Har du svært ved at komme tæt på Gud? Så er løsningen der nu. Du kan få en Kristuskrans for den er “en hjælp til at leve Gud nær på en enkel og praktisk måde” som der står på hjemmesiden www.kristuskransen.dk. Der er lagt nogle tilsyneladende gode forklaringer på, hvorfor de mener at denne kristuskrans skulle være til gavn for vores tro. Der er forskellige sten i den som har forskellig betydning.
Der er selvfølgelig Gudsperlen, som skal symbolisere Guds storhed og evighed. Ørkenperlen fordi vi også oplever ørkenvandringer i vort liv. Nattens perle fordi mørket er en realitet i vore liv. Hemmelighedsperlen som vi kan røre ved når vi ikke ønsker at fortælle hvad der er galt, for Gud ved det jo. Foruden en masse stilhedsperler så man kan høre Gud.
Ja det lyder meget godt det her. Men jeg kan ikke anbefale nogensomhelst at købe en kristuskrans, for sandheden er at den leder væk fra Gud, og dermed medfører det modsatte af det som den påstår at gøre. Lad mig forklare med et eksempel. Lad os sige at jeg har haft en dårlig periode. Jeg har været stresset fordi det hverken fungerer på mit arbejde eller i mit hjem. Jeg synes bare tingene er ved at falde fra hinanden. Hvad burde jeg gøre? Søge Gud selvfølgelig. For der står vi skal søge Hans rige og Hans retfærdighed, for så skal resten gives os i tilgift. Men nu har jeg fået mig en kristuskrans hvorom det påstås at den kan hjælpe mig nærmere Gud. Så derfor tager jeg den op, og begynder at tage fat i de forskellige perler og tænke over hvad de betyder. Ja måske kommer der også nogle bønner ud af det. Men hvad var det egentlig jeg gjorde hvis vi lige tænker os lidt om? Jeg søgte hjælp i en stenkrans, istedetfor at søge Gud. Måske tror jeg, at jeg søger Gud igennem stenkransen, men vi har kun fået mulighed for at søge Gud igennem Jesus, ikke en stenkrans. På en eller anden måde har jeg skiftet Gud ud med nogle sten.
Jeg er rimelig sikker på at dem som taler for denne krans vil modsige mig her. De vil sige at det jo ikke er meningen at kristuskransen skal styre mit liv. Den er blot en hjælp til at komme nærmere Gud og få et bedre liv. Men det samme siger astrologerne. Jeg har kendt flere astrologer som igen og igen har påstået at man ikke skal lade sig styre af astrologien. Astrologien siger de, skal bruges som et redskab til at få mest muligt ud af sit liv. Men et er hvad de siger, et andet er hvad folk (og de selv) gør, for folk vil komme til at lade astrologien styre sig. Selvom de påstår det modsatte.
Denne kristuskrans vil få samme effekt selvom den har nogle symbolikker i dens sten som er baseret på den kristne tro. Hvis vi skal søge Gud så lad os søge Ham i bøn og igennem Hans ord, og ved at være sammen med andre gudsfrygtige kristne.
Desværre vil der blive reklameret for denne kristuskrans på mindst en bibelcamping her til sommer. Hvilket en læser gjorde mig opmærksom på. Jeg ved ikke hvorfor man overhovedet giver plads til den slags på en bibelcamping. Den eneste grund som jeg kan se er fordi vi har glemt evangeliet, og glemt hvad det handler om, og det er meget meget alvorligt.
12 replies on “Kristuskransen Kan den få mig nærmere Gud?”
Jeg har ikke den store fidus til disse hersens koncepter (hvad enten det er bedekranse, geometri, 40 målrettede dage, etc.). Men er det ikke lige kontant nok at påstå at Kristuskransen leder mennesker væk fra Gud?
Nå, René, så har du fundet endnu en ting at kaste dig over og gøre nar ad og fordømme?
Ser du, jeg er lærer på en kristen skole for bogligt og socialt svage elever. Netop i kristendomsundervisningen med disse elever – med deres svagheder inden for det boglige og det sociale, herunder behov for meget visuel og håndgribelig undervisning – er Kristuskransen genial. For mine elever har Kristuskransen været en stor hjælp og er det stadig, og vi tager den ofte frem som en repetition af kernesandhederne i evangeliet, netop fordi hver perle symboliserer bestemte dogmatiske ting.
Derudover er Kristuskransen genial at bruge i en gudstjeneste, fordi den med sine farver og symbolikker gør det pædagogisk nemt at huske centrale ting og fokusere på dem.
Men… Endnu en gang har René Vester fundet noget, han ikke bryder sig om… og tænker ikke på de mange mennesker, der – som fx bogligt svage og andre, alment kinæstetisk indlærende mennesker – har brug for disse visuelle og håndgribelige ting til at blive påmindet.
Det er i øvrigt længe siden, jeg har været inde på din side. Jeg kan se, du i mellemtiden tilmed har brugt mit navn i et indlæg! Flot, René.
Om en Kristuskrans er en god eller dårlig ide, vil jeg endnu ikke gøre mig klog på, før jeg har studeret fænomenet nærmere, men jeg vil sige at uanset størrelsen af en pædagogisk udfordring, kan den ikke i sig selv godtgøre brug af et virkemiddel, med fare for at misbruge en anden mands citat, så er virkning ikke et udtryk for at noget er sandt, det er alene et udtryk for at det er virkeligt.
Og hvor vil du så hen med det citat, Jesper? Hvis dit citat var grundlaget for en samtale på et lærerværelse, om brugbare undervisningsbøger, så ville samtalen gå i ring, aldrig få ende, ingen bøger ville blive bestilt fordi ingen var gode nok, og eleverne ville sidde tilbage uden den undervisning, de har brug for!
Jo, naturligvis kan en pædagogisk udfordring godtgøre brugen af et virkemiddel! Især når dette virkemiddel, uanset om det så er en Kristuskrans eller noget helt andet, er så simpelt og dermed så talende og så nemt at huske for de kinæstetisk indstillede. Og især, når virkemidlet tages i brug af kristne mennesker, som lader sig vejlede af Guds Ånd i den rette brug af virkemidlet.
Tag eksemplerne fra kristendomsundervisningen som gode eksempler på, hvor godt et virkemiddel Kristuskransen og andre lignende ting er… eller lad være. Jeg er sådan set ligeglad. For nogle mennesker kan man bare ikke diskutere med, inklusiv René Vester.
Jeg glæder mig blot over, at jeg i denne uge har været med til at døbe en elev, som igennem kristendomsundervisningen – med Kristuskransen – og igennem samtale, bøn, osv., nåede frem til, at hun ønskede at blive døbt.
Nu kan man ikke sammenligne klasseværelsessituationen med prædiken i menigheden, hvilket var mit fokus, for jeg er ganske åben for at indlæring kristendomsundervisning eller fysik for den sags skyld, kræver andre metoder og kan godtgøre andre virkemidler, men fordi de virker i klasseværelset er det ikke ensbetydende med at de bør have en plads i menighedens undervisning.
Angående kransen vil jeg som sagt ikke gå mere ind i en snak om den før jeg har læst mere om den, og angående citatet mener jeg det mere end nogensinde er relevant at bruge i menighedens sammenhænge, i en tid hvor kirker aldeles ukritisk samler ethvert virkemiddel op de finder, ofte alene med den begrundelse at andre kan påvise en såkaldt succes. Vores argumentation for eller imod brug i menigheden må aldrig være styret af hvad der virker, men af hvad der er sandt, og lad mig understrege at det IKKE er et specifikt angreb på en specifik metode, mere en generel bekymring over moderne menigheders hovedløse jagen efter jordisk succes. Og er “succes” forbudt? I jordisk forstand ja, i himmelsk nej, så når du kan bevidne at et menneske ved dåben frelses, da er det ægte succes og den er vi sat til at jage med missionsbefalingen, men i vores jagt må vi ikke forfalde til at målet helliger midlet, således kan visse midler lede til et falsk mål.
Er menighedsforkyndelse/undervisning/prædiken ikke en pædagogisk udfordring? Som jeg skrev i mit første svar: “Derudover er Kristuskransen genial at bruge i en gudstjeneste, fordi den med sine farver og symbolikker gør det pædagogisk nemt at huske centrale ting og fokusere på dem”.
Dette er også min erfaring, lige så vel som det er min erfaring, at Kristuskransen og andre virkemidler er gode i den pædagogiske, kristne undervisning – som en gudstjeneste i øvrigt også i høj grad indeholder.
Hvis jeg tager en bøtte honning med til en gudstjeneste, hvor teksten handler om at Guds ord er sødere end honning, og deler ud af den til folk på bænkene, så er det ikke, fordi det “bare” er et virkemiddel, men fordi det er et virkemiddel, der rent pædagogisk og kinæstetisk taler (ofte) mere end ord, og som tilhørerne (ved jeg af erfaring) bruger til at hænge deres hukommelse omkring prædikenen op på. Et simpelt virkemiddel, valgt med omhu (dvs. med fokus på at forstærke og bestyrke tekstens budskab), kan få folk til at huske det meste af en prædiken udenad bagefter, er min erfaring…
Jeg er fuldt ud enig i at anskuelighedsundervisning af den ene eller den anden slags kan være et udemærket understøttende tiltag, men for det første er kristuskransen mere end det, så vidt jeg kan læse, og det jeg skriver er jo heller ikke at virkemidler er verboten, men at fordi noget virker versligt, kan det også bruges gejstligt, jeg er eksempelvis uddannet indenfor marketing, og selv om det kan virke besnærende at overfører elementer fra denne verden til Kirkens rum, så er det en misforståelse.
Nå nu må jeg hellere blande mig i debatten efter en sygedag i går.
Man kan godt misforstå mit indlæg således at man kunne tro at jeg er imod kristne symboler. Der er jeg ikke. Jeg har ikke noget problem med folk der har købt en sten i Israel hvor der står Jerusalem på, eller en ørkenrose dernedefra som også har noget kristen symbolik i sig. Men jeg har noget imod når man begynder at lægge nogle styrker/værdier i symbolerne som de ikke har noget bibelsk belæg for at have.
Når det er sagt, så kan jeg godt følge Carsten i at man kan bruge sten til at symbolisere sider af Gud i en undervisning til fagligt svage elever. Det isoleret set kan jeg godt understøtte. Men det kan jeg ikke bruge til at støtte ideen om kristuskransen. For salgsargumentet for den, er ikke at den er egnet til fagligt svage elever, eller kristne som har svært ved at fatte Guds ord.
Den bliver solgt med andre argumenter. Det ene som jeg har brugt før:
“en hjælp til at leve Gud nær på en enkel og praktisk måde”
og
“Når man har levet sig ind i kransen, behøver man ikke altid at gennemgå den i sin helhed.”
De to citater viser at der bliver lagt noget ned i denne stenkrans som viser sig at være mere ispireret af New Age bevægelsen end af Guds ord. Der står også om “opfinderen” Martin Lönnebo at han har tænkt dette:
“De græsk ortodokse har kolomboi, katolikkerne rosenkransen, og også muslimer, hinduer og buddhister har deres bedesnore. Og han måtte stille sig spørgsmålet, om der ikke kunne laves en perlekrans, der kan hjælpe os evangelisk-luherske til at leve Gud nær.”
Inspirationen ser vi altså ikke er fra bibelen, men er baseret på kulturelle og religiøse forestillinger. Jeg ved også at folk der kommer fra New Age bevægelsen og som er blevet frelst, ikke blot undrer sig over, men har en stærk modstand mod at vi indfører den slags i kirken. For det var de selvsamme ting som fik dem væk fra Gud, som vi nu prøver at bilde folk ind får dem tættere på Gud.
Jeg kan ikke anbefale at bruge kristuskransen i en gudstjeneste, der må jeg bare sige helt fra. Den slags kan ikke hjælpe folk nærmere Gud. De har brug for at meditere over ordet istedetfor, og søge Gud i bøn.Ikke ved at leve sig ind i en kristuskrans. Og den bliver netop solgt på at man skal leve sig ind i den.
At Carsten har brugt kristuskransen til at skabe forståelse for evangeliet og eleven er blevet døbt, er heller ikke et argument. For det første skriver Carsten ikke noget om eleven har omvendt sig fra sine synder. For dåben i sig selv frelser ingen. Dåben er jo en begravelse af sit gamle liv, ikke en afvaskning af synder. Men det kan være Carsten bare har glemt at informere om dette.
Når dette er sagt så vil jeg gerne undskylde den ene gang jeg har brugt dit navn Carsten. Det drejer sig om http://sand.omvendelse.dk/forsinket-hitliste-for-april-290.htm. Det blev gjort (kan jeg se) med en lidt sarkastisk attitude som jeg ikke burde have benyttet mig af. Jeg har derfor valgt at omskrive den så der istedet står emergent teolog istedetfor dit navn. Årsagen til jeg ville henvise til det var jo primært at folk måtte kunne se tingene i perspektiv, og det synes jeg vores debat under indlægget http://sand.omvendelse.dk/rick-warren-og-ken-blanchard-238.htm gav mulighed for.
Det andet sted jeg nævnte dit navn http://sand.omvendelse.dk/john-macarthur-om-det-malrettede-liv-af-rick-warren-270.htm gjorde jeg det for at indbyde til en debat. Du skrev jo selv i vores foregående debat at du endnu ikke havde set noget som du syntes var undergravende for Rick Warrens lære på den her hjemmeside. Det syntes jeg der var i videoen, men jeg skulle måske have sendt en mail og gjort dig opmærksom på det. Jeg vil dog stadig gerne høre din mening der, hvis du vil.
Jeg har nok ikke svaret på alt det der er blevet debatteret her. Men nu kan vi lige se hvor debatten fører hen herfra.
Tak for debatten, både her og via email. Beklager den til tider hårde tone, men sådan bliver det tit på skrift 🙂
Godt at vi også kan være enige om at være uenige.
Det er da utroligt, at I kan bruge så meget tid på at diskutere en perlekæde. I må virkelig have meget tid og virkelig elske på degne-vis at udbrede jer. Køb en krans istedet og brug tiden på bøn
“Sjovt” at læse.. I taber en som mig, som gerne vil tro, men har svært ved det. Jeg har måske brug for en form for fysisk ting, som Kristuskransen, til at forsøge at lede mig på rette vej – om I vil. Er kristendom kun for de indviede?
Dem der har svarene på alt? Tager på bibelcamping? Hvem er de sande hellige? Salige? Jeg oplever I er så fyldt af jer selv og jeres mission, at jeg må huske på I skriver ord og ikke dermed sagt I har ret.
Svar til Lene,
Salme4
v1 For korlederen. Til strengespil. Salme af David.
v2 Svar mig, når jeg råber,
du min retfærdigheds Gud!
Du, som har befriet mig i trængsler,
vær mig nådig, og hør min bøn!
v3 I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære?
I elsker tomhed og søger løgn. Sela
v4 I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig,
Herren hører, når jeg råber til ham.
v5 Bliv blot vrede, men synd ikke!
Tænk efter på jeres leje, og vær stille! Sela
v6 Bring de rette ofre,
og stol på Herren!
v7 Mange siger: Hvem lader os opleve lykke?
Løft dit ansigts lys mod os, Herre!
v8 Du har givet mig større glæde i hjertet,
end man har, når der er rigdom af korn og vin.
v9 I fred kan jeg lægge mig og sove,
for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.