Sidste gang skrev jeg at Jesus sendte dem Han helbredte til præsterne for at blive synet, fordi hans mirakler var i stand til at blive testet. Noget som mange helbredelsesprædikanter ikke opfordrer til i den grad de burde.
Men der er også et andet punkt som mange af disse helbredelsesprædikanter heller ikke efterlever Jesus på. De vil nemlig gerne have at man taler om ens helbredelse, og om hvem det var der bedte for dem. Hvilket er bemærkelsesværdigt, for Jesus bad ofte folk om at være stille med netop dette. Så spørgsmålet er hvorfor Han gjorde det, og hvad det betyder for os i dag.
Noget som kendetegner en meget stor del af de moderne helbredelseprædikanter er at de elsker at have fokus rettet på sig selv. Argumenter som “Se hvor mange og hvem der er blevet helbredt igennem deres tjeneste”er det som de bruger. Her handler min argumentation ikke om hvorvidt folk er blevet helbredt eller ej. Men om at rigtig mange af disse helbredelsesprædikanter ikke forsøger at forstå hvorfor Jesus bad folk om at holde mund om deres helbredelse.
Jesus svarer faktisk på dette der hvor nogen er kommet tilbage til Ham efter at have udført madmiraklet hvor han fik fem brød og 2 fisk til at blive mad til mange. Da de dagen efter har forsøgt at finde Ham, siger Han til dem at de er kommet for at få mad, men at de skulle komme for at få den evige himmelske mad istedet.
“Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.« Johannes 6.26-29.
Det vigtigste mirakel
Dette er ret interessant og er noget prædikanter burde have meget mere fokus på. For Jesus handlede det nemlig ikke om at fokusere på en masse ydre mirakler. Det handlede ikke om at få promoveret sig selv som mirakelmageren, selvom Han udførte mirakler. Der var noget der var langt vigtigere, og det var at give evangeliet om Ham til mennesker. Og udøve det største mirakel overhovedet. Nemlig at dø på et kors, bære vores straf, og opstå fra de døde igen. Af de samme årsager har vi heller ikke brug for mirakler i samme grad som man havde dengang. For det vigtigste mirakel er udført.
Så hvis Jesus mente det var vigtigere at folk måtte få evangeliet, end det var at udføre nogen mirakler, så burde prædikanterne i dag også mene det.
At bede for syge er bibelsk, også i menighederne bør man gøre det, og bibelen er faktisk meget klar på hvordan det skal gøres. Hvilket vi kan læse om i det femte kapitel i Jakobs brev. Men når det sker med en usund fokus på helbredelserne, i stedet for at fokusere på hvad den der helbreder virkelig vil og hvem Han er, så er der noget der bliver helt forkert.
Men hvem er så de folk der udøver disse ting helt forkert, men som mange kirkefolk desværre har en svaghed for at forfalde til, og hvordan kan man se at det er forkert hvad de gør? Det vil jeg komme ind på næste gang. Der vil jeg nævne nogen af dem som det handler om, og citere hvad de selv har sagt til at vise at nogen af disse helbredelsesprædikanter ikke har forstået hvordan de skal håndtere helbredelse bibelsk. Nogen af disse citater er direkte skadelige og farlige.
