Categories
Falsk Lære Kommentar til medierne

Er Johannes Møllehave kerneevangelisk?

I den tværkirkelige avis Udfordringen skrev man for nogle måneder siden at Johannes Møllehave var blevet kerneevangelisk. Det undrede mig meget, for havde Udfordringen fået nye informationer som ingen andre havde fået om en omvendelse fra Møllehave? Ikke desto mindre stod der: 

“Møllehave er manden, der på en engageret og smittende måde altid magter at prikke nye huller i vores verdensopfattelse og efterlade en dynge provokerende og essentielle spørgsmål, lyder det i indbydelsen.
Og sådan er præsten, der provokerede med sit frisind op gennem 1970’erne, men i sine prædikener – og senest i flere samtalebøger – er kerne-evangelisk.” 

 Det kan undre en (og jeg ved mange andre), at man kan påstå at Møllehave er kerneevangelisk. For det første har Møllehave aldrig vist at den seksuelle frihedstanke som han og hans kone stod for i halvfjerdserne skulle være noget han har omvendt sig fra. Tværtimod skrev den samme journalist fra Udfordringen ca to år i forvejen følgende i Udfordringen:

“Alligevel gør Møllehave ikke op med det såkaldte “åbne ægteskab” som han og Herdis blev så berygtede for i 70’erne. At der skal være frihed til sidespring i ægteskabet. Møllehave må indrømme overfor Kvist, at hende Grethe der, måtte han bare være sammen med, ca. en gang om ugen. Herdis kunne ikke tilfredsstille alle hans behov. Og Herdis går med til det. Det er helt i orden. Hun har nemlig også forhold til andre mænd.”

Det er meget trist at Udfordringen som jeg engang anså for at være en god bibelsk funderet avis, ikke længere kan finde ud af at skelne mellem godt og ondt. For med de artikler der har været på det sidste har man godkendt at man som kristen kan leve i seksuel umoral, og stadigvæk være en kristen. Dette er i fuldstændig uoverenstemmelse med bibelen se blot første korinter 6.9.

Men ikke nok med det. For hvis vi glemmer Møllehaves seksuelle umoral, så er der også et andet problem som jeg faktisk ser som endnu større, og det er Møllehaves tro på universalismen. Den vil jeg vende tilbage til i et kommende indlæg om Møllehave.

Årsagen til at jeg har valgt at skrive om Johannes Møllehave er at mange kirker som engang viste god forståelse af bibelen og de kristne doktriner, i dag inviterer Møllehave til at prædike i deres kirker og deres konferencer og bibellejre. Jeg kan ikke se dette ske stiltiende, og er derfor nødt til at advare mod denne mand, som med hans ord og gerning viser, at han ikke har en ret forståelse af hvad det indebærer at være en kristen. Men Møllehave skal ifølge Udfordringen prædike på to frikirkelige sommercamps i år. Jeg ved ihvertfald hvilke to sommercamps jeg ikke skal med til nu.

Categories
Bibelen Livet som kristen

Misbrug af bibelvers

Dengang jeg var en ung kristen var jeg tit ude og evangelisere med en anden kristen som var ret brændende. Men han sagde noget igen og igen til dem som vi talte med, som jeg ikke brød mig om. Men jeg kunne ikke lige sætte fingeren på hvorfor det var forkert. Han sagde ofte, at den der med sin mund bekender Jesus som Herre er frelst. Derfor ville han gerne have folk til at sige dette, for så var de jo frelst. Det stred rigtig meget i mig. For jeg vidste godt, at frelsen ikke bare kommer ved at gentage en sætning. Det er en guddommelig begivenhed når man bliver født på ny, og kan kun ske hvis man vælger at omvende sig til Gud.

Ikke desto mindre er denne forståelse blevet brugt mange steder, også til såkaldte vækkelseskampagner. Man har i eftermødet fået folk op og bekende Jesus som Herre, og derefter erklæret dem som frelst. Men vi glemmer hvem det skriftsted er skrevet til som vi bygger denne mærkværdige frelsesforståelse på. Det blev skrevet af Paulus til de kristne i Rom. I romerbrevet 10.9 står der:

“For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.”

De kristne i Rom vidste godt hvad det betød at bekende Jesus som Herre. Det betød at de kunne miste deres liv. For man kunne godt blive udsat for at blive hentet af nogle romerske soldater som tog en hen til en statue af Cæsar. Eller at de selvsamme soldater kom slæbende med et mini-alter som skulle symbolisere Cæsar. Overfor den skulle man bekende at Cæsar er gud, med sin mund. Hvis man ikke gjorde det, ville man miste hovedet. Det var de kristne vidende om. Der var flere der havde bekendt Jesus som Herre overfor disse altre og statuer istedetfor Cæsar, og mistet hovedet på stedet. Så når Paulus taler om at bekende Jesus med sin mund, så vidste de udemærket hvad han mente. Den der tør bekende Jesus som Herre også selvom vi ved at det koster, og kan koste os vore liv, den person er frelst.  Lad os huske hvad Jesus sagde til os i Mattæus 10.32-33:

“Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.”

Dette er ganske rigtigt hårde ord. Men ord vi må tage alvorligt og tage til vores hjerter. For hvis de første kristne turde leve og dø på disse ord, så bør vi også gøre det.

Categories
Kommentar til medierne

Socialdemokraternes hykleri og selvtilstrækkelighed

Så skete det igen. Socialdemokraterne kom endnu engang med et forslag der skal fjerne religion fra det offentlige rum. Det er faktisk sket flere gange i den socialdemokratiske historie. Nu er det selveste den flinke og højt anerkendte Henrik Dam Kristensen der tilkendegiver at han går ind for at folk der er ansat i det offentlige ikke må vise deres religiøse tilhørsforhold. Det kan læses i politiken her. Det lyder måske tiltalende for nogen. Men der er to store problemer her. Lad mig starte med den vi mindst bryder os om.

For det første minder det her i uhyggelig grad om det gamle naziregime i Tyskland. Der blev religion i det offentlige rum også forbudt. Man tillod ikke andre med en anden holdning end den nationalsocialistiske at få indflydelse og arbejde i det offentlige. Der var kun plads til den nazistiske religion i det offentlige rum. Det er jo ikke nogen rar sammenligning som jeg da også er sikker på at Henrik Dam Kristensen vil affeje med de sædvanlige ubrugelige politiske argumentationer. Men ikke desto mindre er det sandt.

Den andet store problem er, hvor går grænsen. Hvad er det man ikke ønsker skal blive udtrykt af personer i det offentlige rum? Man siger at det er religion som man er imod. Men er en politisk ideologi, ikke også en form for religion? Jeg kan ikke se den store forskel på trods af at jeg er samfundsvidenskabeligt uddannet. En politisk ideologi er et forståelsesmønster som man bruger til at opfatte verden igennem, og som bruges til at definere og vurdere hvilke tiltag der skal udføres for at kunne udøve ideologien. Det er en tilgang som religion også har. Så med dette vil jeg sige til Henrik Dam Kristensen at hvis han virkelig ønsker at fjerne religion i det offentlige rum, så er han også nødt til at fjerne politiske ideologier. Personligt ville jeg da ikke have det godt med at Henrik Dam Kristensen blev fjernet fra det offentlige rum, selvom jeg ofte er uenig med ham. Men jeg ville dog ønske at han opførte sig på en måde så han forsøgte at bevare ytrings- og religionsfriheden. For med dette forslag som reelt set har grobund i de originale socialdemokratiske rødder, er han faktisk på vej til at fjerne den frihed som han selv i dag nyder godt af. Det kan godt være han ikke selv kan se den konsekvens, men forslaget vil medføre et skred i den retning, for hvad bliver det næste område hvor der bliver lukket for religion, og det næste og det næste. Kan vi ikke se de kommende konsekvenser af denne tankegang?

Dermed glemmer han også at hans forbillede Thorvald Stauning var den der anerkendte at man ikke kunne fjerne religion i staten, sådan som mange socialdemokrater ville dengang. Hans erkendelse af dette var også med til at bane vej for at Socialdemokraterne kunnne danne regering. Hvis han havde fastholdt ønsket om at fjerne kirke og religion, så ville han aldrig have haft en chance for at blive statsminister. Henrik Dam Kristensen trænger åbenbart til at få opfrisket hans partis historie.

Jeg vil dog for at undgå misforståelser her på bloggen nævne at jeg da godt tror man kan stemme socialdemokratisk og være en kristen. Der findes da også stadigvæk politikere i det parti jeg har stor respekt for. Men jeg kan ikke acceptere de udmeldinger som den Henrik Dam Kristensen er kommet med. Den er simpelthen under lavmålet. Måske handler det bare om at manden ikke bryder sig om at der findes nogle religioner som kristendom eksempelvis, der viser at Henrik Dam Kristensen er en synder der har brudt Guds lov, ligesom alle os andre. Og derfor står til dom overfor Gud når han engang skal dø. Det er jo ikke rart at få at vide, når man har lyst til at leve sit eget liv. Men ikke desto mindre har vi alle brug for at høre dette så vi kan omvende os fra vore synder og blive frelst af Jesus Kristus.

NB: For at Henrik Dam Kristensen har mulighed for at svare igen, har jeg sendt ham en mail med henvisning til dette indlæg. Jeg er jo tilhænger af ytringsfrihed og mener at manden skal have lov til at forsvare sine synspunkter hvis han har behov for dette.

Categories
Evangelisation Livet som kristen

Jeg må nok hellere prædike mere forsigtigt

Jeg er så træt af folk der begynder at prædike evangeliet ordentligt, som efterfølgende kommer i tvivl om de forkynder evangeliet ordentligt, bare fordi de får lidt modstand. Modstand er en af tegnene på at ens forkyndelse er i orden. Det er bestemt ikke et afgørende tegn, for Jehovas vidner har modstand og deres forkyndelse er helt forkert. Men anyway, at en der forkynder evangeliet klart og tydeligt får modstand er helt bibelsk. Hvis de kunne finde på at korsfæste Jesus, så kan de finde på at gøre det samme med os. Men jeg har observeret at kristne fra flere kredse som begynder at prædike loven før nåden, i dag flere steder oplever at de får modstand fra deres egne. En modstand som gør at mange af dem begynder at tænke; Prædiker jeg på en forkert måde eftersom folk bliver irriteret, ovenikøbet kristne folk som jeg kender i forvejen? Men sagen er at det er helt bibelsk.

Det koster at prædike evangeliet. Vi der gør det, gør det ikke for at blive populære. Eller for at blive rige eller anerkendte. Dem der gør det for disse ting, tror jeg ganske enkelt ikke prædiker et ordentligt evangelium. Vi gør det fordi vi elsker Gud og ønsker at Hans ord skal forkyndes, sådan som Han har sagt vi skal gøre det. Men i vores vestlige kultur er vi blevet så tryghedssøgende og velfærdsfokuserede at vi ikke tåler ret meget modstand. Er der nogen der siger til os; Sådan kan du ikke prædike. Bliver vi i tivivl med det samme, og tænker at så må vi nok være mere “vise” og forsigtige, så folk ikke bliver stødt bort. Men dermed glemmer vi at Jesus selv kaldte sig for en anstødssten, og fjerner vi det i evangeliet der støder nogle folk bort fra evangeliet, så fjerner vi faktisk Jesus.

Hvis du har brug for at sætte din tro i perspektiv i forhold til nogle der har betalt en pris for at være kristen. Så se denne video. Jeg advarer dig, den er hård at se. Så se den kun hvis du kan tåle at se hvordan andre kristne er udsat for forfølgelse og hån i andre lande. Spørg gerne dig selv om vi ikke burde være ligeså villige til at betale prisen, som de er. Jeg skriver ikke dette for at skabe fordømmelse over nogen. Det har jeg ingen interesse i. Men jeg ønsker virkelig at vi må forstå at forkyndelsen af evangeliet på Guds præmisser er meget vigtig, selvom den kan koste noget der ser ud til at være en meget høj pris. Nemlig vore liv. Men vi må ikke glemme, at Han gav sit liv først for os.

Categories
Livet som kristen Overfladisk kristendom

Tør du prædike det fulde evangelium?

Paulus tale til de ældste i Efesus (apostlenes gerninger 20) er særdeles inspirerende at læse. Den burde læses og forstås af enhver der er tilhænger af søgervenlige menigheder og lignende. I midten af denne tale siger han følgende:

“Derfor bevidner jeg for jer i dag, at jeg er uden skyld i nogens blod. For jeg har ikke fortiet noget, men har forkyndt jer alt, hvad der er Guds vilje.” Apostlenes gerninger 20.26-27

Læg mærke til at Paulus siger at han har forkyndt ALT hvad der er Guds vilje. Han havde ikke holdt noget tilbage, heller ikke noget som kunne være ubehageligt for menigheden at høre. Paulus kendte sit ansvar for at prædike det fulde evangelium, fordi han vidste at Gud havde kaldet ham til det. Han havde ikke forsøgt at kommunikere et tiltalende evangelium, sådan som mange gør i dag. Han kunne sikkert godt have gjort det for at tiltrække flest mulige folk. Men Paulus vidste at han var nødt til at prædike det fulde evangelium, for han ikke ønskede at Gud skulle gøre ham ansvarlig for ikke at have forkyndt Hans ord på tilfredsstillende vis.

Mange prædikanter i dag burde tage dette ord meget alvorligt, for det er som om at de ikke er vidende om, at os der underviser i ordet skal dømmes så meget hårdere. Hvis vi kun underviser i et halvt evanglium om kærlighed kærlighed kærlighed, men vælger ikke at tale om synd, omvendelse og dom, så vil vi stå meget dårligt paa dommens dag. Sådan ønsker jeg ikke at stå, jeg har et ansvar for det som Gud har kaldet mig til. Et ansvar for at prædike det fulde evangelium selvom det kan betyde, at jeg mister popularitet, anerkendelse, og bliver spottet og talt dårligt om. Hvis du forkynder evangeliet så vid at det er et stort ansvar, som ikke handler om hvor meget folk værdsætter din forkyndelse, men om at forkynde Guds ord som Guds ord er. Ellers må du skynde dig at finde et andet job, for du lever livet farligt hvis du ikke vil prædike det fulde evangelium. For på dommens dag vil vi stå til ansvar overfor Gud, og ikke overfor mennesker. Og ønsker vi der at stå og sige;”Jeg fejlede Gud fordi jeg tjente mennesker istedet for Dig”?

Mange tror og lever som om de i dette liv står til ansvar overfor mennesker. Men det er i dette liv vi viser, og lever et liv der vidner om at vi står til ansvar overfor Gud. I dette er det også nødvendigt at have en sund forståelse af gudsfrygt. Hvordan det fungerer vil jeg komme ind på snarest.

Categories
Falsk Lære

John Macarthur om “Det målrettede liv” af Rick Warren

Lad os få en anden til at udtale sig om “the purpose driven life” eller det målrettede liv som den hedder på dansk. På trods af at den er en af de absolut mest solgte bøger i dette århundrede, så er det stadigvæk en bog der leder væk fra den sunde lære. Hvis man kigger på Rick Warrens frugter og gerninger virker det også ret tydeligt, at han mener det er et målrettet liv der frelser, mere end det er Jesus der frelser. Ellers kan man da ikke arbejde sammen med new-age folk, hjælpe mormoner med kirkevækst, eller invitere aborttilhængere til at prædike i hans kirke.

Hvis du er tilhænger af Rick Warrens bøger, og ønsker fortsat at være det. Så skal du ikke se denne video, hvor Macarthur skarpt ridser op hvad der er galt og vildledende ved denne bog. Jeg kunne dog godt tænke mig at høre Carsten Riis Jensens kommentar til denne video. Han skrev jo til mig i en kommentar for nylig, at han endnu ikke havde set noget på bloggen her, som fik ham til at ryste over min afsløring af Rick Warren.  Hvis han ikke kan se alvoren i MacArthurs anklage, så kunne jeg da godt tænke mig at høre hvorfor det ikke er alvorligt.

Categories
Evig dom Hvem er Gud?

Guds retfaerdighed

Pga fortsat rejseaktivitet, (og en daarlig internetcafe-pc), mangler dette indlaeg de tre sidste bogstaver i de danske alfabet.

Bibelen siger mange steder at Gud er en retfaerdig Gud. Det er ikke noget vi har saa meget fokus paa i dag. Vi taler kun om Hans tilgivelse og kaerlighed. Men vi vaelger naermest bevidst, tror jeg at undlade at omtale Hans retfaerdighed. Jeg tror det har noget at goere med at vi ganske enkelt ikke bryder os om at Gud sender mennesker til Helvede i al evighed. Et sted hvor der er saa forfaerdeligt at ingen oensker at bruge bare et sekund der. Ikke desto mindre er det et sted uden udgang. Det er en endestation hvor der ikke er haab om nogensinde at komme ud.

Den tanke bryder vi os ikke om. Vi fortraenger den og taenker, det er et omraade i bibelen som vi ikke kan forstaa, og nogle gaar saa langt som til at fornaegte Helvedes eksistens, eller indsaetter den i en humanistisk fortolkningsramme.

Jeg tror det har noget at goere med at vi ikke toer forstaa Guds retfaerdighed, og hvorfor dette er retfaerdigt. Men vi er noedt til at erkende at naar Gud sender mennesker til Helvede saa er det pga Hans retfaerdighed. Han oensker ikke at sende nogen derhen, men fordi Gud er en retfaerdig dommer, er Han noedt til at straffe forbrydelser og uretfaerdighed.

Dem der kommer i Himlen, vil jo ikke sidde og graede over dem som de kendte som ikke kom med i Himlen. Vi vil istedet glaede os over Guds retfaerdige dom der. At se dette i oejnene nu er klart en svaer ting. Men i Himmelen vil det selvfoelgelig ikke vaere svaert at forholde sig til, men jeg tror alligevel at det er meget godt for os, at forholde os til det allerede nu. Hvorfor det spoerger du maaske? Jo fordi det er vigtigt at have et ret billede af Gud. Bibelen siger i de ti bud, at vi ikke maa danne vores eget billede af Gud. Dvs at vores billede af Gud skal vaere formet paa baggrund af bibelens beskrivelse. Da bibelen omtaler Guds retfaerdighed som en vigtig del af hvem Han er, saa er det godt for os at kende til, og forstaa lidt af denne retfaerdighed.

Bloggen er oppe at koere igen paa normal rytme igen paa fredag.

Categories
Synd

Et sønderbrudt hjerte efter Guds vilje

Her er så fortsættelsen fra indlægget Jesus tager imod et sønderbrudt hjerte fra d 22/4. Der skrev jeg at Gud tager imod et sønderbrudt hjerte. Men hvad er det for et sønderbrudt hjerte Gud tager imod. Der er jo masser af folk der er ødelagte, knust og ærgerlige over deres omstændigheder og deres liv. Paulus skriver om dette i andet korinterbrev 7.10:

“For bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes, men bedrøvelse i verdens forstand virker død.”

Hvis vi læser det der står i sammenhæng med det vers, ser vi at bedrøvelse efter Guds vilje, er en bedrøvelse over at vi har syndet. Vel at mærke en bedrøvelse der fremkommer fordi vi er blevet opmærksom på at vi har syndet, og forstår at synden er en fornærmelse mod Gud. En sådan bedrøvelse er efter Guds vilje og virker til omvendelse. Det var den samme bedrøvelse som tolderen oplevede, som jeg beskrev i indlægget Jesus tager imod et sønderbrudt hjerte.

Men bedrøvelse efter verden forstand virker død, skriver Paulus. Hvad er bedrøvelse i verdens forstand? Jeg har mødt rigtig mange mennesker som har været bedrøvede efter verdens forstand. De har været bitre over at mennesker har svigtet dem, de har været irriterede over at det er gået andre bedre end dem selv, de har vist misundelse over at de ikke har en stor bil eller lignende, de har beklaget sig over at deres rettigheder er blevet brudt, og sådan kunne jeg fortsætte. Jeg tror godt du forstår lidt af hvad jeg mener her. Bedrøvelse efter verdens forstand handler om at mig, og min ret, og at jeg har krav på MIN ret. Men bedrøvelse efter Guds vilje handler om at vi forstår at vi har bedrøvet og fornærmet vores skaber som elsker os med så inderlig en kærlighed at Han gav sin egen søn for at enhver som tror på Ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Når man ved dette, så kan man undre sig over at mange forkynder et budskab hvor der ikke er plads til, at folk kommer til Gud med et sønderbrudt hjerte. Det vil man ikke tale om. Hvorfor er der så mange der ikke ønsker at vi taler om at dette? Jeg kan godt undre mig over det for det står jo stadig i bibelen, ikk?

Categories
Falsk Lære Kirke

Sådan finder man ud af om en kirke er god. eller gør du?

En Pastor ved navn David Foster fra en kirke i Nashville har skrevet en liste der gør at vi andre stakler som ikke selv kan finde ud af om en kirke er god, nu har fået et redskab dertil. Jeg kender ham ikke og ved ikke hvad han ellers står for. Men jeg syntes det var ret morsomt at læse hans liste over, hvordan man kan finde ud af, om en kirke er god. Han synes nok ikke at det er morsomt af de samme årsager som jeg. Hans råd er fremhævet med fed skrift, mens jeg lige har skrevet nogle strøtanker nedenunder dem. Her er hvad han siger:

Ønsker folk mig velkommen som et job eller som en glæde?
Ja det er da sikkert fint nok at blive budt ordentlig velkommen. Jeg besøgte engang en Jehovas Vidners Rigssal fordi der var nogen der ville snakke med mig om Gud og bibelen. Derinde fik jeg den største velkomst jeg nogensinde har fået før. Jeg tror omkring 90 % af den forsamling kom og gav mig hånden meget smilende. Det virkede faktisk ikke særlig påtaget. Jeg følte mig virkelig velkommen. Men var det med til at godkende Jehovas Vidners rigssal som en god kirke?

Ser stedet ud som om de forventer mig?
Øhh jeg er altså ikke nogen VIP, jeg kan da godt bare finde mig et sted at sidde ned. Jeg er ikke så vigtig at der skal være en velkomstkomite.

Er der spirituel musik mens folk samles i kirken?
Ja for hvis der ikke er spirituel musik mens jeg prøver at finde min plads, så vil jeg jo slet ikke komme i den rigtige stemning til at høre forkyndelsen. Hvor må det have været svært for de første menigheder, for de havde jo ikke cd-afspillere og højttalere. De havde nok hyret et orkester istedet, så folk kunne komme i den rette stemning, før de satte sig ned.

Bevæger musikken mig?
Ja det er godt nok vigtigt. Der skal være fed musik, teksterne betyder ikke så meget, bare jeg får gåsehud af musikken, for så kan jeg jo sige at jeg havde en “åndelig oplevelse”. For er det ikke det vi plejer at sige vi fik, når vi har haft en åndelig oplevelse?

Smiler præsten?
Det er godt nok rigtigt. Hvis præsten ikke smiler, så må der være noget galt. At han ikke kan finde ud af at prædike et klart bibelsk budskab betyder jo ikke så meget. Men hvis han smiler så er alt jo godt. Ham der Joel Osteen han smiler jo også rigtig meget, og ham er der da ikke noget i vejen med, vel? (Ellers kan du jo prøve at skrive Joel Osteen i søgefeltet og finde ud af det).

Indeholder prædikenens titel et relevant emne som jeg er interesseret i?
Nå ja det kan jeg da godt se er vigtigt. For kirke handler jo kun om mig mig mig.

Taler præsten med ydmyghed og autoritet?
For om han taler sandhed betyder jo ikke noget. Ham der Dalai Lama, han er da godt nok ydmyg, og har åbenbart meget autoritet når folk vil høre så meget på ham som de gør.

Føler jeg Guds nærhed?
Hvis jeg ikke har kunnet føle Guds nærhed i kirken, så må der da bestemt være noget galt. For kristendom det er da en følelse, er det ikke?

Er gudstjenesten under 71 minutter?
For jeg er jo ved at dø af kedsomhed, med det samme der er gået mere end 71 minutter. Hvorfor ved pastorer ikke at det er videnskabeligt bevist at gudstjenester ikke må være mere end 71 minutter. Kirker med så lange gudstjenester mister medlemmer. Så det er jo ikke godt for væksten.

Hvis du har lyst til at se originalen, kan den ses her. Der er lidt flere råd i originalen. Men jeg tror ikke jeg vil benytte mig af dem alligevel.

NB: Der er stadig ustabilitet på bloggen pga rejseaktivitet. Se forrige indlæg derom.

Categories
Uncategorized

Ustabilitet på bloggen

I den næste uges tid vil der være en hvis ustabilitet her på sand.omvendelse.dk. Det skyldes at jeg er udsat for en del rejseaktivitet i denne uge, og derfor ikke altid vil være så tæt på en computer som normalt. Jeg vil dog lægge noget på indimellem, når det er muligt. Men der vil i den uge ikke ligge et eller to indlæg på fra morgenstunden af, sådan som der normalt gør. Bloggen skulle dog gerne køre normalt igen med daglige indlæg fra d. 2/5 igen. Men søndage vil det fortsat kun være sjældent at der bliver lagt noget på. Ikke for at være religiøs, men det er min hviledag, som jeg har fået af Gud. Glæder mig til at være ordentlig tilbage igen.