Alle laver fejl, og bare fordi man er en kristen kan man ikke sige sig fri for at fejle. Derfor vil det være muligt at se kristne og ikke kristne lave rimeligvis de samme fejl. Specielt hvis man tager øjebliksbilleder, sådan som jeg viste i indlægget i går. Men alligevel er der forskel på kristne, i forhold til dem der ikke er kristne. Det kan godt være at man ikke vil kunne se det med subjektive øjebliksfotos. Men hvis man tog en film af en overgiven kristen, og fulgte ham i en uge i døgndrift, så burde der vise sig nogle klare kendetegn.
Man burde se en der tog tid til at søge Gud i bøn. En der tog tid til at læse i Hans ord. En der når han havde vist sig at tage fejl, forsøgte at rette sine fejl. En der ikke løj for at sætte sig selv i et bedre lys. En der ikke lod sine øjne hvile for lang tid på andre kvinder. Og nu skal jeg nok lade være med at farve mere på her. For vi ville nok også se en, der en travl dag ikke nåede at læse nok i sin bibel. Og også fejlede på nogle af de andre områder. Vi ville med andre ord se en der forsøgte at leve som sin frelser, men reelt set ikke var nogen supermand til det. Nogle vil nok være bedre til det end andre, uden at være perfekte, men man burde kunne se at her er en der har et forbillede, og det forbillede er Jesus.
Det er også derfor vi har fået betegnelsen kristen. Det var jo ikke de kristne selv der fandt på det, det var de ikke-troende. De kunne jo se på dem der havde valgt “vejen” som det hed dengang, at de forsøgte at være som Jesus. De lignede med andre ord små mini-Jesuser. At man dengang fik den betegnelse, burde være en opmuntring til at leve som Jesus også i dag.
De af læserne der har samme alder som mig og lidt til måske, kan muligvis huske det gamle MAD-magasin. En satiretegneserie for pseudointellektuelle. Jeg var en af dem. I det magasin var værten en grim dreng ved navn Alfred E. Neumann. Han viste sig i forskellige identiter på forsiden. Ligefra julemanden, til JR fra tv-serien Dallas. Men en af de tegninger har jeg sjovt nok fået en hvis respekt for, og den kan ses her nedenunder.
Jeg synes faktisk at den viser et godt billede af, hvordan jeg skal forsøge at være som kristen. Øhh What tænker nogen måske nu, hvad jeg godt kan forstå. Men hvis du kigger på dette billede, så er der ikke nogen som helst tvivl om at Alfred E. Neumann forsøger at ligne Michael Jackson. Det er ovenikøbet et ret godt forsøg. Men samtidig er vi heller ikke i tvivl om at det bestemt ikke er Michael Jackson som er på billedet. Men en der ønsker at være som ham.
Således burde det også være for os kristne. Det kan godt være at vi gør det på en desværre grinagtig måde indimellem, ligesom Alfred E. Neumann. Men det burde være på en måde som gjorde, at folk ikke er i tvivl om hvem der er vores forbillede. Også selvom vi fejler og falder og ikke har så meget styr på tingene som Jesus selv havde.
