Categories
Bibelen Hvem er Gud? Kirke Korset

Julens sande budskab

Jeg har haft lidt travlt her op mod jul (som så mange andre). Derfor har jeg en del ting som jeg mangler at følge op på her på bloggen. Men det må ske efter jul, og noget af det må vente til først i det nye år. Jeg vil dog ønske en glædelig og velsignet jul til alle læserne.

Jeg ved at vi lever i en tid, hvor mange kristne er bekymret over de problemer der p.t. er i kirken. Det er nemt at blive deprimeret når man kigger på kirkens tilstand. Men vi har et håb, og det er et håb der er større end noget håb man kan få i denne verden. Vi har nemlig verdens frelser Jesus Kristus som vores håb. Kirkehistorien har da også eksempler på værre perioder end den vi ser lige nu, og den viser at Gud har vist at Han er den der kan ændre historiens gang, og har fået kirken tilbage til sit udgangspunkt som er Guds ord. Men vær ikke som dem der siger at kirken ikke er værd at komme i, ikke er værd at bruge tid på, og ikke er noget som man skal tage alvorligt mere. Kirken er Guds gave til Hans børn. Også selvom den ikke altid ser helt ud som den burde (og der er selvfølgelig begrænsninger for hvad man skal finde sig i fra sin kirke, men man må godt gå langt her mener jeg. Det gjorde Luther, Wesley og mange andre jo også).

Men nu skulle det handle om julens sande budskab, og det har jeg fundet her. Det er den kristne børnepopgruppe “Go Fish” som har lavet nummeret her. Den hedder “Its about the cross”. Og det er hvad julen egentlig handler om. Hvilket også var en del af min prædiken fra julefesten i søndags i min kirke.

Min juleprædiken kan man høre høre på dette link.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

4 replies on “Julens sande budskab”

Det var da skægt, jeg var da sikker på at julen er en gammel hedensk festival der havde at gøre med ase-tro, og som blev overtaget af kristendommen i 960. Fyren i denne video argumenterer for, hvorledes julen er en hedensk højtid:

http://www.youtube.com/watch?v=5_s9NWchEo8

I skal dog vide at jeg respekterer jeres fortolkning af julen. God jul til jer alle.

Gud Jul og Godt Nyt År, Rene.

Håber det nye år bringer spændende ting med sig, ev., en lejer som i sommers 🙂

Tak alle sammen. Martin jeg kender godt til solhversfesterne, og ved også hvorfor man gik bort fra dem. De var simpelthen for umoralske. Derfor indførte man en kristen fest i stedet.

Tommy vi satser på at der kommer en lejr op at stå, og er pt ved at få noget på plads. Så håber at se dig der igen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *