Konsekvensen af at sige nej til forkyndelsen af evangeliet

Jeg har lovet at skrive hvorfor jeg har gjort så meget ud af aflysningen af Paul Washer på Pinsevækkelsens sommercamp. Det har ikke været noget jeg har haft lyst til at skrive om, så derfor har jeg kommet til at udsætte det nogen gange. For hvad jeg skriver her, ved jeg at der er nogen der vil misforstå. De vil tro at jeg er særlig ude efter pinsevækkelsen, og efter at sætte dem i et dårligt lys. Jeg kan ikke forhindre folk i at komme med sådanne anklager, men det er ikke min hensigt at være specielt efter pinsevækkelsen. Der findes gode kristne i den kirkeretning, og sagen er at jeg ved at det jeg skriver om pinsevækkelsen her, ligeså godt kunne være sket i andre kirkesamfund i dag. For dette er en tendens der ikke kun finder sted i pinsekredse.

Vi kan umiddelbart sige at lederne af pinsevækkelsens Sommercamp (PS) har ret til at vælge hvem de vil have. Men de har et ansvar som ledere. Det ansvar går ud på at give kristne som kommer på lejren god solid kristen undervisning og forkyndelse. Det har der været mangel på i flere år på PS. De gode forkyndere er langsomt blevet sat ud på et sidespor, og pt er der næsten ikke plads til de solide forkyndere på PS mere. Det er ikke kun mig der siger det, jeg ved at mange andre i pinsevækkelsen siger det samme.

Men når der kommer en som Paul Washer, der er kendt for at prædike det fulde evangelium, og man så vælger at aflyse det, så har det faktisk konsekvenser. Det viser bibelen, og det viser historien også. Som jeg har skrevet om i nogle indlæg for nylig (se her og her), så er en afvisning af en der forkynder evangeliet, ikke bare en afvisning af personen. Det er en afvisning af Jesus kristus, og hele evangeliet. Konsekvensen af at afvise evangeliet, er at man får noget andet. Så lad os se på hvad man kan få istedet.

“Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske. Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved dommen end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig” Lukas 10.13-16

De tre byer som Jesus her omtaler, lå ved Genesaret sø. Læg mærke til at jeg skrev lå. For de er der ikke mere. Man har fundet ruinerne af byerne, men der bor ikke nogen mere. Til gengæld er der en anden by som stadig ligger der. Det er Tiberias. Den kan man læse om i Johannes 6, og der kan man se at i den by, tog folk imod ordet, de fulgte Jesus. De forkastede Ham ikke, men tog imod Ham. At lige præcis den by stadig ligger der, mens de andre som Jesus kom med veråb over ikke findes mere, viser at der er konsekvenser. Men nu ved jeg, at der er nogen som mener at det ikke er nok bare at se på hvad bibelen siger. De vil se at det også gælder i dag, for at kunne tro det. Så lad os se lidt på det.

Vækkelsen man kunne have fået
Denne historie er gengivet fra en gammel prædiken fra 1991af den nu afdøde evangelist Aril Edvardsen. I Sydtyskland engang sidst i tyverne eller starten af trediverne, var der en pastor som begyndte at prædike evangeliet klart og tydeligt. Det medførte at der brød en vækkelse ud der. Folk omvendte sig og begyndte at tage deres liv med Gud meget alvorligt. Men da kirkens overordnede ledere fandt ud af hvad der foregik dernede i Sydtyskland, besluttede man sig for at stoppe det. Man forbød præsten at prædike som han gjorde, hvortil præsten spurgte om de da ikke var interesserede i vækkelse. Det var de ganske vist, men de sagde at det ikke var den slags vækkelse som de ville have. De ville have en vækkelse der var fokuseret på det nationale istedet. Man skal ikke have fulgt meget med i historietimerne for at kunne regne ud, at de fik national vækkelse. De fik en nationalsocialistisk vækkelse, og det var ødelæggende for ikke bare Tyskland, men hele Europa og mere til.

Men nu behøver der jo ikke bryde verdenskrig ud hver gang nogen siger nej til evangeliet. Det fungerer også på lavere niveauer. Jeg har arbejdet i flere kristne organisationer. Et af stederne, hvor jeg også prædikede som en del af min ansættelse, fandt man ud af at den måde jeg prædikede på ikke passede ind i den sædvanlige forkyndelse. Det der ellers blev forkyndt der, var diverse former for kristusløs kristendom. Sådan lidt “Jesus er din Dude” og “Gud elsker dig som du er” (hvilket jo skulle betyde at Jesus ikke havde brug for at sone vore synder på korset), eller “du behøver ikke læse i din bibel, for Gud taler til os igennem naturen og film i biografen” o.l.

Der prædikede jeg evangeliet så godt som jeg kunne, og Gud brugte det. For folk kom i syndenød, og spurgte “hvad skal jeg gøre for at blive frelst” og folk der troede de var frelst, fordi de havde gentaget en bøn ved et møde engang, begyndte at ransage sig selv for at finde ud af om de virkelig var frelst. Jeg har fået at vide at folk græd over deres egen synd, og at flere begyndte at tage deres kristenliv langt mere seriøst. Men der var også nogen som ikke mente at det var deres Gud jeg prædikede, for det var ikke den form for forkyndelse de var vant til. Det var specielt blandt personalet at man mente det. For at gøre en lang historie kort, så blev det besluttet at jeg ikke længere måtte forkynde om Jesus, eller undervise i kristendom. Man ville ikke afskedige mig, fordi man vist var godt tilfreds med det andet arbejde jeg udførte der. Forbudet mod fortsat undervisning og forkyndelse, skete på trods af at jeg havde prædiket og undervist i kristendom i flere år det sted. Man kunne ikke give mig en teologisk begrundelse, man sagde bare at man ikke brød sig om det. Og særligt ønskede man ikke at folk skulle få det dårligt med sig selv. Med andre ord de måtte ikke komme i syndenød, man ville hellere have en “glad kristendom”. Sagen var at jeg selvfølgelig ikke kunne være på en arbejdsplads der kaldte sig kristen, hvor der ikke var plads til at prædike historisk kristendom. Så jeg fandt et andet job istedet.

Jeg kan nu godt klare at blive modsagt, så jeg tager det ikke personligt at jeg blev forhindret i at prædike. Jeg har jo selv været med til at vælge en “branche” hvor man kan risikere at blive stenet. Og så galt var det jo ikke endt her. Men det sted har konsekvenserne af at afvise evangeliet, da det endelig blev forkyndt igen, vist sig tydeligt. Den arbejdsplads har i dag fået noget andet, fordi de sagde nej til evangeliet. Det de har fået er synd som de ikke kan få styr på. Jeg ved fra folk der fortsatte med at arbejde der, at man i dag ser at der er problemer med at folk der taler meget grimt, der er mangel på respekt for dem der har et ansvarsområde og der bliver taget stoffer og der er sexuel umoral, som jeg ikke ønsker at uddybe. Samtidig er der ingen konsekvenser af dette, for stedet fungerer ifølge nogen, som om der ikke er nogen lov. De ansatte melder sig syge og siger deres job op i stor stil, fordi det ikke længere er til at holde ud at være ansat der. De havde sagt nej til evangeliet da de hørte det, og fik noget andet.

Hvad har det med Sommercamp at gøre?
Det er lige præcis det der skræmmer mig ved at lederne af PS aflyser besøget af Paul Washer. Når den overordnede ledergruppe for PS vælger at få møderne med ham aflyst, så er det fordi de har undersøgt hvem han er, og jeg gruer for hvad det er de får istedet nu. For det er i forvejen ikke særligt godt det der bliver leveret på den camp, og det kan jeg dokumentere. Når der så kommer noget godt, vil man ikke have det. Man vil hellere have en “glad og frisk kristendom”. Men sandheden er at de får noget helt andet. Hvad der skete på min gamle arbejdsplads vil ske for mange i pinsevækkelsen snart. Fordi de sagde nej til evangeliet, får de istedet kaos. Ikke fordi jeg er en profet, men fordi bibelen og historien viser at det er konsekvensen.

Pinsevækkelsen som engang var kendt for at være en hellighedsvækkelse, vil udvikle sig til det modsatte. Der vil komme problemer med seksuel synd i menghederne, misbrug af stoffer og alkohol, mangel på respekt for lederne, og mangel på respekt for evangeliet. Og det vil ske fordi de ledere man har indsat, ikke kender evangeliet når de hører det, men istedet afviser det. For afvisning af evangeliet har en konsekvens, hvad enten vi vil det eller ej. Men læg mærke til hvad der vil ske i pinsevækkelsen igennem de næste tre år. Du vil blive overrasket hvor hurtigt frafaldet vil være.

Jeg håber og tror at der vil være menigheder i pinsevækkelsen, som vil vende sig bort fra denne udvikling. Menigheder som kan se at der er noget galt, og ikke længere kan se igennem fingre med det forfald som sker og vil ske. Men det kræver også at de melder ud at de ikke kan støtte den linie som mange af lederne i pinsevækkelsen desværre står for. Hvad angår den arbejdsgruppe som står for PS, så kan jeg ikke udtale mig om hvem af dem der kan høre Guds stemme, og hvem der ikke kan. Men dem som kan se at der er noget galt, burde tage sig sammen og vise deres modvilje og afsky for det der sker. Også selvom det kan betyde at de mister deres position og indflydelse i den gruppe. For det er langt vigtigere at kunne forsvare evangeliet, end at beholde sin “taburet”.