Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Troens forsvar

Paradokset om splittelse i kirken

Jeg havde for et stykke tid siden en serie kørende om splittelse der er bibelsk og splittelse der er ubibelsk. Jeg har fundet behov for at skrive serien sammen i et indlæg, som kan læses her.

Splittelse er ved at blive et fy-ord i kristne kredse. Det er som om at splittelse er blevet noget man er så bange for, at det har medført at kritik er blevet en synd i sig selv. Folk som kritiserer kan risikere at blive anklaget for at være falske profeter, netop fordi de har kritik og dermed skulle skabe splittelse. Begrundelsen for den anklage finder de i galaterne 5.19-21:

“Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.”

Det er bestemt også bibelvers der skal tages alvorlige, for de bliver jo afsluttet med at dem der gør den slags ikke skal arve Guds rige. Og en af de ting de gør er at skabe splid, derfor er det ikke noget vi skal ignorere! Men hvis vi kun bruger dette skriftsted, så glemmer vi hvad Jesus sagde om splid. Det finder vi i Mattæus 10.34-36:

“Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.”

Nu er det ikke sådan at vi kan sætte Jesu ord op imod Paulus ord. For skriften er troværdig, og skal forståes i sin helhed og ikke fragmenteret. Ellers ville vi ende i noget rod. For hvis vi kun benytter os af det Paulus skrev til galaterne, og brugte det taget ud af galaterbrevets kontekst, så ville det medføre at Jesus ikke kunne arve Guds rige. Netop fordi Han skabte splid, og ovenikøbet sagde at det var derfor Han var kommet. På den anden side skal det heller ikke være sådan at kristne kun er kommet for at skabe splid, hvilket de fleste formentlig er enig med mig i. Vi er nødt til at forstå det paradoks som vi ser her om splittelse. For hvis begge dele er rigtige, så må der være noget splittelse der er fra Gud, og noget der er fra mennesker, eller den onde. De to sidste former for splittelse er farlige, og er nogen vi skal holde os fra, mens den første er den vi skal forsøge at efterfølge.

Hvordan kan vi kende forskel på spittelse?
For at kunne forstå hvornår splittelse er i orden og bibelsk, og hvornår det er ubibelsk og dermed syndigt, må vi naturligvis vende os til skriften. Her er der en god idé dels at se på grundteksten, men også se på det i den kontekst vi læser det i. En læser havde engang gjort mig opmærksom på at de ord der bliver brugt om splittelse i hhv, Mattæus 10.35 og Galaterne 5.20 var lidt forskellige. Men begge ord har også den samme rod, og jeg synes ikke umiddelbart at der er den store forskel på ordene, men jeg vil anbefale at læse hvad der blev skrevet om grundteksten i den første kommentar på første del af serien på dette link.
Men jeg synes det ser ud til at det er konteksten der her får størst overvægt. Så lad os se på det Jesus siger først i Mattæus 10.35 i den sammenhæng det bliver sagt i. Så må vi se på Galaterbrevets kontekst senere.

Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.” Mattæus 10.32-38.

Hvad med splittelse i familien og kirken?
Det her handler tydeligvis om hvem der tilhører Jesus, og hvem der ikke gør. Det er noget som står helt klart af Jesu tale her. Men hvem er det så der tilhører Jesus Kristus? Det er dem som vil kendes ved Jesus overfor mennesker, og have en klar tro på Ham. Det er dem som sætter deres frelser højere end deres familiemedlemmer. Og med familiemedlemmer tror jeg Jesus vil vise meget mere end dette. For det er muligt at årsagen til at det er far og mor, datter og søn o.l. der bliver taget frem, er at det er disse  vi normalt vil gøre rigtig meget for, og tilsidesætte vores selviskhed for. Når vi skal sætte dem til side for Jesu skyld, så burde det også gælde for andre som vi sætter højt. Det kan være folk som står os nær i det kirkelige eksempelvis. De skal naturligvis heller ikke stå imellem Gud og os. Så dette bør gælde for alle menneskelige forhold.

Hvis vi ser på hvordan skriftstedet starter, ser det ud til at der vil komme splid mellem dem der ikke vil kendes ved Jesus Kristus overfor mennesker, og dem der vil kendes ved Jesus Kristus overfor mennesker. De sidste er dem der ikke er flove over deres tro, og ikke er bange for at holde fast i ordet, selvom det giver modstand. Mens de første enten skjuler deres tro, ikke har nogen tro, eller forsøger at tilpasse deres tro så den ikke vækker anstød. Eksempelvis folk der bøjer Guds ord, for at undgå uønskede konflikter med folk i denne verden.

Hvis vi ser på hvordan skriftstedet slutter, kan vi se at det også handler om dem der sætter denne verden højere end Gud. De prioriterer menneskelige relationer frem for relationen til Gud. Til allersidst ser vi hvad der virkelig skiller ”Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det”. Her ser vi at en sand kristen, er en der har mistet sit eget liv, og ikke længere lever for sig selv. Den sande kristne har fået et nyt liv, og det liv har den kristne i Jesus Kristus. Som der står i Galaterne 2.20 i den gamle oversættelse:

”det er ikke længere mig der lever, men Kristus lever i mig”

Så den splittelse som Jesus taler om, er altså ikke en splittelse af kristne. Men en splittelse mellem dem der tilhører Jesus, og dem der ikke gør. I denne splittelse indgår både folk der bekender sig til kristendommen og folk der ikke gør. Dvs dem som bliver skilt fra Jesu flok, også er dem som går under falske omvendte. Folk som muligvis kan siges at være kulturkristne, eller folk som har tjent i kirken, men aldrig har sagt ja til at blive født på ny. Mellem disse folk og de sande troende, vil Jesus sætte splid.

Så vi kan se at den splid der er i orden, og bibelsk korrekt, er den form der sætter splittelse mellem de sande troende og dem der ikke er sande troende. Men det i sig selv har flere gange været nok til at folk er blevet bedømt for at være vranglære. Noget som Jesus selv oplevede. Men også noget som Hans efterfølgere har oplevet, såsom Martin Luther, John Wesley, Jan Hus m.fl. har kunne mærke.

Når Guds folk er anklaget for at anklage
At Guds folk bliver anklaget for at skabe splittelse, er ikke noget nyt. I det gamle testamente ser vi eksempelvis profeten Elias blev anklaget af Kong Akab for at være skyld i Israels ulykke. På det tidspunkt havde Israel haft tørke, i flere år, efter en profeti fra Elias. Kongen var rasende over dette. Men Elias svarede at Kong Akab var den skyldige i denne ulykke, og definerer så hvorfor han var det.
Begrundelsen er værd at lægge mærke til. For Elias siger at der er fordi Akab ikke havde fulgt Guds befalinger og tilmed valgt at tilbede Baal istedet. Dermed vender han det hele om og får hele Akabs anklage til at gå imod ham selv.

“Så snart Akab fik øje på Elias, sagde han til ham; “Nåh der er du der styrker Israel i ulykke”. Han svarede;det er ikke mig der styrter Israel i ulykke, men dig og din fars hus fordi I har svigtet Herrens befalinger, og fordi du følger Ba’alerne. Første kongebog 18.17-18

Det er noget af en anklage at komme med imod en konge, og det kunne da også have kostet Elias livet at tale sådan. Elias var mener man den mest upopulære person Israel på dette tidspunkt. Netop fordi hans udmeldinger var irriterende for det etablerede religøse system, og derfor noget der skabte splittelse.

Hvis vi kigger kort på hvorfor den splittelse som Elias kom med var i orden, så tror jeg det skyldes følgende: Elias havde en kærlighed til Gud, der brændte så kraftigt i ham at han ikke kunne lade være med at konfrontere løgnen når han så den. Også selvom det betød at Elias ville miste popularitet og anseelse hos mange. Ja, del ville ovenikøbet betyde at han ville blive anklaget for at være skyld i Israels ulykke.

Bibelsk gudsdyrkelse, eller ikke bibelsk gudsdyrkelse
Men den form for splittelse som Elias skabte, var ikke en man ønskede. Lad os dog være i fred. Kan vi ikke tilbede gud på vores egen måde, uden at du behøver blande dig? Vi gør det på vores måde Elias, og du gør det på din måde. Men Elias havde fattet hvilken måde der var rigtig. Og læg mærke til at jeg skriver rigtig, og ikke bedst. For Elias siger jo at det var Guds befalinger Akab havde forladt. Det var ikke Guds anbefalinger. Dvs at der er en måde der er rigtig, og masser af måder der er forkerte, fordi de ikke lever op til de befalinger. Dette sagde Elias ikke i kraft af sin egen autoritet, men i kraft af Guds ords autoritet. Igen fordi han sagde at Akab havde forladt Guds befalinger. De befalinger finder vi jo kun et sted, og det er i Guds ord. Hvilket gør at vi allerede nu i serien kan konkludere at Guds ord er det der splitter os, når splittelse er i orden.

Når splittelse ikke er i orden
Når vi nu kan se at den type splid som Jesus skaber er i orden, og vi vel at mærke kan definere hvad det er for en form for splid, så er det vi kan gå videre og finde ud af hvilken form for splid Paulus talte imod i galaterbrevet. For det kan tydeligvis ikke være den samme.

I galaterbrevets lys
Lad os starte med at se på hvorfor Paulus skrev til galaterne. Her er der bred enighed om at det skyldtes, at de havde taget imod forkyndelsen af et andet evangelium. Det havde gjort Paulus så rasende at han skrev dette meget vrede brev til dem. Det er det vredeste af alle hans breve. Normalt var Paulus både mild og skarp, men i denne er han skarp og vred. Galaterne havde nemlig taget imod en såkaldt ”ny lære” som lugtede lidt af kristendom, men ikke var det. Det var en gerningsreligion de havde gået over til. Det var altså igennem deres gerninger at de skulle gøre sig egnede til himmeriget, og ikke igennem Jesu nåde, og Hans fuldendte offer på Golgata. Det er muligt at de ikke selv havde indset denne konsekvens, men at de ”blot” havde begyndt at anse Jesu offer som symbolsk i stedet. Men Paulus er så klar på at dette var et falsk evangelium og at det han havde prædiket for dem oprindelig var det sande evangelium, at han siger følgende i første kapitel vers 8-9:

” Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.”

Så når Paulus oven i købet siger at han ville selv være forbandet hvis han prædikede et andet evangelium, så er det fordi han tager dette meget alvorligt. Så alvorligt at om så en engel fra Himlen havde gjort det, så ville den budbringer stadig være forbandet. Resten af galaterbrevet er skrevet i netop dette lys. Der er et sandt evangelium og et falsk evangelium. Og de to kan ikke fungere sammen.

Når Paulus skriver så voldsomt til galaterne, så ville det være tåbeligt at antage at det ikke ville medføre splittelse i den menighed. For der var jo nogen der langt hellere ville ”det nye smarte”, mens andre godt kunne se at de havde forladt evangeliet. Men igen ville det være en splid der ville være i orden, for ellers ville Paulus jo være drevet af kødets frugter, og det ville ikke være i orden da han i kapitel 5 vers 19-21 skriver:

”Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.”

Når vi kender til baggrunden for galaterbrevet, så kan vi også se at den splid der er tale om her, ikke er fra dem der prædiker evangeliet. Der er tale om splid fra folk der prædiker et andet evangelium og med det evangelium sætter splid i Guds menighed. Dvs deres budskab som ikke er fra Gud, skaber splittelse som ikke er i orden. Splittelse som er en konsekvens af kødets frugter. Så noget vi kan være sikre på, er at budbringere med et andet budskab end evangeliet, skaber ubibelsk splittelse i Guds kirke.

Men der er også en anden side, som jeg vi er nødt til at komme ind på. For vi er nødt til at forstå dette i sammenhæng med lignende bibelvers, og der ser vi at det ikke nødvendigvis er fordi der bliver prædiket et andet evangelium at splittelse er ubibelsk. Og det ville være forkert ikke at se på den side af sagen også.

Usund splittelse i kirken
Hvis man nøjes med at tro at den splittelse som bibelen taler imod, kun har noget med vranglære at gøre, tror jeg man går fejl. Bibelen viser ganske rigtigt at vranglære som skaber splittelse, bestemt er ubibelsk og er noget man skal tage meget alvorligt. Men Paulus skriver noget interessant til korintermenigheden som er værd at tænke over i denne sammenhæng.

Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind. For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden. Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus. Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus’ navn? Første korinter 1.10-14

Dette skriver Paulus til en splittet kirke, og det der burde undre os ved første øjekast, er hvad der splitter dem. For de har delt sig op i grupper som hver især ”følger” gode kristne lederes lære. Apollos, Kefas (samme som Simon Peter), Paulus og Kristus, prædikede jo alle evangeliet. Det var ikke noget andet evangelium de prædikede. Og det var heller ikke sådan at nogen af disse forsøgte at skabe splittelse i menigheden. Men grupperinger i menigheden havde valgt at sige ”Vi følger Kefas”, mens andre havde valgt at sige ”vi følger Apollos”. Dermed havde de i deres egne øjne gjort sig til efterfølgere af en ”bedre” eller ”mere klar” vej. Og i samme åndedræt havde de vist de andre, at deres forståelse ikke var helt så god som den de havde.

Paulus svar til denne splittelse var at den viste at de var som spædbørn der ikke kunne tåle fast føde. Hvilket vi kan se i det tredie kapitel hvor han igen nævner deres splittelse:

Og jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige mennesker, som til spæde i troen på Kristus. Jeg gav jer mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I heller ikke nu; for I er stadig kødelige mennesker. For når der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og lever slet og ret som mennesker? Når én siger: Jeg hører til Paulus, og en anden: Jeg hører til Apollos, er I så ikke slet og ret mennesker? Første korinter 3.1-4

Så det kan godt være at de selv så sig som bedrevidende kristne, der havde valgt den rette retning indenfor kristendom som Paulus retning, eller Kefas retning m.v. Men Paulus lagde tingene på bordet og viste at de var kødelige mennesker hvis liv viste at de ikke kunne tåle god sund lære.

Men hvor ser vi så den form for splittelse i vore dage? Jeg tror jeg har et godt eksempel fra nogle fælleskirkelige møder som min gamle præst var med til hver halve år. Og jeg skal påpege at jeg ikke tror at disse møder var repræsentative for lignende møder andre steder. Jeg ved at der er geografiske forskelle på hvordan sådanne møder er blevet udført.

Men til disse fælleskirkelige møder fik jeg at vide at der ikke var nogen fælles bøn, og heller ikke nogen brødsbrydelse. Årsagen dertil var at nogen af lederne ikke kunne bede sammen med ”gendøbere”, og da slet ikke bryde brødet sammen. Begge grupper prædikede evangeliet, men det at nogen praktiserede dåb på egen bekendelse og ikke på forældrenes bekendelse, var altså noget der splittede så meget at man kun kunne være i stue sammen og diskutere teologi. Man kunne ikke have åndeligt fællesskab med hinanden, i form af bøn og brødsbrydelse. Begge grupperinger var startet af folk som havde en god sund opfattelse af evangeliet, og som formentlig forkyndte det klart og tydeligt. Ligesom Kefas, Paulus og Apollos. Men man var blevet så låst fast i sin bestemte måde at praktisere sin tro på, en praksis som grupperingernes grundlæggere havde stået for, at dette i sig selv skabte splittelse. Men en splittelse som jeg kun udfra det Paulus skriver kan konkludere var decideret dum.

Retorisk
Paulus spørger korinterne om Kristus er delt. Det er selvfølgelig et retorisk spørgsmål, men han stiller det for at vise, at deres splittelse bygger på dumhed og ignorance. Det er vigtigst at være enig om evangeliet, ikke at være i splid om hvilken kirkeretning man er med i.

Konklusion: Noget splittelse er bibelsk korrekt, da vi kan se at troshelte og Jesus selv skabte splittelse. Men splittelse som opstår på grund af vranglære som er kommet ind i kirken, skal der gøres op med. Man kan ikke acceptere at vranglære splitter en kirke. Den måde man løser det, er ved at konfrontere vranglæren, og få den fjernet. Også selvom det vil medføre splittelse i kirken. Men da dette er en splittelse der er i orden, ifølge første definition, skal det ikke være en hindring. Så er der den splittelse som opstår pga klikedannelser. Den går bibelen imod, da Kristus ikke kan være delt.  Så noget splittelse er i orden, og noget splittelse er ikke i orden. Vi kan derfor ikke konkludere at fordi en person skabe splittelse at den person ikke er sendt af Gud. Men vi kan konkludere at det ville være en god idé at finde ud af hvilken form for splittelse denne person udøver, og om det er en af de tre nævnte her.

Categories
Bibelen Troens forsvar

Hvorfor er de doktriner så vigtige?

Der er nogen som mener at det der med trosbekendelser er spild af tid. For kan vi ikke bare tro på hele Guds ord spørger de. Jo, vi kan tro på hele Guds ord, men vi skal også kunne forstå Guds ord. Lige præcis derfor vil en trosbekendelse som viser hvad doktrinerne er, ikke være spild af tid, men en hjælp. Mange folk siger jo at de har svært ved at forstå Guds ord. De kan ikke finde ud af hvordan de skal forstå tingenes sammenhæng, skriftens oprindelige betydning, eller hvorfor man ikke bare kan tage et bibelvers ud og det gøre den til en entydig sandhed. Det kan de ikke fordi deres forhold til Guds ord, er det samme som mange har til et usamlet puslespil med 10.000 brikker. Man ser det ligger på gulvet, og kan ikke finde hoved eller hale i det. Men man ville ønske man kunne se hvordan det hang sammen.

 Hvordan samler man et puslespil?
Dengang mine børn var meget små, tog de bare nogen tilfældige brikker og forsøgte at lægge sammen. De skulle have ret meget hjælp, for at kunne finde nogen der kunne bruges parvis. Men da de blev lidt større kunne de begynde at forstå hvordan man skulle starte det rigtige sted med puslespillet, for så blev de hurtigt gode til at lægge puslespillet selv. De skulle bare finde hjørnebrikkerne, og sidebrikkerne, og få dem til at hænge sammen, før de gik i gang med de andre brikker. For når de kan få rammen til at hænge sammen, så giver det dem en mere forståelsesagtig tilgang til resten af puslespillet. Så kan de gå videre og forsøge at sætte brikker ind i rammen, som har de samme farver, og nogle tilsvarende former. Efterhånden kan de samle puslespillet, så det til sidst giver mening, og givet et rigtigt samlet billede.

Doktrinerne er hjørne og sidebrikker i teologien
Sådan fungerer doktrinerne også. Når vi kender doktrinerne, så har vi fået en forståelsesramme som giver os mulighed for at læse Guds ord og forstå Guds ord i det rigtige lys. Hov siger du nu, skal jeg da ikke forstå Guds ord, i lyset af Guds ord? Jo, det skal vi bestemt, og doktrinerne er jo også konklusioner på Guds ord, men det er konklusioner på Guds ord, som man siden starten af kirkehistorien har været enige om er sande. Det vil sige at de er områder som ikke er til diskussion, men er noget vi kan være helt sikre på. Nogen ting i Guds ord, kan vi jo være usikre på hvordan de skal forståes (eksempelvis endetiden), men ikke doktrinerne. Så hvis vi kan finde de ting i Guds ord, som vi kan være sikre på, og også være sikre på hvordan det skal forståes, så har vi fundet hjørne og sidebrikkerne til at forstå resten af Guds ord.

Hvis du ikke har læst www.tilbagetilbibelen.dk ‘s trosbekendelse, kan du se den på dette link Doktrinerne.

Categories
Falsk Lære

John Pipers argument(er) duer ikke

Efter at have hørt Rick Warrens evangelieløse forkyndelse på Desiring God konferencen (se her) har jeg lovet at beskrive hvad der var galt med John Pipers udtalelse bagefter. Udtalelsen kan man se i femte minut i videoen John Pipers paneldiskussion.
  • For det første taler han om at Rick Warren er en usædvanlig dygtig kommunikatør. Og om hvordan de andre virkelig kan lære af ham der. Jeg vil give ham ret i Warren er dygtig til at kommunikere (og manipulere). Men det er ikke noget vi kan bruge til at godkende en person på. Jeg synes da at Hitler var dygtig til at kommunikere, ligeledes synes jeg Eminem er særdeles dygtig hertil, og Tony Blair var ret fænomenal. Men at være en dygtig kommunikatør er ikke et argument for at man har ret.  Som Paulus skriver i første Korinter 2.1-3: “Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.”
  • Derefter har Piper ganske rigtigt et kritikpunkt, et kritikpunkt jeg er enig i, men som jeg ikke tror er afgørende. Han siger at Rick Warren lægger alt for megen vægt på at applikere et budskab (og dermed gøre det praktisk og tilregneligt for den enkelte), og minimerer læren. Det er ganske rigtigt at læren er vigtigst, for det bliver aldrig muligt for os at applikere det fuldt ud alligevel. Hvis vi skulle applikere først, vil det betyde at vi ville blive fastholdt på et lavt udviklingsniveau som kristne. Da vi så aldrig ville være parat til at få fat i den mere solide lære. Derfor må vi godt få solid og megen lære, selvom vi har svært ved at applikere det. For det er også med til at motivere os, (så længe det er evangelisk lære).
  • Men Pipers problem bliver at det var hans eneste kritikpunkt. For hvad med det han burde have sagt. Hvorfor meldte han ikke bare ud, at Warren havde en altfor stor fokus på hvad VI skulle gøre, og faktisk ikke havde nogen fokus på hvad Jesus allerede havde gjort for os? Det er jo netop dette der var problemet med prædikenen. Den var uden evangeliet. Jeg har hørt den to gange nu, og jeg kan ikke høre evangeliet i den prædiken. Hverken som den bærende del eller som en underforstået del. Warren prædiker gerninger og ikke nåde. Han prædiker lov og ikke evangelie. Warren må gerne prædike lov, men uden evangeliet, er det skadeligt.
Med andre or, synes jeg faktisk ikke John Piper argumenterer for noget som helst. Men jeg kan stadig anbefale at høre Todd Friels kritik af Rick Warrens budskab. Den kan høres i en kort periode på dette link.
Det kan godt være at man ikke bryder sig om tonen, eller måden det bliver sagt på (smag og behag han er jo gammel stand up komikker). Men argumenterne er jeg enig med ham i. For jeg kunne heller ikke finde noget evangelie i Warrens forkyndelse.
Jeg regner med at have et afsluttende indlæg om dette, som måske kommer næste gang. Der vil jeg tage et punkt op om, hvordan Rick Warren ændrer tro til at handle om noget ganske andet, og endnu engang kigge på de øvrige  problemer ved at give Rick Warren (og folk som ham) en plads på prædikestolen.
Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kirke

En vurdering af Rick Warrens prædiken til Desiring God konferencen

Så fik vi endelig mulighed for at høre om Rick Warren prædikede godt eller dårligt, til den omdiskuterede Desiring God Konference ledt af John Piper. Der var en der havde sagt at han frygtede, at Rick Warren for en gangs skyld ville prædike en god prædiken til konferencen, og dermed gøre folk forvirrede om hvad han mente og ikke mente. Men sådan blev det nu ikke. For efter at have hørt forkyndelsen, sad jeg tilbage med det store spørgsmål “Hvor var evangeliet henne i det?”. For selvom Rick Warren smed omkring sig med bibelvers (hvoraf flere af dem var fordrejede), så blev der ikke plads til hvad Jesus har gjort for os. Det blev istedet en masse gør dit og gør dat, sammen med en god gang pegen på sig selv, og hvor meget han betaler til kirken, og hvad han ellers gør af gode gerninger. Forresten betaler Rick Warren 90 % af sin indkomst til kirken, hvor han ikke længere er lønnet pga sine royalties for sine bøger. Hvilket da er fint nok, men jeg ved ikke hvorfor han har brug for at fortælle det igen og igen.

Alt i alt blev det til noget der lugtede af farisæerisme, da det var lovgerninger der var fokus på. Dertil var der nogle banaliteter som man kan høre på de fleste selvhjælpskurser (blot med skriftsteder som Rick Warren fik til at passe ind). Så efter at have brugt en hel time på at høre Rick Warren tale, og efter at have ledt efter evangelisk forkyndelse, bliver konklusionen, at evangeliet stadig ikke er noget vi hører fra Rick Warrens side. Nu kan det selvfølgelig være at der sidder nogen og synes jeg er meget postulerende i mine udtalelser. Men dokumentationen er nem at finde. Nedenunder er der et link til Rick Warrens fejlagtige forkyndelse. Og hvis man har lyst til at høre de steder som jeg henviser til, kan man faktisk høre dem i Todd Friels skarpe gennemgang af prædikenen fra Wretchedradio. De har lagt klippet gratis ud, og det kan høres i en kortere periode ved at klikke på dette link. 

Todd Friel rammer rigtig godt plet, og det var rart at høre at der var andre der hørte præcis det samme som jeg hørte. Nemlig at Rick Warrens forkyndelse manglede evangeliet. Dette lydklip kan jeg kun anbefale at høre meget kraftigt, hvad enten man er tilhænger eller modstander af Rick Warren.

Selve prædikenen kan man høre og se her Rick Warrens prædiken.

Hvis man ønsker at læse hvad jeg oprindeligt skrev om John Pipers invitation af Rick Warren kan det ses her: Derfor skulle John Piper ikke invitere Rick Warren her.
Og her: Årsager til ikke at arbejde sammen med Rick Warren.

Næste gang vil jeg gennemgå hvorfor John Pipers argumenter for at skamrose Rick Warrens prædiken ikke er noget værd. Men decideret dårlige!

Categories
Kirke Livet som kristen

Kristne skal ikke tale som Kaptajn Haddock?

Da jeg arbejdede med kirkeligt arbejde i starten af halvfemserne, var det normalt at dem der stod med ledelsesansvar, også talte pænt. Man talte ikke som verden gjorde. Hvis man gjorde skulle man ikke forvente at få et ansvarsområde. Men efterhånden som kirken forsøgte at blive smart, og derfor også fik “smarte” folk til at overtage ledende positioner i kirken, skete der et skred. For nu begyndte sproget at lige så stille og roligt at ligne det man havde i verden. Men vi var desværre stolte af det, istedet for at irettesætte det. For vi var glade for at have nogen der “talte et sprog som dem udenfor kunne forstå”. Men der var ikke noget at være stolt af. Og værst af alt, sproget smittede.

Jeg er i dag forbavset over hvor mange ledere i det kirkelige som taler meget grimt. Det kan godt være det ikke lige er bandeord der kommer ud af munden på dem. Men toiletsproget er ganske enkelt overvældende. Og selv et amerikansk f-ord er nogle steder blevet en accepteret del af ordforrådet. Men hvis man påpeger det, får man at vide at man lever en isoleret tilværelse. For nylig talte jeg med en der havde en kirkelig opgave til en gudstjeneste. Hans sprog var så voldsomt at jeg ganske enkelt var nødt til at sige til ham, at han skulle passe på sit sprog. Det kunne han ikke forholde sig til, og fortsatte med at tale grimt. Jeg fortalte ham at vi jo skulle stå til ansvar overfor Gud, for hvert ord der er udgået af vores mund. Det blev han ret sur over, så han sagde til mig at sådan talte folk altså i dag. Havde jeg da aldrig set X-faktor? Hvortil at jeg svarede ja det havde jeg set, og det var også årsagen til at jeg ikke ser det mere. Så havde han ikke mere at sige.

Eksemplet er ikke enestående. Men vi lever i en tid, hvor enhver kan kalde sig kristen uden at have nogen frugter. Vi lever med en “åbenbaring” af at vi ikke skal tage sådanne ting så alvorligt. Men bibelen er stadig ret klar på dette område. Lederen af kirken i Jerusalem Jakob (som også var Jesu broder) skriver:

“Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd.” Jakob 1.26

Ifølge Jakob så er der altså mange der fører sig selv bag lyset. For de tøjler ikke deres tunge og tænker ikke over hvad de siger. Tænk at have en leder som Jakob, som turde melde så klart ud om dette. De må have haft betydning for hvordan man talte i den menighed. For de havde en leder som gik foran med et godt eksempel.
I dag har vi istedet ledere der går foran med et dårligt eksempel, og menighedens folk følger efter. Vi trænger til ledere der tør sige tingene klart og tydeligt, og gøre det i et sprog som er Gud til ære. Også selvom det betyder at folk så vil foretrække at komme andre steder. Lad dem bare komme andre steder, men lad dem ikke føle sig hjemme der hvor Guds folk taler et sprog som indikerer at deres gudsdyrkelse er sand.

Categories
Bibelen Livet som kristen

Tro der overvinder modstand

Hvad er tro? Der er mange bud på det, og mange af dem kan også bruges som forklaringer på tro. Men hvad med den tro der overvinder modstand? Den tro som sejrer, selvom det ser ud til at gå i den modsatte retning?  En tro der ikke er afhængig af det man føler, ser og har lyst til, men en tro som er afhængig af Gud. En person fra bibelen som i sandhed havde den tro, var Job. Han mistede alt hvad han havde. Sine dyr, sine børn og sit gode helbred mistede han. Det eneste han fik lov at beholde var hans kone, som ikke var særlig god til at opmuntre ham. ”Forband Gud og dø” sagde hun. Måske ville han hellere have mistet hende og beholde et af børnene istedet, når det var sådan hun støttede ham. Dertil havde han nogle venner som var elendige til at trøste og rådgive ham. De gav jo Job skylden for hans elendighed. Jeg synes nogen gange der er lidt for meget lighed med det hans fire venner sagde, med kristen psykoterapi og trosbevægelsesvrøvl. ”Hvordan kan du få et bedre liv?” og ”Du har det sådan fordi du ikke tror nok” eller ”du må have gjort noget siden du har det sådan, Gud har forbandet dig (så du må hellere betale noget mere til kirken)”.

Alt i omgivelserne gik imod Job, der var ikke nogen til at opmuntre ham, selvom han virkelig havde brug for det. Alligevel siger han ”Herren gir, Herren tager, velsignet være Herrens navn”. Hvilken fantastisk udmelding fra en troende mand, som har lagt sit liv i Herrens hænder. Hans tiltro til Gud afhang ikke af hvad han så, men af at han kendte Gud, og stolede på Ham.

Job er en af de sande troshelte. Han er et forbillede for den forfulgte kirke. Den kirke som på trods af forfølgelse, forhåning, og drab, holder fast i troen. Han er et forbillede for de kristne som har holdt fast i troen selvom folk har kaldt dem dumme, og set ned på dem. Han burde også være et forbillede for os kristne i vesten på trods af vores rigdom i materielle goder. Hans liv og tro, burde vise os, at vi ikke skal være afhængig af vores materielle goder, men vide at det er Gud vi er afhængig af, hvad enten vi er rige eller fattige. Hvad enten folk kan lide os eller ej. Hvad enten det er acceptabelt eller uacceptabelt at være en omvendt født på ny kristen.

Categories
Falsk Lære

Rob Bell forstår ikke hvad opstandelsen handler om

Todd Friel fra Wretched tv og Wretched radio, tog for nylig Rob Bells nye video Ressurection op. Der kom han til at sammenligne Rob Bell med Mick Jagger. Og sammenligningen er egentlig ganske udemærket, for ligesom Mick Jagger ikke prædiker evangeliet, så gør Rob Bell det heller ikke. Forskellen er dog at Mick Jagger ikke påstår at han prædiker evangeliet. Det påstår Rob Bell jo han gør. Jeg har dog endnu ikke hørt det en eneste gang fra hans mund. Men til gengæld har jeg lagt mærke til en masse forsøg på at manupulere med folks følelser og tankeliv fra hans side. Og det er kun blevet værre. For hvor han før blot kunne sidde på en bænk i hans videoer og komme med fuldstændig ubibelske postulater (se her), så er han åbentbart i dag nødt til at bruge fede farver, som drøner frem og tilbage, og ligner noget fra et lsd-trip. Prøv at se klippet her fra Wretched Tv.

Her kan du se videoen i sin helhed, og tjekke efter om ikke Todd Friels udtalelse holder. Det her omhandler ikke det den bibelske opstandelse handler om. Det handler langt mere om at vi skal gå ud og gøre verden til at bedre sted. Det handler ikke om at prædike evangeliet om vores frelser der tog vores straf på sig. Den straf vi fortjente pga vor synd og lovbryd mod Guds lov. Det her er “the social gospel” og ikke “the evangelical gospel”. Der er kun en af de to evangelier der har frelsende kraft i sig. Hvilket evangelium vælger du?

Categories
Bibelen Livet som kristen Omvendelse podcast Synd

Podcast: To mænd gik op for at bede

Dette er prædikenen som jeg holdt i kirken i søndags. Det er en udlæggende (expositary) gennemgang af Jesu lignelse om farisæeren og tolderen der gik op til templet for at bede (Lukas 18.9-14). Der har igennem tiden været flere misforståelser af denne lignelse. Men hvad sker der hvis vi kigger på den i lyset af den kultur som var i Israel på Jesu tid?
Hør hvordan en forståelse af kulturen dengang er med til at gøre evangeliet langt mere klart i denne lignelse end man ellers plejer at høre. Eksempelvis står der i lignelsen at tolderen bankede sig for brystet, hvad betyder det i mellemøstlig kultur, og hvad var det for et ord han brugte om at finde nåde hos Gud? For det var ikke det sædvanlige ord for nåde han brugte. Hvorfor var farisæerens bøn ikke brugbar i Guds øjne, når man kan finde at David havde bønner der lignede farisæerens? Hvad er det der gør forskellen? Dette og mere kan du få svar på i denne prædiken.

Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Når den sidste dråbe kom efter ti for mange

Pt er der meget røre i medierne, med den kirkedebat der er omkring homoseksuelles mulighed for at blive gift i kirken. Det kan der være mange meninger om, og der er pt ved at blive indsamlet underskrifter som går imod at homoseksuelle par skal have lov at blive gift i kirken. Om man skal skrive under på den eller ej, vil jeg ikke blande mig i. Hvad jeg ønsker her at fremføre er en bekymring.
Mange kristne i Danmark er medlem af folkekirken. Den største del af dem der er medlem af folkekirken er ikke kristne. De lever i synd, og tager ikke Guds ord alvorligt, og mange af dem tror ikke engang på Guds ord er sandt, og flere af dem tror ikke engang på at der findes en Gud. Mange af de kristne som tilhører folkekirken har i flere år haft tvivl om de skulle fortsætte deres medlemskab, når der var så meget ukristeligt som foregik i folkekirken. Som når man påstår at man bliver kristen pga tre rituelle håndfulde vand i hovedet på det lille barn, og derved ignorerer alt hvad Jesus siger om omvendelse fra synd, og om at følge Ham. Men nu skal dette ikke være en gennemgang af folkekirkens problemer det her.

Bekymringen
For bekymringen ligger mere i hvad de kristne medlemmer af folkekirken vil gøre, når homoseksuelle får lov at blive gift i kirken. Ja, jeg tror nemlig at det bliver resultatet på sigt, det har de homoseksuelle jo kæmpet for i lang tid. Og deres ønsker bliver efterhånden taget bedre og bedre imod hos både politikere, og medier. Men hvis det bliver de homoseksuelle som bliver det afgørende argument, for at gå ud af folkekirken for mange kristne, så synes jeg det viser et signal til omverdenen som jeg ikke bryder mig om. For hvis det er homoseksuelles mulighed for at blive gift, der gør at folk melder sig ud, og ikke alle de ubibelske ting som folkekirken i forvejen har praktiseret, så har medierne og de homoseksuelle et lidt for godt argument til at kalde kristne homofobiske. Og i nogle tilfælde er der også nogen der er. Selvom jeg har svært ved at forlige tanken om at man kan være kristen og homofobisk på samme tid (der er noget farisæerisk over den holdning til andre mennesker). Men det at folkekirken kan komme ud i overhovedet at diskutere om homoseksuelle skulle have ret til at blive gift i kirken, viser at det er en kirke som overhovedet ikke tager Guds ord alvorligt. Og en kirke som ikke tager Guds ord alvorligt, er ikke en kirke. Og hvorfor skulle man dog være medlem der?
Forstå mig ret, der findes stadig gode folkekirker. Der findes få steder som står fast på Guds ord. Der findes stadig folkekirkepræster som tør gå offentligt imod biskoppen, hvis han har sagt noget der går imod Guds ord (også selvom det kan koste præsten jobbet). Kommer man i sådan en folkekirke, så ville jeg fortsætte med det. Men hvis man ikke engang kommer i folkekirken, men i et missionshus, eller hos en gruppe kristne som mødes, hvorfor i alverden så være medlem af en kirke som man ikke er enig med alligevel? Med andre ord, jeg mener ikke at det bør være homoseksuelles mulighed for at blive gift i en i forvejen frafalden kirke, der skal være afgørende for ens udemeldelse. Men at kirken er frafalden. Det gælder dog ikke kun for folkekirken, men også for mange frikirker. Der findes jo også frikirker som har akkurat samme elendige forhold til bibelen, som størstedelen af folkekirken har. En kirke som ikke tager Guds ord alvorligt, og ikke anerkender Guds ord som sand, kan nærmest ikke siges at være en kirke. Måske skulle jeg næste gang komme med et eksempel på en dansk frikirke der helt åbenlyst indgår i den kategori.

Categories
Endetiden Evig dom Himlen

Som en tyv om natten

En dag vil det ske. For det står i bibelen, og den har vist sig igen og igen, at være sand. Derfor kan vi også trygt regne med at Jesus kommer igen, og henter dem der tilhører Ham. Det vil for dem der tilhører Ham være en fantastisk dag, for da skal vi være sammen med vores frelser i Himmelen. Men for dem der ikke ville tilhøre Ham, vil det blive en frygtelig dag. For det vil være en dag hvor man ikke længere har noget håb.

“Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.” Mattæus 24.42