Dette er en uhyggelig, men sand historie som ikke er blevet offentliggjort før.
For en del år siden var der på en bibelcamping i Danmark, inviteret et stort navn fra USA til at være gæstetaler. Han havde været en vigtig person i en vækkelse i halvfjerdserne, som der så vidt jeg er orienteret, ikke var noget galt med. Hans taler på denne bibelcamp fik delt mødedeltagerne i to grupper. Dem som sagde; dette er helt klart fra Gud, og dem der sagde; hvorfor i alverden skulle dette være fra Gud? Det virkede også meget åndeligt det der skete under hans taler. Han fik mødedeltagere til at komme op på scenen, hvor han profeterede nogle ret underlige ting over dem. Han kunne bl.a. se på deres øjne hvordan at Gud ville bruge dem på en hel speciel måde. Han virkede samtidig ret fraværende selvom han var meget på. Hvilket også fik nogle til at undres. Men da han begyndte at sprøjte olivenolie udover folk for at salve dem, undrede de sig ikke blot, men blev utilpasse over det der foregik.
Prædikant på stoffer
Imens sad lederne for campen oppe på scenen og så på, men ingen greb ind. Selvom man godt kunne høre at der ikke var meget af det sande evangelie i det han sagde. Det var blot nogle åndelige mærkværdigheder der blev udført. Der var nogle som anede uråd, men de greb ikke ind lige der.
I stedet valgte de at tage ned til prædikantens bosted på campen efter mødet, for at tale med ham. Der fandt de ud af at manden var på stoffer. Han havde taget amfetamin, også kendt som speed. De tog det fra ham og sendte ham hjem til USA. Jeg ved ikke om han havde flere møder som skulle holdes, eller om han var færdig med at prædike på campen på det tidspunkt. Men dette ved jeg. Der var ikke nogen af lederne for den bibelcamp der gik frem, og fortalte at de havde begået en fejl. De havde ikke forhørt sig nok om manden i forvejen, men blot bestilt ham til at komme på baggrund af noget der var sket for lang tid siden. De havde ikke haft mod til at stoppe ham, mens han gjorde folk forvirrede med hans narkotiske profetier. De lod i stedet folk fortsætte med at diskutere om det var fra Gud, eller hvorfor i alverden det skulle være fra Gud. De lod folk blive i forvirringens land.
Jeg ved at man i flere år derefter diskuterede hvad den prædikant havde sagt. Diskussioner som ofte var nyttesløse fordi dem som syntes det var fra Gud, havde haft en fed oplevelse, og så er der ofte ikke noget at gøre. Disse diskussioner kunne man have tilintetgjort hvis man som ledere havde erkendt sine fejl. Erkendt at manden som de hørte ikke var ledt af Helligånden, men af et narkotikum.
Nogle vigtige spørgsmål
Er det i orden at den som Gud har kaldet til at være hyrde for Hans flok, ikke viser hvad der er fra Gud, og hvad der ikke er? Er det i orden at de i stedet vælger at vogte deres egen ære, men får Gud til at ligne forvirringens gud i stedet? Hvad mon Gud har at sige til den hyrde som har handlet således, når han engang skal stå foran Gud?
