Categories
Livet som kristen

Kristendom og penge

Penge er et af de mest kontroversielle emner bibelen skriver om. Det er så kontroversielt at dette område har medført til yderliggående fortolkninger. Nogen er gået så langt som til at påstå at det er mest bibelsk at være fattig, mens andre har gået i den helt anden retning og påstået at alle kristne har ret til at være rig. Begge synspunkter er ubibelske og viser at man ikke har forsøgt at forstå bibelen som helhed, men at man har et fragmentarisk syn på bibelen. Men vi kan ikke forstå fragmentariske dele af bibelen, hvis vi ikke forsøger at forstå dem i lyset af hele bibelen. Endnu et dejligt argument for at læse hele bibelen og ikke kun det man lige synes er spændende.

På søndag skal jeg til gudstjenesten i husmenigheden i Rødkærsbro tale over netop dette. Det er Jesu ord fra Bjergprædikenen som jeg er kommet til, hvori Han siger:

“Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.” Mattæus 6.19-21

Det ser jeg frem til at tale om. For selvom nogen helst vælger at undgå at tale om penge, fordi der er for mange der taler om det på en forkert måde, så kan vi jo se at bibelen er fyldt med referencer til penge. Og på den anden side skal vi heller ikke undgå et vigtigt emne, bare fordi nogen misbruger Guds ord omkring det emne.


Sandheden er at penge ikke nødvendigvis af det onde, men bestemt kan være en velsignelse. Men samtidig kan penge også blive til stor fare for den kristne, ved at de stjæler fokus fra Kristus og bliver det man bruger sin tid på istedet for det som Gud har kaldet os til.

Men vigtigere end penge er det som Jesus siger om at vi skal samle os skatte i Himlen. Hvordan kristne kan samle sig skatte i Himlen, og hvordan vi kan leve med enten mange penge eller få penge er noget jeg vil komme ind på i min prædiken her på søndag.

Forresten så har jeg ikke noget imod at dele konklusionen på min prædiken allerede nu. Du kan være både fattig og rig og have et forkert forhold til penge, og du kan være både fattig og rig og have et bibelsk forhold til penge. Det sidste har man hvis man er mere fokuseret på at have en skat i Himlen, end i at have skatte her på jorden. Hvordan det kan lade sig gøre på samme tid, vil jeg dog tale mere om på søndag.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

2 replies on “Kristendom og penge”

Jeg er helt enig, og det er sjældent, at der kommer noget godt ud af at have mange penge. Saml ikke på penge, men saml i stedet på gode venner og gode minder; det er det, der giver livet værdi!

Må gud velsigne jer alle

Fie

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *