Istedet for en prædiken eller lang video denne lørdag, har jeg valgt at vise tre videoer, som burde sætte nogle tanker i gang. De første to er nogle lovsangsvideoer. Den første er fra Granger church, som er den sjettemest indflydelsesrige kirke i USA (det siger de ihvertfald selv de er, men jeg ved ikke hvad jeg skal bruge det til). Det er en usædvanlig behagelig sang, som desværre sætter sig fast i ørerne. Så pas på med at høre for meget af den.
Den anden video er fra Hillsong. Der findes “moderne kristne” som vil kalde videoen et klip fra en gudstjeneste. Jeg kalder det hvad det er, en koncert! Sangen hedder Take it all, og er et hit hos mange unge kristne. Det er rigtig dejligt at stå og chante “Take take take it all. Take take take it all”. Det giver sådan en god atmosfære, og nogen tror at det er Gud der skaber den stemning.
Den sidste video er lavet af en forkynder ved navn Doug Eaton. Han har ti bud på hvordan lovsangsledere kan forhindre kirken, i at gøre det arbejde Gud har kaldet kirken til. Jeg har været med til rigtig mange moderne kristne møder, og det som Doug Eaton siger om lovsangsledelse her, svarer desværre i meget store træk til hvad jeg har set rigtig rigtig mange steder. Og det har bredt sig til også at være et problem i de missionske kredse i dag.
Hvis du kun ser de to første videoer, kan det være at du bare vil synes at det ser da meget godt ud. Men hvis du hører hvad Doug har at sige, så vil du blive udfordret. Men på en sund måde.
Nu hvor du har set videoen, så prøv at tænk over hvor mange af de punkter som Doug kom ind på, som du kunne genkende i de to første videoer. Specielt den med, vær følelsesmæssig for følelsernes skyld, og den med sørg for at der kommer fokus på dig, var dem jeg synes var fremtrædende.
2 replies on “Lovsangsledere med forkert fokus”
det er spændende at du tager et emne som lovsang op. Jeg har lige et spørgsmål til det.
Til at starte med, må jeg sige at er enig i meget af hvad Doug siger. Der er en hårfin balance som man bevæger sig på, når man leder i lovsang. Tilbage til spørgsmålet. Det drejer sig primært om musikken. Er det ikke i orden at lave/bruge forførende musik, som er med til at “løfte” lovsangen?
Fra bibelen vil jeg nævne to eksempler på musikken som redskab. Det første er hvor Isralitterne går rundt om Jeriko, og musikken er det redskab der vælter murerne omkring Jeriko. Jeg ved godt at det er Guds kraft, men han vælger at bruge musikken !!! Ellers kunne der stå noget andet.
Et andet sted fra bibelen jeg vil fremhæve, er Davids ekstase i musikken, der gør at mange bliver forarget, da han danser vildt og hemningsløst, og man kan se op under hans klæder. Igen er musikken et vigtigt redskab.
Vi ser det også gennem kirkehistorien. De store vækkelsesprædikanter der bruger kendte melodier fra værtshusene for at få ikke kirkevante mennesker ind i kirken. Er det så forkert at bruge forskellige virkemidler til det?
KH
Henrik F
Hej Henrik
Jeg er enig med dig i at der er en hårfin balance. Jeg bryder mig dog ikke om ordet “forførende musik” men jeg ved godt hvad du mener. I indlægget “At følge ham” nævner jeg også en sang som har en melodi som jeg personlig synes “løfter” lovsangen. Men det er stadig indholdet og budskabet i sangen som gør den værdifuld.
Lovsang må bestemt godt lyde godt i vore ører. Men vi har mange steder gjort kvaliteten af musikken mere afgørende end indholdet i vore lovsange. Dertil er mange lovsange uden noget stort teologisk indhold, hvilket måske kunne accepteres hvis man stadigvæk sang salmer. Men det er man jo også gået væk fra mange steder.
Jeg ser mig kun i stand til at kommentere et af dine eksempler. Det første med Jeriko tror jeg ikke har lydt så godt i folks ører, som vi nogen gange kan gøre det til. De truttede i nogle vædderhorn, og det er meget muligt at det reelt set lød som larm. Men jeg ved dig ikke. Der står ikke noget om at det var en smuk melodi der kom ud af hornene.
TIl det sidste du nævner ser det ud til at dette mere er baseret på overleverede historier end på facts. Hvis du ser i kommentarerne på dette link, kan det måske give et indblik. Noget ser dog ud til at Luther var mere påpasselig med dette end vi har gjort ham til.
Det svarer måske til de ord man uretmæssigt har lagt Frans af Asissi i munden. Han skulle have sagt følgende: “Prædik evangeliet, om nødvendigt brug ord”. Problemet er bare at man ikke har nogen dokumentation for at han har sagt det, eller skrevet det. Det er noget man efter hans død har påført ham. Og pludselig bliver vandrehistorien et historisk faktum.
Anyway Jeg synes at det indlæg Ivan P. Rasmussen skrev i sommers om lovsang har nogle fine vinkler som er værd at tage med. Så hvis der er læsere der ikke har læst den så er den her:
http://sand.omvendelse.dk/lovsang-4-g%C3%A6steskribent-ivan-p-rasmussen-om-guds-n%C3%A6rv%C3%A6r-385.htm