Den anglikanske kirke er splittet. Det skyldes at man i USA har udnævnt en praktiserende homoseksuel biskop. Det har været for meget for den bibeltro del af den anglikanske kirke. Nogen steder har kirkerne meldt sig ud af det anglikanske fællesskab, og med god grund. Det kan man jo godt se er et problem blandt den anglikanske kirkes ledere. Det er jo ubehageligt når folk forsvinder ud af kirken, specielt hvis det er den del af kirken, som er den rigtige kirke.
Det vil man gerne løse nu, og det burde jo være fint. For det kan jo nemt løses. Det er bare at åbne bibelen og finde ud af hvad Gud har skrevet i sit ord. Der står at ingen uretfærdige kan komme ind i himlen. De uretfærdige definerer bibelen eksempelvis som tyve, mordere, afgudsdyrkere, og praktiserende homoseksuelle m.fl. Det kan man læse om i første korinterbrev 6.9-11. Så hvis de ikke kan komme i Himlen, så kan de da selvfølgelig heller ikke være ledere for kirken. Det er da ikke særligt svært at konkludere. Så dette var jo en glimrende anledning til at fortælle den homoseksuelle biskop Gene Robinson, at han må omvende sig fra sin synd, hvis han vil være et Guds barn. Derudover skal han selvfølgelig også afskediges, da han ikke opfylder kravene til at være en leder for en kirke.
Men desværre blev det ikke metoden som man vil benytte sig af. Nej den anglikanske kirke er så moderne at de da ikke har brug for at finde vejledning i Guds ord. De skal da have en mægler til at hjælpe dem istedet. Vel at mærke en ekstern mægler. Meget trist, for i det samme kapitel i første korinterbrev står der at de konflikter vi har i kirkerne skal løses i kirkerne, og ikke ved at benytte os af denne verdens folk. Nå nej jeg glemte jo at det gør jo ikke noget mere, for den anglikanske kirke er jo så moderne at man ikke længere kan bruge bibelen til den slags.
Se mere om historien på Kristeligt Dagblad her.
One reply on “Når bibelen ikke duer mere”
Det er desværre efterhånden blevet sådan at kristne som holder sig til Bibelens ord og som ikke vil være med til at velsigne et homoseksuelt forhold bliver udsat for beskyldninger, snæverssynethed, fordømmelse, hetz, billedet er ikke sandt, men det er stadigvæk et tabubelagt emne i kristen evangeliske kredse da man overhovedet ikke er klar til at tage imod et menneske med homoseksuelle følelser, samt at de homoseksuelle ikke vil betale prisen for at bleve sat i fri. Det er årsagen til at der er så få ex-homoseksuelle i Danmark. Kristne homoseksuelle tror de er skabt i Guds billedet med en seksualietet rettet imod deres egen køn. Desværre er kirken gået på kompromi med sandheden for den tror dermed at kunne hjælpe homoseksuelle til at acceptere at det er ok at leve følelserne ud. Derfor fremstår kirken som et falsk lys og vranglære. Når vi nu snakker om de homoseksuelle kan jeg oplyse at der om et par år vil udkommer en bog om homoseksualitet skrevet af mig med opbakning fra en gruppe kristne. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke komme med flere informationer.
Dansk skrevet bøger, evangeliske kristne
Homofili, Johan Schmidt Larsen, Lohse Forlag 1993
Køn til Debat, side 165-199 Homoseksualitet Ole Backer Mogensen, Credo Forlag 2002
Samliv, Det bibelsk syn på relationer og kærlighed, John Nielsen & Knud Erik Larsen Forlaget Scandiavia 2003