Jeg har nu haft lidt tid til at kigge på kommentarerne til dødsmetal og vampyrindlægget. Jeg sidder tilbage med nogle billeder som jeg godt vil dele. For det første vil jeg godt sige at rigtig mange af jer som er uenig med mig, viser hvad jeg synes ligner gæstfrihed. Der er flere af jer der inviterer mig ( og andre) med til jeres Green Light District festival. Så vi kan få anledning til at både møde jer, og oven i købet møde Pastor Bob Beeman (som jeg har kritiseret). Det synes jeg er rigtig pænt af jer, og jeg værdsætter jeres åbenhed og gæstfrihed. Men nu er jeg faktisk gift, har tre børn og et fuldtidsjob, så jeg har desværre ikke tid og overskud til at tage med. Hvis jeg var alene, tror jeg faktisk godt at jeg ville komme. Det har jeg før gjort dengang jeg havde overskud til den slags. Dertil har jeg også flere gange før været til lignende arrangementer. Men I skal bestemt have tak for indbydelsen!
Så til misforståelserne. Jeg synes der er en tendens i flere af kommentarerne, der får det til at se ud som om at jeg har påstået at man ikke kan høre jeres musik, eller gå i det tøj som I kan have på, og samtidig være en kristen. Det har jeg ikke skrevet. Jeg har skrevet at jeg finder det problematisk, og jeg har også skrevet at en af årsagerne til det, er at jeg har disse ting hos mange mange der er faldet fra troen, og frafald starter jo et sted. Frafald sker ikke fra den ene dag til den anden. Det er en proces.
Jeg har før set igennem fingre med unges valg af musik, tøj, litteratur m.v. og tænkt det gør nok ikke noget. Men det kan jeg ikke gøre i samme grad mere (til en hvis grad kan jeg dog godt), fordi jeg har set konsekvenserne af den livsstil. En livsstil som medfører at Jesus kommer mere og mere ud på sidelinien, og de ting man forsøgte at få ind i ens kristendom, begyndte at tage mere og mere over. Når jeg har set dette ske så mange gange (og jeg har arbejdet meget med unge i kirkeligt regi), ville det så ikke være forkert af mig at lade være med at sige det. Er det ikke en mere kærlig gerning at gå ud og sige at man ser der er et problem her, end at holde sin mund? Også selvom det betyder at nogen vil kalde mig gammeldags og stivnakket?
Til det vil jeg da også godt give Linealis ret i, at dette ikke bare kan løses ved at symptombehandle, hvilket heller ikke er mit formål. For jeg tror ikke at dette kun skyldes at de unge gør oprør o.l., men at det ofte kan skyldes at kirken ikke forkynder evangeliet ret. En kirke som prædikede det fulde evangelium, tror jeg ville have en ungdomsgruppe som så helt anderledes ud, end det man ser mange steder i dag. Så jeg tror også på at grunden til at I ønsker at gå klædt som I gør, og høre det musik I gør, er en konsekvens af en kirke der ikke forkynder evangeliet klart. Fordi man har mistet et klart fokus på Jesus Kristus.
Jeg kunne kommenter på rigtig meget af det nogen af jer har skrevet. Men jeg kan ikke overkomme alt. Men der er dog en ting som jeg undrer mig over. Hvorfor skal det være KRISTEN dødsmetal, og hvorfor skal det være METALcellegrupper og METAL mig her og DØDSMETAL mig der? Det ser kraftigt ud som om det betyder langt mere for jer at ordet Metal eller Dødsmetal er med, end at der kommer fokus på Jesus Kristus og hvad Han har gjort på korset. Der er altså en skævvridning her, det må selv I kunne se. Hvis det betyder så meget for jer at det her er metal, og at du/I er en dødsmetal kristen (ja det var et ord jeg selv fandt på, men jeg tror I ved hvad jeg mener) hvad er det så lige der er vigtigst for dig? Kan du/I ikke nøjes med at være kristne?
Jeg tror godt jeg forstår jer lidt, for jeg omtalte mig selv engang som eksistentialistisk kristen, og syntes det lød vældig smart. Men som en sagde ærligt til mig, han syntes det var åndsvagt at kalde sig det. For hvad var der galt i at nøjes med at være en kristen? Ville jeg dufte af eksistentialisme, eller ville jeg dufte af Kristus, var det spørgsmål han stillede mig.
Anyway jeg har lovet at skrive hvorfor jeg anser Pastor Bob Beeman som værende enten tåbelig eller en vranglærer. Det vil jeg gøre. Men da jeg har kone, børn og fuldtidsjob, og nogle andre ting som også skal ordnes først, må det vente til enten senere på ugen, eller i næste uge. Jeg forstår godt at I kan føle jer trådt over tæerne hvad ham angår, derfor vil jeg selvfølgelig også forklare hvorfor jeg mener som jeg gør, det er der ikke noget at sige til. Men det må lige vente lidt, håber I respekterer det, så kan vi tage den diskussion op der.
9 replies on “Reflektioner over dødsmetal”
jeg begynder at se dine pointer men der hvor jeg følte mig mest trådt over tæerne var da du sagde at kristen hip hop var ok men ikke kristen musik i den hårde ende. det forstod jeg ikke helt for i mine øjne er hip hop næsten mere “syndigt” end metal. hip hop handler næsten kun om penge magt og plastik piger.
jeg kan godt se at det begynder at blive et problem hvis musikken (generelt) fjerner fokuset fra Gud og det bliver for meget fest og farver frem for nærvær og fællesskab med Gud. (lidt ligesom Hillsong United gør i mine øjne)
men metal musikken har ikke skubbet mig væk fra Gud på nogen som helst måde. jeg er mere aktiv i kirken nu end jeg nogensinde har været og har ingen planer om at forlade kirkesamfundet bare fordi jeg høre metal.
musikken er en stor del af mit liv. genren er i bund og grund ligegyldig. størstedelen af det jeg høre er kristent.da jeg har haft meget dårlige oplevelser med det omvendte.
men fordi musikken fylder så meget i mit liv så elsker jeg at kombinere musikken med Gud og fællesskabet med andre kristne.
men er du bange for at vi forlader Gud for at høre mere metal? eller er det fordi musikken er for meget i fokus at du er imod det?
Nu bliver jeg også lidt nødt til at kommentere på indlægget. René, du kommer til at se mere til mig, i de andre lignende indlæg.
Men til dig Niels, du siger du har dårlige oplevelser med det modsatte.
Jeg er ateist og synes altså der er en del fine kristne bands, men hvorfor skal mennesker altid have dårlig erfaringer med det modsatte af kristendommen. Det irriterer mig lidt. Jeg har ofte haft bedre erfaringer med netop IKKE kristne mennesker, bare generelt, men nevermind. Lidt offtopic var det her måske.
René, det klæder dig med denne nuancerede tilgang til spørgsmålet om kulturel gyldighed, som bunder i emperi fremfor fordomme.
Min eneste kommentar er blot, at jeg vil ønske for dig, at du bliver i stand til at se, at papegøjekristendom ikke er et sundt alternativ. Hvad jeg mener er, at hvis vi i stedet for at lade folk prøve virkeligheden som de møder den, også selvom det har omkostninger og “uskyldigheden” (som i forvejen blot er en illusion) ryger sig en tur, blot fastholder folk i en boble af uafprøvede fordomme og fremmed(kultur)frygt, låser vi deres sjæle endnu mere itu, end hvis de som har personligheden i orden får lov at prøve deres grænser gennem empirien.
Hvordan vi som kristne så kan være hinanden et fællesskab, er ved at sige sandheden (eks. sex før ægteskab kan føre de og de problemer med sig, og hash er meget mere farligt end pot, men ingen af delene er faktisk sundt for dig og din hjerne, men alligevel meget godt som medicin for nogle ADHD’ere, og alkohol, se dig omkring, hvorfor ikke holde dig mådeholdent til Guds gode gaver, fremfor at nedværdige dig gennem beruselsen. Eksempelvis.), deriblandt at metal er så fed og energisk musik, hvis du kan lide det, men pas nu på at du ikke misbruger Guds gode metal-gave ved at smadre dine ører til koncerter, eller bruge energien destruktivt.
Kultur er så forgængeligt, også selvom de alle sammen henter deres orden fra Sandheden, også den missionsforeningskultur jeg kender (men efterhånden har accepteret ikke er i alle missionsforeninger) som misbruger så mange kristne termer, og hjernevasker folks selvstændighed og værdighed bort med frygt og snæversyn. Jeg har set flere folk falde fra troen på grund af den slags kultur, end jeg har set folk falde fra i metalkulturen, men jeg har jo heller ikke brugt så meget tid i metalkulturen.
René, Gud er hellig. Ord, vendinger, remser, kirker er ikke, jeg ved du er enig med mig, men jeg siger det ikke desto mindre, for at få dig til også at se de syge får i din egen fold. Dem har vi alle, og ikke før vi tør erkende dette (og holde op med at fokusere på de syge hos de andre hyrder) giver det mening at være hyrde.
I Kristusfreden
K.
Jeg mangler stadig en uforbeholden undskyldning for din udtalelse om at “den kristus, man ser fremstillet i artiklen, er ikke den sande kristus.”
Du har vel indset, at hvis du tager fejl i den udtalelse, så er det Gudsbespottelse?
Jeg forstår ikke at du tør komme med så sort/hvide udtalelser om ting du ikke har sat dig grundigt ind i, men måske er du ikke så bange for at bespotte Gud, splitte kirker og modarbejde Kristi evangelium?
Det ville jeg være, hvis jeg var dig.
Okay Bo nu har jeg endnu engang kigget artiklen igennem. Jeg har desværre ikke fundet det du ønsker jeg skal finde, jeg kan ikke finde bibelens Jesus i artiklen. Jeg kan finde nogen der vil presse deres måde at være troende på, ind i det etablerede kirkemiljø. Det er ikke nødvendigvis det samme som at prædike Kristus. Jeg er dog enig med dig i at man skal passe på med sådanne udtalelelser. Det skal man, og der er også mange ting som jeg vælger at afholde mig fra at skrive om, fordi jeg ikke synes argumenterne er gode nok. Og jeg ønsker ikke at udtale mig for skråsikkert. Det har jeg kommet til før, og har også indrømmet det her på bloggen. Men det her område ser det ud til at vi to må være uenige.
OK, lad mig få hele citatet med:
“Du vil dog ikke kunne læse om den bibelske Jesus i artikelen. Men om en Jesus som nogen unge ville foretrække fremfor Jesus. ”
Jeg kan kun tolke det på en måde, nemlig at du uden forbehold erklærer at den Herre og Mester vi tjener, ikke er Gud.
Vil du benægte, at hvis du tager fejl, har du bespottet Kristus?
Vil du benægte, at hvis du tager fejl, er du en kætter?
@ Bo:
Jeg synes godt tonen kan være mere nyanceret. Jeg høre selv metal, men muderkast er ikke en løsning.
Jeg anerkender fuldt, at du er blevet trådt over tærene.
On topic:
René – jeg synes du skal tage imod opfordringen og undersøge miljøet før en sådan udtagelse. Jeg kommer i en kirke, hvor dette miljø (kristen metal) er meget udbredt, og jeg nyder selv genren. Den giver udtryk for nogle følelser som ikke finder sin troværdighed i pompøse lovsange.
Hvis du vil holde fast i, at du ikke har mulighed for at deltage i bare et af disse arrangementer, så synes jeg det mindste du kan gøre, er at læse et par tekster fra disse bands. Det kan muligvis give dig en idé om, hvor vi bevæger os hen.
Jeg er dog meget enig med dig i, at hvis det er kulturen, der bliver tilbedt frem for Jesus, så er det dybt problematisk. Men det gælder for sin vis også dyrkelsen af højkirkeligheden. Det ser jeg ligeledes som et problem, da det heller ikke her (for mig at se) er Kristus, der er center for tilbedelsen, men kulturen omkring.
Indskud:
Mange af de gamle lovsange/salmer er jo netop værtshus sange og gamle drukviser, der har fået en anden tekst. Og det for at skabe genkendelighed i det miljø, man forsøgte at komme ind i. Og det virkede jo – kig bare på den tidligere vækkelse.
(Det sidste her var bare en tankestreg).
En tilføjelse:
@ René – det er ikke en brugbar undskyldning at sige, at du egentlig gerne ville, men fordi du er “voksen”, og har kone og barn så kan du ikke deltage.
Så hellere sig, at du takker for indbydelsen, men at du ikke har tænkt dig at komme. Det virker lidt bedre.
Dertil vil jeg lige gøre opværksom på, at jeg ikke er ude i et vendetta mod dig, og at der intet personligt ligger i det.
@ Jacob G:
Det er skam ikke mudderkastning.
Selvfølgeligt har Rene fornærmet det kristne metalmiljø, og det ville være rart at få en undskyldning.
Men først og fremmest forsøger jeg at gøre Rene opmærksom på hvad han har gang i, for det har han tydeligvis ikke selv forstået.
Jeg opfatter mig selv som havende en profetisk tjeneste, og det indebærer at irettesætte folk, når de begår åbenlyse og destruktive fejl.
Ikke mindst når de selv er blinde for de fejl.
Lige en gang mere, det er ikke mudderkastning.
Hvis jeg havde troet Rene ikke var værd at spilde tid på, så havde jeg ikke spildt tid her.