørensen du er vist nødt til at gentage dit studie i Whitefield og Wesley. For det første ane jeg ikke hvad du mener med “synergistisk lære” og du mangler at dokumentere hvad du bygger det på. For det andet så er det en komplet misforståelse af calvinismen, at påstå at den siger at Gud virker uden om ordet, (hvordan du forstår sakramenterne ved jeg ikke, men da der er forskellige vinkler på dette vil jeg lige her holde den udenfor). Whitefield prædikede Guds ord, og gjorde det klart. Hvorfor? Fordi Gud har bestemt det i Hans ord at det skal prædikes for alle. Står der noget om udvælgelse i bibelen? Ja det gør der faktisk. Forstår vi det? Jeg gør ikke, men jeg forstår heller ikke fuldt ud treenigheden, men tror fuldt og fast på den lære alligevel. Er jeg calvinist, egentlig ikke, men jeg ser at mange af de store vækkelsesprædikanter var calvinister, heriblandt Whtiefield og Spurgeon. Jeg mener du har en fuldstædnig forkert vinkel på tingene her. Årsagen til at jeg henviser til Luther og de andre er, de fik folk til at gå tilbage til ordet, og var redsakber i vækkelser som fik stor betydning for kirkens overlevelse og gennembrud.
Jeg er fuldstændig enig med dig i at vi frelses alene af Guds nåde, det skyldes ikke os selv. Jeg er også overbevist om at både Wesley og Whitefield kunne have skrevet under på det og ment det.
Magnus, mener du at mennesket bliver frelst ved at deltage i nadveren?
@ Rene Vester
Det er alment accepteret kirkehistorie, at Whtifield havde et calvinsk syn og Wesley et synergistisk syn på omvendelsen. Det vil jeg ikke diskutere, men hvis du vil læse noget om det, fandt jeg denne artikel på nettet: http://www.geocities.com/Athens/Forum/3505/WhitefieldWesleyGrace.html
Jeg benægter ikke udvælgelsen. Som Lutheraner tror jeg på en udvælgelse til frelse, men ikke til fortabelse. Calvinismen vil netop prøve at forstå det med fornuften, hvorfor den benægter, at Helligånden alene virker gennem ordet og virkelig tilbyder Guds nåde til alle deri.
Fra Den calvinistiske “Westminster confession” kap III. III: III. “By the decree of God, for the manifestation of His glory, some men and angels[6] are predestinated unto everlasting life; and others foreordained to everlasting death.”http://www.reformed.org/documents/wcf_with_proofs/
Heraf kan du læse, at Calvinismen lærer en dobbelt forudbestemmelse – noget som Biblen ikke lærer.
Ang.Helligåndens virke udenom nådens midler, d.e. ordet og sakramenterne, læs Westminster Confession X.III: “Elect infants, dying in infancy, are regenerated, and saved by Christ, through the Spirit, who works when, and where, and how He pleases: so also are all other elect persons who are incapable of being outwardly called by the ministry of the Word.”
http://www.reformed.org/documents/wcf_with_proofs/
Mht. Synergistisk lære, så er det den falske lære om, at mennesket kan gøre noget til sin egen omvendelse; at det har en delvis fri vilje. Skriften siger, at troen er en gave fra Gud, og at vi af naturen er åndeligt døde, så vi formår ikke at gøre noget til vor egen frelse – omvendelsen er Guds gerning alene (Se bl.a. Ef. 2)
Du og jeg kan ikke se, hvem der var sande kristne og blev frelst under såkaldte “vækkelser” – og det er ikke vores opgave. I stedet for at kigge efter synlige resultater i såkaldte vækkelser, skal vi holde os til Guds ord alene. Det ord, bekendte Luther og den Lutherske kirke sammen med ham i den bekendelsesskrifter (hvoraf kun en del er skrevet af Luther). Du kan finde dem her, hvis du er interesseret: http://www.bookofconcord.com/
@ Martin W. Hansen
Jeg mener ligesom Guds ord, at vi i nadveren får Jesu sande legeme og blod, selvom vi ikke kan forstå det eller se det, og at det giver os syndernes forladelse, som indstiftelsesordene lyder. Det er ikke en god gerning, vi gør for at give Gud noget, men det er hans gerning for os, hvor han giver og bekræfter syndernes forladelse for at styrke vores tro.
Jesus kommer til os gennem det ydre ord, gennem dåben og nadveren. Det er ikke vores bønner eller beslutning om omvendelse, der bringer ham nær, men det er de midler han har indstiftet.
Hej Gutter
Måske er det her en ret sigende diskussion. At kalde Wesley og Wittfield for vranglære er langt ude. Allerede ordet “synergistisk lære” er et calvinistisk skældsord og vranrepræsentation af en armininianistisk tilgang. “Samarbejdet” består i at tage imod Guds frie gave. Og kan kun blive til en vranglære hvis det samtidig fratager Gud æren for frelsen – og det må påhvile en som dig at vise hvorledes dette er tilfældet, hvis du vil støde disse ud af det gode kristne fællesskab. Jeg kan ikke se hvorledes dette er muligt. Der er flere redskaber på hånden for teologer der ønsker at lægge vægt på menneskets ansvar for at tage imod evangeliet og samtidig bevare Guds suverænitet – fx Louis Molinas lære om Guds viden omkring counterfaktuelle sandheder af frie skabningers valg. (Også kaldet Middleknowledge hvis du vil google det.) Og da selv samme redskab kan hjæpe en calvinist kan jeg ikke se hvorledes de kan kaldes for kættere..
@David Jakobsen
“Synergistisk lære” er ikke et calvinistisk skældsord, men et evangelisk-luthersk skældsord, selvom det sikkert også bruges af calvinister. Så vidt jeg kan læse Louis Molinas lære, er det et rationalistisk forsøg på at løse et åbenbaret paradoks, ligesom både arminianisme og calvinismen er det.
Arminianisme og calvinisme ligger slet ikke så langt fra hinanden, så det undrer mig ikke, at calvinister kan bruge samme rationalistiske redskab. Både arminianere og calvinister søger visheden om frelsen i sig selv og ikke i nådens objektive midler – ordet og sakramenterne. Arminianerne søger den i deres tilegnelse, calvinisterne i deres oplysning/genfødselsoplevelse.
Men Gud har givet sit ord, nøglemagten, dåben og nadveren for at vi kan være sikre på, at den nåde, Jesus har betalt, den er også virkelig uddelt og givet til os.
Gud har åbenbaret både at han har forudbestemt dem der frelses, at han alene virker troen og samtidig, at han vil at alle skal frelses og virkelig tilbyder og giver frelsen i nådens midler. Samtidig skyldes et menneskes fortabelse alene mennesket selv. Dette paradoks skal vi ikke forsøge at løse med vores fornuft, men må bøje os for Guds hellige ord.
Hvis du vil vide mere om den lutherske lære om den trælbundne vilje kan jeg anbefale dig at læse konkordieformlens artikler om disse ting med skriftebgrundelser: http://www.bookofconcord.com/fc-sd/freewill.html
http://www.bookofconcord.com/fc-sd/election.html
“Jeg mener ligesom Guds ord, at vi i nadveren får Jesu sande legeme og blod, selvom vi ikke kan forstå det eller se det, og at det giver os syndernes forladelse, som indstiftelsesordene lyder.” Magnus Sørensen
“Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer.”
Når Jesus siger at at “dette bæger” er den nye pagt, tror du så at bægeret er den nye pagt? Endvidere når Jesus giver disciplene et brød og siger til dem at det er Hans legeme, tror du så at brødet er Hans legeme, selv om han sidder lige ved siden af det?
Så vidt jeg kan se fortæller Guds Ord at Jesus Kristus legemligt er i Himlen pt. og ikke at han kommer til os sådan i bidder rundt omkring men at han først kommer legemligt til jorden igen ved Hans andet komme.
“For David steg ikke op til himlene, men siger selv: Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder! Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus .«” (ApG 2,34-36)
På den dag agter jeg at udrydde alle de folkeslag, som rykker imod Jerusalem; men over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se hen til mig, ham de har gennemboret . De skal holde dødsklage over ham, ligesom man klager over sin eneste søn, og holde bitter sorg over ham, ligesom man sørger over sin førstefødte. (Zak 12,9-10)
Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke. (Matt 24,26)
Brød og vin der er Jesus Kristus lyder for mig som en anden Jesus Kristus end den som Guds Ord vidner om (2 Kor 11,4).
Må Jesus lede dig, i Hans glæde, kh
Martin Willemoes Hansen
Nej, jeg mener ikke at bægeret, men indholdet af bægeret er det nye testamente i Jesus blod, dvs. Jesu blod, som er udgydt for os, som der også står i 1. korintherbrev 10: “Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme?” – koinonia, som her oversættes med “fællesskab med” bør måske snarere oversættes med “delagtighed i”.
Du benægter tydeligvis, at Jesus er en gudmenneskelig person, når du nægter hans legeme del i guddommelige egenskaber, herunder muligheden for at være nærværende i brød og vin. Jesus gik gennem døre i sit naturlige legeme, hans blod kaldes Guds blod (ApG 20,28) og hans blod tilskrives magt til at rense fra synden (1 joh 1,7).
Det er sandt, at Skriftens Jesus er en anden Jesus end den, du kan fatte, hvis du lader dig styre af din fornuft. Det er, som Kingo skriver i sin fantastiske nadversalme (den gamle salmebog nr. 427) v. 6: “Hvordan det sker, det ved jeg ej, her har han ikke vist mig vej, min sans sig ej så højt bør sno, det er mig nok hans ord at tro”.
Lad dig ikke styre af din fatteevne og fornuft, men af Herrens ord, ligesom Paulus: “vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus” ( 2. kor 10,5)
“”Benægter tydeligvis, at Jesus er en gudmenneskelig person” den påstand bygger du vist mere på en Erasmus Montanus metode, end på en bibelsk. Jeg ved at Martin Willemoes ikke kunne finde på at benægte Jesu Guddom. Martin og jeg er ikke enige om alt, men hvad angår doktrinerne er vi fuldt ud enige, og jeg kender Martin som en mand der brænder for Jesus, og som grunder på Hans ord. Så jeg anser ham på alle måder for at være min broder i ånden. Hvis du vil finde noget at anklage Martin for, så brug et ordentligt argument som også er bulletproof. Men det handler jo heller ikke om at vi skal være enige på alle områder, men på kernepunkterne, eller kardinalpunkterne om du vil.
Jeg undrer mig faktisk også over at du siger at Jesus gik igennem døre. Hvor har du det fra. Jeg er ikke i tvivl om at han kunne, men jeg har ikke fundet det skrifsted nogen steder.
@ René Vester
Jeg skrev ikke, at Martin W Hansen benægtede Jesu guddommelighed, men at han benægtede personenheden i Jesus Kristus – at hele personen har del i de guddommelige egenskaber, så Jesu legeme og blod dermed også kan være alle steder, selvom Jesus er opfaren til himmels. Jeg kan ikke se, hvordan Martin W Hansens indlæg kan læses anderledes.
Jeg mener ikke, at en læremæssig bedømmelse skal bygge på gætværk om, hvor meget folk brænder for Jesus eller om de er åndelige brødre. Det kan vi nemlig kun gisne om. Læren og bekendelsen kan vi derimod kende med sikkerhed.
mht. at Jesus gik igennem lukkede døre (eller gennem væggen), så læs Joh 20,19.
Så vidt jeg husker prøvede Calvin dog at omfortolke dette til, at Jesus sneg sig ind gennem vinduet, fordi Calvin ikke troede på den menneskelige naturs delagtighed i guddommelige egenskaber. Igen en rationalistisk bortforklaring.
Din fortolkning er da ligeså rationalistisk, blot med et tvist. Der stod da ikke noget om at han var gået igennem døren. Gik han igennem, måske, stod han der bare lige pludselig måske, jeg ved det ikke og gider ikke gå ind i en diskussion om netop dette, da den minder for meget om råt eller kogt kød diskussionen.
For mig er det såmænd heller ikke vigtigt, om han gik igennem eller pludselig stod der. Det var ikke dét, der var pointen.
Resultatet er det samme: Jesu legeme har del i guddommelige egenskaber og kan derfor sagtens være usynligt til stede i brød og vin.
At sætte læren om Herrens nadver lige med jødiske diskussioner om spiser, er for mig at se helt forrykt. Dette er Herrens indstiftede testamente lige før hans overgivelse i synderes hænder og derfor ikke en lille ting.
Det er en meget alvorlig sag, så Herren dømmer dem, der spiser uden at agte på Herrens legeme (1 kor 11,29).
Ja Jesus er 100% Menneske og 100% Gud, dette betyder dog ikke at noget brød og noget vin er Gud, eller at Gud er en del af et brød og noget vin.
“Derfor er Kristus formidler af en _ny pagt_, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt. For hvor der er et testamente, er det nødvendigt, at testators død godtgøres; et testamente får jo først betydning ved dødsfald, da det ikke har nogen som helst virkning, så længe han, som oprettede det, lever. _Derfor blev heller ikke den første pagt indstiftet uden blod_. For da Moses havde læst alle budene i loven for hele folket, tog han blodet af kalvene og bukkene tillige med vand og skarlagenrød uld og isop og stænkede det både på bogen og på hele folket, idet han sagde: »Dette er _pagtens blod_, den pagt, Gud har sluttet med jer.« Og på samme måde stænkede han også blod på Åbenbaringsteltet og alle karrene, som bruges ved gudstjenesten. Ja, efter loven bliver næsten alt renset med blod, og der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod. (Hebr 9,15-22).
Den Nye Pagt blev indstiftet ved Herren Jesu Kristi blod og siden han er 100% menneske og 100% Gud, ja så er det også Guds blod, som du så rigtigt påpeger. Men lige så lidt som blodet fra kalvene og bukkene (Den Gamle Pagts blod), ikke var pagten selv, lige så lidt er Jesu Kristi blod pagten. En pagt kan man også kalde et testamente, men hvad er et testamente, er det blod?
Et eksempel som mange måske kender er blodbrødre, de to indgår en pagt med hinanden og skær sig selv, og udgyder deres blod som en konfirmation af pagten.
Nej Jesus Kristus sidder legemligt i Himlen, Han har dog i dag et legeme på jorden,
“Nu glæder jeg mig over det, jeg må lide for jer; og hvad der mangler af Kristi trængsler, udfylder jeg med min egen krop for _hans legeme, som er kirken._” (Kol 1,24)
Jesu Kristi legeme på jorden er Kirken, ikke brød og vin.
Endvidere hvad var pointen i at Jesus bad Faderen om at sende en ANDEN talsmand?
“og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer.” (Joh 14,16-18)
Forresten, hvad gøres der lige med det af “Kristi legeme” og “blod” som ikke bliver spist og drukket? Forsvinder Jesus lige pludselig fra det, smider man det ud eller hvad gør man med det? Hvordan kommer Jesu legeme ind i brødet og vinen?
Før Jesu bortgang fra denne verden, havde han mange samtaler hvor Han forudså den måde han ville vende tilbage. Bibelen viser tydeligt at Jesus Kristus vil vende tilbage på samme måde som Han tog af sted og at det vil være lige så åbenlys. Matt 24,27 siger,
“For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være.”
For at sige det mere simpelt, sagde Jesus at Han ville komme tilbage i legemlig form, ligesom da Han tog af sted, Han nævnte aldrig nogen sinde i Hans Ord, at han ville vende tilbage i form at et stykke brød.
I Jesu glæde, kh
Martin Willemoes Hansen
@Martin W Hansen
Jeg kan ikke helt se, at du kommer med nogle egentlige modargumenter mod Jesu simple og ligefremme ord i tre evangelier og i 1 kor 11, at det er hans legeme og blod. Disse ord bekræftes af Paulus i bl.a. 1. kor 10, som jeg har citeret før. Det bekræftes desuden gennem 1. kor 11,27, hvor der også er identitet mellem brød og vin og Herrens legeme og blod.
Du har ret i, at det, der oversættes med pagt også kan oversættes med testamente. Faktisk vil jeg hævde, at det er en meget bedre oversættelse end pagt. En pagt er noget gensidigt, mens et testamente er noget ensidigt. Arven er ikke afhængig af arvingerne men af testators løfte alene.
Sådan også med syndernes forladelse, som vi får i ordet, dåben og nadveren. Den bliver givet ufortjent og uden at vi gør noget som helst til vor frelse. Derfor har Gud indstiftet ydre midler som dåb og nadver, hvor han giver og stadfæster sin nåde. I nadveren gør han det ved at give os dér, hvormed han har betalt for vores frelse, så vi frimodigt kan stole på, at syndernes forladelse, som han vandt, den er også blevet vores.
Sådan også med dåben, hvori Gud har gjort os til sine børn og har genfødt og retfærdiggjort os for Kristi skyld ved Helligånden.(Tit 3,4-8).
Alternativet til disse ydre midler, er at man forsøger at forvisse sig om, at ens synder er forladt, er at man søge ind i sig selv og “tror på sin tro”, hvilket reelt vil sige ens religiøse erfaringer og fromhed.
Men det er ikke din egen fromhed, der frelser dig. Det er Herren Jesus kristus, som har betalt for syndernes forladelse med sin lidelse og død og som nu giver dig syndernes forladelse i sit ord, i dåbens genfødende vand og i sit legeme og blod i den hellige nadver.
Mvh. Magnus Sørensen