Den megen fokus der er på mirakler, og åndens gaver har nogle faldgruber, som jeg anser for at være farlige. Jeg har bestemt ikke noget imod mirakler i kirken. Hvorfor ikke spørger du måske? Fordi der står om dem i bibelen. Jeg tror også på at der kan komme profetier den dag i dag, fordi der står om dem i i bibelen. Men jeg kan se at der er en fare i at fokusere for meget på disse ting.
Dengang jeg gik ind i kirketjeneste for lidt over femten år siden, blev jeg lidt forundret over den tale der var om miraklerne. Folk (specielt ledere) var irriterede over at der ikke var flere mirakler end der var. Man ville gerne have at flere blev helbredte når der blev bedt for dem. Men det var usædvanligt sjældent at jeg hørte de samme folk tale om at de ønskede at lære Gud endnu bedre at kende, og leve endnu tættere med ham. Nej det var miraklerne man var fokuseret på.
Ser du et problem her? Er det ikke det vi i dag ser mange steder, eksempelvis med Todd Bentley og Christian Hedegaard? Ser vi ikke disse mennesker give os det vi har bedt om? Nemlig mirakler. Men også mirakler uden at Guds ord bliver forkyndt bibelsk og korrekt? Er der ikke nogle paraleller til det som Gud gjorde for jøderne, da de råbte om kød i ørkenen. Og han så gav dem kød til det stod dem ud af næsen (det står der faktisk, læs selv fjerde mosebog kapitel 11). Hvor forfærdeligt er det ikke for os når Gud besvarer vores kødelige bønner. For det går ud over os selv.
Jeg længes, nej tørster efter den dag hvor Guds folk vil søge Gud for den Han virkelig er, og give Ham ære fordi Han er den Han er. Måske vil der følge mirakler med, måske ikke. Men hvad gør det, så længe vi søger Ham og ønsker at lære Hans ord at kende.
