Jeg har efterhånden hørt mange sige at Oprah WInfrey er sådan en god kristen. Det synes jeg er meget sørgeligt at den kristne standard er blevet så lav, at enhver som kan udtale noget der ligner kristendom, bliver betegnet som en kristen. Mange kristne har dog også istedet valgt at kalde Oprah den farligste dame i verden. Det kan måske diskuteres, men hun er om ikke andet tæt på.
Hvorfor, spørger du måske? Jo, kvinden promoverer i stor udstrækning okkultisme pakket ind i lækker humanistisk åndelighed. Med andre ord, hun er fortaler for new-age bevægelsen, og hun er god til det. Hun er netop gået i gang med en serie i medierne som omhandler hvordan man kan opleve mirakler baseret på New-age bevægelsens elementer, og på en serie om en ny verdensorden, som hun åbenbart også er fortaler for.
Personlig er jeg ikke det mindste skræmt over Oprah, men jeg er irriteret over hvor mange millioner af specielt kvinder der lader sig føre vild af denne kvinde. For Oprahs vej leder ikke til Himlen, men til evig fortabelse. Se meget gerne dette indslag på tre minutter fra Fox-news hvor en pastor får lov at give sin uforbejholdne mening om Oprah Winfreys aktiviteter. Jeg kender ikke pastoren, men jeg må sige at han lyder til at han godt kender den rigtige vej til frelse.