Fra jeg var ung og til nu, har jeg arbejdet meget med unge mennesker i både kirkelige og sekulære jobs. Noget jeg har undret mig over er den mangel på kendskab til store litterære værker, klassiske spillefilm, politiske bevægelser m.m. som efterhånden er blevet normalt for unge. Viden der engang var noget en stor del af de unge kendte til. For et stykke tid siden skulle jeg undervise om menneskesyn, og brugte bl.a. Fritz Langs stumfilm fra 1927 Metropolis til at vise et bestemt menneskesyn. Den var der INGEN der havde hørt om, eller set klip fra. Et mesterværk var ukendt for den nye generation.
Nu ved jeg godt at det bestemt heller ikke er alle i min generation der har set hele Metropolisfilmen. Men en stor del af os, har set klip fra den i forskellige sammenhænge. Mest kendt er scenen med robotten der bliver forvandlet til Maria. Her er en kort gennemgang af de mest kendte scener fra filmen.
At unge mennesker ikke længere kender Metropolis, Frans Kafkas værker, eller den russiske revolution kan dog accepteres. Men tendensen rækker videre end det. For vores undervisningssystem er i dag mange steder en del af denne tendens, hvilket i forurolignede grad er gået ud over kristendomsundervisningen. Man har udvandet undervisningen i kristendom på en måde, der gør at det ikke længere giver mening at undervise i kristendom. Elementære dele af kristendommen bliver i dag udeladt af undervisningen.
Slut med syndefaldet
I nogle af de nye bøger som vore børn får i skolen, er der ikke længere plads til syndefaldet og skabelsesberetningen. Der kan godt stå om den oldnordiske mytologis bud på skabelsen i deres bøger, men bibelens er der ikke længere plads til. Så hellere nogen spændende historier om Abraham, Josef osv. Hvilket da også er fint, men som uden at have syndefaldet med, bare bliver til historier uden bibelsk dybde.
Drevet af underholdning
Den kommende generation som er ved at blive opdraget, bliver en generation af unge der er drevet af underholdning. At sætte sig ind i teologiske, psykologiske, politiske eller litterære problemstillinger er ikke noget man søger i samme grad som før. Man søger istedet underholdning, og samfundet støtter det. Luk bare op for et hvilket som helst ungdomsprogram, og se hvad det er man serverer for den kommende generation. Det er tom underholdning, som ikke giver nogen værdier, andet end en kort tilfredsstillelse. Engang mente samfundet (og de statslige medier) at man havde et ansvar for et lære unge at reflektere, og ikke bare søge underholdning. Vi har udvilket os i en dårlig retning hvad det angår.
Forældrenes ansvar
Her har vi der er kristne forældre et kæmpeansvar. Vi kan vælge at lade samfundet opdrage vores børn, og lade samfundet overføre dets tomme værdier til dem. Jeg er chokeret over at se hvor mange kristne forældre der lader den slags være samfundets opgave. Her taler jeg ikke om at vi skal tage vores børn ud af skolerne og selv undervise dem. Det skal være meget langt ude tror jeg, før det burde være nødvendigt. Men jeg ser det som en klar forældreopgave at give ens børn, de gode sande værdier som vi finder i bibelen. Lære dem om de ti bud, fortælle dem hvem Gud er, og hvad Han gjorde på korset. Lade dem forstå at der er forskel på denne verdens værdier og Guds værdier. Samtidig med at man lader dem forstå at de ikke skal leve et isolatorisk liv, men viser dem at vi også er sat i denne verden til at være salt og lys. Hvis den kommende generation af børn der er vokset op i kristne familier skal lære at begå sig som kristne i denne verden. Så er det vores ansvar at give dem den ballast. Her er der ikke plads til fatalistisk tro på at det skal Gud nok sørge for. For Gud har selv skrevet til os i Sit ord hvordan vi skal opdrage vores børn. Læs blot ordsprogenes bog, den er fyldt med retledninger om børneopdragelse fra et kristent perspektiv!
