Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kirke

Tozer om moderne tro

…der er sket noget med den lære om retfærdiggørelse ved tro, som Luther overleverede os. Hvad det er, der i virkeligheden er sket, er vanskelig at blive klar over. Det træder ikke klart frem som et ja eller nej, et tydeligt sort eller hvidt. Det er meget vanskeligt virkelig at få fat på, men det, der er sket, er så alvorligt og væsentligt, at det har forandret eller er på vej til at forandre hele det evangeliske syn. Hvis det får lov at fortsætte, kan det meget vel vende helt op og ned på kristendommen og i stedet for vore fædres tro sætte noget helt andet ind. Alt dette kommer så gradvist og fremtræder så uskyldigt, så det vanskeligt bliver bemærket. Enhver, som vil bekæmpe det, vil blive beskyldt for at kæmpe mod vindmøller som Don Quixote.

Den “revolution”, som stille, men sikkert har sneget sig ind, har bevirket, at ordet “tro” har fået en helt anden betydning. Lidt efter lidt har ordet skiftet mening fra, hvad det oprindeligt stod for, til det, vi ser nu. Forandringen er så snigende, at den næppe bliver erkendt, og ikke én rejser sig mod den og advarer. Men de tragiske følger ser vi rundt om os.

Af A. W. Tozer. For dem der ønsker at se hele teksten kan den ses ses her.

Categories
evolution eller intelligent design

Richard Dawkins tror på Intelligent Design

Ja du så rigtigt. I filmen Expelled, som jeg har set for nylig, og kan anbefale. Der var der en afslutningsscene som var rigtig interessant. Du kan se den nedenunder her. Her stiller Ben Stein nogle spørgsmål til Superateisten Richard Dawkins. Spørgsmål som har gjort at Dawkins angiveligt har fortrudt at han medvirkede i filmen. For han siger faktisk at han tror på intelligent design. Han vil bare ikke tro på, at det er en Gud der står bag designet. Han vil hellere have at det er nogle væsener fra det ydre rum, som har efterladt liv hos os. Så med andre ord er Professor Richard Dawkins så dum, at han hellere vil tro på Science Fiction, end han ønsker at tro på der er en guddommelig skaber. Man kunne forledes til at anbefale ham Scientology, for de lever da op til det kritierie. Men derudover kan man ikke bruge hans svar til noget. For hvis livet blot kom fra det ydre rum, hvor kom det liv så fra?

Videoen har været vist for nylig på apologetik.dk. Der er det interessant at se den diskussion der her har været med min gode IDmodstander, underviser i fysik ved Københavns Universitet Kristoffer Haldrup. For sandheden er at han her kommer til kort. Det synes jeg nu er sket flere gange, men det er for nogen en vurderingssag.

Men Kristoffer vil ikke forholde sig konkret til at Richard Dawkins tror på Intelligent Design. Han undviger, taler udenom og viser meget klart, at på trods af at han som fysiker kender Guds fysiske love, så ønsker han ikke at forholde sig til Ham som har skabt de fysiske love.  Det er samtidig interessant at observere at Kristoffer Haldrup ikke engang er interesseret i at undersøge Intelligent Design. Han ønsker ikke at forholde sig til ID-data, til  ID-dokumentation, eller film der beviser Guds eksistens. Han siger at han ikke ønsker at bruge tid på det. Det er da i orden han skriver det, og jeg mener heller ikke at han skal læse alt der er tilgængeligt på området. Det virker blot somom han end ikke orker at sætte sig ind i det. Jeg synes bare det er underligt at han bruger så frygtelig mange kræfter på os der tror påIntelligent Design, og samtidig kender Designeren. Hvis han virkelig ikke vil undersøge disse ting tilfredsstillende, hvordan skulle jeg så tage ham alvorligt?
Hmm, måske fordi at han som alle andre ateister, og folk som ikke er født på ny, er på vej mod evig fortabelse hvis han ikke vender om fra sit eget liv, og overgiver sig til Jesus Kristus.

Categories
Uncategorized

Ændringer på Sand.omvendelse.dk

De faste læsere af bloggen her har nok lagt mærke til, at jeg er bagefter med nogle af de ting som jeg har sagt jeg ville skrive om. Årsagen er ganske enkel, at jeg har travlt. Mit nye arbejde kræver en del mere af mig end mit foregående, og sådan er det bare. Det er der ikke så meget at gøre ved. Jeg er til gengæld glad for mit arbejde.

Nu har jeg i lidt over et år, arbejdet med bloggen således at der fra mandag til lørdag plejede at ligge mindst et indlæg om dagen, fra morgenstunden af. Det havde jeg overskud til at gøre, under mit forrige arbejde. Det kan jeg ikke længere. For det at levere et dagligt indlæg, kræver et stykke arbejde, det kommer ikke gratis. Så derfor er det med ærgrelse, at jeg må annoncere at den stabilitet som der hidtil har været her på bloggen, ikke vil fortsætte det næste stykke tid. Om det kommer tilbage til noget der ligner det hidtidige, eller om kommende indlæg bliver flyttet over på en fælles blog med andre ligesindede ved jeg ikke. Men jeg er nødt til at se i øjnene, at mine ressourcer er begrænsede.

Om det betyder at der vil komme mindre på bloggen end der gjorde før, ved jeg ikke. Det vil nok ikke blive meget mindre. Men man kan ikke forvente at der vil komme noget på dagligt. Det gode ved at jeg ikke længere forpligter mig til et dagligt indlæg, er at jeg kan bruge mere tid på at forberede mine prædikener. Det er et ret stort arbejde. Men jeg tror det er vigtigt at investere mere af min tid på det fremover, og håber jeg kan frigøre tid til det ved ikke at forpligte mig til daglige indlæg her på bloggen.

En tak
Men tak til jer læsere som har fulgt med dagligt. Jeg håber der kommer en dag, hvor I ikke længere finder behov for at læse her på denne og lignende hjemmesider, fordi I får bedre mad i jeres egne kirker. Det er mit håb at det vil ske, og jeg har også tro til Gud for at Han kan få det til at ske. For jeg tror på at vi har en stor Gud. En Gud for hvem alt er muligt! Og jeg tror på at Han vil og kan genoprette sin kirke. Men Han søger folk der er villige til at stå op, og proklamere hvad Guds ord er, (og hvad Guds ord ikke er).

” Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter. Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!” Anden Timoteus 4.2-5

Categories
Bibelen Falsk Lære

Hermeneutik ifølge delfinerne

Mange har sagt til mig at det gør da ikke noget at Rick Warren, Joel Osteen, Rob Bell og andre falske profeter tager vers ud af bibelen, og giver dem en helt anden betydning. Det gør da ikke så meget, bare vi kan lære noget af det. De der mener sådan, burde tage og kigge på denne reklame for en ny (imaginær) bog. “Det Delfinrettede liv”. Den viser hvordan vi kan lære om Gud ved at se på delfinerne. Og der er ovenikøbet bibelvers der viser at det er rigtig nok.

Okay det er ren satire, men det er chokerende at se hvor rammende denne satire er. Den viser meget klart hvor nemt det er at misbruge bibelen, når vi tager skriftsteder ud af kontekst, og giver dem ny betydning. Det mest fascinerende er at metoden som bliver brugt i videoen, er en direkte kopi af Rick Warrens metode. Der er ingen forskel. Hvis du er uenig med mig (hvilket du er velkommen til at være) så prøv selv at slå alle de bibelvers op som du ser i Rick Warrens bøger, og også de bibelhenvisninger som han har.

Nye betydninger?
Du vil blive chokeret over at se hvordan han lægger nye betydninger ind i bibelen. Læs hvad der står i den autoriserede oversættelse og hvilken sammenhæng det står i. Det vil give dig en hurtig afsløring af hvem denne mand er. En der ikke kender Guds ord, og derfor heller ikke burde undervise i det. For der står i bibelen at os der underviser i ordet skal dømmes så meget hårdere. Det er ikke det jeg ønsker for min fremtid, og heller ikke Rick Warrens, eller dem der følger hans lære.

Categories
Prædikener

Den tilgivende Fader

Lørdagens prædiken blev lagt på i går. Det er en dybdegående gennemgang af lignelsen om “Den fortabte søn” som vi ser i Lukas kapitel 15. Nogen mener at lignelsen istedet burde hedde “Den tilgivende Fader”. Men hør selv efter om det kan passe.

Du kan høre den her.

Categories
Bibelen Hvem er Gud?

Åndelig modenhed

Mange har en misforståelse af hvad åndelig modenhed er. Nogen tror det er sådan noget mystisk noget. Eller sådan noget meget svævende eller måske munkeagtigt noget. Man tror at åndelig modenhed kommer ved at meditere, lave åndedrætsbøn, eller søge åndelig vejledning ved at søge Guds ved hjælp af metoder som ikke er defineret i bibelen.

Sandheden er at det er meget enkelt at opnå åndelig modenhed. Den får man ved at indtage store gode portioner af guddommelig sandhed. Den sandhed som er blevet åbenbaret for os igennem Hans ord.  Ved at læse i Guds ord, og handle på det, vil vi opnå åndelig modenhed.

Her er der allerede mange der siger, aarh Guds ord har jeg ikke brug for. Jeg vil hellere søge Gud ved at benytte mig af mere spændende metoder. Hvis du ønsker det, så er mulighederne mange. Også i Danmark. Rigtig mange giver i dag “åndelig vejledning” og “personlig åbenbaring”. Mange af dem kalder sig kristne, og mange af dem har også deres udspring fra evangelikale kirker. Jeg kan dog ikke anbefale en eneste af dem. Enhver der vælger at undervise i hvem Gud er ved at gå udenom ordet, og henvise til en åndelig følelse, kan jeg ikke have åndelig tillid til. Jeg anser dem ikke for at være åndeligt modne. Gud viser sin vilje igennem sit ord, og det jeg ser hos dem som søger Gud på andre måder, er at de får en lav forståelse af Guds ord. De viser dermed også en lav forståelse af hvem Gud er. Gud er mere end en følelse som jeg kan henvise til. Det gælder hvad enten man er karismatiker eller ej!

Hvis vi virkelig ønsker at blive åndelig modne, så læs Hans kærlige ord til os. Ord som opmuntrer, ord som formaner, ord som leder til omvendelse og ord som leder os ind i et tæt fællesskab med Ham. Bibelen er Guds brev til dig. Han ønsker du skal være forberedt på at møde Ham når vi engang skal hjem til Ham. Han vil gerne lede dig til åndelig modenhed igennem det ord Han har gjort mulig for dig at læse.

“Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.” Salme 119.105

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Omvendelse podcast Prædikener Synd

Lignelsen om den fortabte søn. Ugens podcast fra omvendelse.dk

Forstår vi
….egentlig lignelsen om den fortabte søn, som Jesus fortæller om i Lukasevangeliet kapitel 15? Hvad sker der hvis vi begynder at læse historien, i den sammenhæng den står skrevet i? Hvad sker der hvis vi forsøger, at læse den i lyset af den kultur som Jesus levede i? Jeg blev chokeret over hvor voldsom den lignelse må have været, at høre for dem der hørte Jesus fortælle den. Hvad det er for chok som de måtte have fået dengang, vil jeg komme ind på i podcastet nedenunder.

Denne lignelse viser meget skarpt flere vigtige sider af Guds natur. Hans kærlighed, Hans nåde over os, Hans villighed til at gå meget langt for at nå os. Men den viser også hvem vi er. Den viser to forskellige typer af mennesker, som alligevel har noget tilfælles. Hvordan det fungerer må du selv finde ud af.
Dette er muligvis den mest bibelsk funderede prædiken jeg nogensinde har holdt. Men også en prædiken som har givet mig et langt større billede af Gud. Et billede som jeg glæder mig over, for det er ikke et billede som jeg har dannet selv. Men et billede af Gud som Han beskriver sig selv i Sit ord.

Download den eller hør den online, brænd den på cd eller send den videre til dine venner, hvis du også synes den er værd at høre.

[display_podcast]

Hvis du har problemer med at downloade den skal du højreklikke på “Download”, og trykke på “Gem destination som”.

Tak i øvrigt til John MacArthur og hans bog “A tale of two sons” som har påvirket en stor del af denne prædiken. http://www.gty.org/products/Books/451161

Categories
Bibelen Hvem er Gud?

Bedstemor fortæller

Jeg skrev for nyligt et indlæg kaldet DVDer for børn. Det medførte godt nok en ret spændende debat. Men det er nu ikke relevant i denne sammenhæng. For i indlægget efterlyste jeg DVDer med et ordentligt kristent indhold, som var rettet til børn. Jeg fik en mail fra Lis Jensen fra Nyt i Natten. Hun fortalte at der to DVDer der hed Bedstemor fortæller, som hun kunne anbefale.

Lad mig være ærlig og erkende at jeg ikke syntes det lød så spændende, men jeg valgte at se nærmere på det. For det kunne jo være det var godt, og som jeg havde skrevet før, så er kristne børneDVDer en mangelvare i Danmark. I weekenden efter var jeg på besøg hos nogle gode venner. De havde en af DVDerne, som jeg spurgte om jeg kunne låne. Vi fik den med hjem og så den.

Det er en ældre kvinde som sidder og fortæller nogle børn om bibelen. Hun fortæller at det er Guds ord, og det er vigtigt at lære det at kende. Hvordan vi mistede fællesskabet med Gud i Edens have. Hvad synd er, og hvorfor det er farligt. Teologien må jeg sige var i orden, og meget klar. Det blev samtidig sagt så børnene kunne forstå hvad det handlede om, med enkle illustrationer. Der blev vist nogle børnekor, som også sang en del gode sange igen med godt indhold. Personligt synes jeg ikke det var så spændende, men mine to ældste børn (som er i børnehavealder og indskolingsalderen) var tossede med det. Nogle dage efter vi havde set den, ville de se den igen, og det var tydeligt hvorfor. Udover at de godt kunne lide sangene, fik de et godt Guds ord, og fik forklaret hvem Gud er, og hvem vi er. Det ville de høre igen.

Det var faktisk ret fascinerende at mine børn, hellere ville se bibelundervisning af “bedstemor” end de ville se en eller anden tegnefilm som Madagascar, Ice Age o.l. Det var bestemt ikke pga underholdningsværdien de ville se den. Det var en lyst til at høre Guds ord. Okay, det var nok den ældste der fik mest ud af det, og også hende der helst ville se det igen. Men den mellemste ville gerne se med.

En god julegave
Hvis du mangler julegavemuligheder som du kan give til dine børn, børnebørn, nevøer eller niecer, eller bare nogle børn du kender. Så kan mine børn godt anbefale “Bedstemor fortæller”. De er på tilbud til en ekstrem lav pris i denne måned. Begge DVDer og en Cd med musikken for 100 kr. De kan fås ved at gå ind på www.nytliv.dk.

Du kan også gå direkte ind og Se tilbuddet her!

Og så vil jeg godt lige sige en tak til Lis Jensen for anbefalingen.

Categories
Bibelen Korset Livet som kristen Prædikener

Hver dag dør jeg

Dette skriver Paulus i første Korinterbrev 15.31. Hvilket er noget underligt noget at skrive, for Jesus kom jo for at give os liv, ikke sandt? Engang forstod jeg ikke hvad Paulus mente med at vi skulle dø, at vi er som slagtefår der dræbes dagen lang (Romerbrevet 8.36). Hvorfor kunne han ikke bare leve livet i Kristus, hvorfor oplevede han at han døde dagligt? Nogle har påstået at det var en forberedelse af den martyrdød som Paulus skulle få. Men sandheden er at det handler om meget mere end en forberedelse til martyrdøden. Det handler om livet som kristen. Os der lever med Gud, vi dør hver dag. Det handler det forresten også om, for dem som forkynder evangeliet.

Hov, hvorfor skriver jeg det? Ved forkynderne ikke det i forvejen da? Jo jeg tror der findes nogle enkelte som har erfaret hvad det indebærer at prædike. Men alt for mange forstår det ikke. Jeg kan huske da jeg var ung og frisk, da elskede jeg at prædike. Jeg elskede at prædike levende og fangende, smart og opmuntrende. Jeg syntes jeg var rigtig rigtig sej til at gøre Guds ord levende (heldigvis er det levende i forvejen). Jeg syntes at Gud var godt nok smart når Han sådan brugte mig til at prædike. Det kan godt være, at jeg var bibelsk nok i det meste jeg prædikede dengang. Men det var ikke et ordentligt ord fra Gud. Det var mere et ord fra mig. For det handlede om at JEG var god til at prædike, at JEG var en dygtig formidler. Og jeg nød når folk roste mig for mine prædikener. Jeg var ikke død. Jeg var en elendig forkynder. For jeg manglede noget i min forkyndelse. Jeg manglede at dø fra mig selv. Det var for meget mit ord, og ikke Guds ord.

Sandheden er at os der prædiker Guds ord, vi er kaldet til at dø fra os selv, når vi prædiker Guds hellige ord. For det er ikke vores ord. Det er ord som dræber os, og dræber andre. Men det er måske også derfor så mange afholder sig fra at prædike et klart Guds ord. Vi ønsker at beholde vore egne liv, istedet for at lad Ham blive større i os. Jeg ser frem til den dag hvor der vil være mange forkyndere og pastorer der vil sige som Paulus:

Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme. v11 Altid overgives vi midt i livet til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv kan komme til syne i vores dødelige krop. Derfor virker døden i os, men livet i jer. Anden Korinterbrev 4.10-12

Categories
Hvem er Gud? Prædikener Synd

Kommende prædiken på omvendelse.dk

I snart en måned har jeg arbejdet på at færdiggøre en prædiken, som jeg bare har vidst at jeg var nødt til at prædike. Jeg har set på lignelsen om den fortabte søn og opdaget at hvis vi læser den historie udfra den kontekst og den tid som den blev fortalt i, så åbner lignelsen sig for os på en forbavsende måde. Jeg har ofte hørt folk prædike om den fortabte søn, men kun ganske få gange har jeg hørt folk prædike den udfra det der står i bibelen. Mange gange har man læst budskaber ind i den istedet.

Nogle har sagt den handler om børneopdragelse, andre at den handler om at Gud hjælper den der hjælper sig selv. Hvilket er en ret ubibelsk fortolkning må jeg nok sige. Mens andre igen har analyseret sig frem til at den handler om hvordan vi kan blive virkelig rige.

I prædikenen vil jeg tydeligt og udfra det skriften selv siger, vise hvem de to sønner er i lignelsen, og hvem Faderen er. Hvem de er billeder på er nu ikke noget der er særlig skjult. Men lignelsen viser nogle karakteristika ved disse personer som er ret bemærkelsesværdige, og som viser hvem vi mennesker er, men i særlig grad hvem Gud er. Dette er en prædiken som jeg tror har et særligt formål, fordi den har noget meget vigtigt at fortælle til både kristne som ikkekristne. Så jeg ser frem til snart at lægge den her på siden.
Flere læsere har skrevet til mig at der mangler forkyndelse på dansk. Det er sandt. Når der endelig er nogen der tør stå frem og prædike et klart Guds ord, mister de ofte deres prædikestol. Hvilket minimerer udbuddet af gode prædikener.Det behøver nu ikke at være et problem at miste sin prædikestol. John Wesley mistede også sin, fordi han prædikede for klart et Guds ord. Men han fandt ud af at Gud havde givet ham en anden prædikestol. Den var bare ude på gaderne og torvene. Se mere om John Wesley her.

Jeg forventer senest at offentliggøre prædikenen om den fortabte søn her på lørdag.