Ja jeg var i legoland med børnene. Heldigvis fik børnene mere ud af det end jeg, for der var godt nok alt for mange mennesker og køer alle steder. Selv i isboderne skulle man stå i kø i mindst et kvarter. Og så var det ovenikøbet overskyet. Nåh det var de ligegyldige oplysninger, for det jeg ville skrive var at jeg så dette berømte værk, bare lavet i Legoklodser. Den var der også dengang jeg var barn, og bliver stadig brugt af Legoland i deres reklamer. Det er en legoudgave af Mount Rushmore.
Nu har jeg efterhånden brugt Mount Rushmore til at beskrive Intelligent Design ret mange gange. Men da jeg så Legolands udgave tænkte jeg, at den faktisk er meget mere simpel end den originale udgave. Det er jo kun en simplificeret model. Men hvad ville du sige til følgende historie:
Legolands pressechef fortæller sandheden om deres udgave af Mount Rushmore:
Mount Rushmore var slet ikke planlagt. Det skete ved et uheld. Nogle i vores specielle Legolaboratorium havde kommet til at blande nogle kemikalier sammen, som viste sig at være sprængfarlige. Da de fandt ud af at blandingen var ustabil, og ville sprænge i luften løb de ud af laboratoriet. De havde forsøgt at lave et eksperiment hvor de skulle bruge 1.500.000 grå legoklodser. Hvad de skulle bruges til er fortsat en Legohemmelighed. Men der skete en eksplosion, hvor alle 1½million klodser røg højt op i luften. Det bemærkelsesværdige var den måde de ramte jorden på. For da vi kom tilbage til laboratoriet, lå der et fint billede som vi undrede os over var meget lig med Mount Rushmore. Nogle sagde at det lignede Mount Rushmore så meget, at man ligesågodt kunne bruge det som en del af udstillingen. Så det valgte vi, hvilket vi ikke har fortrudt, da det nærmest er blevet et symbol for Legoland.
Årsagen til at vi først nu er gået ud med sandheden om tilblivelsen af Mount Rushmore modellen, er at vi var sikre på at ingen ville tro på den. Historien var simpelthen for utroværdig. Men vi har nu valgt at fortælle den i dag, fordi der alligevel er så mange der tror at jorden er blevet til ved en tilfældighed, hvilket jo er meget mere usandsynligt en det vi så med Mount Rushmore. Så hvis folk kan tro på det, så kan de vil også tro på sandheden om tilblivelsen af Legolands udgave af Mount Rushmore.
Intelligent design, eller uvidenskabelige påstande fra evolutionister og big bang teoretikere. Vælg selv.
20 replies on “Jeg har været i Legoland”
Ah ja, kreationist-vitsen der aldrig dør 🙂 Lavede noget lignende hjemme hos en kammerat for noget tid siden. Min bærbare computer gled ned på gulvet og ramte med et lille små-ubehageligt bump (men den kom ikke noget til). Jeg tog den op, kiggede på den og gjorde store øjne, hvorpå jeg sagde: “Nu har jeg sandelig Windows Vista på den!”
Ha Den var faktisk god. Men du glemmer da vist at mange ikke anser Vista for for en positiv udvikling.
OK, jeg kan måske i snæver vending forstå, at folk er skeptiske overfor livets opståen forklaret igennem abiogenese, da der i sagens natur er tale om et fænomen der ikke kan observeres direkte. Men at være skeptisk overfor hvordan Jorden er opstået, som eksemplificeret ved citatet “..er så mange der tror at jorden er blevet til ved en tilfældighed, hvilket jo er meget mere usandsynligt en det vi så med Mount Rushmore…”, der springer kæden altså af!
Der er til dato observeret mere end 300 planeter omkring andre stjerner end Solen og udover disse færdige planeter er der observeret starten til solsystemer omkring efterhånden en temmeligt stor bunke andre stjerner! Her er der altså tale om et observerbart fænomen og modellerne for hvordan et solsystem som vores opstår er derfor efterhånden ved at være temmeligt godt på plads og bliver i stadig større udstrækning bekræftet af uafhængige observationer. Både her i vores eget solsystem, men også ved at observere solsystemer omkring andre stjerner.
@Kristoffer:
Nu er jeg ikke astronom, og jeg skal ikke påstå, at jeg ved en hel masse på området. Du snakker lidt om, at man har observeret eksistensen af andre solsystemer (cirka 300, siger du). Fair nok, det er der jo sådan set ikke noget problem i for nogen af os. Hvad jeg finder mere interessant: Har man observeret dannelsen af et solsystem? Eller et solsystem i sin dannelsesproces? Har man nogensinde observeret en stjernes fødsel? Se, da ville jeg lytte med stor interesse.
@Lars Dorland
Ja, det har man i den grad. Ved at kigge længe&grundigt på Orion-tågen, der nærmest kan kaldes en stjerne”fabrik”, har man set stjernesystemer i mange forskellige udviklingsstadier. Rumteleskopet “Spitzer” har været en vigtig del af disse, og mange andre, opdagelser – der er en liste over forskellige resultater fra dette instrument her: http://www.spitzer.caltech.edu/Media/releases/science.shtml.
Mere detaljeret information om stjernedannelse i Orion-tågen kan feks findes her: http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2006/01/full/
Ups, der er et “.” for meget til sidst i det første link…
Her er der i øvrigt mere information om målinger på stjerner der er ved at danne planetsystemer: http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/1992/1992/29/text/
“Ja, det har man i den grad.” Det lyder jo lovende. Jeg fandt stjernemaskinen, du snakkede om – vi skulle åbenbart helt ud til den fjerneste galakse, før man mente at have fundet noget sådant (hvis man har set rigtigt). Desværre er det nok for langt ude til, at vi kan se, om der også dannes planeter. Men med ‘Spitzer’ identificerede man en tåge, “Where New Planets May Grow”, kan jeg se. “May” lyder jo også rigtig lovende. Hvem ved, måske vi endda en dag kan observere dannelsen af liv. Vi må jo bare gå frem i tro. 😉
I mellemtiden kan vi jo glæde os over vores måne, som efter sigende skulle være ganske sjælden. Der står, at den “formed out of tremendous collisions”. Imponerende. 🙂
http://www.spitzer.caltech.edu/Media/releases/ssc2007-18/index.shtml
Suk.
Oriontågen er snart sagt i vores kosmiske baghave – 1500 lysår er mindre end 1/10 af afstanden til vores galakses centrum(*), hvilket er grunden til at Oriontågen kan ses med det blotte øje og har været genstand for intense studier i hundreder af år. Dermed ligger den også indenfor en afstand hvor de næste generationer af instrumenter vil kunne observere planeter direkte – der i øvrigt er blevet påvist indenfor imellen 10 lysår og 20.000 lysår fra jorden, ved hjælp af indirekte målinger på lyset fra deres “moderstjerne”.
Det, som man ser, når man observerer objekterne i feks Oriontågen er unge, meget unge, stjerner der i mange tilfælde er omgivet af enten en kugle af støv eller en skive af støv og i nogle tilfælde observerer man tomme “ringe” i disse skiver af støv. Dette er fuldstændigt i overenstemmelse med teorierne for planetdannelse der meget forsimplet ser således ud:
-Stor, tynd sky af gas og støv kollapser
-Stjerne dannes i midten
-Pga impulsmomentbevarelse dannes en skive af gas og støv om stjernen
-I denne skive kollapser mindre regioner pga friktion mv. til miniplaneter
-Miniplaneterne støder sammen og danner større planeter, der rydder deres baner for resten af gas&støv
Til sidst har man et solsystem, med planeter i forskellig størrelse i forskellige afstande til stjernen i midten.
Status i dag er altså, at man har observeret objekter der i stor grad af detalje svarer til det som teorierne (som er temmeligt meget mere komplicerede end det ovenfor skitserede) for planetdannelse forudsiger. Som yderligere evidens for disse teoriers korrekthed kan man måle direkte på den kemiske sammensætning af de meteorer der i ny&næ dratter ned på jordoverfladen og også disse målinger er i god overenstemmelse med ovennævnte teorier. Ligeledes har man opsendt rumsonder der har bragt støvet fra en komet med tilbage, og også her har man lært meget om solsystemets dannelse der er i overenstemmelse med ovenstående skitse og har hjulpet til udviklingen mere raffinerede modeller.
Sjovt i øvrigt at du bringer Månen på banen – dens eksistens kan netop forklares som et resultat af et sammenstød imellem den unge Jord og et andet objekt i det tidlige solsystem, et der ca. var på størrelse med Mars. Det må have set vildt ud!
(*) 1500 lysår er i øvrigt mindre end een promille af afstanden til den nærmeste større galakse og ca. en timilliontedel af afstanden til de fjernes observerbare galakser.
For resten, René (og andre), et af de mere interessante argumenter for ID er “the cosmological constant”. Jeg kan godt lide Lee Strobel’s måde at forklare det på (han er journalist og dermed lægperson som mig selv), tjek 2:40 i denne video:
http://www.youtube.com/watch?v=EN2oc7l1mPU
Og spoler man frem til 7:00, så behandler han også modargumenterne fra ateismens side.
@Kristoffer: Spændende stof. Du må hellere sende din udførlige rettelse af afstanden til hjemmesiden, som kalder stjernemaskinen for “rare” (sjælden), samt “very remote” og “distant” (fjern). Det er godt, at vi har formet teorier, der passer med det, der kan observeres, og som så også lige kan fortælle os lidt ekstra. 🙂
Ad. den kosmologiske konstant, så er han dælme noget ude i hampen! Målingerne sætter den til en værdi er er hundreder af milliarder af milliarder af milliarder gange anderledes end den værdi som de bedste teorier forudsiger. Så at sige at “videnskaben” har forstået at den skal have en bestemt værdi, for at et univers som vores skal kunne eksisterere, det er simpelthen meningsløst.
Men for at vende tilbage til udgangspunktet: Planetdannelse er efterhånden relativt velforstået og planetsystemer på forskellige stadier af deres udvikling er observeret. Alt tyder på at Jorden er et resultat af en sådan proces og at Månen er en biprodukt.
Prøver igen, der var et problem med submission…
@Lars Dorland
Det link, som du har ovenfor har intet med Oriontågen at gøre, men er da et interessant resultat. For at se noget som Spitzer har observeret og som HAR noget med oriontågen at gøre, se feks http://www.spitzer.caltech.edu/Media/releases/ssc2006-16/release.shtml
-Beklager mit ordvalg omkring stjerne”fabrik”, der tilsyneladende har ledt dig lidt på afveje.
En interessant diskussion I har. Men I glemmer at det her handlede om design. Mount Rushmore i USA og Mount Rushmore i Legoland er begge designet. Derom er der ikke nogen tvivl. En der påstod noget andet ville blive anset for at være dum.
Men er det ikke ligeså dumt at påstå at mennesker, dyr, planter, flere af mineralerne skulle være opstået som et produkt af tilfældigheder. Gud har sørget for design i naturen der vidner om Ham.
Hvad med granitten. Det er en stenart som er så avanceret at videnskaben ikke har kunnet finde ud af hvordan man kan producere den. Der er andre sten de kan producere, men ikke den. Hvad med solsikken? Dens frø sidder i et sindrigt matematisk system, som er smukt og ser enkelt ud, men kræver sin mand at lave selv. Søren Ryge lavede et blomsterbed med det samme mønster i sin have. Han måtte have en matematiklærer fra Lemvig Gymnasium til at hjælpe sig. Hvad med det insektet bombarderbillen der sprøjter brandvarme kemikalier på sine fjender. Dens teknik er så fin og avanceret at videnskaben bruger dens design til at udvikle nye forbrændingskamre (http://www.darwinsludder.dk/bombarderbillen).
Hvad med dig selv? Har du nogensinde kigget dig selv i spejlet og tænkt, det er godt nok godt lavet det der, det kan da ikke være nogen tilfældighed. Jeg kan se smage lugte føle og tænke. Jeg har en samvittighed der fortæller mig hvad der er ret og hvad der er forkert. Kan det være tilfældigt. Og så den dna information der ligger i vore celler. Den kan ikke være tilfældig. Det er superavanceret information som cellerne bruger og kopierer. Det er mere avanceret end den smarteste jumbojet, og jumbojetter er ikke tilfældige skulle jeg hilse og sige fra Boeing.
Jeg kan godt gå med til at noget design kan opstå tilfældigt. Jeg er bekendt med kaosteorien og som matematiker ser jeg den som spændende. Men jeg kan bestemt ikke bruge den til at forklare verdens opståen. Der er for meget design til at det kan lade sig gøre. Tilfældigheder skaber nogle gange et mønster. Men flere tilfældigheder kan ikke skabe liv og design i den grad vi har i dag.
Rene, den diskussion har vi haft mere eller mindre ad nauseum i andre tråde.
Jeg forholder mig her direkte til eksemplet med jordens skabelse. I modsætning til livets oprindelse, så er der her tale om et fænomen der har observationelt tilgængelige modstykker andre steder og dermed kan forklares OG OBSERVERES som en fuldstændigt normalt forekommende hændelse.
OK, jeg havde egentlig ikke tænkt mig at gå ind i design vs. “tilfældighed” diskussionen i denne tråd, men grundet en fodboldkamp fik jeg lige lidt mere tid end beregnet…
Ad. granit: Åbenbart ikke een, men en række forskellige bjergarter. De er svære at have med at gøre i laboratoriet, fordi de dannes over laaaaaange tidsrum, i de fleste tilfælde. Enkelte forskere har dog haft held med at lave kunstige granitter se, feks arbejdet af Naney&Swanson http://www.minsocam.org/ammin/AM65/AM65_639.pdf, der dog havde problemer med kvarts-indholdet. Dette problem ser dog ud til at være løst af bla. Susan Couch i hendes artikel “Experimental investigation of crystallization kinetics in a haplogranite system “, men for at være sikker skal jeg have adgang til universitetsbiblioteket. Det ser dog ud til at kunstig granit “sagtens” kan laves, hvis man har adgang til et laboratorium der kan håndtere 8000 atmosfærers tryk og temperaturer omkring 1000 grader…ligrsom i Jordens indre.
Ad. solsikker: Fibonaccifølger førsteårsmatematik på universitet, og hvorfor det er relevant for blomster mv. er fint forklaret her: http://www.popmath.org.uk/rpamaths/rpampages/sunflower.html
Ad. bombarderbiller: Pas på med at bruge dette fine lille kræ som eksempel på irreducibel kompleksitet – andre kreationister end dig har brændt nallerne på den konto. Se feks den første reference på wikipedias side om bombardier beetles.
Ad “mig selv”: Jeg betragter mig som noget ganske fantastisk og unikt, men ikke som noget der er inkombatibelt med evolution, abiogenese og det faktum at solsystemet ser ud til at være dannet ikke som en tilfældighed, men som en nødvendighed, givet begyndelsesbetingelserne i det der skulle blive til solens nabolag.
-Og skal vi så ikke vende tilbage til diskussionens udgangspunkt?
@Lars Dorland
Fik du kigget på linket omhandlende observationer af solsystemer i forskellige dannelsesstadier?
Du siger at denne historie er blevet fortalt af LEGOs pressechef. Jeg er netop ved at skrive en opgave der omhandler historier om Legoland. Har du muligvis en mere præcis kilde? En avis, hjemmeside, interview eller andet?
Venlig hilsen Christina
gujuno@hotmail.com
Hej Christina
Historien er imaginær. Det er derfor der før historien stod: “Men hvad ville du sige til følgende historie”. For ingen ved sin fulde fornuft vil jo tro på en sådan historie, ikke desto mindre er mange villige til at tro på at livet er opstået som følge af et “Big bang” engang. Jeg vil blot vise at det er langt mere troværdigt at fyre ovenståede historie af, end at liv skulle opstå af sig sevl som følge af en stor eksplosion engang for laaaaaang tid siden.
“ikke desto mindre er mange villige til at tro på at livet er opstået som følge af et “Big bang” engang.”
Det er så det vi kalder et åbenlyst stråmand argument.
“Jeg vil blot vise at det er langt mere troværdigt at fyre ovenståede historie af, end at liv skulle opstå af sig sevl som følge af en stor eksplosion”
Nu er det evidens, vi søger, ikke “troværdighed” vurderet ud fra argumenter fra ignorans. Indtil videre har design “modellen” ingen testbare hypoteser gående for sig, så lad os lade være med at tænke på den som en model.
Det eneste “design” proponenter har er appel til autoritet, åbenlyse stråmænd og parodier af videnskabelige emner, de egentlig udmærket godt ved hvad er.
Der har ikke været fremlagt et eneste verificerbart præcist argument med evidens indikerende mirakuløs skabelse over biologisk evolution eller noget andet videnskabeligt felt, nogensinde. Det bliver der nok heller ikke. Folk som Réne ved det vidst også godt… Man kan ikke forsvare kreationisme/ID på en ærlig måde.